Læsetid: 11 min.

Mød munken, der redder kulturen fra Islamisk Stat

Benediktinermunken Columba Stewart står i spidsen for en global indsats for at digitalisere uvurderlige manuskripter, især i Mellemøsten og Afrika, hvor det ikke kun er ælde, men også islamistiske kulturvandalister, der truer kulturarvens overlevelse
Benedektinermunken Columba Stewart undersøger et religiøst artefakt, som han håber at kunne få med til HMML-museet i Minnesota

Benedektinermunken Columba Stewart undersøger et religiøst artefakt, som han håber at kunne få med til HMML-museet i Minnesota

Matilde Gattoni

3. marts 2017

Det er midt på formiddagen, og solen skinner på de hvidkalkede stenhuse i verdens helligste by.

En høj, mager figur iklædt sorte religiøse gevandter glider gennem sukhens smalle stræder. Han navigerer sikkert og hjemmevant, som havde han boet her altid.

»Det her sted har altid haft en særlig betydning for mig,« forklarer den 59-årige amerikanske benediktinermunk og gør holdt ved en jernport, over hvilken der hvælver sig en stenbue.

»Jeg forsøger altid at unde mig et pusterum her, når jeg kommer her forbi.«

Da han træder ind igennem porten til St. Markus’ syrisk-ortodokse kloster, bliver fader Columba Stewart budt velkommen af en gruppe munke, der sidder omkring et hvid plastbord.

Efter lidt smalltalk og nogle slurke kardemommekaffe fører en skrøbelig skægget mand ham op ad nogle vindeltrapper, gennem en hvidkarmet dør med et kors foroven og ind i et støvet rum. I trækabinetter opbevarer klostret her sit udvalg af unikke manuskripter, der går helt tilbage til  500-tallet, flere af dem stammer fra kristendommens kirkefædre som den hellige Kyrillos af Alexandria, som var leder af synoden i Efesos i 431.

Columba åbner omhyggeligt et af kabinetskabene, tager forsigtigt et manuskript ud og fremviser den elegante kalligrafi på de gulnede sider.

»Er det ikke smukt?« siger han.

Øjnene lyser.

Truet af ødelæggelse

Skrevet på syriakisk, et sprog, der blev talt i de ældste kristne samfund i Mellemøsten, udgør skriftrullerne her kun en lille del af de over 50.000 kristne og muslimske manuskripter, som Columba og hans medarbejdere har bragt i sikkerhed over de seneste 13 år.

Den resolutte og lavmælte mand er leder af Hill Museum & Manuscript Library (HMML), en non-profit organisation, der har til huse i Saint Johns Kloster og University i Collegeville, Minnesota, og som har viet sit liv til at sikre en digital bevaring af truede manuskripter fra hele verden.

HMML har været aktiv i dette område siden 1965 og er i dag kurator for verdens største samling af affotograferede manuskripter med 140.000 eksemplarer gemt på mikrofilm og i digitalt format.

Siden han overtog ledelsen af organisationen i 2003, har Columba rejst rundt i det meste af verden – fra Indien til Mellemøsten, fra Balkan til Etiopien – for at opspore, katalogisere og digitalisere uvurderlige kristne, islamiske, filosofiske og videnskabelige manuskripter, som trues af vejr, tyveri, krige eller religiøse fanatikere.

Samtidig med at Islamisk Stat og andre radikale grupper i seneste år har hærget Afrika og Mellemøsten og ødelagt gamle templer og oldtidsminder, har Columba søgt at imødegå det ved at knytte kontakter til og arbejde sammen med kristne og muslimske samfund i brændpunkter som Irak, Syrien og Mali og ved at uddanne lokale hold i at affotografere de århundreder gamle skrifter for at sikre deres bevaring for også kommende generationer.

»Set i lyset af udviklingen de seneste år med fremkomsten af IS er det klart, at gamle manuskripter er alvorligt truede,« forklarer Columba. Vi drikker et glas frugtsaft under en pause i hans travle tidsplan.

»Det er bydende nødvendigt at bringe disse manuskripter i sikkerhed – for ellers ved vi ikke, hvad der kan ske med dem«.

Shimon Çans værelse på klostret. Han er syrisk bibliotekar, kalligraf og munk og den ansvarlige for biblioteket på St. Markus’ syrisk-ortodokse kloster.

Matilde Gattoni

Historisk sameksistens

Munkens mål er i sidste ende at skabe verdens mest omfattende samling af digitaliseret manuskriptmateriale og at give gratis onlineadgang til de enestående samlinger, hvoraf flere endnu er forholdsvis ukendte og uudforskede.

Selv om det primært vil tilgodese forskere, håber Columba også, at hans arbejde i sidste ende vil kunne bidrage til at skabe en bedre forståelse mellem kristne og muslimer i en tid, hvor forholdet mellem de to religiøse civilisationer er historisk anstrengt.

»Selv om samlivet mellem kristne og muslimer heller ikke var uproblematisk i fortiden, tror jeg, vi kan lære meget af de perioder og de steder, hvor kristne og muslimer forstod at leve i en form for sameksistens,« siger Columba.

»Hvis vi ikke kan udvikle en fornemmelse for et dybere tilhørsforhold, vil vi altid fokusere på vores overfladiske forskelle. Så vil vi blive ved med at være bange og mistænkesomme over for hinanden.«

Efter årtiers indsats i Europa har HMML under Columbas ledelse nu også udvidet sine aktiviteter til Indien, hvor organisationens medarbejdere for nylig affotograferede 10.000 palme-bladsmanuskripter, og i Etiopien, hvor man har digitaliseret hele Garima-evangeliet, som menes at være det ældste overlevende etiopiske manuskript.

Organisationen har også intensiveret sit arbejde i Mellemøsten med projekter i Egypten, Irak, Syrien, Libanon, Tyrkiet og Jerusalem. Tusindvis af manuskripter fra alle konfessioner, fra koptisk til maronitisk – og på alle sprog, fra armensk til latin – er blevet digitalseret.

I 2013 besluttede organisationen også at digitialisere gamle islamiske skrifter. De 900 håndskrifter i Budeiry Biblioteket i Jerusalem blev de første, og siden er flere andre kommet til.

Intetsteds er kristendommens og islamis sammenviklede fælles historie mere synlig end i Jerusalem, hvor kristne, muslimer og jøder har levet side om side i århundreder. I denne by har HMML siden 2011 digitaliseret fire islamiske og kristne samlinger.

Under sit årlige besøg her fører Columba tilsyn med de fremskridt, der er sket i de igangværende projekter og forsøger at sætte ny gang under sine møder med de strengt ortodokse syriske munke, de indflydelsesrige, urbane armenske patriarker og byens kosmopolitiske palæstinensiske familier i denne fængslende mosaik af traditioner og kulturer.

Forbindelse til fortiden

Munkens engagement i manuskriptbevaring skyldes et tilfælde.

I foråret 2003 blev Columba bedt om at deltage i forberedelserne til en HMML-ekskursion til Libanon på grund af sine gode forbindelser til stedets klostre og sin dengang »begrænsede, men ikke desto mindre reelle erfaringer fra regionen«.

Columba udviklede hurtigt en dyb passion for sit nye hverv.

»Jeg har dog ikke megen tid til selv at studere manuskripterne – mit arbejde går for det mest ud på at finde frem til dem og gøre det muligt at indsamle dem,« siger han.

»Men jeg holder meget af at lære nyt, at komme i kontakt med andre kulturer og at opdyrke nye personlige forbindelser.«

Alligevel kan indsatsen for at redde verdenskulturarv fra ødelæggelse til tider være et frustrerende job, hvor digitalisering kun er sidste etape.

At knytte kontakter til diverse religiøse ordener, kulturelle organisationer eller private samlere og familier, der ejer manuskriptsamlinger, og at vinde deres tillid, kan kræve mange års rejseaktivitet, utallige møder og en mængde diplomati, uden at der er mindste garanti for et positivt resultat.

Mange af de samfund, som Columba besøger, har været plaget af lange krige og forfølgelser og er forståeligt nok på vagt over for udenforstående. At give en udlænding adgang til deres kulturskatte kan ofte være noget af en overvindelse for dem.

»Nogle af dem er fordrevet fra deres hjemstavn, deres ejendom og deres folk,« forklarer Columba.

»Nogle gange er alt, hvad de har fået med sig, deres manuskripter – den eneste levende forbindelse til deres fortid.«

’Disse manuskripter er en skat, som vi har fået fra vores hellige forfædre. Vi må opbevare dem ordentligt af hensyn til vores folks fremtid,’ siger den 51-årige Shimon Çan, der er ansvarlig for biblioteket, hvor hundreder af kostbare manuskripter opbevares.

Matilde Gattoni

Den sidste chance for at redde historien

Den syriske kristne, som Columba skal mødes med i dag, er blandt dem, der har lidt mest.

Siden starten af krigene i Irak og Syrien er mange af dem blevet udsat for forfølgelse og fordrivelse. Nogen er flygtet til Europa, andre har spredt sig til små grupper rundt omkring i regionen.

Og da deres manuskripter er blandt de sidste vidnesbyrd om deres kulturelle identitet, var de meget åbne for at imødekomme den amerikanske munk og gribe, hvad de så som den måske sidste chance for at redde deres historie.

I betragtning af de syrisk-ortodokses udsatte stilling i deres oprindelige samfund, er den vellykkede digitalisering af de syriakiske manuskripter fra Jerusalem, Syrien og Irak blandt de projekter, Columba er mest stolt af.

»Disse bøger blev efterladt af vores hellige fædre,« forklarer Shimon Çan, en 65-årig bibliotekar, kalligraf og amanuensis på St. Markus, der har været en af ​​de mest entusiastiske tilhængere af projektet.

»Det er vores pligt at åbne disse skatte for verden og åbne en mulighed for, at vores unge kan forstå den visdom, viden og åndelig værdi, de udstråler.«

Siden Islamisk Stat etablerede sig, er 2.000 ud af de 6.000 håndskrifter, som HMML nåede at digitalisere mellem 2009 og 2014 i Irak, gået til grunde, i mange tilfælde formentlig forsætligt tilintetgjort af mændene fra det selvproklamerede kalifat.

Andre manuskripter, som blev digitaliseret i den syriske by Aleppo, kan have lidt samme skæbne.

»Jeg prøver ikke at tænke på det, for så jeg kan blive uendelig trist,« siger munken.

»Mere smerteligt ville det dog være, hvis jeg hørte om tilintetgørelse af manuskripter, vi ikke har nået at affotografere – så ville de være tabt for altid.«

Da oldtidsbyen Timbuktu i Mali i 2012 blev erobret af islamister med tilknytning til al-Qaeda, kunne dens unikke biblioteker, der indeholder mere end 300.000 islamiske religiøse tekster og videnskabelige værker, have lidt samme skæbne.

Lykkeligvis præsterede manuskripternes årvågne vogtere at smugle de fleste af disse dyrbare og stort set ikkeudforskede skrifter til hovedstaden Bamako, hvor de nu under sikre forhold er ved at blive digitaliseret af HMML.

Lokale medarbejdere

Digitaliseringen sker i særlige studier under stroboskoplys og med fjernstyret HD-digital kamera, der er forbundet til en PC, som betjenes af teknikere uddannet af HMML.

Når en affotografering er færdig, bliver billedfilerne gemt i en mappe på en harddisk, som så overføres til HMML’s hovedkvarter i Minnesota gennem betroede mellemled. Ved ankomsten scannes mappen for virus, og dens indhold uploades på en online-platform.

Lokale hold kan digitalisere op til 600 manuskripter om året, og den årlige driftsomkostning beløber sig til under 20.000 dollar pr. projekt. Takket været fondsbevillinger, der rækker mange år frem, påtager HMML sig alle udgifter.

Selv om digitalisering ikke er vanskelig i sig selv, kræver processen alligevel omhu, koncentration og tålmodighed. I Jerusalem håndteres hele processen af 51-årige Shaima Budeiry, en venlig, men beslutsom kvinde, der har studeret manuskriptbevarelse i Dubai og har tilbragt de seneste år med at affotografere tusindvis af sider, herunder familiens private samling.

»Jeg er meget stolt over det, jeg gør,« siger hun og fremviser et smukt bladguldsbelagt manuskript fra Budeiry Biblioteket.

For at undgå at beskadige de allerede porøse sider bærer hun hvide skindhandsker og arbejder for nedrullede vinduer for at skåne manuskripterne mod sollys.

»Jeg kan lide jobbet, fordi samlingen her tilhørte mine forfædre.«

Den nyttige munk

Men selv om HMML har skabt sig et godt ry over de seneste år, er mange samfund fortsat skeptiske over for at åbne sig for vesterlændinge.

De husker, hvordan titusinder af manuskripter blev frastjålet dem i kolonitiden og nu indgår i samlinger i forskellige biblioteker rundt om i Europa. Det er her, Columbas erfaringer som munk viser sig nyttige.

»Alle kender Benediktinerne og deres respekt for manuskripter og lærdom. Alt dette er en del af vores identitet – et omdømme, der på en måde er universelt,« siger han.

»At være munk er at blive sat i en helt anden kategori. Folk forstår, at jeg ikke repræsenterer pengeinteresser eller kulturimperialistiske kræfter.«

HMML’s princip om at uddanne lokale folk til at forestå digitaliseringer er også meget vigtig, da de som oftest er lokale, der sidder på den fysiske kontrol af manuskripterne.

»Vi rører aldrig selv manuskripterne,« forklarer Columba.

»Det er de lokale, der gør arbejdet, og som vi så betaler for det. Det indgiver dem stolthed.«

Gemt i plastikposer

Selv om det er forholdsvis let at lave digiale kopier, er det en helt anden sag at bevare originalerne mod fysisk forfald. Gamle gulnede sider er sårbare over for skimmel, orme og insekter.

Manuskripterne må indpakkes og opbevares i syrefrit papir og karton, og helst i et tørt og ventileret miljø, så de beskyttets mod overdreven fugtighed.

Men ikke alle ejere har midler eller viljen til at passe på deres gamle skrifter. I flere tilfælde opbevares manuskripter blot i plastikposer eller får lov at gå i opløsning. Er de først alvorligt beskadiget, kan det være en lang og dyr proces at genoprette dem.

»Vi har for nylig brug 70.000 dollar på at genskabe omkring 100 manuskripter,« fortæller den 70-årige Khaled Salameh, som er bibliotekar af al-Khalidi Bibliotek, og hvis samling af 1.200 islamiske, osmanniske og persiske manuskripter lige nu er ved at blive digitaliseret af HMML.

»Jeg har arbejdet med dette felt siden 1977. I begyndelsen mødte vi ikke den store forståelse for arbejdets nødvendighed. Til dato findes der ikke noget sted i den arabiske verden et universitet, der underviser i bibliotekstvidenskab eller museologi. Det er et problem.«

Kulturarv for alle

Hans passion for jobbet kan ikke skjule hans store bekymring for samlingens skrøbelige forfatning. Dens værker spænder fra medicin til astronomi og fra Koran-tolkning til filosofi og poesi. Dens ældste manuskript, en tekst om den tidlige islams historie, går tilbage til det 10. århundrede.

»Selv om de fleste af manuskripterne har at gøre med den islamiske religion, er de også en fremragende kilde til at forstå kulturen i samfundet på det tidspunkt, de blev skrevet,« siger bibliotekaren.

»Disse værker tilhører ikke arabere, muslimer eller palæstinensere. De er en arv for alle i verden.«

Da solen går ned over kupler og minareter i den gamle by, går endnu en dag på hæld i Fader Columbas liv. Siden sine rituelle meditationer og bøn i den tidlige morgenstund har munken været travlt beskæftiget med konferencer, møder og høflighedsbesøg, og nu føler han sig udmattet.

At skulle tage stilling til så mange vanskelige spørgsmål og at arbejde med trængte minoriteter kan være følselsmæssigt opslidende, og den ellers robuste og energisk mænd føler, at jobbet et begyndt at tære på hans kræfter.

»Jeg er næsten 60 – og vil helt sikkert ikke bestride det her job, når jeg er 70,« siger han med et smil.

Men med en verden, hvor ufred og krig ikke just er en mangel, venter stadig store udfordringer forude.

Columba har identificeret Balkan og Egypten som to potentielle hotspots for fremtidige kriser og vil gerne øge digitaliseringsindsatsen der.

»Det bliver sværere for os alle, for verden udvikler sig ikke på nogen god måde lige nu,« siger han.

»Men jeg har ikke tænkt mig at give op eller spilde min tid på at beklage mig over det. Det handler om, hvad vi rent praktisk gør for at komme videre.«

Selv om hans pensionering ikke er umiddelbart forstående, fornemmer man en stolthed i hans stemme, når han taler om den arv, han kommer til at efterlade.

»For bibliotekets og klostrets skyld håber jeg, at folk vil have en vis forståelse for, hvad vi har været i stand til at udrette, for jeg synes, det er temmelig bemærkelsesværdigt,« siger han.

»Om hundrede år vil de mennesker, der har gjort dette, blive nævnt i en note et eller andet sted. Det er rart at tænke på.«

© Matteo Fagotto og Information, Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Viggo Okholm
  • Trond Meiring
  • Svend Elming
  • Allan Bartroff
  • Niels-Simon Larsen
Erik Karlsen, Viggo Okholm, Trond Meiring, Svend Elming, Allan Bartroff og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Jakobsen

Allan Bartroff: Du har fuldstændig ret, jeg vil endda sige en ualmindelig spændende og interessant artikel. Men artiklen, og det arbejde der udføres, har nok ikke den store interesse. Hvor er det dog godt der er nogen, der har set perspektivet i sagen, og mobiliseret arbejdsviljen.