Læsetid: 6 min.

Tidsånden har ikke altid været med Bodil, men hun stred sig videre trods skrammerne

I dag kan den danske Bodilpris fejre 70-års fødselsdag. Og selv om statuetten er en elegant kvinde, var der engang, hvor de prisuddelende mænd ikke altid fandt kvinder, der var værdige til at modtage den. Derimod sværmede man for politikerne. Filmkritiker Morten Piil ser tilbage
Trine Dyrholm, Maja Ilsøe og Pernilla August modtog Kathrine Windfeldts mindelegat ved Bodilprisen 2016.

Trine Dyrholm, Maja Ilsøe og Pernilla August modtog Kathrine Windfeldts mindelegat ved Bodilprisen 2016.

Mogens Flindt

4. marts 2017

Ved den første Bodiluddeling i 1948 satte man alle sejl til med prisuddeling i den fine restaurant Ambassadeur og underholdning af et verdensnavn som Victor Borge.

Det gjaldt om at samle nogle af samfundets spidser og slå Bodil-festen fast som det, man kaldte en Københavnerbegivenhed. Dengang var København noget mere provinsielt overskuelig end nu, hvad angår forlystelser.

Ved de umiddelbart kommende årlige fester havde man f.eks. fremtrædende socialdemokratiske politikere som H.C. Hansen og Viggo Kampmann fremme i rampelyset. Førstnævnte modtog endda en Bodil i 1951 for at være »den eneste finansminister i verden, der sætter filmskatterne ned«, som det hed i begrundelsen.

Denne politiker-reverens holdt dog ikke ved. Og i dag? Bare tanken om f.eks. Lars Løkke og Troels Lund Poulsen som æresgæster: absurd.

Tidsånden

Prisens status har vist sig at svinge ret voldsomt alt efter tidsånden. Den var høj i de autoritetstro 1940’ere og 1950’ere, men allerede vigende op gennem 1960’erne for at nå bunden i 1970’erne og en godt stykke op i 1980’erne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu