Læsetid 5 min.

Salgsraterne for ’1984’ er eksploderet, siden Trump kom til magten. Men kan vi stadig lære noget af Orwell?

Først røg den op på bestseller-listerne, så blev den udsolgt fra Amazon, og nu vises den 33 år gamle filmatisering af George Orwells ’1984’ i over 200 biografer i USA og Europa. Men kan ’1984’ egentlig sige noget særligt om vores tid? Information har spurgt en ekspert – og været til filmvisning i Cinemateket
Ifølge den amerikanske professor i sociologi og overvågningsforsker David Lyon skabte Orwell nogle stærke metaforer, som i generationer har været en kilde til at forstå, hvordan totalitarisme ser ud: Fx rotterne, der skal spise af hovedpersonens ansigt.

Ifølge den amerikanske professor i sociologi og overvågningsforsker David Lyon skabte Orwell nogle stærke metaforer, som i generationer har været en kilde til at forstå, hvordan totalitarisme ser ud: Fx rotterne, der skal spise af hovedpersonens ansigt.

DFI

8. april 2017

Den 4. april 2017 er ikke en oplagt dag at gå i biografen. Uden for Cinemateket i København er Kongens Have lysende af forårssol, og folk står af deres cykler på Gothersgade for at trække gennem den blomsterknop-beklædte park. Det gode vejr er som regel begyndelsen på en sløj biografsæson.

Alligevel er Asta-salen i Cinematekets kælder så godt som fuld, da en 33 år gammel film skal til at gå i gang. Det er filmatiseringen af George Orwells sagnomspundne roman 1984 med John Hurt i hovedrollen som Winston Smith.

Den 4. april 1984 begynder Winston Smith sin ulovlige dagbogsskrivning i Orwells klassiske roman.

Datoen er vigtig, for dagbogsskrivning er begyndelsen på det, romanens totalitære regime kalder thought crime.

Trump indvarsler en ny æra for USA og verden. Med sit aggressive sprog, fuld af gentagelser, overflødige ord og faste udtryk og ikke mindst alternative sandheder er han i gang med at ændre sproget. Selv når medier og politiske modstandere ironisk forsøger at vende Trumps idiomer på hovedet, kommer de til at absorbere dem. Så hvordan finder man frem til et modstandens sprog?
Læs også

Tirsdag den 4. april 2017 blev filmatiseringen af 1984 ikke kun vist i Københavns cinematek, men i over 200 biografer verden over – primært i USA. De amerikanske visninger af filmen er blevet brugt som en protest mod Donald Trumps politik.

Og at dømme på fremmødet i Cinemateket i tirsdag rammer filmen bredt: Der er familier med børn, kærestepar, vennegrupper og folk, der kommer alene med et par dåseøl i lommen.

En, der skal se 1984, er Sille, som har taget sin kæreste Dan med. Sille arbejder på hovedbiblioteket, og for et par måneder siden kunne bibliotekarerne ikke nå at få nok eksemplarer hjem af romanen.

»De kunne ikke udstille bogen, fordi alle eksemplarerne var blevet lånt ud. Det kan jeg huske, de talte meget om,« siger Sille.

Hun har allerede set filmen før, men det har Dan ikke.

»Det er en fantastisk film og en fed historie,« siger hun. »Og så er den jo blevet aktuel igen.«

– Hvordan det?

»Trump. Overvågning og fake news, alt det der. Det er en meget tankevækkende film.«

Aktivistisk filmvisning

Orwells dystopiske klassiker røg i januar i år pludselig til tops på bestseller-listerne. Det skete i forlængelse af, at Donald Trumps rådgiver Kellyanne Conway kaldte Trumps overdrivelse af fremmødeantallet til hans indsættelsestale for ’alternative fakta’. Et ’orwellsk’ ordvalg kaldte engelske The Sun det og henviste dermed til begrebet Newspeak fra 1984, hvori det er muligt at tro på to modstridende sandheder på samme tid.

The United States of Cinema, som har koordineret visningerne af 1984 skriver på deres hjemmeside, at målet med visningerne er, »at biograferne kan påbegynde en højest nødvendig offentlig diskussion på et tidspunkt, hvor både fakta og grundlæggende menneskerettigheder er under angreb«.

Visningerne af 1984 bliver brugt som en slags politisk modstand i USA. Men kan Orwells roman egentlig sige noget særligt om vores tid?

1984 på twitter

Den amerikanske professor i sociologi og overvågningsforsker David Lyon mener bestemt, at mange af de tanker, Orwell udtrykte i 1984, er afgørende for os i dag. Lyon er for tiden i København i forbindelse med konferencen Uncertain Archives om big data på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

»Orwell stillede jo afgørende etiske spørgsmål om respekt og decency, som stadig er vigtige for os i dag. Og så skabte han nogle stærke metaforer: Støvlen på det menneskelige ansigt, rotterne, der skal spise hovedpersonen – det er billeder, som i generationer har været en kilde til at forstå, hvordan totalitarisme ser ud.«

Med ’2084, Verdens ende’ lægger Boualem Sansal sig helt bevidst og med beundring op af George Orwells ’1984’ og beskriver en totalitarisme, som denne gang hverken er kommunistisk eller fascistisk, men religiøs
Læs også

Lyon anerkender Orwells betydning, men da jeg nævner, at filmen 1984 bliver sendt i 200 biografer i USA som protest mod Donald Trump, bliver han mere kritisk. Han mener ikke, at man bør drage for konkrete paralleller mellem det, Orwell forudså i 1948, og det samfund, vi har i den vestlige verden i dag:

»Jeg er klar over, at salgsraterne for 1984 er eksploderet, siden Trump kom til magten. Men det gjorde de sjovt nok også efter den 11. september 2001. Og selvom man f.eks. godt kunne forstå Trumps tweets i lyset af 1984, fordi de er slogans, som lukker ned for al dialog – så kan 1984 ikke hjælpe os med at forstå, hvilken betydning Twitter for eksempel har i vores samfund i dag.«

Ny overvågningslitteratur

David Lyon mener, man skal være meget påpasselig med at drage for direkte paralleller mellem Orwells fremtidsdystopi og nutiden.

»1984 handler jo kun om de totalitære stater. Og de er stadig magtfulde, men i dag er deres magt flettet sammen med virksomhedernes. Det er et eksempel på, at Orwells viden ikke rækker. Det er ganske enkelt umuligt at forstå Donald Trumps magtovertagelsen uden at forstå virksomhedernes magt.«

– Hvad nu hvis man fortolker det anderledes – hvis Big Brother i dag skal læses som Google?

»Det er selvfølgelig præcis sådan, man kunne finde på at læse romanen i dag. Man bruger udtrykket Big Brother om hvad som helst, der har med overvågning at gøre. Men meningen med Big Brother i 1984 er jo, at det skal illustrere en totalitær stats overvågningssystem. Tingene har forandret sig, og selvom jeg ikke vil underkende Orwells betydning, så har vi brug for en fornyelse, en ny litterær produktion.«

David Lyon nævner selv et eksempel på en ny fremtidsroman, som tager arven op fra Orwell, og som kan diskutere overvågning og totalitarisme i det 21. århundrede: Amerikanske Dave Eggers’ The Circle fra 2013.

The Circle handler om et firma i Silicon Valley, som har opkøbt alle de store internetvirksomheder, vi kender i dag – Facebook, Google, Apple osv. – de er alle blevet en del af ’cirklen’. Her arbejder hovedpersonen, den unge og, modsat 1984’s hårdt prøvede Winston Smith, optimistiske Mae Holland.

»Ligesom Orwell arbejder Eggers med totalitære slogans,« forklarer David Lyon.

»Men i The Circle har de ændret karakter. Fra i 1984 f.eks. at hedde ’ignorance is strength’ lyder de nu: ’Privacy is theft, sharing is caring, secrecy is lies.’ Og så videre. Det handler selvfølgelig meget om de sociale medier i dag. Jeg tror, det er vigtigt at finde litterære værker, der taler til og om vores egen tid. Ellers kan vi simpelthen ikke forstå den virkelighed, vi befinder os i. «

Barsk og dyster

Tilbage i Cinemateket er filmens hovedperson Winston Smith efter en lang række torturscener blevet hjernevasket og har lært, at to plus to godt kan give fem.

Da filmen er slut, forlader biografgængerne Asta-salen. Udenfor er solen gået ned. Et ungt par, Bjørn og Sofie, har også været ind og se 1984. De ser lidt slukørede ud.

»Den er sindssygt deprimerende,« siger Sofie.

»Så barsk. Men jeg ved ikke, hvor meget den kan sige om vores tid. Den er jo så dyster.«

Bjørn synes, den var lidt langtrukken:

»Men det er spændende, det der med at Oceania konstant er krig,« bemærker han.

»Ligesom for at holde folket i skak. Det sker jo også i dag: Det er jo nærmest hvert tiende år, at Vesten blander sig i en eller anden krig. Sådan bliver folk ligesom mere og mere polariserede i deres holdninger.«

Sofie nikker ivrigt:

»Ja, på den måde har den jo stadig mange aktuelle problematikker.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Per Jongberg
    Per Jongberg
  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
Per Jongberg og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Colin Bradley
Colin Bradley

"Men meningen med Big Brother i 1984 er jo, at det skal illustrere en totalitær stats overvågningssystem. "

Ikke helt som jeg læser det. Big Brothers ypperste ønske er at blive elsket af undersåtterne samtidig med, at den bevarer muligheden for den totale kontrol over deres liv; inklusivt - endda især - kontrol over deres inderste tanker. Denne kontrol vil Big Brother opnå ved simpelthen at afgrænse hvilke tanker det overhovedet er muligt at tænke. Orwell er interesseret i at beskrive hvad der sker ved menneskeheden når magten bliver så totalt at denne mareridt bliver til en mulighed. Hvilken teknologi en stat evt. kan være i besiddelse af for at kunne opnå denne magt, og om staten er afhængig af private interesser for at opretholde den magt er underordnet.

Winston er interessant for magthaverne i novellen fordi det tilsyneladende er lykkes ham at slippe udenom apparatet der skal sikre at han tænker de korrekte tanker, og kan stadig tænke kætterske tanker, som risikere at afsløre systemets løgn og hykleri.

Og han er (stadig) interessant for os fordi det langt fra er sikkert, at vi er bevidst om, hvor udviklingen fører os hen. 1984 er yderste relevant for vores tid når eksempelvis en tidligere London borgmester kan trues med udstødelse fra hans parti fordi han har sagt at "Hitler i 1932 was supporting Zionism" selvom der findes historiske dokumenter (f. eks The Haavara Agreement), der giver (i en snævre betydning) Livingstone ret, og begrebet "Zionismen" er under alle omstændigheder ikke lige med jødedommen eller det jødiske folk så udtalelsen - uanset hvor frastødende den måtte være - aldrig kan teknisk set blive 'antisemitisk'. Sagen illustrerer, at det ikke så meget er afgørende hvilke teknologi man har, men hvilke båndbredde man vil give en diskussion i de cirkler, hvor parterne har adgang til indflydelse, således, at også kontroversielle meninger kan komme til udtryk, før man lukker diskursen ned med reference til prædeterminerede kodekser om hvad det er korrekte og ukorrekte at mene (og således også tænke.)

I et autoritært samfund, som måske nærer totalitære tendenser i sin teknologiske udvikling, vil den båndbredde forsøges indsnævret især gennem teknologien, men det er ikke essensen i 1984 fantasien hvilke teknologi man råder over. 1984 viser også at det er umuligt helt at kontrollere et menneskes tanker, men at det er muligt i højere og højere grad at invalidere forudbestemte uønskede tanker. Det kan gøres i de fleste tilfælde på ret så behagelige og raffinerede metoder hvilke efterlader stadig mulighed for at elsker Big Brother (à la Stokholm syndrom), mens man i de exceptionelle tilfælde som med Winston, stadig ville ty til de primitive torturformer for at opnå kompliance.

Søren Fosberg, Jens Illum og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Fosberg
Søren Fosberg

1984 handler jo om manipulation af historien som styringsmiddel. I den aktuelle sag om Trump's angreb på Syrien bliver det konsekvent sagt i tv at Assad stod bag giftgasangrebet på civile for nylig. Der er måske også rigtigt - men det er ikke bevist, og det får vi ikke at vide. At Assad stod bag fremlægges i dansk presse som et faktum, formentlig fordi Trump siger det. Er det et sandhedsbevis?

Både DR og TV2 er meget manipulerende i deres nyhedsdækning og ikke mindst hvad de ikke dækker. Deres fremstilling af virkeligheden virker politisk styret.

Carsten Wienholtz, Niels Nielsen, Espen Bøgh, Holger Madsen og Pascal Horanyi anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Det er vel ikke Orwell vi kan lære så meget af i dag, når vi skal vurdere det i nutidig kontekst, men erkende tiden hvori det blev skrevet - i efter krigstidens 1948 og erkendelserne om det russiske styres totalitarisme, som 1984 åler til hudløshed.

Enkeltheder kan trækkes ud så som; "dobbelttænkningen" og dens mønster med sandheder og alternative sandheder!

Hertil kommer "den sproglige degeneration": - "først stjæler de ordet, og siden dets betydning"!

Orwell skal vel også ses i det lys af angiveri af personer han opfattede som kommunister, og som det hævdes han deltog lystigt i under krigen.

Bogen var derfor dengang mere et politisk statement over totalitarismen i den kommunistiske form set i lyset af Stalin annektering af alle de Østeuropæiske stater efter 2. VK's afslutning, og indførelsen af streng styret kommunisme i disse lande, med total overvågning af befolkningen, og hvor især det gamle DDR repræsenterede det absolut totale i den anledning, og med indoktrinering af hele befolkningen.

Hvis jeg skulle vælge en bog af endnu større værdi for nutiden, når det være Huxleys "Fagre nye verden", som han skrev 16 år tidligere i 1932, hvori han beskriver et fremtidssamfund, som i min optik er langt værre end Orwells 1984.

Huxley så et fremtidsbillede for mennesker hvor udviklingen havde taget overhånd, og "forført" alle ind i det samme fremskridtrige i evighed, eller som det også udtrykkes: "Når fremskridtet bliver gud, dør mennesket som slave"!

Alene indledningen i 1. kapitel giver en et gys:
"En lav, grå bygning på kun 34 etager. og over hovedindgangen ordene; "London udklækning- og karakterformningscentral, og på et skjold verdensstatens motto: "Fællesskab, ensartethed og uforanderlighed"!

Her er ikke tale om tvang, men overgivelse via forførelse over fremskridtets herligheder via fremskridt - for mennesker, et fremskridt der skaber ubevidste individer på stribe, udklækket og masseproduceret, og under opvæksten i kuvøser indoktrineres via læresætninger fra højtalere under hovedpuden, og i de mulige mængder(94 ensartede "tvillinger") som fremskridtet har gjort muligt, og samtidig formet til det arbejde som der er behov for - modstandsdygtigt overfor atomstråling eller andre behov samfundet har brug for.

Depression eller blot en dårlig dag, kureres med "SOMA"(det vi i dag populært kalder "lykkepiller"), og enhver trist tanke forsvinder omgående, for sindets pleje er vigtigt for produktionen kan holdes i gang mest muligt.

Statens behov for arbejdet og dets udførelse sker uformindsket, er vigtigere end individualismen og selvstændige individer med selvstændige tanker og ideer, intet er nemlig overladt til tilfældighederne, - selv om der af og til sker en lille fejl(den enlige individuelle tanke i et enkelt individ - som vi møder i bogen udtrykt, som samfundets moralske og dårlige samvittighed)!

Forførelsen med de gode hensigter er langt farligere end vi erkender i dagens billede af virkeligheden, og for at nævne et enkelt eksempel herpå, vil jeg pege på afsløringen af den amerikanske efterretningstjeneste NSA, der efter afsløringen af den totale masseovervågning af alle på kloden via nutidens elektroniske medier; og berettigede det med ordene:
"Har man intet at skjule, så har man intet at frygte"!

Udsagnet er tåbeligt fordi det hverken er spørgsmålet og slet ikke svaret, på tag selv retten til at overvåge folks privatliv i det gedulgte, - for her begynder totalitærstatens virke mod borgerenes rettigheder til privatliv.

DDR's overvågning af borgerne lignede pludselig en flok spejderdrenge i korte bukser efter den afsløring af NSAs virke globalt.

- Det er en bog der er mere aktuel end nogen sinde i min optik, og langt bedre end Orwell ålen af det kommunistiske paradis.

Huxley holder forførelsen grimme ansigt op for os på et tidligt tidspunkt uden vi nærmest ikke opdager det. og i dag slet ikke reagerer på det!

Brugerbillede for Per Jongberg

»Det er en fantastisk film og en fed historie,« siger hun. »Og så er den jo blevet aktuel igen ....
Trump. Overvågning og fake news, alt det der. Det er en meget tankevækkende film.«, siger Sille.

Skal vi virkelig til USA i 2017 ? Nej vel, Danmark siden 2001 raekker.