I tyske Maria Schraders forrygende spillefilm, der tirsdag og søndag kan ses i Grand i København og i Øst for Paradis i Århus, om den østrigske jøde og forfatter Stefan Zweigs eksilår på flugt fra nazisterne, Farvel til Europa, er der en bemærkelsesværdig scene, hvor Stefan Zweig (spillet af Josef Hader) i 1941 står på altanen af en vens hus i brasilianske Petrópolis og kigger ud på junglen og her genkender han Semmering i det østrigske højland.
Den frodige højlandsbevoksning er blevet erstattet af palmer og sukkerrør, men ellers er illusionen perfekt. Altså tilsyneladende, for enhver kan se, at nok er der genkendelige træk mellem de to landskaber, men alligevel er det to helt forskellige verdener.
Stefan Zweig kigger ind i et landskab, hvor han åbenlyst ikke passer ind, men fordi han vil passe ind, så kigger han lige igennem det aktuelle landskab hen på hjemstavnens.
Sådan er hele filmen. Han både er i eksilet og er der slet ikke. Stefan Zweig, en af samtidens største og mest læste forfattere, levede mest af alt i illusionen om at redde sin gamle europæiske verden, som han så blive smadret af nazismen og verdenskrigen, ved at flytte den med over i den nye verden, han var rejst til.
Han kaldte Brasilien for fremtidens land og så her realiseringen af idealet om racer, der lever side om side. Og han troede så intenst på, at ånden var stærkere end noget våben og igen kunne genskabe visionen om en fredelig sameksistens af nationer og racer, som han kendte fra sin europæiske verden af i går.
Han troede på, at den ånd havde en bolig i fremtidens land – lige indtil han slet ikke troede mere og det hele faldt sammen i hans indre, og han i februar 1942 endte i selvmord sammen med sin Charlotte.
Zweig fik ret i, at mørket for flere generationer sænkede sig over Europa, men hvad han havde håbet på, men ikke for alvor troet på, var, at lige præcis det Europa, i hvert fald i den vestlige halvdel, skulle genopstå med Romtraktaten for præcis 60 år siden.
Nu er vi igen ved et muligt slutpunkt, og vi har mere end nogensinde brug for visioner og alternativer hinsides et sammenbrud af det fælleseuropæiske.
