Ursula Andkjær Olsen ville ønske, hun havde skrevet:
»Han arbejder roligt og helt alvorligt nu i en rytme, der overrasker mig ved sin taktfasthed. Jeg er ved at sprænges, men jeg vil det. Den vedvarende massage hamrer ved sin forkerthed, sin voldsomme energi der er koncentreret om noget andet end en erogen zone og dog tager sigte på noget erogent - en anden identitet ind i mig, gør mig til en anden, bruger mig som en jeg ikke er, forlanger præstationer af mig som ydes og for hvert stød dokumenterer en fremmed persons tilstedeværelse inden for min hud.«
Fra Henrik Bjelkes roman ’Saturn’ (1974)
Begrundelse:
Bjelkes ’Saturn’ er en totalt fantastisk bog, alle ord virker små, jeg har lyst til at skrive TOTALT TOTALT TOTALT, jeg ville gerne have citeret det hele, skrevet det hele, jeg har læst mange fantastiske, storslåede romaner, romaner, som har væltet mig helt, men Saturn var en roman, som fik mig til at ønske selv at skrive en roman.
Det er nok fem år siden, jeg læste den. Se lige det sted, jeg nu med møje har forsøgt at klippe ud, det handler om, hvor voldeligt det er at rumme andre, at det kræver fremmedgørelse. Man skal ikke lyve om dette. Helt konkret er det en homoerotisk scene, som for romanens, i udgangspunktet heteroseksuelle, mandlige hovedperson er en bevidstheds- og identitetsudvidelse, som omkalfatrer alt.
Lige under det citerede tales der om at blive »spredt ud over mange personer«, om at det er den eneste måde, hvorpå man virkelig kan komme ud over sig selv og hen imod andre – og at det også altid vil være forbundet med stor smerte at blive det, ’spredt ud’. Det kan også sige en masse om kønnene.
Ursula Andkjær Olsen er digter og underviser på Forfatterskolen i København
