15 år med dansk Wikipedia: ’I dag mangler folk respekt for at skabe noget i fællesskab’

Ole Palnatoke Andersen ligner ikke en bestyrelsesformand.

Han sidder med et kaffekrus i en lyserød lænestol med albuerne hvilende på de slidte armlæn. I sorte jeans. Med langt fuldskæg fra ansigtet til midt på brystet. Det er farvet lyserødt.

Den 49-årige datamatiker har siden 2009 været bestyrelsesformand for foreningen bag Danmarks største leksikon, Wikipedia.

Wikipedia er med flere end 44 millioner artikler og flere hundrede millioner brugere det største leksikon i verden – og så er det en af internettets store succeshistorier. Det er (som internettet skulle være) et sted, hvor vi mødes på tværs af grænser for at samarbejde. Det er (som internettet skulle være) et sted, hvor vi deler viden og bliver klogere.

Wikipedia er på mange måder den oprindelige tanke om internettet. Realiseret.

Den danske del af Wikipedia har også været en succes. Med 225.000 artikler er den lidt større end Den Store Danske Encyklopædi. Men de seneste måneder har der været en række problemer, fortæller Ole Palnatoke Andersen og flere medlemmer af bestyrelsen.

Ole Palnatoke Andersen har som formand siden i 2009 været en af de centrale personer i udviklingen af den danske Wikipedia, og han har personligt oprettet omkring 3.000 artikler – heriblandt 500 artikler om breddegrader – og bidraget til 53.000. Men nu er det slut.

Ole Palnatoke Andersen er stoppet som formand.

»Community’et fungerer ikke,« siger han.

»Folk mangler respekt, for nu at lyde gammel. For community’et og for processen at skabe noget i fællesskab. Enkelte vil hellere ride kæphæste og prøve at få ret, end de vil prøve at få projektet til at blive bedre. Nogle gange skal man kunne træde tilbage og sige: ’Okay, jeg lader være med at diskutere den her artikel eller den her politik et stykke tid.’ Men det vil folk ikke. Det kommer til at handle om at få ret i stedet for om at samarbejde. Det ødelægger samarbejdet.«

Information møder den tidligere formand på den brætspilscafé, hvor han arbejder. 

Det er et lokale med nogle store borde i midten og ti reolsektioner med brætspil fra top til bund langs væggene. Twilight Imperium. Dungeon Lords. Ole Palnatoke Andersen har sat kaffe over og sætter sig i en af de to lænestole i hjørnet for at fortælle om sine omkring 15 år med Wikipedia. 

En wikipedianers pligt

Wikipedia blev lanceret i 2001 af to amerikanske entreprenører.

På det tidspunkt var der ikke en dansksproget version af leksikonet, men i 2002 kom de første artikler på dansk. Ole Palnatoke Andersen hørte om Wikipedia i 2002 og begyndte først at skrive artikler på den engelske version. Lidt om heraldik og lidt om unitarisme.

Sille Veilmark

»De emner vidste jeg mere om end mange af de andre brugere. Så der kunne jeg bidrage,« siger han.

Senere begyndte han at skrive artikler til den danske version af Wikipedia. Han havde tid og opfattede det som »en pligt« at bidrage.

»Hvis man har overskud til at bidrage med sin viden og derved kan hjælpe andre, som ikke har det samme overskud eller viden om et område, så bør man gøre det. Det er en essentiel del af det at være menneske.«

– Hvorfor er det en essentiel del af det at være menneske?

»Det er noget af det, vi kan, som andre dyr ikke kan. Vi er udstyret med sprog. Vi kan bruge det til alverdens ting. Vi kan gøre os selv og hinanden klogere, og det har alle mulige gode virkninger.«

– Som hvad?

»At folk bliver bedre i stand til at træffe oplyste valg og måske lader være med at være nogle idioter. Det sidste kan man diskutere, for i praksis fejler det af og til som så meget andet. Men det er i hvert fald ideen med at sprede viden.«

I 2009 dannede han sammen med en gruppe af de andre administratorer en forening, som skulle repræsentere Wikipedia udadtil og organisere arbejdet indadtil. Ole Palnatoke Andersen blev formand. Han brugte i perioder omkring 45 timer om ugen på at skrive og redigere artikler ved siden af sit arbejde som it-supporter i Danmarks Miljøportal.

»I starten handlede det mest om at få skrevet nogle artikler. Det gik fint,« siger han.

Men senere kom diskussionerne: Var indholdet af artiklerne korrekt – og hvordan skulle man forholde sig til uenigheder om indholdet?

Flere af de andre medlemmer af bestyrelsen i Wikimedia Danmark fortæller den samme historie.

»Det gik jo fint i starten, hvor man var nogle ganske få mennesker, som kendte hinanden og tog det store læs. Men det er ved at blive en stor klub med mange mennesker, og så bliver det jo sværere at blive enige om tingene,« siger Jan Friberg, som er medlem af bestyrelsen.

I dag har den dansksprogede del af Wikipedia med sine 225.000 artikler lidt flere end den Den Store Danske Encyklopædi med 190.000.

Mens Den Store Danske er redigeret af en lille gruppe professionelle og skrevet af eksterne eksperter med hver deres ekspertise, har Wikipedia en mere uformel struktur med grupper på omkring 30 frivillige administratorer og tusindvis af frivillige danskere, som skriver af forskellige årsager: Fordi de har viden om et specifikt område, fordi de har en sag, fordi de vil bidrage til projektet, fordi de vil ødelægge projektet ved at skrive fejl ind, eller bare fordi de vil have tiden til at gå. Det giver nogle diskussioner – også blandt administratorerne.

Foreningens pressetalsmand, Villy Fink Isaksen, nævner en »lang og helt umulig« diskussion om, hvorvidt en funktion på siden skulle hedde noter eller referencer.

»Der er så en enkelt eller to, som mener, det skal hedde noter, og så går den tråd … Den fylder flere kilobytes. Det er helt umuligt at følge med. Indimellem tænker man: ’Hvad er meningen med det her – er indholdet ligegyldigt?’«

Som et kollektiv i 1970’erne

På den engelsksprogede Wikipedia kender man problemerne.

Den er med flere end fem millioner artikler og 130.000 aktive brugere den største, og på grund af uenigheder mellem wikipedianerne har man været nødt til at nedsætte udvalg for at tage sig af konflikterne.

Ole Palnatoke Andersen valgte efter flere lange diskussioner på den danske Wikipedia at trække sig som formand omkring årsskiftet. Siden har tre eller fire af de aktive administratorer ifølge ham meldt ud, at de holder en pause.

Den tidligere formand fortæller, at tonen mellem wikipedianerne er blevet hårdere de seneste år, hvor »man kalder hinanden idiot på den ene eller anden måde«, at enkelte personer skaber uenighed i gruppen ved at blandt andet at skrive ting, som »de fleste ville opfatte som dybt racistiske«, og endelig at der har været uenighed om brugen af afstemninger.

I de første mange år forsøgte wikipedianerne i Danmark at undgå afstemninger – med undtagelse af blandt andet afstemningen, der skulle afgøre om det skulle hedde Holland eller Nederlandene – for i stedet at nå frem til enighed ved at tale om tingene. Brugen af afstemninger er ifølge Ole Palnatoke Andersen blevet mere normal, og det er han meget imod. 

– Men kunne du som formand ikke have været med til at løse problemerne?

»Jo, men jeg har sagt de samme ting 47 gange. Folk lytter stadig ikke. Der valgte jeg så i stedet at sige, at det overlader jeg til nogle andre.«

– Hvad har du sagt 47 gange?

»Det var blandt andet, at afstemninger ikke er vejen frem. Vi har i dansk Wikipedia haft en tradition for at tage beslutninger gennem konsensus, fordi vi ikke mener, at afstemninger er en måde at træffe beslutninger om indholdet af et leksikon eller en måde at løse de principielle og langvarige problemer. Det må vi prøve at tale os ud af.«

Den konkrete grund til hans afgang som formand var ifølge Ole Palnatoke Andersen en »teknisk og ligegyldig« uenighed om en funktion til at organisere diskussioner om indholdet på siden. Det endte med en afstemning.

»Men jeg mente, at vi slet ikke var klar til at tage en beslutning endnu. Der kunne sagtens være blevet opnået enighed, hvis man havde prøvet. Men man prøvede ikke.«

– Det kan lyde som en lille ting.

»Ja, det kan det. Men emnet er ikke det væsentlige. Det er processen. Når folk vælger, at en diskussion skal ende i en afstemning, selv om der ikke er nogen grund til at afholde en afstemning, så er der et problem. Vi har i dansk Wikipedia haft en tradition for at træffe beslutninger i konsensus, for at kunne tale os frem til enighed.«

– Men kunne du ikke have givet dig?

»Jo, men det har jeg gjort mange gange tidligere. Nu må de selv ligge og rode med det.«

– Det lyder som kollektiverne i 1970’erne.

»Det er det også. Der er helt klart nogle lighedspunkter.«

– Er det skrøbeligt?

»Ja, det er et skrøbeligt fællesskab. Folk går ind i frivilligt arbejde, fordi de mener, at de får noget ud af det. Det har stort set aldrig været af økonomiske grunde, men for at bidrage til et projekt, som man finder væsentligt. Folk kan heller ikke lide at blive talt grimt til, det er en forholdsvis generel ting, og da det at bidrage til Wikipedia for langt de fleste er en fritidsfornøjelse, så lader de bare være med at bidrage, hvis de ikke har nogen fornøjelse ud af det. Og så bliver Wikipedia aldrig bedre.«