Den amerikanske rapper Tupac Shakur havde ordene »THUG LIFE« tatoveret henover maven. Han sagde, det stod for The Hate U Give Little Infants Fucks Everybody. Det er det, Starr og hendes barndomsven Khalil sidder og taler om i begyndelsen af Angie Thomas’ debutroman The Hate U Give, der er strøget direkte ind på førstepladsen på New York Times bestsellerliste.
Den handler om 16-årige Starr Carter, der er født i ’the projects’ – Gardens Heights faldefærdige højhuse. Nu bor hun i et hus i samme område, men går på privatskolen Williamson Prep 45 minutter væk.
Hun har kendt Khalil, siden de begge var tre år gamle, men de har ikke set hinanden længe. Han er som mange andre unge fyre i området begyndt at sælge stoffer. Bogen starter, da de tilfældigt mødes igen til en fest, som de hastigt må forlade, fordi der blev affyret skud.
Og nu sidder de dér i bilen, hvor Khalil får et af sine »filosofiske øjeblikk«’, som Starr siger, og forklarer, hvorfor Tupac Shakur stadig er relevant, alle disse år efter han blev skudt på gaden i 1996, hvorfor THUG LIFE stadig er relevant.
»Han mener, at det, samfundet giver os i vores ungdom, bider dem i røven, når vi flipper ud. Forstår du?« siger Khalil.
Kort efter lyder et whoop whoop bag dem, og de blå lys fra en politibil blinker.
To snakke
Starrs far Maverick sad i fængsel, da hun var helt lille, men i dag er han ude af bandemiljøet og ejer en lille købmandsbutik i Garden Heights. Hendes mor Lisa er sygeplejerske. Hun ønsker, at familien skal flytte ud af området, men Maverick føler, at dem, der forlader området, svigter deres rødder.
Maverick er ikke muslim, men spiser ikke svinekød. Der hænger et billede af Malcolm X lige ved siden af Jesus på familiens væg, eller Black Jesus, som Starr konsekvent siger. Men han går med til, at de tre børn, Starr, Seven og Sakani går i privatskole, en skole, hvor der er meget få sorte elever.
Da Starr var 12 år gammel, tog hendes forældre to snakke med hende.
»Den ene var den sædvanlige om bierne og blomsterne.«
Den føles ikke særligt relevant for Starr, for mens de andre piger var begyndt at få bryster mellem 6. og 7. klasse, så var hendes bryst stadig helt fladt.
»Den anden snak handlede om, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg blev stoppet af politiet.«
Det tænker hun på, mens betjenten træder ud ad sin bil og bevæger sig hen mod dem.
Ingen havde tilsyneladende haft snakken med Khalil. Og fortalt ham, at han skal holde sine hænder synligt frem, ikke gøre nogle pludselige bevægelser og kun tale, når han bliver talt til.
Han spørger, hvorfor betjenten stoppede dem. Igen og igen. Betjenten svarer ikke, men bliver til sidst så irriteret, at han beder Khalil træde ud ad bilen og placere sine hænder på bilens kølerhjelm. Da betjenten ikke finder noget på Khalil efter at have visiteret ham tre gange, går han hen mod sin patruljebil for at tjekke Khalils ID.
I det øjeblik gør Khalil det, som Starr ved, man aldrig skal gøre, når en betjent vender ryggen til. Han bevæger sig. Han åbner bildøren og spørger Starr: »Er du okay?« Tre skud lyder. Betjenten har skudt Khalil i ryggen.
Bevægelse
The Hate U Give handler ikke om Khalils død, og alligevel gør den. Den handler om, hvad man hører, når en ung sort mand er blevet skudt af politiet i ghettoen. Starrs hvide klassekammerater hører, at en pusher er blevet skudt og demonstrerer mod politivold for at slippe for timer, beboerne i Garden
Heights hører, at endnu en ubevæbnet ung mand fra deres fællesskab er blevet skudt af politiet, og de demonstrerer og laver optøjer. For Starr er det hendes barndomsven, som hun føler, hun har svigtet.
Angie Thomas tegner et stærkt portræt af den unge kvinde, der langsomt forstår, at Khalil godt både kan være hendes barndomsven og et symbol på social uretfærdighed, diskrimination og undertrykkelse.
Det kæmper hun med, da hun ser Khalils lig ligge i den åbne kiste ved begravelsen, hvor de tre blikke mødes. En repræsentant fra den Black Lives Matter-inspirerede bevægelse Just Us for Justice holder tale, bandemedlemmer dukker op og placerer en bandana på Khalils hoved, som hans familie flår af ham igen, mens de beder bandelederen King Lord om at forsvinde.
Starr ser på Khalil i kisten og lægger mærke til, at hans smilehuller er væk. Al hans menneskelighed er forsvundet, og han er reduceret til et offer for politivold, en pusher.
Langsomt modnes Starr, og den sociale indignation vokser i hende. 115, betjentens nummer, bliver et mantra for hende. Nummeret på det bæst, der slog hendes ven ihjel, bliver symbolet på den institutionaliserede diskrimination og vold mod sorte borgere.
Ghetto Starr
The Hate U Give er ikke bare et højaktuelt og desværre evigt aktuelt værk. Det er tankevækkende og indsigtsfuldt. Netop fordi Angie Thomas kombinerer et solidarisk, men på ingen måde romantiserende, indblik i de mekanismer, der skaber et både sundt og usundt sammenhold i Garden Heights med Starrs personlige dilemma, hvor hun veksler mellem at være ghetto-Starr og ’på ingen måde ghetto’-Starr, der gør alt for at indrette sit sprogbrug efter privatskolens normer.
Angie Thomas’ debutroman, ’The Hate U Give’, handler om den 16-årige Starr Carter, som oplever sin bedste ven blive skudt af politiet. Thomas’ bog er strøget direkte ind på førstepladsen på New York Times bestsellerliste.
»I i hvert fald 7 timer behøver jeg ikke tale om 115. Jeg behøver ikke tænke på Khalil. Jeg kan bare være den normale Starr. På normale Williamson og have en normal dag. Det betyder, at jeg skal slukke kontakten i min hjerne, så jeg bliver Williamson Starr. Williamson Starr bruger ikke slang. Hvis en rapper ville sige det, så siger hun det ikke. Selv hvis hendes hvide venner gør.«
Starr er både barnet, der elsker Harry Potter, og pigen, der bliver kaldt fresh princess af sin hvide kæreste og vennen, der ved, at Khalil var fem måneder, to uger og tre dage ældre end hende. Men hun er også Big Mavs datter, der arbejder i hans butik. Big Mav, den tidligere King Lord (bandeleder), der ikke kan forstå, hvorfor de ikke bare skyder ham Voldemort:
»Far hævder, at Hogwarts-husene i virkeligheden er bander. De har deres egne farver, deres egne skjulesteder og de bakker altid hinanden op, ligesom bander. Harry, Ron og Hermione sladrer aldrig om hinanden, ligesom bandemedlemmer. Dødsgardisterne har endda matchende tatoveringer. Og se på Voldemort. De er bange for at sige hans navn. Helt ærligt: Det der med ’han som ikke må benævnes’, det er ligesom at give ham et streetnavn. That’s some gangbanging shit right there.«
Jeg misunder ikke den oversætter, der skal gøre Angie Thomas’ stærke ghettoslang til en eller anden form for dansk. Energien i dialogen skyder ud fra siderne som høje smæld, som næsten kan mærkes fysisk og meget usagt glider ud mellem linierne som fornemmelsen af en bildør, der langsomt lukker i, når Khalil siger, at hans familie er: »a’ight« for, nej, de er ikke allright, og svarer »nunya«, når det er klogest for Starr at holde næsen ude af hans sager.
Et system designet imod os
I lang tid forsøger Starr at holde sine verdner adskilt. Som om der er en uskyldighed og barnlig renhed over den ene, mens den anden bare er problemer. Men efterhånden forstår hun, at sådan er det ikke.
Tingene er adskilte, fordi de hænger sammen. Og hun kan være både den sorte pige på Williamson og Big Mavs datter i Garden Heights, og på den måde bliver hun Starr, der elsker Harry Potter og Fresh Prince from L.A, og Starr, der kæmper for retfærdighed for sin ven Khalil, og som elsker Tupac Shakur og har kunnet recitere Malcolm X-citater, siden hun var 13. Hun bliver empowered.
Men Angie Thomas skriver ikke bare på vrede mod undertrykkelse, men også i frustration over de dybe selvdestruktive mønstre i miljøet: kriminaliteten, den sociale kontrol, selvtægten, racismen og banderne.
Og den dybe splittelse blandt de, der ikke vil forsvare volden og kriminaliteten, men forstår den. Forstår den så godt, at det ikke kun handler om frygt for repressalier, når de ikke anmelder det. Det ville også føles som et svigt.
The Hate U Give er aktivisme og litteratur. Den er en løftet næve fra dybet af social uretfærdighed og den er en coming of age-fortælling. For læseren er den et medrivende portræt, for alle er den et vigtigt vidnesbyrd.
Den unge mand Keith Scott blev skudt i hovedet af politiet foran et hotel i Charlotte i spetember sidste år. Scott bar ikke våben og holdt kun en bog i hånden, da han blev dræbt.
Efter Khalils død, og før Starr beslutter sig for at vidne i et forsøg på at få betjent 115 dømt, sidder Starr igen i en bil og taler om Tupac Shakur. Denne gang med sin far. Hun fortæller, at Khalil forklarede hende om THUG LIFE:
»Khalil sagde, at det handler om, hvad samfundet gør ved os som unge, og hvordan det kommer tilbage og bider dem senere. Men jeg tror, det handler om mere end unge. Jeg tror, det handler om os. Punktum.«
»Hvem os,« spørger han.
»Sorte mennesker, minoriteter, fattige mennesker, alle på bunden af samfundet.«
»De undertrykte,« siger far.
»Ja, vi er dem der trækker det korteste strå, men vi er dem de frygter mest. Det var derfor, regeringen gik målrettet efter De Sorte Pantere, ik? Fordi de var bange for dem?«
»Ja,« siger far.
»Panterne uddannede og bemægtigede folket. Den taktik med at bemægtige de undertrykte går dog endnu længere tilbage end til panterne. Nævn én.«
Der går et øjeblik, før Starr svarer:
»Slaveoprøret af 1831. Nat Turner bemægtigede og uddannede andre slaver, og det førte til et af historiens største slaveoprør.« Starr og hendes far taler videre om, hvordan THUG LIFE beskriver det moderne samfund, og bliver enige om, at det ikke kun handler om racisme. Det handler om »et system designet imod os«.
Et system, der gør unge mænd som Khalil trætte af at skulle vælge mellem mad og elektricitet. Et system, der får Black Lives Matter til at handle om meget mere end politivold.
’The Hate U Give’ udkommer på dansk på forlaget Gyldendal til efteråret. Angie Thomas. Harper Collins. 464 sider. 18 $
