Analyse
Læsetid: 4 min.

To bud på et overjeg, der er til at holde ud

Hvordan slipper fjernsynets veltrænede overjeger afsted med at være så forbandet bedrevidende?
Kultur
21. april 2017

Find nogle mennesker, der burde tage sig sammen. Hyr et menneske, der selv har styr på sagerne, til at fortælle dem, hvordan og hvorfor de skal tage sig sammen.

Film det, klip det, send det, og nyd succesen. Det er nemlig den simple grundopskrift, som en tilsyneladende uendelig række af populære selvhjælpsserier som DR1’s Rigtige mænd og TV 2’s B.S. og ægteskabsprøven følger. Almindelige syndige, svagelige eller magelige mennesker møder et omvandrende overjeg, der skal vise dem og seerne, hvordan man forcerer det kuperede terræn, som tilværelsen er. 

Professionelle besserwissere som den forhenværende elitesoldat B.S. Christiansen og den toptrænede sundhedscoach Jacob Søndergaard optræder som garanter for, at alt kan overkommes, hvis bare man tager sig sammen.

Det er på én gang tillokkende og enormt øretæveindbydende. Man ville næppe finde sig i den form for orakelvirksomhed, som selvhjælpsprogrammernes livstilseksperter lægger for dagen, hvis man mødte den hos en bordherre eller -dame.

Spørgsmålet er, hvordan fjernsynets veltrænede overjeger slipper afsted med at være så forbandet bedrevidende.

Det skal vandres væk

B.S. Christiansen har efterhånden erobret sig en central position i fjernsynsbranchens selvhjælpsafdeling. Efter at have rejst rundt i vildmarken med kendte mennesker i På afveje-programmerne begyndte han i 2010 at redde mennesker fra deres selvpåførte begrænsninger.

I B.S. og basserne (2010) hjalp han unge mennesker, der var blevet vraget til session, med at blive slanke, stærke og egnet til tjeneste i Forsvaret. I B.S. og outsiderne (2012) drog han på ekspedition med en gruppe mennesker med fysiske handicap for at vise dem og verden, at man kan, hvad man vil. I hvert fald, hvis man har et ordentligt rejsebudget og B.S. Christiansen ved sin side.

I B.S. og recepten på lykke (2014) kom en gruppe kvinder med psykiatriske diagnoser som depression og angst med B.S. på ekspedition og lærte undervejs at tro på sig selv i en grad, der drastisk nedsatte deres behov for psykofarmaka.

I B.S. og manddomsprøven (2016) reddede den samme kur en gruppe usikre mænd fra deres egen usikkerhed. Hver gang viser kombinationen af hårde fysiske strabadser og lommefilosofisk peptalk sig at være lige det, der skulle til.

Nu er turen kommet til skilsmissetruede par. Fire skrøbelige parforhold skal udfordres og styrkes af en vandretur gennem New Zealands vilde natur. Problemer som jalousi, overdreven afhængighed af en travl og fraværende mand, familiesammenbringningsbøvl og irritation over ægtefællen skal vandres væk.

B.S. ved, hvad der skal gøres, når det trækker op til uvejr i ødemarken såvel som i livet. Hver gang han åbner munden, ryger der en absolut og universel sandhed ud af den. Mennesker på randen af skilsmisse får at vide, at de godt kan krydse en flod uden at miste fodfæstet, at de godt kan skille sig af med noget af deres bagage, og at de godt kan bestige et bjerg. Alt, hvad han siger, skal både forstås bogstaveligt og metaforisk. Det er noget af en rejse. 

Når B.S. serverer sine ændringsforslag til deltagernes måde at være i et parforhold på som lavpraktiske friluftstips, er deltagerne forbløffende lydhøre og villige til at ændre sig. Ingen kan være uenige i, at det er nemmere at slå et telt op, når man er to.  

Opbyggelige ydmygelser

Ovre på DR1 har den selvbetitlede livstilsguru Jacob Søndergaard fundet en anden spiselig måde at agere overjeg på. Hans job i Rigtige mænd er at fortælle fem tykke mænd, at de skal lette røven og lave noget.

De ved det godt, de har selv meldt sig til programmet, der handler om at få mænd, hvis mandighed er baseret på at kunne tage fra, når der skal spises og drikkes, i god nok form til at gennemføre et hårdt terrænløb med det let bøvede navn Mandehørm.  

Der skal lige redefineres nogle opfattelser af, hvad maskulinitet er, og med det formål for øje skal deltagerne ydmyges. Jacob Søndergaard håner og ynker dem, mens han selv strutter af sundhed og handlekraft. Af en eller anden grund springer han fægtende rundt iført musketertøj uden for Koldinghus, inden mændene skal ind og have tegnet deres næsten nøgne kroppe af nogle unge kvindelige tegnere og få tegningerne kommenteret af den perfide altmuligkommentator Jim Lyngvild.

Deltagerne gider i princippet godt gøre noget ved deres problem, men hverken de eller programmets tilrettelæggere lægger skjul på, at Søndergaard er irriterende med al sin moraliseren og en body age på det halve af hans faktiske alder. Han fremstår som en parodi på et selvbestaltet eksternt overjeg, man kan ryste på hovedet af, mens man sympatiserer med de muntre mænd, han sætter under pres.

Mens B.S. fremstår som manden med svarene på det meste, lever Rigtige mænd-programmerne af den sympati, man får for deltagerne på grund af kontrasten til den karikatur af en humorforladt sundhedsapostel, som Jacob Søndergaard bevidst optræder som. Han har selvfølgelig ret i, at det er dumt at få diabetes, hvis det kan undgås, men samtidig giver deltagernes livsnyderi også mening. De skal bare lære at nyde nogle nye ting.

B.S. og ægteskabsprøven og Rigtige mænd fortæller på hver sin måde en helt elementær historie om den daglige dialog med overjeget. Forskellige mennesker med forskellige dårlige vaner udsættes for en autoritet, der fortæller dem, hvad de burde gøre anderledes. Det kommer sjældent som en overraskelse for nogen, hvad det er.

Til gengæld er det forbløffende, så villige deltagerne er til at ændre sig, når bare ændringsforslagene bliver pakket ind i B.S.’s lavpraktiske vandretursmetaforik og i Jacob Søndergaards overspillede fordømmelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her