Læsetid: 4 min.

’Selv her 27 år efter ændrer den kommunistiske propaganda folks hjerner’

Cristian Mungiu portrætterer i sin seneste film, ’Prøven’, et menneskeligt og moralsk falleret samfund. Information har talt med den rumænske filminstruktør, der med sine film prøver at bidrage til en positiv udvikling, men ikke har den store tro på, at film kan hele
’Jeg tror ikke, at film spiller nogen særlig stor rolle i samfundet,’ siger den rumænske filmskaber Cristian Mungiu, der er aktuel med dramaet ’Prøven’. Foto: Camera Film/Dan Beleiu

’Jeg tror ikke, at film spiller nogen særlig stor rolle i samfundet,’ siger den rumænske filmskaber Cristian Mungiu, der er aktuel med dramaet ’Prøven’. Foto: Camera Film/Dan Beleiu

11. maj 2017

Et af de budskaber, man får med sig fra den rumænske filmskaber Cristian Mungius seneste film, Prøven, er, at det stort set er umuligt at forblive et moralsk menneske i den verden, vi lever i. Det er i hvert fald lidt af en kamp, som der er en vis sandsynlighed for, at man taber.

Da jeg spørger ham, om det er sådan, han ser verden, svarer han ved at spørge mig: »Hvad synes du selv? Er det muligt eller ej?«

Og jeg svarer, at nej, jeg ikke tror på, at det er muligt at forblive et helt igennem moralsk menneske.

»Det mener jeg heller ikke,« siger han så.

»Men som du selv er inde på, er det en konstant kamp at finde en balance for én selv og ikke gøre noget, der overskrider ens moralske grænse. Alene det at være i live og sammen med andre mennesker betyder, at man må indgå kompromisser. Jeg kan godt lide den mand, der dør i filmen. Han siger, at det netop er den del af livet, der er svær. Det har jeg altid selv syntes. Der er ingen, der tager den slags beslutninger for én. Det er en byrde, man får med sig fra fødslen: At lære at skelne mellem rigtigt og forkert og forstå, hvor den moralske grænse, man aldrig vil krydse, befinder sig.«

Uheldige mønstre

Prøven foregår i den rumænske provins og handler om en far, der vil gøre meget for, at hans store datter får en bedre uddannelse og et bedre liv, end han selv. Spørgsmålet er, hvor langt han er villig til at gå i det korrupte og menneskeligt og moralsk fallerede samfund – og om hans synder kommer til at forfølge hende. Det mener Cristian Mungiu, at de vil.

Adrian Titieni spiller overbevisende og imponerende nuanceret rollen som samvittighedsplaget far, ægtefælle, elsker og borger. Her over for datteren, Eliza, spillet af Maria Dragus.
Læs også

»Det er måske nok nemt at se de individuelle løsninger på problemerne. Forældre finder løsninger for deres børn. Men vi har brug for de kollektive løsninger,« siger den 49-årige filminstruktør, da jeg sammen med en håndfuld andre journalister møder ham på filmfestivalen i Cannes, hvor Prøven har haft verdenspremiere.

Det var også i Cannes, at Mungiu for ti år siden vandt Guldpalmen for den lige så personlige og samfundskritiske 4 måneder, 3 uger og 2 dage og således markerede et foreløbigt højdepunkt for den fremadstormende, nyrealistiske rumænske film.

Guldpalmevinderen '4 måneder, 3 uger og 2 dage' er en vidunderlig film om en frygtelig historie fra Ceausescus Rumænien
Læs også

»Prøven skildrer et mønster, der former sig i lande, som ikke fungerer, og hvor folk kæmper for at overleve. Når man vokser op og uddannes i lande som Rumænien, lærer man fra begyndelsen, at loven bare er en overordnet ramme. Den er ikke en konstant størrelse. Så man finder altid udveje. Vi taler meget om de unge demokratier i Østeuropa – jeg bryder mig egentlig ikke om det udtryk, ungt demokrati. Men de befinder sig stadig i en overgangsperiode, hvor almengyldige, menneskelige værdier endnu ikke respekteres nok. Hvis man tænker på de mennesker, der leder den slags lande, er de blandt de mest højrøstede, men ikke de mest kompetente mennesker. Og med mindre vi ændrer den kæde af uddannelse og erfaringer, som vi har fået, og som vi giver videre til vores børn, så vil samfundet ikke forandre sig.«

Kan film hele?

Men hvis ikke Rumænien er et ungt demokrati – som Cristian Mungiu altså ikke kan lide at kalde det – hvad er det så?

»Jeg vil hellere tale om samfund, der har opdaget friheden i og nødvendigheden af at respektere værdier senere end andre samfund,« siger han.

Fortælling. Ærlig talt, så tror jeg ikke på at give gode råd. Folk er nødt til selv at finde ud af tingene på deres egen måde. Det er ikke nyttigt for publikum, at jeg fortæller dem, hvad jeg synes, siger Cristian Mungiu.
Læs også

»Vi har udholdt 50 års kommunisme, og det er ikke noget, man kommer sig over med det samme. De 27 år, der er gået, siden kommunismen faldt, er historisk set ikke særlig lang tid. Vi har brug for tid til at hele efter den svære periode, fordi selv om vi ikke er meget for at indrømme det, så ændrede den kommunistiske propaganda folks hjerner. Selv i dag, 27 år senere, kan jeg se det i samfundet. De sociale klasser findes stadig, på en anden måde, men de findes. Jeg prøver altid at have så mange lag som muligt i mine film, små kommentarer til samfundet. To venner fra samme klasse ender måske med, som i Prøven, at blive henholdsvis læge og politimand. De er venner, og de hjælper hinanden, men de føler stadig, at de tilhører forskellige sociale klasser, og det fornemmer man, når de taler sammen. De lever så at sige ikke i det samme samfund. Det oplever man stadig i det rumænske samfund, og det siger noget om, at der endnu ikke er gået lang tid nok siden kommunismens fald.«

Men kan film som Prøven hjælpe det rumænske samfund på rette vej ved at skubbe til den positive udvikling? Det er Cristian Mungiu ikke sikker på, selv om han ville ønske, at det var tilfældet.

»Jeg tror ikke, at vi spiller nogen særlig stor rolle i samfundet,« siger han.

»Man er nødt til at forstå, at film bliver betragtet som underholdning. Vi påvirker ikke samfundet i nogen væsentlig grad, blandt andet fordi vi helt og holdent har glemt at respektere film og vise film for hinanden. Vi når måske nogle få individer, og de begynder måske, forhåbentlig at overveje deres egne liv og de beslutninger, de har taget, når de ser mine eller nogle af mine kollegers film. Men jeg er ikke sikker på, at vi kan hele samfundet gennem film – hvor meget kunst så end er i stand til at gøre den slags. Vi prøver at bidrage, men effekten er ikke stor.«

’Prøven’ har dansk premiere i dag. Anmeldelse her på siden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu