Feature
Læsetid: 14 min.

’Hvis vi vil være all inclusive, kan vi jo ikke outrule alle cismænd’

Det er seks år siden, at dansk jord første gang dannede underlag for roller derby, en kvindeseparatistisk sport, der omfavner queer- og transpersoner. Men i takt med sportens stigende popularitet står den ellers så inkluderende klub over for et nyt dilemma: Skal mænd have lov at spille med?
Oprindeligt var roller derby en showsport, og det bærer den stadig præg af. For eksempel er spillerne malet i ansigtet og har sjove spillernavne, som Durakill Bunny eller T-Sex.

Oprindeligt var roller derby en showsport, og det bærer den stadig præg af. For eksempel er spillerne malet i ansigtet og har sjove spillernavne, som Durakill Bunny eller T-Sex.

Tobias Selnæs Markussen

Kultur
28. april 2017

Den 16. april 2011 rullede spillerne fra Copenhagen Roller Derby ind på det ujævne betongulv i lagerhallen Docken i København. Det var den allerførste roller derby-kamp i Danmark, og de 700 billetter til arrangementet var blevet revet væk. Mange snød sig ind, nogle kom endda til skade, fordi de forsøgte at kravle over pigtrådshegnet, der omgav bygningen. Evelina Komarova var blandt publikum, og hun beskriver hypen om kampen således:

»Det var cirkusset for de alternative, der kom til byen.«

Modstanderholdet var GO-GO Gent fra Belgien. Evelina Komarova husker ikke rigtig selve kampen, fordi kirsebærvinen flød, og lommelærkerne gik på tilsyneladende evig omgang blandt publikum, men den intense og kaotiske stemningen gjorde dybt indtryk på hende.

»Man havde ingen anelse om, hvad man råbte af, for man vidste jo ikke, hvad det var. Men det så fedt ud. Der var de her mega seje kvinder i fishnet tights og hotpants med røde læber, som bare smadrede hinanden.«

Spillerne selv var også usikre på, hvad de måtte og ikke måtte, for de havde kun spillet i et år. Alligevel vandt danskerne kampen med resultatet 149-98.

Bonede gulve

Den 11. februar 2017 sidder Charlie Hedman i omklædningsrummet med feberblanke øjne og maven fuld af smertestillende. Der er gået seks år siden den legendariske kamp mod GO-GO Gent i lagerhallen. I dag skal Copenhagen Roller Derby igen møde den belgiske modstander. I mellemtiden har holdet udskiftet det ujævne betongulv med DGI-byens bonede gulve, og netstrømperne er røget til fordel for tights med kompression til musklerne.

Den hardcore fanklub jubler og tramper i gulvet. Men det er et noget amputeret A-hold, der ruller rundt på banen for at lade sig tiljuble. På grund af brækkede arme og spillere, der er gået på pension, stiller Copenhagen Roller Derby kun med 9 spillere mod GO-GO Gents 14. Der er normalt fem spillere på banen af gangen, så der bliver ikke meget tid til at samle kræfter på bænken. Det er ekstra kritisk, fordi GO-GO Gent er gået hen og blevet rigtig gode i mellemtiden, så de nu ligger nr. 35 i Europa, mens Copenhagen Roller Derby er nr. 68.

Så til trods for influenzaen skal 35-årige Charlie Hedman spille. Det er på en måde hans pligt.

Tobias Selnæs Markussen

Roller derby er en kontaktsport på rulleskøjter. Meget simpelt forklaret konkurrerer to hold om at køre flest runder i en ovalformet bane, og for at nå det mål bruger spillerne deres kroppe til at tackle modstanderholdets spillere, så de ryger af banen.

Roller derby blev opfundet i 1930’erne, men havde dengang mere karakter af show end af egentlig konkurrence og forsvandt igen i løbet af 70’erne. I 2001 blev roller derby så genopfundet af en lille gruppe kvinder fra Texas, som definerede den som den konkurrencesport, den er i dag. Et af hovedpunkterne for dem var, at roller derby skulle være en sport for kvinder. Med tiden er sporten dog blevet mere inkluderende.

Senest i september 2016 ændrede Women’s Flat Track Derby Association (WFTDA), der er for roller derby, hvad FIFA er for fodbold, formuleringen i sine vedtægter, så det nu hedder, at »all transgender women, intersex women, and gender expansive« kan spille med. Det vil sige, at alle, der identificerer sig selv som kvinder eller tidligere har gjort det, samt alle dem, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde, kan spille med.

Faktisk er de eneste, som med de nye retningslinjer ikke kan spille med, de såkaldte ciskønnede mænd ­– det vil sige mænd, der er blevet tildelt kønnet ’dreng’ ved fødslen, og som fortsat identificerer sig med det køn. Med den seneste udvidelse har WFTDA rusket op i et prekært spørgsmål i Copenhagen Roller Derby, der har ført til flere udmeldelser og ophedede diskussioner gennem tiden – for hvorfor skal mænd egentlig ikke have lov til at spille med på det ellers så rummelige hold?

Sådan spiller man roller derby

Hvert hold består af fem spillere: fire blockere – det er forsvaret, samt en jammer – det er den, der scorer point. Man får point, når ens jammer kører runder på banen.

For jammeren gælder det altså om at bryde igennem modstanderholders forsvar. Blockernes opgave er at stoppe modstanderens jammer fra at passere samt at hjælpe deres egen jammer til at bryde igennem modstandernes forsvar.

Man må ikke bruge sine hænder, i stedet bruger man skuldre og hofter, til at tackle og skubbe modstanderne af banen. Derfor er det en sport, der spilles med tand-, albue-, håndleds- og knæbeskyttere plus hjelm. En kamp består af to halvlege á 30 minutter.

Kønspolitik

Det var under en rejse i USA i 2009, at Charlie Hedman så sin første roller derby-kamp.

»Jeg blev helt ... Wauw! Jeg havde aldrig set noget lignende. Det var en sport, hvor der var aggressivitet, men samtidig var den meget queer og fyldt med humor,« siger Charlie Hedman, der straks købte alt udstyret og tog det med til Danmark.

Han kunne ikke stå på rulleskøjter, og han kendte ikke reglerne, alligevel lykkedes det ham at overbevise nok personer om sportens fortræffeligheder til at stifte sit eget hold.

»Da vi spillede vores første kamp, havde vi aldrig set en dommer før. En uge før kampen havde vi via internettet fundet ud af, at man ikke måtte køre ind i nogen bagfra. Men vi vandt alligevel, fordi vi var hurtige på rulleskøjter,« fortæller Charlie Hedman.

Siden dengang har klubben forandret sig meget og er vokset fra 14 medlemmer til flere end 100, men Charlie har også forandret sig. Ud over at han er blevet virkelig god til at stå på rulleskøjter og har lært reglerne i roller derby så godt at kende, at han har trænet det danske landshold, så er han også påbegyndt en transformation fra kvinde til mand. Og havde det ikke været for roller derbys kønspolitik, havde han ikke længere kunnet spille for det hold, han selv har skabt.

»Grunden til, at jeg stadig kan være med i roller derby som transperson, er, at WFTDA inkluderer folk som er gender expansive, gender queer eller trans. Det er meget unikt. I de fleste sportsgrene skal man definere sig binært, men i roller derby er der ikke et krav om, at man skal definere sig på en bestemt måde,« siger han.

Hverken Dansk Boldspil Union eller Dansk Håndboldforbund har retningslinjer for, om transpersoner eller folk, der hverken definerer sig som mand eller kvinde, kan spille, og i så fald på hvilket hold. Årsagen er, at de indtil videre har vurderet, at der ikke har været behov for det, da de har modtaget meget få forespørgsler fra de pågældende.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at mens Dansk Boldspil Union kun kender til en enkelt spiller nogensinde, som ikke har passet ind i de klassiske kønskasser, så har Copenhagen Roller Derby for tiden tre transkønnede spillere, og flere, der hverken definerer sig som mand eller kvinde.

Tobias Selnæs Markussen
Tag din plads

Kamilla Solberg Muliers ansigt er malet som et dødningehoved. Den hvide maling har blandet sig med en betragtelig mængde sved, og midt i det hele stråler hendes blå tandbeskytter. Det er halvleg i kampen mod GO-GO Gent, og det ser sort ud. Stillingen er 60-116 til Gent, og det i forvejen amputerede hold har fået udvist en spiller.

Kamilla Solberg Mulier havde ellers aldrig været en sporty type. Men en aften sad hun og surfede lidt på nettet.

»Jeg faldt over et billede af sådan en mega flot androgyn type med blåt hår og rulleskøjter om halsen, og så tænkte jeg ’det der – det er det’. Så tog jeg til en åben aften. Og så var jeg forelsket.«

De seneste år har 30-årige Kamilla Solberg Mulier brugt al sin fritid i Copenhagen Roller Derby. Hun spiller for A-holdet, er holdkaptajn for B-holdet og træner begynderholdet.

Hun beskriver selv sit første møde med klubben som at »træde ind i en varm boble af smadder«. Her behøvede hun hverken sige undskyld eller være forsigtig.

»For mange, mig selv inklusive, er derby et fristed. Her skal jeg ikke tænke på kønskasser, og om jeg nu er mand eller kvinde, eller hvor jeg er henne. Det er det sted i hele verden, hvor der ikke er nogen, der stiller spørgsmålstegn ved, hvad man er. Man skal bare bringe sin gode personlighed, sine stærke lår og sine rulleskøjter,« siger Kamilla Solberg Mulier.

Som træner for begynderholdet har hun ofte set nye spillere gennemgå en stor personlig udvikling.

»Derby skaber et rum, hvor man som kvinde lige pludselig skal tage sin plads. Man skal faktisk fylde, man skal ikke sige undskyld, og man skal tage, hvad man føler er ens eget. Når først man er begyndt at tage sin plads, så gør man det helt automatisk også ude i virkeligheden.«

’All inclusive’

Det er netop det frirum, som hele konflikten handler om. For i takt med roller derbys stigende popularitet er klubben også begyndt at modtage henvendelser fra mænd, der gerne vil spille med. Og det spørgsmål er klubben, såvel som resten af sporten, ikke helt afklaret omkring. På den ene side står ønsket om ikke at diskriminere på baggrund af køn, og på den anden side står hensynet til at bevare det frirum fra mandlig dominans, mange oplever derby som.

»For en gangs skyld har vi en sport, hvor der er rigtig meget plads til kvinder – af alle de forskellige afgreninger, de så har. Hvis vi begynder at spejle resten af samfundet ved at tage rigtig mange mænd ind, vil det måske ødelægge den dynamik. Samtidig vil vi gerne være kønsneutrale og ikke diskriminere på baggrund af køn, så den er bare rigtig svær,« siger Kamilla Solberg Mulier.

Hendes holdkammarat, Wawwa Ohrt, der er kaptajn på A-holdet, ser det også som et vanskeligt dilemma.

»Hvis vi skal være all inclusive, så kan vi jo ikke outrule alle cismænd, så den diskussion har vi haft løbende,« fortæller hun. »Havde du spurgt mig for tre år siden, så havde jeg sagt: ’Nej, jeg skal ikke spille kamp med nogen mænd.’ Min frygt havde været, at det er alt for tungt at få en mand ned over mig. Men der er jo også kvinder og transkønnede, der vejer 100 kilo,« siger Wawwa Ohrt, der endnu ikke selv har taget endelig stilling til spørgsmålet.

Tobias Selnæs Markussen

Køn spiller ingen rolle i sport

Gennem de seneste år er der sket en løbende opblødning af opfattelsen af, at der kun findes to køn, og at de partout afgøres af ens kønsorganer. Danmark har fjernet transkønnethed fra listen over psykiske sygdomme, og når man i England opretter en profil på Facebook, kan man vælge mellem 71 køn.

I sportens verden er det dog en relativt ny diskussion, forklarer Else Trangbæk, der er lektor emeritus ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

»Kønsidentitet er normalt ikke øverst på sportsorganisationers dagsorden. Faktisk er køn ikke rigtig noget, man italesætter,« siger hun.

Selv om man ikke taler om det, er kønnet alligevel altafgørende, da næsten al sport er kønsopdelt. Argumentet er, at der er fysiologiske forskelle på kønnene, som gør, at de ikke kan konkurrere på lige vilkår.

For hvor man i nogle kredse, blandt andet inden for roller derby, i høj grad ser kønnet som en social konstruktion, så har man inden for sportens verden en meget biologisk funderet forståelse af køn.

»Det er den generelle opfattelse, at kønnet er noget naturgivent. Sporten er jo meget fysiologisk, så det er den biologiske tilgang, som har været dominerende. Derfor er det også meget interessant med transkønnede, for her møder vi virkelig nogle barrierer, og nogle ting der bliver udfordret,« siger Else Trangbæk, der selv er tidligere professionel gymnast og blandt andet har deltaget ved OL i 1968.

Netop OL er interessant i denne sammenhæng. Sidste år valgte Den Internationale Olympiske Komité nemlig at ændre deres retningslinjer, så transkønnede atleter nu kan deltage ved OL uden at have fået foretaget en kønsskifteoperation.

»OL, det mest reaktionære system i den verden, er på det her område et af de mest progressive,« siger Else Trangbæk, der dog ikke mener, at åbenheden overfor transkønnede atleter skal ses som et udtryk for kønspolitisk idealisme hos Den Internationale Olympiske Komite, men derimod som, at OL »har mødt det« en hel del gange og derfor har følt sig nødsaget til at reagere.

Og Den Internationale Olympiske Komites beslutning kan meget vel være et forvarsel om, at køn og kønsidentitet i fremtiden ikke kun vil være et tema i roller derby, men derimod er spørgsmål, som sportsverdenen i højere grad vil være nødt til at forholde sig til.

Tobias Selnæs Markussen

Anden halvleg af kampen mod GO-GO Gent bliver fløjtet i gang. På sidelinjen står 45-årige Jesper Larsen, der er selve personificeringen af hele problemstillingen om cismænd i roller derby.

For fire år siden var Jesper Larsen med sin datter til prøvetræning på Copenhagen Roller Derbys juniorhold. Her faldt han selv for sporten og begyndte at hjælpe til med det praktiske i klubben. Dengang var spørgsmålet om mænd endnu mere uafklaret, end det er i dag, og Jesper Larsen beskriver selv modtagelsen af ham som »meget blandet«. Det kom tydeligt til udtryk, da han stillede op som kasserer.

»Det faktum, at jeg blev valgt, gjorde, at der opstod en kæmpe diskussion i klubben, der endte med, at nogle meldte sig ud og startede deres egen klub,« fortæller han.

Men Jesper Larsen var ikke færdig med at skubbe grænserne for, hvad en mand kan og må i roller derby. Han ville nemlig også spille med. Og som den første ciskønnede mand i Copenhagen Roller Derbys historie fik han lov at træne med holdet.

»Det var meget mærkeligt og grænseoverskridende i starten, for på det tidspunkt var det en meget feministisk klub. Jeg er selv soldat. Så det var lidt et kulturclash,« siger han. Han oplevede, at der var en frygt for, at mænd som ham ville ødelægge det safe space, nogle oplevede klubben som.

»Jeg tror, de har været meget bange for, at få de her klassiske alfahanner ind, som kommer med småsexistiske jokes. Men det kan man jo ikke forbyde sig ud af.«

Som reglerne er nu, kan Jesper Larsen ikke deltage i officielle kampe, da de foregår under WFTDA’s retningslinjer. Derfor ligger hans rulleskøjter hjemme under dagens kamp mod GO-GO Gent, hvilket godt kan ærgre ham.

»Jeg synes, det er superfint, at de er så inkluderende. Men samtidig er det jo også enormt ekskluderende.«

Et patriarkalsk samfund

Men det er ikke, fordi mænd er ekskluderet fra roller derby, siger Charlie Hedman:

»Cismænd må da helt vildt gerne være med. De skal bare selv starte et hold. Den eneste grund til, at vi ikke har et mandehold, er, at der har været for få mænd.«

Det er der til gengæld ikke i USA. Men heller ikke der gik det fredeligt til, da en grupe mænd i 2006 stiftede det første roller derby hold for mænd i 2006. »There is no balls in roller derby,« lød påskriften på nogle af de kvindelige spilleres trøjer. Frygten var, at mændenes indtog i sporten ville gøre roller derby til endnu en sport, hvor kvindeligaen var sekundær til mændenes. Som Charlie Hedman siger:

»Bare det, at man siger ’roller derby’ og ’mande-roller derby’ – at kvindeversionen er den dominerende – er feministisk.«

Og opdelingen giver god mening, mener Charlie Hedman.

»En kvindeseparatistisk sport, som er inklusiv over for transpersoner, det synes jeg er legitimt, for det er der brug for. Vi lever i et patriarkalsk samfund, og roller derby har vokset sig så stort, fordi mange kvinder og queers har haft svært ved at finde en plads og blive hørt i traditionel sport.«

Mande-roller derby er langt fra at være en konkurrent til den oprindelige roller derby. I Danmark findes der en klub for mænd, Aarhus Rollin’ MenAce. Til sammenligning findes der fem klubber for kvinder, transpersoner og alle dem midtimellem.

Tobias Selnæs Markussen

Fløjten lyder. Rulleskøjterne sætter af, og de udmattede spillere fra Copenhagen Roller Derby hamrer for sidste gang ind i GO-GO Gents. Lyden af hjul mod trægulv og folk, der falder hårdt, blander sig med kommentatorens stemme.

Wawwa Ohrt har været plaget af skader det seneste års tid. Et ledbånd i tommelfingeren er blevet revet over, og en skulder blev også revet af led. Men nu står hun på banen igen.

Dengang hun startede for fire år siden, var hun fyldt af ærefrygt overfor spillerne på A-holdet.

»De var mine helte. Alt var bare sejt ved dem. De var målrettede og stærke. De havde de her stålsatte blikke og var pissedygtige.«

Det var dog ikke alt ved roller derby, hun var vild med.

»Jeg var med til nogle møder, hvor jeg var ved at få lange nosser, for jeg gider ikke snakke antifascisme i sportstøj. Jeg synes, det er meget vigtigere at tale om, hvorfor du er i så dårlig form og alligevel forventer at få spilletid,« siger den 46-årige mor til tre.

Alligvel er hun stolt over at være en del af en sport, som tør tage stilling til kønspolitiske spørgsmål.

»Derby spreder en anden form for rollemodeller end den slags pigesport, som jeg er vokset op med. Det synes jeg er sejt. Og så er det en sport, det har påtaget sig at være der for folk, der ikke har andre steder at gå hen, så derfor er det vigtigt, at vi til en vis grad er politiske,« siger hun.

Tobias Selnæs Markussen

Kampen ender 184-118 til GO-GO Gent.

Et par uger efter kampen beslutter Copenhagen Roller Derby at åbne deres frirum mere op for mænd. Udover at deltage i træningen kan de nu også spille med til uofficielle kampe. WFTDA’s retningslinjer kan de dog ikke ændre på, så mænd er stadig forment adgang i den officielle liga. Det vil sige, at der heller ikke vil være mænd på banen næste gang, Copenhagen Roller Derby møder GO-GO Gent. Klubben håber dog på et tidspunkt i fremtiden at lave et blandet hold, der også vil kunne spille kampe på konkurrenceplan.

Så selv om kønsopdelingen fortsat består i roller derby, er Jesper Larsens optimisme ikke helt ubegrundet.

»På et tidspunkt bliver kvindeligaen og mandeligaen samlet. Det har jeg en forventning om, og det kan jeg sagtens vente på.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nike Forsander Lorentsen

Synes at alle kvinder sku bli mænd, bedre løn, status og privilegier. Strunt med biologi det er kun en uvidenskabelig konstruktion. ;-)

Mads Jakobsen

Hvis dværgkast er lukket for folk af almindeligt højde, og koneløb kun er for par, så kan Roller Derby være for, ja, hvem end de nu synes. Så længe vi taler om private klubber, så synes jeg vi skal være tolerante over for folks sociale fravalg.