Læsetid 6.3742857142857 min.

Superhelten Priya blev skabt af en gruppevoldtægt. Nu bekæmper hun voldtægtskulturen fra ryggen af en tiger

Først bekrigede hun voldtægtskulturen, og nu tager hun kampen op mod mænd, der kaster syre på kvinder. Superhelten Priya, der er baseret på den unge indiske kvinde, som blev gruppevoldtaget i en bus i Delhi, bliver betegnet som en kæmpe succes i Indien. Tiden er moden til et opgør med vold mod kvinder, siger Ram Devineni, der fik ideen til superhelten, da han talte med en række voldtægtsofre, som ønskede retfærdighed
Først bekrigede hun voldtægtskulturen, og nu tager hun kampen op mod mænd, der kaster syre på kvinder. Superhelten Priya, der er baseret på den unge indiske kvinde, som blev gruppevoldtaget i en bus i Delhi, bliver betegnet som en kæmpe succes i Indien. Tiden er moden til et opgør med vold mod kvinder, siger Ram Devineni, der fik ideen til superhelten, da han talte med en række voldtægtsofre, som ønskede retfærdighed
20. april 2017

Dæmonen Ahankar holder en gruppe kvinder indespærret på sit slot. Kvinderne har alle været udsat for syreangreb fra forsmåede bejlere, og Ahankar har fortalt dem, at ingen nogensinde kan holde af dem på grund af deres vansirede ansigter.

Men heltinden Priya er netop fløjet ind af vinduet på sin tiger og har overbevist kvinderne om, at de er mere end ofre. Nu vil kvinderne ud af slottet.

»Åh, så denne pige er kommet og har givet jer fikse ideer?« råber Ahankar, der er en behåret kæmpe med en stor bar vom. »Det er farligt at tro hende. Verden er ond og kan ikke forandres.«

»Jo! Vi kan godt forandre os – og verden vil forandre sig med os,« svarer Priya.

Priya's Mirror, der er andet bind i tegneserien om den atypiske superhelt Priya, er udkommet. Serien, der bliver betegnet som en kæmpestor succes af blandt andet India Today og BBC News, handler en superheltinde, der hverken har abnorme bryster eller superkræfter. Priya går klædt i en traditionel indisk sari, og hendes eneste kraft er hendes overtalelsesevne. Og det er netop pointen, fortæller Ram Devineni, der har fået ideen til tegneserien.

»Jeg ville skabe en ny indisk superhelt – Priya, der er et voldtægtsoffer, og som gennem sin overtalelsesevne kan motivere folk til at lave forandringer.«

Indtil videre er historierne om Priya blevet downloadet over 500.000 gange, og der er blevet uddelt 20.000 gratis eksemplarer i Indien. Det er også planen, at tegneserierne fra slutningen af april skal distribueres på skoler i Delhi, som er den by i Indien, hvor flest kvinder bliver voldtaget.

Forvandlet af en voldtægt

Priya rider godt nok på en tiger og har et magisk kærlighedsspejl, der kan vise folk deres indre mod, men frem til den dag, hun blev offer for en gruppevoldtægt, var hun en helt almindelig ung kvinde, der drømte om at blive skolelærer.

Seriens første bind, Priya's Shakti, handler om, hvordan hun efter voldtægten bliver forvist af sin familie og fordrevet fra landsbyen. I desperation beder hun hinduguden Parvati om hjælp, og gennem hende får hun mod til at vende tilbage til landsbyen og konfrontere dem, der har behandlet hende uretfærdigt. Derefter rejser hun fra by til by og spreder sit budskab.

»Tal uden skam og stå sammen med mig. Bliv den forandring, vi gerne vil se,« siger hun, mens hun rider rundt på sin tiger, og folk slutter sig til hende i hobetal.

Baseret på virkelige hændelser

Karakteren Priya er baseret på Jyoti Singh – den 23-årige indiske kvinde, der blev gruppevoldtaget i en bus i Delhi i december 2012.

Ifølge en opgørelse foretaget af de indiske myndigheder i 2014, bliver der voldtaget en kvinde i Indien hvert 14. minut, men denne sags brutalitet rystede landet i en helt særlig grad.

Jyoti Singh var i gang med at uddanne sig til fysioterapeut og havde været i biografen med en mandlig ven for at se Life of Pi. På vej hjem i en privat bus blev hun gruppevoldtaget og tortureret. Hun døde 13 dage senere som følge af sine kvæstelser.

»Jeg mener, at Jyoti Singh har inspireret en hel generation i Indien til at fokusere på kønsbaseret vold,« siger Ram Devineni. »Hun repræsenterede en drøm, som mange kvinder i Indien har – om at blive uddannet, have sin selvstændighed og være sin egen person. Det, der skete med hende, og brutaliteten i det, var også et angreb på de principper. Priya er personificeringen af de principper.«

Devineni deltog selv i de massedemonstrationerner, der fandt sted over alt i Indien efter drabet. Her følte han, at der var et helt særligt momentum.

»Jeg sammenligner voldtægten i bussen og de efterfølgende protester med begyndelsen på borgerrettighedsbevægelsen i USA. Jeg mener, at voldtægten svarer til begivenhederne i Alabama (Rosa Parks, der nægtede at sætte sig bagerst i bussen, red.), fordi det gav en ny forståelse af kønsbaseret vold. Særligt for de unge var det en ægte opvågning,« siger han.

Gruppevoldtægten af den 23-årige indiske kvinde Jyoti Singh i en bus i Delhi i december 2012 og de efterfølgende protester gav en ny forståelse af kønsbaseret vold. Særligt for de unge var det en ægte opvågning

Til kamp for retfærdighed

Det følgende år rejste han rundt i Indien og Sydøstasien og interviewede en række voldtægtsofre. Oprindeligt havde han tænkt sig at lave en dokumentarfilm, men fordi sagen blev dækket så massivt i medierne og nærmest antog sensationskarakter, følte han, at han var nødt til at tage andre metoder i brug for at nå ind til problemets kerne.

Ideen til tegneserien om Priya udsprang af de interview, han foretog, hvor kvinderne fortalte om, hvor svært det var for dem at opnå retfærdighed efter en voldtægt. At sikre retfærdighed er som bekendt en kerneopgave for enhver superhelt, og sådan blev Priya til.

»Jeg tror, de fleste havde svært ved at forstå projektet i begyndelsen. Ngo’er, der arbejder med kønsbaseret vold, havde aldrig forestillet sig, at en tegneserie og en superhelt kunne adressere de her problemer,« siger han.

Langsomt fik han dog overbevist en række organisationer om tegneseriens potentiale. Særligt i forhold til at ramme unge mennesker, som er selve formålet med projektet.

»Voldtægt og syreangreb er ikke behagelige emner at tale om. Men hvis man strukturere dem rundt om en superhelt i en tegneserie, bliver de lettere tilgængelige. Folk identificerer sig virkelig med karakteren og ideen om at engagere mænd og teenagedrenge i forhold til at tale om kønsbaseret vold.«

Tegneserien om Priya vil have en effekt på indiske unge, vurderer Rashmi Singla, der er lektor i socialpsykologi på Roskilde Universitet.

»Det vil have en effekt, fordi der kommer opmærksomhed om emnet. Men effekten vil være størst blandt de unge, som kan læse. Man skal ikke glemme, at der stadig er en stor gruppe i Indien, der er analfabeter, og dem vil det have en begrænset effekt på,« siger Rashmi Singla, der selv er født og opvokset i Dehli. Hun mener ligesom Ram Devineni, at de moralske værdier og synet på kvinder er under forandring for tiden, og her ser hun tegneserien, som en oplagt mulighed for at præge ungdommen.

»Da jeg voksede op i 60'erne og 70'erne læste jeg selv hindi-tegneserier, og det er der mange, som gør. Når yngre generationer læser de her budskaber i en genre, de er vant til, så er der større sandsynlighed for at det vil have en effekt.«

Virkelighedens stemmer

Som et led i at gøre tegneserien appellerende for teenagere gør projektet også brug af ’forstærket virkelighedsteknologi’. Det fungerer sådan, at man bruger en app på sin mobiltelefon til at scanne bogens sider, og så flyver tigeren for eksempel rundt, eller månerne roterer på siden.

Ud over at det har en wauw-effekt, som indtil videre har vist sig meget populær hos målgruppen, så giver det ekstra teknologiske lag også mulighed for, at virkelige ofre for voldtægt og syreangreb, kan komme til orde.

Kvinderne, som Priya møder, er nemlig baseret på virkelige personer, og hvis man holder telefonen hen over deres ansigter, kan man høre dem fortælle deres historie.

Håb for fremtiden

Oprindeligt var det meningen, at der kun skulle være ét værk om Priya, men projektet blev så stor en succes, at samarbejdspartnerne bad holdet lave en opfølger.

I starten vidste Ram Devineni ikke, hvad næste kapitel skulle handle om, men da han var på  Comic Con Delhi for et par år siden, mødte han en gruppe kvinder, der havde overlevet syreangreb.

Syreangreb finder sted mange steder i Sydøstasien, og er også udbredt i lande som Columbia og Nigeria. I perioden fra 2002 til 2010 blev der anmeldt 153 tilfælde af syreangreb i Indien, og i 72 procent af sagerne var mindst ét af ofrene en kvinde.

Det mest almindelige baggrund for et syreangreb er, at en kvinde har afvist en mand – for eksempel et ægteskabstilbud eller seksuelle tilnærmelser – som derefter hævner sig ved at kaste en kop syre i ansigtet på hende.

»Man kan bogstavelig talt bytte rundt på mine interview med voldtægtsofre og syreangrebsofre, og man vil ikke kunne kende forskel. Deres oplevelse af social stigmatisering og fremmedgørelse var præcis den samme. Så det virkede logisk, at Priya fortsatte sin rejse ved at fokusere på syreangrebsofre,« siger Devineni.

Superhelte afspejler samfundets værdier

Ethvert barn ved, at superhelte hjælper de gode og tæsker de slemme. Derfor er det også oplagt at kigge på superheltene, hvis man vil forstå, hvad et samfund definerer som godt og ondt, siger filosof Carsten Fogh Nielsen, der forsker i tegneserier og moralfilosofi ved Aarhus Universitet.

– Hvad kan superhelte sige om den samtid, de er et produkt af?

»På den ene side reflekterer superhelte de værdier, der er i samfundet på et givent tidspunkt. Det kan man blandt andet se ved, at det er nogle bestemte typer skurke, som de kæmper mod på forskellige tidspunkter. I 40’erne kæmpede Captain America mod nazister, i 50’erne bekæmpede han kommunister, så blev det lidt sværere, for hvordan er man den amerikanske ånd i USA i 60’erne? Så der kæmpede han mod generiske terrororganisationer, og i 70’erne afslørede han en konspiration i Det Hvide Hus. Lige nu kører der en historie, hvor Captain America ikke er forkæmper for frihed, men i stedet er blevet gjort til en form for nazist. Det henviser blandt andet til all-right-bevægelsen i USA. Så vi spejler os i superhelte, og de spejler det samfund, de er en del af. Men superheltene er aldrig bare en afspejling af et samfunds normer. For helte er jo ikke ligesom alle os andre – de formodes at være bedre. Et ideal.«

– Gør den dobbelthed sig også gældende for Priya?

»Ja, for hun tager noget op, som bliver diskuteret meget i Indien, men hun er ikke repræsentant for de herskende normer, nemlig at det bare er den slags ting, der sker. Hun er et opgør med de normer og forsøger at komme ud over dem.«r

– Kan en superhelt skabe forandring i samfundet?

»Superhelte er en af de måder, vi fortæller os selv en historie om, hvem vi er. Derfor kan det være meget effektivt at ændre de historier, vi fortæller, for det er en del af at ændre, hvem vi er – vi er sådan nogle, der ikke accepterer overgreb mod kvinder. Det er simpelthen et forsøg på at ændre samfundsnormen.«

Flere voldtægtsanmeldelser

Siden det momentum, Jyoti Singhs død skabte i 2012, er der ikke sket et fald i antallet af voldtægtsanmeldelser. Tværtimod var der tre år efter sket en tredobling i antallet af anmeldelser i Delhi.

Det kan dog også skyldes, at der nu er flere, der anmelder. Blandt andet fordi, der er sket en række lovændringer på området, for eksempel er strafferammen for voldtægt blevet sat op, definitionen af voldtægt er blevet udvidet, og politimænd, der nægter at tage rapport af en voldtægtsanmeldelse, kan nu straffes med fængsel.

Derfor er Ram Devineni også optimistisk omkring fremtiden.

»Det, som jeg gerne vil vise med tegneserien og Priya, er, at forandring er mulig. Det var tydeligt for mig ved de massive protester, der fandt sted overalt i Indien efter den forfærdelige voldtægt i bussen, at vi vil have forandringer i vores land. Der var så mange teenagere og unge voksne til de protester, og det bliver dem, der definerer Indien i fremtiden, hvilket giver mig håb.«

Besejrer dæmonen

Priya ender i den nyeste tegneserie med at besejre dæmonen Ahankar ved at bruge sit magiske kærlighedsspejl, der viser folk deres indre mod. Ahankar er selv et offer for vold, og da han ser sig selv i spejlet, mister han straks sine kræfter.

De kvinder, han holdt indespærret, og som accepterede det, fordi de var bange for samfundets stigmatisering, finder også mod ved at kigge i spejlet. Sammen åbner de en cafe tæt på Taj Mahal. Cafeen Sheroes Hangout findes i virkeligheden, og er drevet af ofre for syreangreb.

I slutningen af tegneserien kigger Priya ud mod horisonten og siger: »Jeg ville ønske, jeg kunne blive, men der er meget, jeg skal nå. Og jeg føler en bedrøvelse østpå, som jeg må undersøge.«

Næste værk om Priya kommer om halvandet år, og her går hendes rejse til Sonagachi, Indiens største red light district. Ram Devineni har allerede været på researchtur og lavet interview med ofre for trafficking. For nu er det blevet handlede kvinders tur til at få besøg af en superhelt.

Populærkultur er ekstrem magtfuld

Tv-serier og tegneserier kan være særdeles effektive til at adressere tabuiserede emner. Der findes allerede eksempler på, at populærkulturen har påvirket folks holdning til seksuelle krænkelser, siger lektor i kulturstudier på Syddansk Universitet, Anne Klara Bom.

– Hvordan kan populærkulturen være med til at adressere tabuiserede emner?

»Populærkultur har en ekstrem magt indlejret i sig, fordi mennesker investerer sig følelsesmæssigt i populærkulturelle produkter. Hvis folk ikke føler noget, så gider de ikke se en tv-serie eller samle sig om en film, men når mennesker føler noget og samler sig, så er det jo magtfuldt.«

– Findes der eksempler, hvor populærkultur har ændret noget i samfundet?

»Den norske serie SKAM er et enormt godt eksempel. Der er en episode, hvor hovedpersonen Noora bliver udsat for en seksuel krænkelse. Her griber hun til loven for at få retfærdighed, og det førte til en stigning i antallet af henvendelser i virkeligheden (overgrebsmodtagelsen i Norge oplevede en stigning på 30 procent i antallet af henvendelser sammenlignet med året før i månederne efter episoden blev sendt, og fagfolk mente det skyldtes, at serien havde gjort det mindre tabubelagt, red.). Der synes jeg, at SKAM og den indiske tegneserie minder om hinanden og viser populærkulturens magt. Et letfordøjeligt format kan formidle nogle meget alvorlige budskaber, som mennesker tager til sig på grund af formatet.«

– Kunne en oplysningskampagne ikke virke lige så godt?

»Det gode ved populærkulturen er, at den ikke er dikterende. Den fortæller en historie, som aktiverer følelser, og så opleves det, som om man selv er nået til den erkendelse, at kvinder for eksempel har værdi, fordi man har oplevet det gennem en person, som man troede på eller identificerer sig med.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Claus Oreskov
    Claus Oreskov
  • Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
    Jens Thaarup Nyberg
  • Brugerbillede for June Beltoft
    June Beltoft
  • Brugerbillede for Erik Karlsen
    Erik Karlsen
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
Flemming Berger, Claus Oreskov, Jens Thaarup Nyberg, June Beltoft, Erik Karlsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Claus Oreskov
Claus Oreskov

Voldtægterne og syreangrebene udgør et komplekst seksuelt, psykologisk, socialt problemfelt, hvor f.eks. kaste ofte spiller en stor rolle. Opgøret med kvindeundertrykkelsen og voldtægts kulturen må og skal også være et opgør med gamle overleverede værdier som kastevæsnet, og den religiøst betingede seksuel forskrækkelse som kendetegner det indiske samfund!
Jeg hørte første gang om syreangreb for 50 år siden og det er tankevækkende at fænomenet stadig forgår. Jeg ved ikke, om påstanden, om baggrunden for syreangreb, virkelig i de fleste tilfælles skulle være gjort, af mænd der bliver afvist af en kvinde. Før i tiden var der meget fokus på unge nygifte kvinder der på denne måde blev myrdet af deres svigermødre (i samråd med sviger familien). Det var en måde at opnår den eftertragtede brudepris og samtidig slippe af med bruden. Før i tiden kørte der mange retssager omkring dette fænomen.
Priya rider på en tiger ligesom flere af hindu gudinderne (forvandlinger over samme person) i det hinduistiske Pantheon. Ram Devineni viser derved slægtskabet med sin superhelt, og eksisterende religiøse værdier, der understøtter feministiske betydninger og positive indhold.
I det virkelige liv fandtes der en sådan kvindelig helt men også hævner på en mere rå måde. Hun kæmpede ikke mod dæmoner men mod samfunds strukturen (kastevæsnet) og mod virkelige personer – hun hed Phoolan Devi . Slå hende op medborgere og/ eller læs bogen om hendes liv som er udkommet på dansk: Phoolan Devi
”Mit liv som banditternes dronning” eller se filmen: ”Phoolan Devi - bandit queen”.

Jens Thaarup Nyberg, Nanna Kinch, Per Klüver, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin
olivier goulin

Hun trækker nok på både Durga og Hanuman figurerne i Indisk mytologi
Durga ridder på en tiger - og Hanuman befrier Sita fra Ravans fangenskab.

/O

Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Og jeg som altid har troet at indiske mænd var flinke! De er åbenbart for en stor del nogle forbandede svin.
Nå, den her kommentar bliver nok slettet fordi jeg skriver at de for en stor dels vedkommende er nogle forbandede svin, så jeg skriver det lige igen: En stor del af de indiske mænd er åbenbart nogle forbandede svin.
Undskyld I andre.

Brugerbillede for Claus Oreskov
Claus Oreskov

@Troels Brøgger. Jeg forstår ikke hvorfor du bruger et tragisk samfunds problem til at dæmonisere samtlige mænd i indien - er du racist?

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Troels, hvorfor skriver du at indiske mænd er nogle svin? Jeg håber du joker. Det svarer til at de alle er (potentielle) voldtægtsforbrydere!
Der er ret så mange mennesker i Indien, og en uendelighed af forskellige kulturelle grupper.
Kastesystemet er stadig et stort problem, det er rigtigt. Men at skære alle over en kam er useriøst.
Der er rigtig mange mænd der er ligeså indignerede over syreangrebene, overgrebene og voldtægterne som du eller jeg. Og tegneserien er forfattet af en mand. Så ja, din kommentar lyder ærlig talt ret racistisk. Med mindre den da er sexistisk?

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Oliver, spændende med disse figurer fra mytologien, vil du fortælle lidt mere?
Claus, også en fascinerende figur, denne bandit-Queen, hvad skete der egentlig med hende?

Brugerbillede for Dina Helbo

Jens Thaarup Nyborg.
Ja, det hæftede jeg mig ved, da det falder i mine øjne at forfatteren fortæller en historie om en kultur, vedkommende tilsyneladende ikke kender. Hvorfor jeg konkluderer at en del af meta teksten er baseret på gætterier, frem for fakta. Det er særligt bedrøveligt, når historiens hovedpointer, nemlig at der skal gøres op mod ekstem vold mod kvinder, er så vigtigt en pointe.

Brugerbillede for Dina Helbo

Eva, det hedder bare et suit :) og er forøvrigt noget mere behageligt at gå rundt i end en sari, især når man er nybegynder ;)

Forøvrigt er det også en vigtig pointe du hiver frem om kastesystemet, der officielt ikke findes, men som til stadighed bestemmer meget, i de fleste Inders liv.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Dina, du virker som en der kender rigtig meget til Indien.
Hvorfor mener du at forfatteren bare gætter? Var det ham der skrev sari istedet for suit?
Og med hensyn til kastesystemet, troede jeg - åbenbart fejlagtigt - at det var juridisk afskaffet.
Men er godt klar over at det ikke er kulturelt afskaffet.
Tænker at voldtægtskulturen er et kæmpe problem i Indien, hvor der er sket gigantiske forandringer siden uafhængigheden.

Brugerbillede for Claus Oreskov
Claus Oreskov

@Eva Schwanenflügel. Phoolan Devi blev efterhånden den mest eftersøgte røver i hele Indien. Det var forbundet med stor prestige for regeringen at hun blev fanget. Hendes bande plyndrede de rige og gav ofte til de fattige – blandt de kasteløse og kvinderne var hun umådelig populær. Hverken politiet eller hæren kunne imidlertid fange hende. Store styrker gennemtrævlede de bjergegne hvor bande holdt til, men uden held. Imidlertid generede det de andre bander i området idet deres ”arbejdes ro” hele tiden blev forstyrret. I samråd med de andre bander valgte Phoolan Devi og hendes mænd at overgive sig. Hun blev fængslet, og i fængslet lærte hun at læse og skrive, og da hun kom ud af fængslet gik hun ind i politik. Hun blev valgt ind i kongressen og fungerede nu som fredelig politiker. En dag blev hun skudt ned på åben gade. Jeg troede ikke man havde fundet morderen, men nu Googlede jeg og fandt ud af at morderen er fundet og dømt fængsel på livstid.
https://www.theguardian.com/world/2014/aug/14/sher-singh-rana-murderer-p...
Hendes historie er her: https://www.youtube.com/watch?v=O1Xqqc6hQEo

Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Dina Helbo; - 19:22
Du har muligvis en pointe, men det åbenbare kvindehad/- frygt synes at drukne i din petitesse.

Brugerbillede for Dina Helbo

Eva : kastersystemet er afskaffet ved lov. Men ikke på nogen måde afskaffet i samfundet, heller ikke i det juridiske menneske syn. Hvor for eksempel en kendt person blev frifundet for at have dræbt flere kastrløse i et ulykke, fordi dommeren ikke kunne godtgøre hvem de døde var, da de kastrløse ikke er registreret.

Jens: Jeg ser ikke et åbenlyst kvinde had i Indien, jeg oplever derimod en syg kultur der underminere menneskerettigheder (især kvinders og børns). Det er dog ikke det samme som et had. Præmissen for fortællingen er derfor anderledes end udgangspunktet "had".

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Dina Helbo; - 11:33
"Jeg ser ikke et åbenlyst kvinde had i Indien, ..." næh, men du ser vel indolens, båret af kaste"følelsen", der indebærer had/frygt for de kasteløse/ de urene ( skulle de vise sig værdigere end systemet foreskriver) ?
Tak, for indrømmelse af dine pitesserier ovf.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Claus, tusind tak for din fine beretning om Phoolan Devi, og hendes ret fantastiske skæbne. Jeg må vist hellere selv Google mere om the Bandit-Queen :-)
Dina, ja, det er tragisk at kastesystemet stadig gennemsyrer det indiske samfund så brutalt, (excuse my pun. . ) Jeg var ikke klar over, at de ikke engang i dag er registrerede som borgere. Har de så heller ikke stemmeret?