På endevæggen i den smukke, historiske Vandrehal på Christiansborg kigger Helle Thorning-Schmidt tilbage på mig fra sit spritnye statsministerportræt. Der hænger hun, ene kvinde i en sal omgivet af mandlige statsministerportrætter lige fra Thorvald Stauning til Anders Fogh Rasmussen.
Jeg kan ikke undgå at blive berørt af rummets åbenlyse, historiske pointe: Endelig får den lange række af mandlige statsministerportrætter på Borgen selskab af en kvinde. »En månelanding midt i patriarkatet,« som kunstneren bag værket, Ditte Ejlerskov, beskrev det nymalede portræt.
Maleriet af Thorning-Schmidt er holdt i kølige, lyse Hammershøi-farver i beige og askegrå. Den tidligere statsminister sidder ikke ned, men står med armene over kors og kigger direkte ud mod beskueren i sin mørke habit. Hun smiler venligt og åbent, men kropssproget er samtidig konfronterende, professionelt og selvsikkert. Det kunne lige så godt være et billede af en moderne topchef.
Men baggrunden fortæller os alligevel, at den afbildede har fødderne solidt plantet i det politiske liv. For i et overraskende ’billede inde i et billede’-greb er Thorning-Schmidt placeret foran den tomme væg i Vandrehallen, hvor billedet nu er kommet op at hænge. Portrættet synes på den måde at gøre krav på stedet, at sige »den her plads tilhører mig«. Samtidig sætter Christiansborg-baggrunden fed streg under identiteten som politiker frem for alt.
Mellem person og ikon
Portrætkunsten har traditionelt placeret sig i spændingsfeltet mellem type og individ: Portrættet skal helst ligne personen, der afbildes, men samtidig gerne udtrykke noget mere almengyldigt eller essentielt om personen.
Ditte Ejlerskov, den unge kunstner, som Thorning-Schmidt har valgt til at udføre sit portræt, har især vægtet den symbolske frem for den personlige skildring. I hvert fald virker portrættet fladt og uden den store dybde eller stoflighed, og selv vinduerne i portrættets baggrund viser ikke noget rum, men står frem som abstrakte, hvide flader.
Maleriets komposition danner samtidig en billedlig kontrast mellem de klassiske marmor-portrætbuster i baggrunden af tidligere (mandlige) statsledere og den moderne, kvindelige statsleder i forgrunden. Portrættet har en tydelig lighed med Thorning-Schmidt, men det er Thorning-Schmidt afbildet som plakatvenligt, glat ’statsmands-ikon’ og ikke mennesket bag.
Valget af Ditte Ejlerskov er interessant, fordi det fortæller noget om, hvad Helle Thorning-Schmidt har lagt vægt på i sin fremstilling. For Thorning-Schmidt var det først og fremmest vigtigt, at kunstneren var kvinde og erklæret feminist.
Ejlerskov bruger i sin kunst populærkulturen som afsæt for en undersøgelse af køn, magt og repræsentation, og især har hun arbejdet med at vise, hvordan afroamerikanske popikoner som Rihanna, Beyoncé og Nicki Minaj går i kødet på køns- og racestereotyper ved at overdrive, forskyde og tage magten over klicheen. Netop dette formelle greb synes at danne en parallel til det billede, Ejlerskov har skabt af Thorning-Schmidt.
Ejerskab over klicheen
For maleriet gentager og forstærker i store træk det, Thorning ofte blev kritiseret for i sin rolle som statsminister: Hendes kølige professionalisme og modviljen mod at vise mennesket og sårbarheden bag politikeren. Ejlerskovs portræt forsøger ikke at opbløde eller udfordre dette image, men overdriver ikonografien om den professionelle karrierepolitiker for at tage ejerskab over den.
Der er noget stærkt ved, at portrættet vælger at stå ved denne repræsentation, at slutte fred med den. Samtidig vidner portrættet om, hvilken gordisk branding-knude en kvindelig politiker som Thorning-Schmidt har stået i: Er du for blød eller går for meget op i flotte designertasker, bliver du ikke taget seriøst, er du for hård og karriereorienteret, bliver du set som kølig og kalkulerende. Portrættet udvider ikke grænserne for, hvordan en kvindelig politiker kan tage sig ud, men udtrykker alligevel en veloplagt selvsikkerhed i rollen som stålsat politiker.
Det er bemærkelsesværdigt, hvor forskelligt Thorning-Schmidt i 2016 blev portrætteret af den britiske portrætkunstner Jonathan Yeo, hvis maleri hænger på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. For selv om hun også her er placeret frontalt i jakkesæt inde på Christiansborg, er portrættet både stofligt, varmt og nærværende.
Det viser Thorning-Schmidt med et blidt, uudgrundeligt blik, et menneskeligt ansigt bag rollen som politiker. Det har det nye portræt af Thorning-Schmidt tydeligvis ikke haft nogen interesse i. Det er ikke et smukt, humanistisk portræt som sådan.
I stedet dyrker maleriet Thorning-Schmidt i rollen som kampberedt, professionel karrierepolitiker og kvindelig pioner på statsministerposten. Og det gør portrættet ganske vellykket og ærligt.
Ditte Ejlerskovs portræt af Helle Thorning-Schmidt hænger permanent i Vandrehallen på Christiansborg
