Læsetid 4 min.

Hun kunne sende et blik

Hun observerede alt på en hundrededel af et sekund, det var ikke muligt at gemme sig for hende, og ofte var hun for nobel til at fortælle, hvad hun så. Forfatter og DJ Maria Gerhardt er død, 39 år gammel
Maria Gerhardt skrev, som hun tænkte, nøgternt og millimeter præcist, men hvor Djuna Barnes havde fået hende til at danse, fik forfatteren Maria Gerhardt hendes smukke og blidt poetiske øjne frem.

Maria Gerhardt skrev, som hun tænkte, nøgternt og millimeter præcist, men hvor Djuna Barnes havde fået hende til at danse, fik forfatteren Maria Gerhardt hendes smukke og blidt poetiske øjne frem.

Jacob Ehrbahn
17. marts 2017
Delt 2902 gange

Vi begyndte at tale sammen i begyndelse af 00’erne. Det var i et tog hjem.

Hun læste et eller andet på universitetet, forstod jeg, men det var ikke det vigtige, og det forvirrede mig, at jeg overhovedet ikke kunne placere hende.

Det var måden, hun kiggede ud ad vinduet på, mens hun spurgte. Umiddelbart lignede hun en aktivist med sit farvede sorte hår, hvid T-shirt og Adidas-bukser, men der var intet aggressivt over hende, ingen meninger hun skulle af med, snarere en ydmyghed over i det hele taget at have en samtale, og det kunne have været selvudslettende, hvis ikke for den meget tydelige integritet.

Hun havde en plan, det var tydeligt at mærke.

»Hvad laver du dog her?« sagde hun nogle år senere.

Hun stod bag en DJ-pult på en rigmandsklub i indre København. Jeg havde hørt, at hun var blevet til Djuna Barnes, og jeg havde helt ærligt også haft svært ved at tage det alvorligt. Min dumme skepsis holdt nøjagtig fire minutter.

Jeg var målløs over, hvordan hun kunne strække og forme dansegulvet og gøre sit publikum til en fleksibel skulptur.

Maria Gerhardt blev 39 år
Læs også

I lære ved Tolstrup

Djuna Barnes var en karakter eller måske nærmere en side af Maria, som åbnede den eftertænksomme og generte pige ud mod verden.

Jeg forstod, at det var en del af hendes plan, og at hun havde gennemført den med overbevisende konsekvens.

Hun havde stået i lære hos den legendariske DJ Kjeld Tolstrup og absorberet alt, og nu fik hun det til at strømme. Hele rummet forandrede sig, da hun mixede to numre sammen i et maleri af effekter. Hun tog et par dansetrin bag pulten og smilede.

»Vil du have noget at drikke. Jeg har regning i baren.«

Vi spillede siden nogle DJ-job sammen, og jeg var mildest talt det tynde øl og næsten helt flov over at stå på scenen sammen med hende.

Hun mixede ikke efter tempo og genre, som mange andre, hun navigerede efter stemninger, skjulte referencer og ord. Det var kunst.

Hun vidste nøjagtig, hvad hun gjorde, da hun etablerede sit signaturlook.

Djuna Barnes havde altid store solbriller og cap på, og sådan var det i årevis, og nu var hun også blevet fotogen, helt enestående fotogen. Hun kunne sende et blik.

Nætterne sled på hende

Da jeg debuterede som forfatter, var hun vært for min bogfest på Jolene i Kødbyen, en natklub med fri berlinerånd, som hun var med til at etablere. Det var blevet smart at være lesbisk, og det var ikke mindst Marias fortjeneste.

Hun ville have alle de stille piger ud på dansegulvet, hun var blevet en, man navigerede efter ude på kollegieværelserne, et levende bevis på, at det kunne lade sig gøre at være den, man ønskede at være.

Maria Gerhardt er blevet kaldt hipster og DJ-dronning. Som 34-årig fik hun brystkræft. Nu har hun skrevet en bog, der handler om, hvad der sker, når en kick ass-personlighed klasker helt sammen
Læs også

Djuna Barnes kunne meget mere end at mixe det næste nummer ind. Vi mødtes en fredag formiddag, for at jeg kunne bese klubben, før min fest, og hun var i sort, hendes tøj var i sort, alt omkring hende var sort. Skridtene var tunge, og det var en overvindelse for hende at kommunikere.

De mange nætter tog på hende, alle efterfesterne, alle de mennesker, som ville hende noget. Djuna Barnes var ved at slide Maria op, og da det så værst ud, greb hun sig selv i nakken og etablerede næste del af planen.

Beundringsværdig vilje

Hun ville være forfatter, det havde hun altid villet, men nu sagde hun det højt, og når først beslutningen var truffet, gik hun i gang. Hendes vilje var beundringsværdig, problemer blev løst på stedet, og mennesker, som stod hende i vejen eller var mere end almindeligt problematiske, overlod hun til sig selv for en stund.

Jeg hørte hende aldrig tale dårligt om nogen, for hun havde for længst indset, at det ingen vegne førte, og skete det, at en eller anden opførte sig meget urimeligt, hviskede hun det nærmest og kiggede sig over skulderen imens.

Vi lavede et blad sammen med en række af hendes venner, Københavner, og det var bestemt meningen, at jeg som medredaktør skulle have bestilt mere, end jeg gjorde. Andre ville, fuldt berettiget være røget i flint, men hun sagde:

»Det ville være godt, hvis du kom forbi redaktionen lidt oftere.«

Hun skrev, som hun tænkte, nøgternt og millimeter-præcist, men hvor Djuna Barnes havde fået hende til at danse, fik forfatteren Maria Gerhardt hendes smukke og blidt poetiske øjne frem.

Hun var overrasket over, hvor stærkt hendes ord virkede, hvor megen respons, de afstedkom, men der var også noget selvfølgeligt over succesen.

Hun vidste godt, at hun havde det i sig.

Der skete noget, når man var sammen med hende, ikke nødvendigvis hu hej vilde dyr, men der var noget i luften, en altid tilstedeværende kvalitet; selv smalltalk kunne hun gøre lødig, og hvor var det dejligt, når hun grinede.

Vi kunne sidde og kigge ud i luften sammen, og når fuglen var fløjet forbi, vendte hun sig og stillede det rigtige spørgsmål.

Hun observerede alt på en hundrededel af et sekund, det var ikke muligt at gemme sig for hende, og ofte var hun for nobel til at fortælle, hvad hun så.

Mere end hun turde håbe

En af de få gange, jeg har oplevet, at livet kom rigtigt bag på hende, var da hun blev kæreste med Rosa. Vel kendte hun i en grad sit eget værd, men at en så elegant, smuk og klog kvinde ville se til hendes side, var mere, end hun havde turdet håbe på.

Hun fik også sin søn, Bjørnstjerne, og det må have været en jubel at have Maria som mor. Da hun blev syg, var jeg sikker på, at hun ville overkomme det.

Det var umuligt at forestille sig, at noget skulle være stærkere end Maria.

For fire måneder siden inviterede tøjmærket Soulland os ud til en fotosession.

De ville gerne putte nogle venner i deres tøj og fotografere dem, og vi var stolte af at kende hinanden. Vi blev fotograferet på et gadehjørne på ydre Østerbro, og hun lagde sin arm ind under min, og jeg vendte hendes hånd ud mod kameraet, så man kunne se hendes tatoveringer.

På alle billederne står vi tæt sammen. Der var ikke andet at gøre.

Hun var meget syg, da hun og Rosa blev gift på Københavns Rådhus.

Bagefter var der champagne i Politikens Boghal, og jeg satte mig ved siden af hende i sofaen. Vi kunne godt lide at tale om praktiske ting, og om hvordan det gik med den næste bog, og hun fortalte om, hvordan hun på trods kæmpede med at skrive Transfervindue færdig.

»Vil du komme og læse noget op, du har skrevet, til min bogreception?« sagde hun. Der var ikke noget, jeg hellere ville have gjort.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for jørn andersen
    jørn andersen
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
jørn andersen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu