Læsetid: 7 min.

Vestindiens ’Nelson Mandela’ gør fortidens brutalitet lettere at bære

På De Vestindiske øer fik General Buddhoe æren for at lede oprøret, der afskaffede slaveriet, og han er siden blevet kaldt ’den vestindiske Nelson Mandela’. Men historikere har sået tvivl om, at han var den oprørsleder, han bliver gjort til. Alligevel holder befolkningen fast i fortællingen, for heltebilleder gør det lettere at håndtere fortiden
Moses Gottlieb eller general Buddhoe, der har fået en ophøjet status som leder af oprøret mod slaveriet i dansk vestindien, selvom man reelt ved meget lidt om ham. Træskæring fra 1888.

Moses Gottlieb eller general Buddhoe, der har fået en ophøjet status som leder af oprøret mod slaveriet i dansk vestindien, selvom man reelt ved meget lidt om ham. Træskæring fra 1888.

John Taylor

16. marts 2017

Der bliver ringet med plantageklokkerne og tudet i konkylier, og flere og flere slaver strømmer til Frederiksted i løbet af natten til den 3. juli 1848 på Sankt Croix. De 6.000 slaver er kommet for at gøre sig fri af slaveriets lænker. Bevæbnede og klar til at lade hele byen gå op i flammer.

En sort mand på en hvid hest rider forrest. Iklædt uniform dirigerer General Buddhoe målrettet de ophidsede oprørere, og uden tøven fremlægger han folkemængdens krav: Frihed.

Legenden om General Buddhoe tegner et romantisk billede af slaveoprøret i 1848 om en modig slave, der risikerede alt for at lede det oprør, der uden blodsudgydelse befriede de slavegjorte sorte.

På De Amerikanske Jomfruøer har slaven John Gotlieb, der har fået tilnavnet General Buddhoe, fået æren for slaveoprøret og er en helt i den kollektive hukommelse i dag. Hans heltegerninger står beskrevet i historiebøgerne, der er blevet rejst statuer af ham, og han har fået en park opkaldt efter sig.

Men historikere har sat spørgsmålstegn ved, hvor stor en rolle, han rent faktisk spillede i oprøret.

Symbolet på frigørelsen

Foruden et par vidnesbyrd om General Buddhoes færden på sin hvide hest 3. juli 1848 er der kun skrevet ganske lidt om ham. Derfor beskriver Poul Olsen, der er chefkonsulent i Rigsarkivet, i lige så høj grad General Buddhoe som en mytologisk skikkelse som virkelighedens initiativtager til oprøret.

»Der er ingen tvivl om, at han i dagene efter oprøret red rundt på Sankt Croix og spredte emancipationsbudskabet (frigørelsesbudskabet, red.). Men derudover er der ikke meget at sige om ham, hvis man skal have belæg for det. Post festum er han blevet udnævnt til at være frihedens fadder og symbolet på oprøret i 1848. Han er blevet en mytologisk karakter, som man kan tilskrive store og gode gerninger, der måske er gjort af ham – eller måske gjort af andre,« siger Poul Olsen, der fortæller, at General Buddhoe efter oprøret »naturligvis« bliver taget til fange.

Efter nogle måneder bliver han tvunget om bord på det danske krigsskib Ørnen og deporteret til Trinidad. Efter at være blevet sat i land er der ingen, der kender til hans skæbne. Ingen ved, om han blev myrdet, som nogle kilder har spekuleret, eller om han levede resten af sine dage i Trinidad, som andre mener.

Poul Olsen peger på, at den ’åbne slutning’ på Buddhoes videre liv har været med til at gøre ham til en ophøjet figur i forhold til andre oprørere, som også spillede centrale roller under oprøret.

»De vidnesbyrd, vi har, viser, at mange på øerne troede på, at han stadig var i live. At han skulle være i live et sted i det caribiske område, kunne give ham en større rolle, end dem der var døde og begravede,« giver Poul Olsen som mulig forklaring på, hvorfor Buddhoe blev hævet på en piedestal i den efterfølgende heltefortælling.

Frigørelsen var resultat af slavernes egne handlinger. Det er det, der er det vigtige. Ifølge Poul Olsen har eftertiden på øerne været ivrig efter at udnævne General Buddhoe til folkehelt for at videregive fortællingen om, at emancipationen, frigørelsen, skete på grund af den sorte modstand.

»General Buddhoe er et symbol på det vigtigste ved frigørelsen af slaverne på De Vestindiske Øer. At det var noget, slaverne selv fandt på. Frigørelsen kom ikke som en nådesgerning fra oven, hverken fra Peter Von Scholten eller den danske konge. Det var slavebefolkningen, der tog sagen i egne hænder og »ytrede et levende ønske om at opnå frihed,« siger Poul Olsen og gengiver kongeresolutionen fra 1848, der bekræftede emancipationen.

Behov for helte

Nutidens fortælling om den vestindiske Nelson Mandela – som General Buddhoe er blevet kaldt mere end 100 år efter sin leven og gøren – gør fortidens brutalitet lettere at fordøje og forholde sig til, mener Gunvor Simonsen fra Københavns Universitet, der er lektor, ph.d. og ekspert i transatlantisk slaveri.

Ifølge hende er det på en måde ubetydeligt, om det var General Buddhoe eller hans ven Moses Roberts, der styrede slagets gang.

De mennesker, der gjorde oprør på De Amerikanske Jomfruøer i 1848, risikerede deres liv og var alle modige. Den navngivne helt kan være med til at forsimple fortællingen, da det er lettest at forholde sig til historien ved at sætte et ansigt på.

»Behovet for at få identificeret, hvem der var helten, er blandt andet knyttet til et nutidigt ønske om at gøre fortiden håndterbar. I populærhistorien bruges folkehelte til at personificere nogle forestillinger om, hvordan fortiden gerne skulle være, og i Caribien skal fortiden fortælle, at slavegjorte gjorde modstand mod slaveriet. En helteskikkelse som General Buddhoe, der i højere grad er et nationalt symbol end en rigtig person, er med til at forenkle en fortid, som er uhyre kompleks,« siger Gunvor Simonsen.

Fastholdelsen af General Buddhoe forsikrer efterkommere af slaver om, at slaveriet aldrig fratog deres forfædre ønsket om frihed.

»I alle samfund forestiller vi os, at vores forfædre lagde grunden til, hvem vi er i dag. Derfor forestiller vi os helst, at vores forfædre var frihedshelte. Det sker også i Danmark. Samfund som de caribiske har arvet en historie, som handler om brutal undertrykkelse både under plantageslaveriet og efter slaveriets ophør. Derfor kan det være vigtigt at få sat lys på dem, der effektivt modstod den brutalisering,« fortæller Gunvor Simonsen og uddyber, at et samfund som de Amerikanske Jomfruøer, der stadig er på FN’s liste over ikkeafkoloniserede områder, har brug for helte i den kollektive hukommelse, fordi de stadig er i gang med at forme en national identitet.

»Heltedyrkelse kan føles mere væsentlig hos unge nationer, fordi den skaber en form for ensretning af, hvordan man forestiller sig den nation, man indgår i. På spørgsmålet ’hvem er vi?’ kan man svare: ’Vi er heltene.’  Det kan være vigtigere for et nyt samfund, hvor det endnu ikke er helt sikkert, hvem ’vi’et’ egentlig er,« foreslår Gunvor Simonsen som årsag til dyrkelsen af General Buddhoe.

Hertil kommer, at spørgsmålet om, hvem ’vi’ er, er påtrængende i en hel anden grad i samfund, hvor majoriteten er efterkommere af slaver. Når alle har dét til fælles, at de ikke kender deres rødder, spiller de personlige fortællinger en større rolle.

»Mange danskere er formentlig ligeglade med, hvem deres oldeforældre var. Men det er ikke sikkert, at man er det, når den kollektive erfaring er, at ens forfædre blev kidnappet, holdt som krigsfanger, transporteret ud til kysten og fragtet over Atlanten. Så bliver spørgsmålet om, hvem man er, mere påtrængende,« uddyber hun.

Det danske perspektiv

Der har ikke altid været historisk uenighed om, hvem General Buddhoe var, og hvilken rolle han spillede i slaveoprøret i 1848.

Frem til år 1998 var det ikke til diskussion, om folkehelten var hjernen bag oprøret eller ej. Det var et historisk faktum.

Først da historikeren Svend E. Holsøe i forbindelse med 150-året for slavernes frigørelse kortlagde en stor mængde materiale fra Rigsarkivet, blev der skabt tvivl om General Buddhoes berettigelse som nationalt symbol på emancipationen.

Det skabte stor kontrovers blandt historikere på De Amerikanske Jomfruøer, som følte, at deres historie endnu engang blev hvisket væk af ’kolonimagten’. Belægget for at så tvivl om General Buddhoe som historisk person var nemlig, at han ikke stod opskrevet på listerne over plantageslaver, som kun danske forskere af gode grunde havde adgang til.

I dag ligger al Rigsarkivets materiale fra perioden tilgængeligt online. Selvom De Vestindiske Øer er yderst veldokumenterede, er det stadig en kendsgerning, at den tilgængelige information består af beretninger og vidnesbyrd fra en dansk synsvinkel – og at den dominerer, hvilken historie der bliver betragtet som fakta.

»Det er danskerne, der har skrevet historien ned, og derfor kender vi kun til, hvad der efter deres mening skete. Man kan selvfølgelig tage udgangspunkt i slavernes, når de har klaget over dårlig behandling, og analysere sig frem til, hvordan forholdene nok har været for de koloniserede. Men det ændrer ikke på, at det er danskerne, der har ført protokol,« forklarer Poul Olsen, som mener, at den seneste forskning i højere grad forsøger at se historien fra en kolonisynsvinkel end tidligere. 

Vi er ikke alle helte

En nuanceret skildring af kolonihistorien er ikke kun nødvendig i forhold til, hvilke øjne der ser. Selve historiefortællingen bør også nuanceres, mener Gunvor Simonsen.

Heltehistorien i sig selv kan være problematisk, hvis den bliver den eneste måde at forholde sig til fortiden på. De almindelige mennesker, der kæmpede en knap så heltemodig – og til tider ydmygende – kamp for overlevelse bliver let negligeret i historien. Det gælder i alle sammenhæng, men især for samfund, der har haft slaveriet inde under huden.

»Slaveri presser mennesker på alle mulige fronter. Den vold og hårde udnyttelse, som er en del af slaveriet, betyder, at der formentlig var en del slavegjorte mennesker på de Amerikanske Jomfruøer, der gjorde ting, som man ikke kan portrættere i et heltelys. De blev tvunget til at gøre ting mod deres kære, som de set med nutidens briller ikke kan være stolte af. Det kan ikke bearbejdes særlig godt, hvis vi kun fortæller historier om slaveriet igennem helte,« understreger Gunvor Simonsen.

Den simplificerede heltedyrkelse, som man ser gennem skikkelser som General Buddhoe, overser de dele af befolkningen, som ikke havde modet til at risikere deres liv som oprører, men i stedet først og fremmest sikrede deres egen og deres kæres overlevelse.

»Det er måske ikke så vigtigt, om det var Buddhoe eller en anden, der anførte oprøret. Men det er vigtigt, hvordan vi forstår alle de andre. Hvad med alle dem, som ikke var i Frederiksted? Der ligger nogle meget høje krav i heltedyrkelsen. Det handler ikke om, at man ikke må dyrke de modige helte, men det er vigtigt også at åbne historien op for alle dem, der var bange.«

Serie

Danmark som kolonimagt

I Danmark erindres kolonitiden med nostalgi, hvilket blandt andet kan ses i den stædige fastholdelse af forskellige kolonialvarers emballager.

Information sætter i denne serie fokus på den mangelfulde historiske bevidsthed om, at Danmark har været kolonimagt og slavenation.

Seneste artikler

  • Forsker: Plan for Vestindien-fejring overser øerne selv

    2. december 2016
    Det er Danmark, der er i centrum i Kulturministeriets nye plan for markeringen af 100-året for salget af de danske besiddelser på Jomfruøerne. Planen fokuserer på at fremme bevidstheden om historien herhjemme, og selv om det er vigtigt, glemmer man ifølge forsker at fokusere på, hvad man kan gøre for øerne
  • Huller i hukommelsen

    7. oktober 2016
    Op til 100-året for salget af Jomfruøerne retter en bølge af bøger opmærksomhed mod Danmarks kolonitid og sætter spørgsmålstegn ved opfattelsen af Danmark som human kolonimagt. Opgøret med forestillingerne om koloniherredømmet er del af en europæisk tendens, som var bemærkelsesværdigt lang tid om at nå til Danmark
  • Danmarks største arbejderopstand er skrevet ud af historien

    1. oktober 2016
    Danmarks største arbejderopstand brød ud i Dansk Vestindien blandt vrede plantagearbejdere ledet af den mytiske Queen Mary. Oprøret blev slået brutalt ned af de danske myndigheder og er siden fortrængt, ikke bare fra historiebøgerne, men også fra arbejderbevægelsens fortælling om sig selv
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu