Læsetid: 14 min.

Humanitært svigt set gennem en kameralinse

I tre årtier har Jan Grarup fotograferet død, ødelæggelse og tragiske menneskeskæbner. Med sin nye fotobog vil han råbe op om de mange konflikter, som har sat dybe spor i ham som menneske, men som kun bliver i offentlighedens bevidsthed i ganske kort tid, før der bliver helt stille omkring dem igen
Mosul. Et billede af, hvad Jan Grarup formoder er en kriger fra Islamisk Stat. Han er bagbundet, hans sko er væk, og Grarup kalder det »brutalitet i sin reneste form«.

Mosul. Et billede af, hvad Jan Grarup formoder er en kriger fra Islamisk Stat. Han er bagbundet, hans sko er væk, og Grarup kalder det »brutalitet i sin reneste form«.

Jan Grarup

11. maj 2017

Det har sat sine spor, at krigsfotograf Jan Grarup, siden han var teenager, har rejst ind og ud af krige og naturkatastrofer. Blandt andet i hans ansigt. Selv om han ikke er fyldt 50 år endnu, er hans rynker tydelige, som han sidder ved spisebordet i sin to-etagers lejlighed på Østerbro og bladrer gennem en tyk bunke print af sine egne fotografier.

Der er billeder af folkemordet i Rwanda, borgerkrigen i Jugoslavien, fra konflikten i Darfur, fra oversvømmelser og jordskælv og så de helt nye fotografier fra kampene mod Islamisk Stat omkring den irakiske by Mosul, hvor Grarup befandt sig indtil for en måned siden, og hvor han kan rejse tilbage til med en dags varsel, hvis kampene pludselig intensiveres.

Hele bunken af fotografier og flere til skal være en del af Jan Grarups nye fotobog And then there was Silence, som udkommer til august. Det er en arbejdstitel, han har båret med sig i mange år, og som for ham opsummerer, hvordan den vestlige verden reagerer på krige og katastrofer i tredjeverdenslande.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Information.dk

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Thomas Overbye
  • Morten Pedersen
  • Sup Aya Laya
  • Anne Eriksen
  • Per Meinertsen
  • Randi Christiansen
  • Niels Nielsen
Thomas Overbye, Morten Pedersen, Sup Aya Laya, Anne Eriksen, Per Meinertsen, Randi Christiansen og Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Emil Eiberg-Jensen

Nedenstående historiske statistiske befolkningsforøgelser kan ikke fastholdes af et kamera:

Sudan (Darfur), fra
5,7 millioner i 1950, til
42,1 millioner i 2017.

Rwanda fra
2,1 millioner i 1950, til
12,1 millioner i 2017.

Irak fra
5,7 millioner i 1950, til
38,6 millioner i 2017.

Syrien fra
3,4 millioner i 1950, til
18,9 millioner i 2017.

Det er befolkningerne,
- der er civile,
- som har holdt så mange bryllupper.
- og fået så mange børn,
- at deres samfund ikke har kunne give dem job, husly og sikkerhed.
- hvilket har ført til at befolkningerne er kommet i konflikter, borgerkrige og krige.

Hvis aviser, medier og forlag vil arbejde på at begrænse fremtidige menneskeskabte katastrofer,
- bør redaktører og journalister bruge mere tid på at analysere historiske statistikker,
- og spørge indtil hvordan befolkninger og politikere vil begrænse de negative virkninger af høje befolknings tilvækster.

Charlotte Svensgaard, Bruger 264775, Morten Pedersen og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

Jan Grarup har helt ret i at det er ovenud forfærdeligt - men hvor mange forfærdeligheder er det han mener at fks jeg skal forholde mig til ad gangen og i hvor lang tid? Og hvad forventer han at "jeg" kan gøre ved det og ikke mindst også han selv. Han dokumenterer det, ja - men dokumentationen løser intet og det ville det heller ikke gøre hvis jeg gik rundt i hverdagen og jamrede over verdens uretfærdigheder 24/7.
Det er ganske forfærdeligt, men det er ikke hverken mit, dit eller Glarups ansvar og Glarups billed dokumentation er mere med til at cementere mine tanker og holdninger om emnet end noget som helst andet