»Kvinfo er ikke kun en institution for kvinder«

Det er i en turbulent tid for Kvinfo, at Henriette Laursen tiltræder som ny direktør.

Den 20. marts 2017 besluttede kulturminister Mette Bock (LA) at lægge Kvinfos bibliotek ind under Det Kongelige Bibliotek. Beslutningen har ledt til en større diskussion af Kvinfos rolle som statsfinansieret institution.

Liberal Alliances Laura Lindahl mener blandt andet, at al statsstøtte til centeret bør fjernes, eftersom det er »en super venstreorienteret politisk organisation«. Denne holdning har integrationsminister Inger Støjberg (V) istemt.

En reel lukning af Kvinfo kommer dog ikke til at finde sted foreløbigt, dels fordi statsstøtten fra Udenrigsministeriet til organisationen er bundet frem til 2020, og ikke mindst fordi Kvinfo er en selvejende institution.

Henriette Laursen, som nu skal samle trådene i Kvinfo, forklarer, at det for hende vil være vigtigt at arbejde med ligestillingsproblemer for både mænd og kvinder:

»Det ligger mig på sinde, at k’et i Kvinfo står for ’køn’. Selv om det hedder Kvinfo, så står navnet for ’køn, viden, information og forskning’. De fleste kender jo til kvindernes udfordringer, hvorimod der måske er mindre fokus på f.eks. mænds overrepræsentation i kriminalitets- og selvmordsstatistikker. Vi er ikke kun en institution for kvinder.«

Desuden vil Henriette Laursen gerne brede Kvinfos arbejde med kvinder mere ud, så der også kommer et øget fokus på socialt udsatte kvinder.

»Jeg vil fortsat gerne arbejde med kvinder i ledelser og bestyrelser, men det er samtidig den del af ligestillingsdebatten, der er mest synlig. Jeg kunne godt tænke mig, at vi også talte om de udfordringer, der måtte være blandt udsatte både kvinder og mænd. Et eksempel på et ligestillingsproblem for socialt udsatte kunne være kvinder, som ikke kan få et fuldtidsarbejde, hvilket har konsekvenser for deres indkomst, pension og så videre.«

Med socialt udsatte miljøer mener Henriette Laursen bl.a. indvandrermiljøerne:

»Jeg har ingen berøringsangst i forhold til at sige, at der i nogle indvandrermiljøer er udfordringer: negativ social kontrol og andre store ligestillingsudfordringer.«

Organiseringsændring

I tirsdags kunne Radio24syv afsløre, at den nu forhenværende konstituerede direktør Suzanne Moll, som har siddet på direktørposten siden november, i en korrespondance med Kulturministeriet den 10. marts har sendt et arbejdsdokument med tre mulige fremtidsscenarier for Kvinfo: To af dem indebar videnscenterets opløsning. Dette gjorde hun uden Kvinfos bestyrelses vidende. Det ønsker Henriette Laursen dog ikke at forholde sig til:

»Som det også fremgår, er forslagene blevet forkastet af bestyrelsen. Jeg betragter det som noget, der er sket før min tid, og som jeg ingen kommentarer har til.«

Hun vil derimod gerne forholde sig til Mette Bocks bebudelser om sammenlægningen af Kvinfos bibliotek med Det Kongelige Bibliotek.

»Sammenlægningen af de to biblioteker vil betyde, at den bogsamling, som Kvinfo indledte for 30 år siden, vil blive spredt for alle vinde ude på hylderne, og så skal man vide, præcis hvilken bog man vil have. Det er måske okay, når man er forsker, men det gør det mere utilgængeligt for f.eks. skoleelever.«

Et værdipolitisk projekt

Henriette Laursen synes alt i alt, at ligestillingsprojektet i Danmark har succes. Hun nævner bl.a. Danmarkskanonen, hvor ’Kønsligestilling’ blev stemt ind som en af de ti vigtigste værdier for det danske samfund.

»Det er et tegn på, at ligestilling er en dansk kerneværdi. I England er mange kvinder nødt til at stoppe med at arbejde, når de får børn, for ellers kan familieøkonomien ikke hænge sammen. Vores velfærdssamfund i Danmark gør, at kvinderne faktisk kan være på arbejdsmarkedet. På den måde er vi nået langt, men det skal jo ikke forhindre os i at tage de udfordringer op, som stadig er der.«

– Laura Lindahl (LA) har været ude at sige, at Kvinfo er et venstreorienteret projekt. Er den ligestilling, Kvinfo står for, en bred dansk kerneværdi?

»Ja, og jeg tror også, at ligestilling er en kerneværdi for danskerne. Jeg har overværet ligestillingsdebatten i Folketinget her i sidste måned, og et bredt udsnit af politikere udtrykte stor opbakning til at fremme ligestilling i Danmark. Det er i metoderne, at man kan se de partipolitiske forskelle.«

– Men Lindahl antyder vel, at der er nogle partipolitiske forskelle i Kvinfo, når hun kalder det et venstreorienteret projekt?

»Ja, men mit svar er så bare, at Kvinfo ikke er et venstreorienteret projekt – det er et værdipolitisk projekt. Det handler om at fremme ligestilling, men ikke på et partipolitisk grundlag.«

– Så ligestillingsdebatten tilhører ikke en politisk fløj?

»Nej, bestemt ikke. Jeg hører ligestillingsordførere fra alle partier udtrykke stor opbakning til ligestilling.«