Læsetid: 20 min.

Her er otte bud på de vigtigste feministiske kampe - vælg din

Feminismen, vi taler om den i bestemt form ental. Men giver det overhovedet længere mening?
Feminismen, vi taler om den i bestemt form ental. Men giver det overhovedet længere mening?

iBureauet/Mia Mottelson

8. marts 2017

Der var engang, hvor feminismen angik kvinder, som kæmpede for at opnå samme rettigheder som mænd. Men i dag mener mange, at feminismen favner bredere, repræsenterer minoriteterne og kæmper de underprivilegeredes kamp.

At bekende sig til feminismen kan derfor virke som om, man holder lige meget med alle fodboldhold, eller bedst kan lide alt slikket i skålen, for i dag er der flere feministiske fraktioner og mange dagsordner at vælge imellem.

Vi har talt med otte forskellige feminister, som mener, det er okay at prioritere nogle feministiske kampe over andre.

’Medierne vil se kællingerne slås’

Ekaterina Krarup Andersen, 30 år, studerer judaistik og er bachelor i teologi. Fjerdebølgefeminist.

– Hvorfor blev du feminist?

»Jeg er vokset op i Rusland med en forståelse af, at kvinder ikke har samme rettigheder som mænd. Min far har opdraget mig til at kræve det samme som en mand, men han har aldrig selv praktiseret det og behandlet sine kvinder retfærdigt. Jeg havde ikke sex før mit første ægteskab. Jeg var meget kristen, dækkede mig til i lange skjorter, passede hjemmet, gik i kirke og gjorde alt det, en from kvinde skal gøre. Alligevel kaldte min eksmand mig luder og udsatte mig for både fysisk og psykisk vold. Forholdet handlede om magt, og det var først efter fire års ægteskab, at jeg fandt ud af, at det ikke var mig, der var forkert.«

– Hvad er feminisme for dig?

»Feminisme er en kamp mod privilegier. Både mod dem, patriarkatet har over for det feminine, dem, heteroseksualiteten har over for andre seksualiteter, dem, den hvide race har over for andre etniciteter og dem, de højere klasser har over for de lavere.«

– Hvilken feministisk kamp er vigtigst?

Mia Mottelson

»At gøre folk opmærksomme på deres privilegier. De færreste vil sige, at de hader kvinder, og det gør de måske heller ikke, men de er opdraget i et patriarkalsk system og lægger derfor under for nogle kvindeundertrykkende strukturer. For først når majoriteten forstår, at de har nogle særlige privilegier, bliver ligestillingskampen nemmere at kæmpe.«

– Hvad er feministernes største sejr?

»Da kvinder fik retten over deres egen krop. I det gamle testamente tilhører kvinden enten sin far eller sin mand. Og ifølge biblen er voldtægt kun dårligt, hvis en mand voldtager en andens mands kvinde, for så forbryder han sig mod en anden mands ejendom.«

– Er feminisme én bevægelse – eller består den af mange fraktioner?

»Hvis feminismen var én bevægelse med ét manifest, ville alle andre meninger blive marginaliseret og slettet fra historien. Det går ikke, for det er vigtigt, at vi har en diskussion af de feministiske prioriteringer.«

– Kan man være feminist på en forkert måde?

»Ja. Feminister må gerne være uenige, men der er en grænse, og den går der, hvor feminister begynder at benægte andre feministiske dagsordner. Man må gerne mene, at ligeløn er vigtigere end transseksuelles rettigheder, men man må ikke sige, at der ikke er nogen grund til at kæmpe for de transseksuelle.«

– Hvad skal vi særligt i år bruge 8. marts til at markere?

»Jeg føler ofte, at medierne bare vil se kællingerne slås. Og i år har de fået, hvad de ville have, for vi har kæmper alt for meget mod hinanden. I år skal vi erkende, at der er mange måder at være feminist på. Og selv om vi er uenige i hinandens metoder, skal vi anerkende hinandens ret til at eksistere. Katarina den Store var kejserinde i mere end 30 år, hvilket er usædvanligt for en magthaver i Rusland. Der blev aldrig begået et kup mod hende, fordi hun sørgede for, at medlemmerne i parlamentet var så uenige, at de brugte al tiden på at slås mod hinanden. Jeg føler nogle gange, at feministerne i Danmark er som parlamentet, der slås mod hinanden i stedet for sammen at udfordre patriarkatet.«

’Jeg sparer op i min feminismebank’

Henrik Marstal, 50 år, musiker, komponist og producer. Identificerer sig mest med den radikale feminisme.

– Hvorfor blev du feminist?

»For tre år siden skrev jeg på Facebook, at ’der er så meget, sexister ikke forstår’. Det var en kommentar til en medarbejder bag Oddsets kampagne ’Der er så meget, kvinder ikke forstår’, som på min væg søgte nyt arbejde. Jeg fik helt utrolig meget skæld ud, særligt af mænd fra stærke kulturelle positioner, som mente, at jeg nu havde ødelagt en lovende ung mands karriere. Det var den mest ubehagelige internetoplevelse i mit liv, og jeg havde ondt i maven i flere uger efter. Men snart mærkede jeg, hvordan en fandenivoldskhed samlede sig i mig, og jeg gik offentligt ud og sagde, at jeg var blevet feminist.«

– Hvad er feminisme for dig?

»Det er først og fremmest en følelse og dernæst en erkendelse. Jeg tror, du skal have en følelse inden i dig af, at verden kalder på forandring i et ligestillingsperspektiv for, at du kan kalde dig feminist. Den følelse fører for mig til daglige erkendelser, som igen fører til en eller anden form for handling. For mig er feminisme nemlig altid aktivistisk, hvad enten du skriver et debatindlæg eller er lyseslukkeren, der henover frokosten påpeger, at en kollegas joke er sexistisk.«

– Hvad er feministernes største sejr?

»Der er flere. Men det glæder mig enormt, at feminismen i løbet af de seneste år virkelig er vundet frem og har formået at gøre sig attraktiv. Jeg får tit henvendelser fra elever ned til ottende klasse, som kender til feminismen og alle dens bevægelser. Den slags anede jeg selv ikke noget om, selv da jeg gik på universitetet. Hele feminismen rider lige nu på en bølge, og jeg sparer op i min egen lille feminismebank, hvis trange tider pludseligt skulle komme.«

– Er feminisme én bevægelse – eller består den af mange fraktioner?

»Feminismen er altid defineret af sin samtid, og derfor forskellig fra årti til årti. Og det er siden 90’erne helt sikkert blevet et mere komplekst begreb, da der i dag eksisterer mange feministiske dagsordner samtidigt. Nogle feminister står virkeligt langt fra hinanden, og der er feminister i København, der ikke vil tale sammen, fordi de er så uenige. Jeg mener, det er godt, at vi har mange retninger, for man behøver ikke abonnere på den store pakke for at være feminist.«

– Kan man være feminist på en forkert måde?

»Hele debatten omkring GirlSquad, som vel repræsenterer en pornoficeret feminisme udfordrede i hvert fald manges måde at tænke feminisme på. På den ene side kæmper de en feministisk kamp. På den anden side er de antifeministiske, fordi de seksualiserer sig selv og derved gør sig til genstand for netop det mandlige blik. Da jeg er en heteroseksuel mand og ikke ved, hvordan det føles at være tilgængelig for det mandlige blik, vil jeg hverken påstå, at GirlSquad er det ene eller det andet. Det har jeg ikke det rette køn til at vurdere.«

– Kæmper feminismen kun for kvinder?

»Historisk set angik feminismen kun kvinder, men i dag kæmper feminismen for alle underprivilegerede grupper. I samme åndedrag vil jeg dog sige, at jeg har stor respekt for, at nogle kvinder har brug for feminismen som et safe space, – et sted uden mænd, hvor kvinder kan mødes og diskutere ud fra den fælles erfaring af, hvordan det i al sin mangfoldighed er at være kvinde. Der er mange feministiske sammenhænge, hvor jeg mærker, at jeg som mand ikke skal tilegne mig adgang, og så trækker jeg mig altid.«

’Der er opstået en moderne offerfeminisme’

Amalie Lyhne, 37 år, debattør og forhenværende rådgiver i Liberal Alliance. Borgerlig feminist.

– Hvorfor blev du feminist?

»Jeg tror på lige rettigheder mellem mænd og kvinder. Problemet med feminisme, sådan som den har udviklet sig i Danmark, er, at den har bevæget sig væk fra at handle om lige rettigheder, til også at kræve lige resultater. Mænd tjener flere penge end kvinder, tager mindre barsel og er mindre hjemme med syge børn. Så der er forskelle, men det synes jeg er i orden, så længe mulighederne i udgangspunktet er de samme.«

– Hvad vil feminisme sige for dig?

»Feminisme er, at der er lige muligheder uanset køn. Men der mangler respekt for, at man som kvinde kan vælge noget andet. Jeg synes, det er rigtig fint, at der er kvinder, der arbejder meget og gør karriere, men jeg synes, det er ligeså fint, hvis man vælger ikke at arbejde så meget og gå hjemme med sine børn i en periode, sådan som jeg har gjort. Men i nogle feministiske kredse er der er en tendens til at synes, at karriere er det fineste. Så taler man ud fra en gammel venstrefløjsretorik om ’falsk bevidsthed’ og siger om kvinder som mig, at vi ikke forstår konsekvenserne af vores handlinger. Men man kan godt have tænkt det igennem og alligevel vælge, som man gør.«

– Hvilken feministisk kamp, mener du, er vigtigst?

Mia Mottelson

»De største problemer for ligestilling er i de dele af verden, hvor kvinder ikke kan uddanne sig. Det bør man som feminist bruge mest energi på.«

– Er feminisme én bevægelse – eller består den af mange fraktioner?

»Mange fraktioner. Jeg identificerer mig ikke med de feminister, der går op i, at der skal være flere kvinder i bestyrelser, eller dem, der klynker over, hvor svært det er for kvinder i politik. Jeg har selv arbejdet i politik, og der er faktisk lettere at komme frem som kvinde end som mand.«

– Kan man være feminist på en forkert måde?

»Jeg er nok sådan én, mange ikke vil betragte som feminist. For jeg mener, at vi har ligestilling i Danmark. Allerede der er jeg nok udelukket fra det gode selskab.«

– Kæmper feminismen kun for kvinder?

»Jeg synes, der er for meget fokus på kvinder i debatten herhjemme. Hvis man absolut vil kigge på køn, synes jeg i virkeligheden, det er mændene, der fortjener mere opmærksomhed. Mændene klarer sig dårligere i uddannelsessystemet, og kigger man i fængslerne, blandt hjemløse og misbrugere, så er de stærkt overrepræsenteret.«

– Hvad er feministernes største sejr?

»Jeg er stor tilhænger af kvindeoprøret omkring ’68. Rødstrømpefeminismen fokuserede på, at kvinder er lige så stærke som mænd, og det kan jeg i høj grad tilslutte mig. Men der er opstået en moderne offerfeminisme, hvor man taler om kvinder som enormt svage. I debatten om voldtægt taler man om kvinder som små, svage eksistenser, som aldrig har lyst til sex, og om mænd som frådende sexmonstre. Den opfattelse af kønnene er enormt gammeldags.«

’Når nogen har standardmodeller for, hvordan man skal være kvinde, så er det ikke længere feminisme’

Ulrik Frost, 26 år, forkvinde i Selskab for Ligestilling. Queerfeminist.

– Hvorfor blev du feminist?

»Når man erkender, at den måde, man performer ens køn på, er en barriere for, hvad man kan her i verden, så er feminisme rimelig nærliggende, da det er den isme, der vil nedbryde de barrierer. Da jeg selv var et meget feminint menneske i en maskulin krop, havde jeg en barriere i mig selv, og der kom feminismen med et godt svar: Alt det, vi devaluerer, nemlig det feminine, skal revalueres.«

– Hvad vil feminisme sige for dig?

»Den fuldstændige frisættelse af mennesket. Feminisme er den politiske kamp, der vil nedbryde de strukturer, der står i vejen for, at alle mennesker kan leve et frit liv.«

– Hvilken feministisk kamp, mener du, er vigtigst?

»Jeg synes vold, er det allerværste, der findes, og der er rigtig meget kønsbaseret vold.«

– Er feminisme én bevægelse – eller består den af mange fraktioner?

»Der er mange feminister, som jeg absolut ikke er enige med, og som jeg mener skader den sag, som jeg kæmper for. For eksempel dem, der mener, man skal være kvinde på en bestemt måde for at være berettiget til at få respekt og anerkendelse. Det er sådan nogle, som f.eks. går ind for et forbud mod prostitution, fordi de mener, at det i sig selv er nedværdigende at sælge sin krop. Så feminisme består af mange fraktioner, og jeg kunne godt ønske mig, at vi havde nogle flere navne for, hvem vi er, og hvad vi står for.«

– Kan man være feminist på en forkert måde?

»»Ja. Feminisme er, at alle mennesker skal kunne være på lige præcis den måde, de vil. Når nogen har standardmodeller for, hvordan man skal være en rigtig kvinde, så er det ikke længere feminisme.«

– Har du haft en personlig oplevelse, som bekræftede dig i, at feminisme er vigtigt?

»Jeg var til en fest for noget tid siden, hvor jeg var med til at konfrontere en fyr, som angiveligt havde voldtaget en veninde til en fælles bekendt. Da vi gik derover, tænkte jeg, ’det indrømmer han ikke’. Men han sagde: ’Ja, det kan godt være, at jeg ville det mere end hende, men hun havde lovet mig sex, og det skulle jeg bare have.’ Da han stod der, blandt alle sine venner og indrømmede, at han havde voldtaget hende, som om det var fuldstændig legitimt, fik det mig til at indse, at voldtægtskulturen stikker endnu dybere, end jeg troede.«

– Er der noget, som vi særligt i år skal bruge 8. marts til at markere?

»Nu har justitsministeriet lige sat strafferammen for hævnporno op, og det er en stor sejr, som jeg godt kunne tænke mig, at vi markerede. Og så var hele GirlSquad-sagen en øjenåbner for mig i forhold til, hvor mange der synes, at man ikke er berettiget til at kalde sig feminist, hvis man har et særligt seksuelt udtryk. Det vil jeg gerne sætte fokus på fremadrettet.«

’Vi mangler et bondeoprør’

Dannie Druehyld, alder hemmelig. Heks i Rold Skov. Kalder sig gammeldags feminist.

– ­­­­­Hvorfor blev du feminist?

»Jeg blev feminist i rødstrømpebevægelsens barndom. Man kan slet ikke forstå, hvor opdelte kønsrollerne var dengang. Det har irriteret mig gennem hele min barndom, at jeg var pige, for der var så mange begrænsninger i den rolle. En pige skulle gå i kjole, og hun måtte ikke lege med biler eller interessere sig for teknik. Når man så blev gift, skulle man være mandens slave.«

– Hvilken feministisk kamp, mener du, er vigtigst?

»Ro og Moder Jord. Det er uhyggeligt så stressende og forbrugende, folk er. Når vi lavede feminisme i gamle dage, var det også for, at kvinden kunne få lov at folde sig ud og være sammen med sine børn, og ikke have så mange dobbeltroller og være så stresset. I dag mener jeg, at der er behov for en revolution, som kæmper for, at der ikke stilles så mange krav, og man bare er.«

– Er feminisme én bevægelse?

»En bevægelse består pr. definition af mange små fraktioner, som skændes indbyrdes, ellers kunne den jo ikke bevæge sig. Hvis den kun bestod af en, så var det jo en fastlåst søjle, ligesom marxismen.«

– Kan man være feminist på en forkert måde?

Mia Mottelson

»Der kan godt være nogle lidt for ekstreme retninger. Man kunne jo for eksempel udrydde mændene. Jeg mener stadig ikke, at rødstrømperne var forkert på den, men de havde da en liste over, hvilke mænd der skulle kastreres efter revolutionen. Det var måske lidt yderligt.«

– Har du haft en personlig oplevelse, som bekræftede dig i, at feminisme er vigtigt?

»Det fedeste, jeg har været med til, var Femølejrene. Der var en helt euforisk stemning på de lejre, og der var altid solskin. Det var et utroligt gennembrud at opdage, at selve feminismen lå i, hvordan man bandt sig selv med sin tankegang. At det ikke kun var et spørgsmål om ligeløn, men om en indstilling og et menneskesyn.«

– Kæmper feminismen kun for kvinder?

»Nej, det har den aldrig gjort. Hvis man er den feminist, som jeg er, så kæmper man for Moder Jord, og dermed for altings eksistens, for alting beror på kvindelighed. Så gælder det selvfølgelig også mændenes eksistens.«

– Hvad er feministernes største sejr?

»Den seksuelle frigørelse og kvindens ret til at bestemme over sin egen krop. Før det var der jo ikke frihed til andet end at føde børn. Så den fri abort og p-pillen, mener jeg, er utrolig vigtige, for ellers kan kvinden jo ikke lave andet end at være gravid.«

– Er der noget, som vi særligt i år skal bruge 8. marts til at markere?

»Der er behov for en grundlæggende kamp for frihed i det her land. Det er ikke længere kun kvinderne, der er undertrykte, nu er det hele befolkningen. Så hvis der er noget, der er vigtigt at tage op, så er det frihed, udfoldelse og forandring. Vi mangler et bondeoprør, folk skal ud med leen.«

’Jeg blev udråbt til at være blikfang eller uduelig’

Ritt Bjerregaard, 75 år, tidligere socialdemokratisk politiker. Kalder sig gerne elitefeminist

– Hvorfor blev du feminist?

»Det blev jeg, da jeg blev undervisningsminister i 1973. På forsiden af Ekstra Bladet blev jeg udråbt til at være Ankers nye pinup. Og Berlingske skrev i en leder, at udnævnelsen ledte tankerne hen på kejser Caligula, der gjorde sin hest til konsul. Jeg blev enten udråbt til at være blikfang eller uduelig kvinde, og der gik det op for mig, at der var en kønspolitisk vinkel, som jeg hidtil ikke havde haft blik for.«

– Hvad er feminisme for dig?

»At kvinder får samme muligheder som mænd. Og jeg er én af dem, der mener, at der nogle gange skal kradse ting til for, at det lykkes. Jeg er tilhænger af øremærket barsel og kvoter. Vi er nødt til at have kvoter på de poster, som kvinder ellers stort set ikke får adgang til – f.eks. banksektoren.«

– Hvordan praktiserer du din feminisme?

»Lige nu er jeg pensionist og praktiserer mest min feminisme ved at skrive om den i mine erindringer. I første bind lavede jeg en analyse af min mor og de vilkår, der var for den tids kvinder. Jeg sidder og skriver på andet bind af mine erindringer lige nu, og der har jeg et helt kapitel, der handler om feminisme. Jeg har blandet andet ingen problemer med at kalde mig ’elitefeminist’. Det er en titel, jeg driller lidt med at bruge. Elitesportsudøvere får præmier og bliver hyldet, mens elitefeminist er lidt et skældsord at bruge om kloge, veluddannede feminister.«

– Hvilken feministisk kamp er vigtigst?

»Ligelønnen, det er jeg slet ikke i tvivl om. Hvis kvinder tjente det samme som mænd, ville de formentligt heller ikke have mindre pensionsopsparinger eller tage størstedelen af barslen. Så ville de formentligt slet ikke leve i økonomisk afhængighedsforhold til mænd.«

– Hvad er feministernes største sejr?

»At rødstrømperne i begyndelsen af 70’erne gjorde det private politisk. Det medførte en lang række forandringer – især på arbejdsmarkedet. Selv Lars Løkke har i dag en tydelig ambition om at have kvinder i regeringen. At han så ikke har én eneste kvinde i de udvalg, der træffer regeringens beslutninger, er en helt anden sag …«

– Er feminismen én bevægelse?

»Nej, feminisme kan udøves på mange måder, og det er forskelligt, hvilke emner vi hver især finder vigtigst. Er det feministisk at forbyde tørklæder, eller er det feministisk at tillade dem og sige, at det ikke spiller nogen rolle? Det findes der ikke nogen facitliste på, og begge parter kan sagtens have ret og stadig kalde sig feminister.«

– Kan man være feminist på en forkert måde?

»Nej, ikke efter min opfattelse. Jeg har heller ikke noget imod de nye. Hvis de synes, de når nogen vegne med at udstille kroppen, så er det fint med mig.«

’Jeg kæmpede for fortællingen om mig’

Uzma Ahmed, 41 år, integrationsrådgiver. Kalder sig brun feminist.

– Hvorfor er du feminist?

»Min mor, som kom hertil fra Pakistan, har været med til at definere hverdagen som politisk. Hun arrangerede makeup-aftener i Odense og kombinerede dem med gæsteforedrag fra jurister, der fortalte om skilsmisse og opholdstilladelse. Det ligger i mit blod at være feminist.«

– Hvad er feminisme for dig?

»Feminisme handler om lige muligheder for begge køn, men for mig handler det også om minoriteters rettigheder. Vi taler lige nu meget om os og dem, og det er nærmest kommet så vidt, at vi ikke længere har nogen dialog. Jeg er brun og indgår derfor i en politisk kontekst, hvor der bliver talt meget om mig. Som om vi befinder os på et lavere udviklingstrin og derfor skal tales ned til. Feminisme for mig er blandt andet at gøre op med den slags herskerteknikker.«

– Hvad er feministernes største sejr?

Mia Mottelson
»Fri abort. Det repræsenterer kvinders ret til egen krop. Jeg arbejder med kvinder, der bliver familiesammenført med etnisk danske mænd, og jeg har set, hvordan deres rettigheder bliver begrænset. Kvinderne stilles i en position, hvor de risikerer at blive undertrykt økonomisk – eller værre med vold – fordi deres ophold er betinget af en mand. Kvinders ret til egen krop og eget liv må derfor ikke tages for givet.«

– Er feminisme én bevægelse – eller består den af mange fraktioner?

»Når jeg møder andre kvinder, og snakken går, kan jeg godt finde på at spørge: Er du feminist? Og hvis de siger ja, spørger jeg gerne: Hvilken slags? Jeg synes, det er fedt, at feminisme kan være mange ting, for når man er politisk, er man det ofte med udgangspunkt i sig selv.«

– Kan man være feminist på en forkert måde?

»Jeg synes, det virker letkøbt, hvis man siger, at man er feminist for at brande sig selv, men ikke agerer feministisk. Vi har mange politikere, der kalder sig feminister, uden at de aktivt støtter op omkring tiltag, der bidrager til ligestillingen.«

– Fortæl om en personlig oplevelse, som bekræftede dig i, at feminisme er vigtigt.

»Én af de gange, jeg virkeligt følte mig sat ud af kraft, var da jeg stod i retssalen og i forbindelse med en skilsmisse skulle kæmpe for at være bopælsforælder. Jeg blev reduceret til at være en brun, muslimsk kvinde fra Nørrebro, og der blev draget en konklusion om, at jeg umuligt kunne bidrage med lige så meget som min eks. Jeg sad overfor en hvid, ung, kvindelig dommer og blev fremstillet som én, der ville undertrykke mine piger og udsætte dem for social kontrol. Jeg kæmpede for fortællingen om mig, og jeg vandt den ikke.«

– Kæmper feminismen kun for kvinder?

»Nej, brune mænd kan også være feminister. Jeg kender mange, men det er nok dem, der har sværest ved at komme til orde. Brune kvinder bliver af medierne fremstillet som ofre, der sejrer ved at deltage i debatten og vise, at vi har en faglighed og er mere end cases. Brune mænd bliver gjort til skurken i alt, og det er meget svært at bryde med det billede lige nu.«

’Vi blev kaldt klamme, latterlige og feminazier’

Maja Nyvang Christensen, 30 år, journalist og forfatter. Kalder sig queered elite-2.3.4-bølgefeminist.

– Hvorfor blev du feminist?

»Jeg voksede op i et kollektiv i København og fik feminisme ind med modermælken. Da jeg var barn, spillede jeg fodbold i en klub, hvor ’lebbe’ var et skældsord, og som teenager gik jeg i gymnasiet, hvor ’feminist’ var et skældsord. Senere fandt jeg ud af, at jeg var begge dele.«

– Hvad er feminisme for dig?

»For mig handler feminisme om, at det er o.k. at kræve et samfund, hvor vi har lige rettigheder og muligheder, uanset køn, krop, etnicitet, hudfarve, seksualitet, og hvad der ellers måtte gøre os forskellige.«

– Hvilken feministisk kamp er vigtigst?

»Jeg synes spørgsmålet siger meget om måden, vi taler om feminisme på i Danmark. Vi når aldrig videre end til at definere, rangordne eller måle den ud fra ’vigtigere’ emner – jeg har endnu ikke hørt en miljøaktivist, der kæmper mod madspild, blive spurgt om, hvorfor vedkommende ikke bruger sin tid på at tale om solenergi.«

– Er feminismen én bevægelse?

»Som i enhver anden bevægelse er der også inden for feminisme forskellige fraktioner og fokusområder. Når jeg ser Emma Holten og Nikita Klæstrup i DR2’s Deadline være enige om, at kvinder må klæde sig, som de vil, uden at deres valg af tøj gør dem ansvarlig for en potentiel voldtægt, bliver jeg glad – og bagefter bliver jeg også trist over, at vi ikke er nået længere end, at de skal forsvare det synspunkt.«

– Fortæl om en personlig oplevelse, som bekræftede dig i, at feminisme er vigtigt.

»Da min medforfatter Sine Cecilie Laub og jeg udgav bogen Gennemblødt – en rimelig tilforladelig kulturhistorisk oplysningsbog om menstruation, blev vi kaldt alt fra ’klamme’, ’grimme’, ’latterlige’, ’feminazier’ til ’uden for pædagogisk rækkevidde’. Andre skrev, at vi burde blive bollet hårdt, andre igen, at vi ikke burde have lov til at tale offentligt, og vi fik trusler i indbakken. Debatten gik iøjnefaldende lidt på selve indholdet af bogen, og iøjnefaldende meget på det faktum, at vi havde skrevet en bog om menstruation og i øvrigt tillod os at tale om det – for vi burde jo hellere have skrevet en bog om ’vigtigere’ emner, var der flere, der mente.«

– Hvad skal vi særligt i år bruge 8. marts til at markere?

»Det må være op til dine egne interesser og engagement. Men hvis du er nysgerrig på dagen, så er der masser af forskellige arrangementer. Du kan tage i biografen og se en dokumentar om kvinders lyster og sexerfaringer. Du kan gå til fællessang, til et foredrag om russeren Alexandra Kollontaj, du kan gå på gaden med en masse andre, eller blive klogere på minoriteter i popkulturen til Minority Talks. Du kan også bare tage en kop te eller øl med din ven eller læse I Love Dick hjemme under dynen.«

Send os din video

Det er kvindernes internationale kampdag! Men er feminismen stadig vigtig? Send os en 10 sekunders video med dit bud i dag: feminisme@information.dk. Vi bringer et udpluk på vores Facebook-side.

 

5 bud på feminismens vigtigste kampe i 2017 - send os dit

Det er kvindernes internationale kampdag! Men er feminismen stadig vigtig? Send os en 10 sekunders video med dit bud i dag: feminisme@information.dk. Vi bringer et udpluk her på siden.

Posted by Dagbladet Information on Wednesday, March 8, 2017

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer