Læsetid: 2 min.

Brandvarm sci-fi

20. maj 2017

Forfatter og musiker Kristian Leth har som optakt til udgivelsen af hans fantasy-roman Mithos, der kommer i næste uge, kritiseret det »litterære Danmark« for at betragte fantasy og sci-fi-litteratur som »underlødig« og »ufin«. Det er for ham at se både »oldnordisk« og »latterligt«.

Kritikken havde muligvis ramt plet for et årti eller to siden, hvor fantasy og sci-fi-litteratur ofte blev beskyldt for at være mindre seriøs litteratur. Men i dag er sci-fi langtfra »underlødig« i det, jeg tror, Leth vil betegne som »det litterære Danmark«.

Forfatterskolen afvikler eksempelvis deciderede forløb om sci-fi-litteratur, ligesom også landets litteraturvidenskabelige uddannelser ikke alene har værker som 1984 af George Orwell, Shikasta af Doris Lessing og Slagtehal 5 af Kurt Vonnegut på pensum. Det giver også god litterær kapital at kende sin Margaret Atwood, Aldous Huxley, Robert Anton Wilson og Ursula K. Le Guin med flere. Og med rette.

Da Ursula K. Le Guin i 2014 modtog æresprisen for sit forfatterskab ved den amerikanske National Book Award, udtalte hun, at verden aldrig har haft mere brug for sci-fi-forfattere end i dag: For det er dem, der kan se gennem det værende – neoliberalisme, globale kriser og klimaforandringer med mere – og fremskrive alternative verdener, samfunds- og livsformer.

Her håbes der, her tænkes der visionært, lød det fra Le Guin. Sci-fi-litteraturen har nemlig en ganske lang tradition for at levere skarp politisk kritik og udfordre bestående syn på verden, på politisk, teknologi, økonomi og så videre. Og det er altså ikke alene Kristian Leth, der herhjemme har blik for det.

I dag er genren omgivet af det, jeg vil betegne som en decideret hype. Flere og flere danske forfattere giver på forskellig vis form til både nære og fjerne fremtidsscenarier, til utopier og dystopier, magisk tænkning og teknologisk overtag eller kollaps.

Tænk på Kaspar Colling Nielsens Den danske borgerkrig 2018-24 eller Maria Gerhardts Transfervindue, der utopisk fremstiller Nordsjælland som ét stort luksuriøst hospice med new age-nonner og internet-forbud. Også Charlotte Weitze, Theis Ørntoft, Olga Ravn, Caspar Eric og Dennis Gade Kofod trækker på genren i deres værker. Den er altså alt andet end »underlødig«, den er brandvarm og heftigt læst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Rytzel

At Vonnegut blev klassificeret som Sci-fi-forfatter er fortsat noget af det mere morsomme, der er foregået i den litterære verden.
Vonnegut skriver ikke sci-fi - han skriver fantasifuld absurd-komik - men hvilket mærkat skal man ellers sætte på værker der indeholder fænomener som det 'Krono-synklastiske-infundibulum'(Sirens of Titan), 'Ice 9' (Cat's craddle) eller den nødvendige gen-population af planeten efter en alt-ødelæggende atom-krig(Galapagos).
Kristian Leth er næppe i samme klasse som Vonnegut og bør nyde denne yderst generøse sammenligning i fulde drag.
Løst baseret på Leths tidligere udtalelser om dette og hint, der ofte har været komplet hjælpeløse, er det fortsat svært at forestille sig Leth som ophavsmand til læseværdig litteratur, men måske fantasy er lige hans genrer.