Læsetid: 3 min.

Poeten som pauseklovn

Han er en af de største kunstnere, vi har, men i medierne er Jørgen Leth de senere år blevet reduceret til en sjov pauseklovn, der på kommando siger banale ting om snart sagt hvad som helst. Måske er tiden løbet fra hans kunst?
Auteur på slap linje. Jørgen Leths enorme tilstedeværelse på tv og sociale medier rejser spørgsmålet om den store kunstners rolle i dagens samfund. Her er han med et tv-hold i Spanien.

Auteur på slap linje. Jørgen Leths enorme tilstedeværelse på tv og sociale medier rejser spørgsmålet om den store kunstners rolle i dagens samfund. Her er han med et tv-hold i Spanien.

TV 2

17. marts 2017

Jørgen Leths stemme er en institution. Alle kan parodiere den måde, han støder ordene frem og lader de nasale lyde svæve i luften som små sæbebobler. Den er smuk, og i sig selv kan den nærmest bruges som meditation.

Det beviser han med musikerne Mikael Simpson og Frithjof Toksvig, der sætter musik til hans causerende ordstrøm i spoken word-konceptet Vi Sidder Bare Her, og det drager Radio24syv fordel af i programmet Spørge Jørgen, hvor en reporter rejser til Haiti og læser lytterspørgsmål om alt op, som han beredvilligt besvarer.

Stemmen er alle vegne, som en læserbrevskribent i et sælsomt indlæg med rubrikken »Jørgen Leth« også gjorde opmærksom på for nylig i Weekendavisen:

»På værtshusets tv,« skrev han, »er Jørgen Leth i gang med at vise Hans Pilgaard rundt i Frankrig. Eller er det Spanien? Jeg drikker min øl, mens jeg kigger i mine nyheder på Facebook. Jørgen Leth spiser en Magnum. Længere nede snakker Jørgen Leth om margarine.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enig i konklusionen, men ikke i præmissen: at Jørgen Leth er eller har været en stor kunstner.
Man kunne jo vende på det og hævde at Leth aldrig rigtig har haft noget at fortælle, kun en mere eller mindre krukket-minimalistisk maner at gøre det på. Banaliteter pumpet op og præsenteret som dybsindigheder.
Smag & behag måske - men ligefrem "en af de største kunstnere vi har"? Virkelig? Det gælder vel mere hans medietilstedeværelse end hans faktiske værk?

Bjarne Bisgaard Jensen, Kristian Rikard og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Absolut en af de største kulturpersonligheder vi har, men det er ham selv der er produktet - X-faktor og hvor er han god til at udnytte den. Respekt! Han er simpelthen godt selskab. For man føler jo man er i stue med ham, når han fortæller, om det så er historier fra Touren eller om de mennesker han møder i sine film, som ville være uendeligt kedelige, hvis ikke det lige var ham der havde lavet dem. Det er altid Jørgen det drejer sig om og derfor også altid det lille generte skæve smil, der afslører at han selvfølgelig godt selv er klar over det. I hans tilfælde er det mere end ok, at være så selvoptaget. Det er planen og har været det helt fra begyndelsen. Det er sådan det skal være, fordi det ikke kan være anderledes. Jørgen er et nøgent menneske - i alt sin blufærdighed og en stor kunstner.