Læsetid: 1 min.

Gid det var mig: Majse Aymo-Boot

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
»Jeg er meget glad for netop denne bog, Det materielle liv. Jeg kan godt lide Duras’ notatagtige og mere flossede bøger. Fordi det, der betinger dem, er energi og indfald, opmærksomhed og henkastethed.«

»Jeg er meget glad for netop denne bog, Det materielle liv. Jeg kan godt lide Duras’ notatagtige og mere flossede bøger. Fordi det, der betinger dem, er energi og indfald, opmærksomhed og henkastethed.«

Tor Birk Trads

15. april 2017

Jeg ville ønske, jeg havde skrevet:

»Dyr ville jeg så gerne have, mange og forskellige. Det er umuligt at have en ko i Paris, lige så umuligt som at være gal. En ko i Paris, tøjret til gadedøren, det betyder sindssygehospitalet næste morgen, både for koen og for ejeren.«

Fra Marguerite Duras’ samtalebog Det materielle liv (1988)

Begrundelse

Dette lille stykke udtrykker noget enkelt og klart, som samtidig er helt skævt, en forfjamsket fejltagelse. Det risikerer at være latterligt og fjollet. Og så den lynhurtige glidning til sindssyge, som om det i virkeligheden er det, hun vil tale om. Det er der noget fortvivlet i, og barnligt. Samtidig er det udsagt med en vis mangel på tvivl. Det er en blanding af skrøbelighed og skråsikkerhed, som er typisk for Duras, og her er et af de sjældne steder, hvor det endda løber sammen på en måde, så man kommer til at le.

Jeg er meget glad for netop denne bog, Det materielle liv. Jeg kan godt lide Duras’ notatagtige og mere flossede bøger. Fordi det, der betinger dem, er energi og indfald, opmærksomhed og henkastethed. I Det materielle liv flyder hun frit mellem sine emner uden at have travlt med at komme et sted hen, det kan jeg lære noget af. Også at bevare sine selvmodsigelser og være ligeglad med at være konsistent. Hun skriver meget kærlighedsfuldt om husholdning.

Jeg ville egentlig ikke ønske, jeg havde skrevet det, for Duras’ særlige autoritative patos kan man ikke nærme sig, det er uklogt at forsøge, men fordi det er så langt fra det, jeg selv skriver, kan jeg let drømme om sådan en prosa, jeg kommer alligevel ikke til at skrive sådan. Hun er også ustyrligt kategorisk, idiosynkratisk, urimelig og fremturende. Det må man leve med. Hun har bevaret sin uforsonlighed. Det kan jeg også lære noget af.

Serie

Gid det var mig

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? I serien 'Gid det var mig' fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor.

Seneste artikler

  • Gid det var mig: Lars Husum

    13. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver danske forfattere hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Inge Pedersen

    6. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Sebastian Bune

    30. december 2017
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu