Læsetid: 7 min.

I 1997 var Storbritannien cool. Er det et problem i dag?

Oasis var cool. Damien Hirst var cool. Tony Blair var cool. Den tredje vej var cool. Storbyerne var cool. Den brede befolkning … not so much. Før det britiske valg spørger briterne sig selv: Hvad kan de politiske og kulturelle eliter lære 20 år efter Cool Britannia?
Oasis var cool. Damien Hirst var cool. Tony Blair var cool. Den tredje vej var cool. Storbyerne var cool. Den brede befolkning … not so much. Før det britiske valg spørger briterne sig selv: Hvad kan de politiske og kulturelle eliter lære 20 år efter Cool Britannia?

Thomas Iburg/iBureauet

26. maj 2017

Billedet er taget i 1997.

I den engelske premierminister Tony Blairs embedsbolig i Downing Street 10, i et højloftet lokale med kunst på væggene, hvor tjenere med sorte veste og butterflies serverer champagne på små bakker, står Noel Gallagher fra det britiske rockband Oasis med en lyseblå skjorte uden på bukserne og et glas champagne i venstre hånd. Han snakker med Tony Blair. De griner. Som de står der, ligner de to gamle venner, som i grunden ser alt for lidt hinanden.

Billedet er fra en enkelt dag i 1997, men det er et billede på en tid, Storbritannien i slutningen af 1990’erne, Cool Britannia.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Tony Blair var en katastrofe. Han ødelagde Labour. Og Storbritannien med. Han sendte landet i en meget upopulær krig, der var lige så forfejlet som krigen mod Mesopotamien efter I Verdenskrig. Man kan kun håbe, Jeremy Corbyn kan rette det værste op igen.