Læsetid: 5 min.

Salgsraterne for ’1984’ er eksploderet, siden Trump kom til magten. Men kan vi stadig lære noget af Orwell?

Først røg den op på bestseller-listerne, så blev den udsolgt fra Amazon, og nu vises den 33 år gamle filmatisering af George Orwells ’1984’ i over 200 biografer i USA og Europa. Men kan ’1984’ egentlig sige noget særligt om vores tid? Information har spurgt en ekspert – og været til filmvisning i Cinemateket
Ifølge den amerikanske professor i sociologi og overvågningsforsker David Lyon skabte Orwell nogle stærke metaforer, som i generationer har været en kilde til at forstå, hvordan totalitarisme ser ud: Fx rotterne, der skal spise af hovedpersonens ansigt.

Ifølge den amerikanske professor i sociologi og overvågningsforsker David Lyon skabte Orwell nogle stærke metaforer, som i generationer har været en kilde til at forstå, hvordan totalitarisme ser ud: Fx rotterne, der skal spise af hovedpersonens ansigt.

DFI

8. april 2017

Den 4. april 2017 er ikke en oplagt dag at gå i biografen. Uden for Cinemateket i København er Kongens Have lysende af forårssol, og folk står af deres cykler på Gothersgade for at trække gennem den blomsterknop-beklædte park. Det gode vejr er som regel begyndelsen på en sløj biografsæson.

Alligevel er Asta-salen i Cinematekets kælder så godt som fuld, da en 33 år gammel film skal til at gå i gang. Det er filmatiseringen af George Orwells sagnomspundne roman 1984 med John Hurt i hovedrollen som Winston Smith.

Den 4. april 1984 begynder Winston Smith sin ulovlige dagbogsskrivning i Orwells klassiske roman.

Datoen er vigtig, for dagbogsskrivning er begyndelsen på det, romanens totalitære regime kalder thought crime.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Per Jongberg
  • Oluf Husted
Per Jongberg og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Colin Bradley

"Men meningen med Big Brother i 1984 er jo, at det skal illustrere en totalitær stats overvågningssystem. "

Ikke helt som jeg læser det. Big Brothers ypperste ønske er at blive elsket af undersåtterne samtidig med, at den bevarer muligheden for den totale kontrol over deres liv; inklusivt - endda især - kontrol over deres inderste tanker. Denne kontrol vil Big Brother opnå ved simpelthen at afgrænse hvilke tanker det overhovedet er muligt at tænke. Orwell er interesseret i at beskrive hvad der sker ved menneskeheden når magten bliver så totalt at denne mareridt bliver til en mulighed. Hvilken teknologi en stat evt. kan være i besiddelse af for at kunne opnå denne magt, og om staten er afhængig af private interesser for at opretholde den magt er underordnet.

Winston er interessant for magthaverne i novellen fordi det tilsyneladende er lykkes ham at slippe udenom apparatet der skal sikre at han tænker de korrekte tanker, og kan stadig tænke kætterske tanker, som risikere at afsløre systemets løgn og hykleri.

Og han er (stadig) interessant for os fordi det langt fra er sikkert, at vi er bevidst om, hvor udviklingen fører os hen. 1984 er yderste relevant for vores tid når eksempelvis en tidligere London borgmester kan trues med udstødelse fra hans parti fordi han har sagt at "Hitler i 1932 was supporting Zionism" selvom der findes historiske dokumenter (f. eks The Haavara Agreement), der giver (i en snævre betydning) Livingstone ret, og begrebet "Zionismen" er under alle omstændigheder ikke lige med jødedommen eller det jødiske folk så udtalelsen - uanset hvor frastødende den måtte være - aldrig kan teknisk set blive 'antisemitisk'. Sagen illustrerer, at det ikke så meget er afgørende hvilke teknologi man har, men hvilke båndbredde man vil give en diskussion i de cirkler, hvor parterne har adgang til indflydelse, således, at også kontroversielle meninger kan komme til udtryk, før man lukker diskursen ned med reference til prædeterminerede kodekser om hvad det er korrekte og ukorrekte at mene (og således også tænke.)

I et autoritært samfund, som måske nærer totalitære tendenser i sin teknologiske udvikling, vil den båndbredde forsøges indsnævret især gennem teknologien, men det er ikke essensen i 1984 fantasien hvilke teknologi man råder over. 1984 viser også at det er umuligt helt at kontrollere et menneskes tanker, men at det er muligt i højere og højere grad at invalidere forudbestemte uønskede tanker. Det kan gøres i de fleste tilfælde på ret så behagelige og raffinerede metoder hvilke efterlader stadig mulighed for at elsker Big Brother (à la Stokholm syndrom), mens man i de exceptionelle tilfælde som med Winston, stadig ville ty til de primitive torturformer for at opnå kompliance.

Søren Fosberg, Jens Illum og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

1984 handler jo om manipulation af historien som styringsmiddel. I den aktuelle sag om Trump's angreb på Syrien bliver det konsekvent sagt i tv at Assad stod bag giftgasangrebet på civile for nylig. Der er måske også rigtigt - men det er ikke bevist, og det får vi ikke at vide. At Assad stod bag fremlægges i dansk presse som et faktum, formentlig fordi Trump siger det. Er det et sandhedsbevis?

Både DR og TV2 er meget manipulerende i deres nyhedsdækning og ikke mindst hvad de ikke dækker. Deres fremstilling af virkeligheden virker politisk styret.

Carsten Wienholtz, Niels Nielsen, Espen Bøgh, Holger Madsen og Pascal Horanyi anbefalede denne kommentar

Det er vel ikke Orwell vi kan lære så meget af i dag, når vi skal vurdere det i nutidig kontekst, men erkende tiden hvori det blev skrevet - i efter krigstidens 1948 og erkendelserne om det russiske styres totalitarisme, som 1984 åler til hudløshed.

Enkeltheder kan trækkes ud så som; "dobbelttænkningen" og dens mønster med sandheder og alternative sandheder!

Hertil kommer "den sproglige degeneration": - "først stjæler de ordet, og siden dets betydning"!

Orwell skal vel også ses i det lys af angiveri af personer han opfattede som kommunister, og som det hævdes han deltog lystigt i under krigen.

Bogen var derfor dengang mere et politisk statement over totalitarismen i den kommunistiske form set i lyset af Stalin annektering af alle de Østeuropæiske stater efter 2. VK's afslutning, og indførelsen af streng styret kommunisme i disse lande, med total overvågning af befolkningen, og hvor især det gamle DDR repræsenterede det absolut totale i den anledning, og med indoktrinering af hele befolkningen.

Hvis jeg skulle vælge en bog af endnu større værdi for nutiden, når det være Huxleys "Fagre nye verden", som han skrev 16 år tidligere i 1932, hvori han beskriver et fremtidssamfund, som i min optik er langt værre end Orwells 1984.

Huxley så et fremtidsbillede for mennesker hvor udviklingen havde taget overhånd, og "forført" alle ind i det samme fremskridtrige i evighed, eller som det også udtrykkes: "Når fremskridtet bliver gud, dør mennesket som slave"!

Alene indledningen i 1. kapitel giver en et gys:
"En lav, grå bygning på kun 34 etager. og over hovedindgangen ordene; "London udklækning- og karakterformningscentral, og på et skjold verdensstatens motto: "Fællesskab, ensartethed og uforanderlighed"!

Her er ikke tale om tvang, men overgivelse via forførelse over fremskridtets herligheder via fremskridt - for mennesker, et fremskridt der skaber ubevidste individer på stribe, udklækket og masseproduceret, og under opvæksten i kuvøser indoktrineres via læresætninger fra højtalere under hovedpuden, og i de mulige mængder(94 ensartede "tvillinger") som fremskridtet har gjort muligt, og samtidig formet til det arbejde som der er behov for - modstandsdygtigt overfor atomstråling eller andre behov samfundet har brug for.

Depression eller blot en dårlig dag, kureres med "SOMA"(det vi i dag populært kalder "lykkepiller"), og enhver trist tanke forsvinder omgående, for sindets pleje er vigtigt for produktionen kan holdes i gang mest muligt.

Statens behov for arbejdet og dets udførelse sker uformindsket, er vigtigere end individualismen og selvstændige individer med selvstændige tanker og ideer, intet er nemlig overladt til tilfældighederne, - selv om der af og til sker en lille fejl(den enlige individuelle tanke i et enkelt individ - som vi møder i bogen udtrykt, som samfundets moralske og dårlige samvittighed)!

Forførelsen med de gode hensigter er langt farligere end vi erkender i dagens billede af virkeligheden, og for at nævne et enkelt eksempel herpå, vil jeg pege på afsløringen af den amerikanske efterretningstjeneste NSA, der efter afsløringen af den totale masseovervågning af alle på kloden via nutidens elektroniske medier; og berettigede det med ordene:
"Har man intet at skjule, så har man intet at frygte"!

Udsagnet er tåbeligt fordi det hverken er spørgsmålet og slet ikke svaret, på tag selv retten til at overvåge folks privatliv i det gedulgte, - for her begynder totalitærstatens virke mod borgerenes rettigheder til privatliv.

DDR's overvågning af borgerne lignede pludselig en flok spejderdrenge i korte bukser efter den afsløring af NSAs virke globalt.

- Det er en bog der er mere aktuel end nogen sinde i min optik, og langt bedre end Orwell ålen af det kommunistiske paradis.

Huxley holder forførelsen grimme ansigt op for os på et tidligt tidspunkt uden vi nærmest ikke opdager det. og i dag slet ikke reagerer på det!

»Det er en fantastisk film og en fed historie,« siger hun. »Og så er den jo blevet aktuel igen ....
Trump. Overvågning og fake news, alt det der. Det er en meget tankevækkende film.«, siger Sille.

Skal vi virkelig til USA i 2017 ? Nej vel, Danmark siden 2001 raekker.