Tegner bag Gigis: ’Folk tænker, at hvis noget kommer ud af din mund og rammer et andet pigment, så er det racisme’

Det lyder som starten på en bodegavittighed: En ung dansker går ind på, hvad der giver sig ud for at være et italiensk pizzeria og spørger efter en pizza. Restauratøren står iklædt italiensk fodboldtrøje, og der hænger italienske flag fra loftet, men pizzamanden er pakistaner og anbefaler ’den der Margherita med kød’, inden han efter flere råb ud til køkkenet ender med at servere en portion butterchicken for den forvirrede kunde.

I internettegnefilmen Gigis, der med over 60.000 følgere på Facebook og hundredetusindvis af visninger på Youtube lever et populært liv på internettet, bliver både den naive danske kunde og den falske italiener bag disken til grin, når tegnefilmsgruppen lader indvandrere og danskere mødes i akavede situationer.

Satiren over genkendelige hverdagssituationer høster likes på de sociale medier, hvor især folk med mellemøstlig baggrund griner ad den karikerede pakistanske pizzamand. Videoen er blevet vist over 300.000 gange og har fået knap 7.000 kommentarer.

»I er for grinern man, det minder mig om da jeg arbejdede i pizza butikken for tyve år siden, vi var to kurder og en tyrker i en Italiano pizzaria, men vi havde margarita med ost ved ikke hvor kødet kom fra,« skriver en bruger med et tyrkiskklingende navn som kommentar til videoen på Facebook.

Gigis-universet begyndte at tage form for to år siden, hvor holdet bag satte de første streger i tegnefilmen. Den første sæson af Gigis fortæller historien om en fjern galakse, Gigilaxen, hvor beboerne bliver slået ihjel af den musik, der afspilles på jorden.

Derfor drager to aliens over fem afsnit af seks minutter til jorden for at likvidere TopGunn og Medina, for i anden sæson at tage hul på udrydelsen af Lukas Graham, mens seriens hovedpersoner i form af en gruppe unge fyre med indvandrerbaggrund forsøger at overtage Christiansborg.

Det egentlige gennembrud på internettet kom dog først, da Gigis blev versioneret til korte klip på omkring to minutter, der fortæller historier om indvandrerdrenges syn på gadefesten Distortion, kampagneplakater fra Dansk Folkeparti eller danskeres møde med pakistanske pizzeriaer og udspekulerede vandpibesælgere. Videoerne fortæller forskellige historier, men hovedkaraktererne er den samme gruppe af drenge med alfahannen Hassan i spidsen.

Begge parter er dumme

Den ene halvdel af gruppen bag Gigis har mellemøstlig baggrund, den anden dansk. De er i tyverne og ønsker at forblive anonyme, fordi etnicitet, udseende og personlighed ifølge dem vil fjerne fokus fra projektet. Derfor er de omtalt under kunstnernavnet.

Historierne og karaktererne står stærkere selvstændigt, mener de, og gruppen frygter, at deres ansigter vil ødelægge tegnefilmens univers. I stedet tituleres de her som deres funktion i projektet – tegneren, instruktøren og manuskriptforfatteren.

I en anden sketch fra Gigis træder den samme dansker fra pizzeriaet ind på en vandpibecafé, hvor han hurtigt finder sig selv på udebane.

Den mellemøstlige caféejer ender med at prakke ham alverdens ekstra køb på og får i en bisætning nævnt, at det vil koste danskeren 20 kroner ekstra at ryge vandpiben, fordi han har pudset cafeens vinduer, inden kunden kom. I alt ender vandpibebesøget med at koste kunden over 700 kroner, inden han flygter, fordi han ikke kan få sig selv til at sige fra over for den mellemøstlige vandpibesælger. Danskeren står tilbage som en uerfaren taber i en mellemøstlig verden.

Bidrager Gigis med disse sketches til at tegne et billede af indvandrere som fordækte bedragere, der tager fusen på danskere?

Tværtimod, mener holdet bag tegnefilmene. I stedet skydes der mod begge grupper fra den lejlighed på Amager, hvor mændene med rødder i lokalmiljøet sidder ved et rodet skrivebord og tegner på computer.

»De er jo begge to ret dumme, for selvfølgelig koster det ikke 20 kroner ekstra, fordi han skal pudse vinduerne. Hvis du hører, hvad sælgeren siger, så er han mindst lige så dum som danskeren. Men nogle danskere er bange for at være racister, og så tør han ikke at sige, ’nu skal du stoppe’ til en indvandrer, fordi han er bange for, at det bliver opfattet, som om han er racist. Det er jo bare to tumper,« siger tegneren.

»Folk er så bange for hudfarve. Emnet er farligt, fordi folk tænker, at hvis noget kommer ud af din mund og rammer et andet pigment, så er det racisme. Det er et følsomt emne, og det prøver vi at slå væk. Du bliver snydt, hvis du tror, at bare fordi han er mørk, så skal du holde mund.«

All in

For et lille år siden begyndte videoerne at vække opsigt. De blev delt massivt på Facebook, og pludselig havde holdet fået rapperen Sivas’ manager tilknyttet for at skabe kontakten til det etablerede marked – tv-stationerne. De mest engagerede Gigis-kreatører sagde deres civile job op som skolelærer, pædagog og designstuderende for at arbejde fuldtid med tegnefilmen.

»Det her er vores store satsning. Hvis det ikke lykkedes, tager jeg til Iran og arbejder på en mark. De andre to tager til Norge. Vi tager i eksil. Jeg gider ikke møde nogen i metroen om ti år, som spørger, hvad der blev af Gigis. Det er vores store chance, vi går all in,« siger instruktøren.

Men den store satsning går ikke helt smertefrit. Holdet bag Gigis blev tilbudt at være en del af en Youtube-kanal, som skulle fungere som en platform for dansk underholdning. Over for Gigis’ streetklædte kunstnere stod en mand i jakkesæt.

»Så vi var glade og optimistiske,« fortæller manuskriptforfatteren.

»Men så så vi indholdet på deres Youtube-kanal. Det var Geo og Linie 3. Og Uffe Holm. Det er virkelig nogle, vi ikke vil sættes i kategori med,« fortæller tegneren.

Beslægtet med indvandrerrap

Skabernes store forbillede er tegneren Halfdan Pisket, som senest har fået succes med sin Dansker-trilogi– en tegnefilm, der fortæller historien om hans armenske fars liv og ankomst til Danmark. Han er ud over at være stilikon også tidligere underviser for Gigis’ tegner, og han betegner sig selv som en ven af Gigis. 

»På en eller anden måde virker det som en forlængelse af den indvandrerrap, man har i Danmark.«

I genren indvandrerrap refererer Halfdan Pisket blandt andet til kunstnere som Sivas, men også den danske rapper Gilli, der i sin dialekt, tøjstil og rapmusik læner sig op ad indvandrerkulturen. Årsagen til at den form for rap får millioner af afspilninger på Spotify og timevis af plads på P3, er ifølge Halfdan Pisket, at det er talentfulde kunstnere, som har gået forrest og skubbet miljøet med sig.

»Og det er også tilfældet med Gigis. Det er på en måde håbløst og ikke vildt godt lavet, men det er virkelig sjovt. Jeg kender flere på min egen alder, der har en anden etnisk baggrund end dansk, som ikke kan lade være med at se det. Og i en så håbløs tid som nu, er det vigtigt at have noget, der bare er sjovt.«

F. Inger

Efter afvisningen af Youtube-kanalen røg holdet bag Gigis tilbage i lejligheden på Amager for at tegne videre. Universet blev udvidet med musik, hvor de fik tildelt en pladekontrakt hos Sony og udgav sangen F. Inger«, hvor omkvædet lyder »Fuck Inger, fuck Inger«, møntet på udlændinge- og integrationsministeren Inger Støjberg (V). Hun delte den på Facebook med teksten:

»Den her sang er fucking fed. Hav en fucking god weekend,« efterfulgt af en knytnævesmiley.

Det fik hendes kommentarfelt til at gløde med over 1.000 kommentarer, og det politiske udtryk har da også givet bagslag i forhold til at få en fod indenfor på det etablerede marked.

Gigis var tæt på at blive solgt til TV 2 Zulu, hvor konceptet var røget hele vejen op på den øverste chefs bord, fortæller gruppen. Kontrakterne var udformet og klar, aftalen var ifølge kunstnergruppen »99,9 procent sikker«, men i sidste ende valgte chefen at se bort fra Gigis’ hovedperson, Hassan, vandpibecafeen Yani og den pakistanske pizzamand, fordi det var »for politisk« til kanalen, siger satiregruppen.

 »Så stod han der og skulle vælge mellem dem eller Dybvad sæson 40. Det er et klipshow, som er det populære lige nu, hvor man ser et klip af en mand, der falder, og så får man Tobias Dybvads reaktion (komiker, red.). Der havde vi for meget kant,« siger instruktøren.

Gigis’ skabere har dog ikke opgivet håbet om at gøre showet til en etableret tegnefilm på linje med amerikanske South Park og The Simpsons. De sidder i lejligheden på fjerde sal hver dag for at tegne videre på universet, og nu har de også en karriere som musikere med det formål at »nedbryde fordomme om alle«.

Missionen er dog ikke helt så hellig, som den umiddelbart kan virke, fortæller manuskriptforfatteren.

»Når vi gør grin med Martin Henriksen og Dansk Folkeparti, så er det ikke for at bryde fordomme. Så gør vi ham bare værre, men det er, fordi vi ikke kan lide ham.«