Læsetid 5 min.

Konfirmationsbilleder er aldrig bare konfirmationsbilleder. De er også tidsbilleder

Konfirmander 1986-87, Jetsmark Kirke, Pandrup.

Konfirmander 1986-87, Jetsmark Kirke, Pandrup.

Bent Foto, Pandrup
15. maj 2017

Som en usynlig tråd løber historien gennem det fine tøj og sladrer om tidens tanker og strømninger.

Information har bedt Tove Engelhardt Mathiassen, museumsinspektør i Den Gamle By og ekspert i dansk tekstilhistorie, om at beskrive og fortolke seks årtiers konfirmationsmode:

Hvilken historie fortæller kjolernes skiftende længde? Hvad siger drengenes jakker om tidens mandeidealer?

Og kan fodtøj gemme på en feministisk pointe?

1960’erne: Den store ungdomsgeneration

»Holdet her er fra 1969-70, og man kan tydeligt se, at slut-60’ernes æstetik stadig hersker. I 60’erne fik man for første gang i historien en stor og købedygtig ungdomsgeneration, hvilket betød, at modeskaberne som noget nyt begyndte at designe tøj direkte til unge mennesker.«

Konfirmander 1969-70, Sankt Peders Kirke, Holsted.

»Det ses blandt andet på pigernes lårkorte kjoler. De var muliggjort af opfindelsen af strømpebukser, som kom på markedet for første gang i midten af 1960’erne. Før det brugte man hofteholdere til at holde strømperne fast, hvilket gjorde korte kjoler til en praktisk umulighed.«

Ritualer har til alle tider været nødvendige for at markere overgangen fra barn til voksen. Vi har bedt seks voksne om konfirmationshjælp til alle de unge, der også i vores afkristnede verden skal finde en måde at træde ind i de voksnes rækker på
Læs også

»Ser man på drengene, må man konstatere, at man har været meget langt fremme i skoene i Holsted. De ligner jo de rene Beatles-fyre, sådan som de står opstillet i stilrene, hvide rullekravetrøjer. For pigernes vedkommende retter moden sig tidstypisk mod det androgyne kropsideal med et øget fokus på bevægelsesfrihed. Kjolerne er meget lige op og ned, A-formede, og der er overhovedet ikke fokus på de kvindelige former – bortset altså fra det lårkorte.«

1970’erne: Det naturlige vinder frem

»I modsætning til de fremadskuende 60’ere kiggede 70’erne romantisk bagud og dyrkede ’naturligheden’. Modeskaberen Laura Ashley lavede romantiske kjoler med blomsterprint, og man syede dekorative flæser på pigernes kjoler. Drengenes mode er også sjov.«

Konfirmander 1979-80, Gudbjerg Kirke, Gudbjerg Sydfyn.

Privatfoto

»På billedet er de uniformerede og inspireret af noget maritimt eller sømandsagtigt, og så kan vi konstatere, at det tilsyneladende er blevet legitimt at lade håret gro ned over ørerne. Idealet er det naturlige look. Pigerne har arrangeret deres hår til at se naturligt ud.«

»I 70’erne var ’det naturlige’ et led i en hel politisk bevægelse, som også handlede om økologi og bæredygtighed og om at flytte på landet for at dyrke sine egne grøntsager. Det var en udbredt trend med hjemmelavet tøj som protest mod det færdigsyede konfektionstøj. Flere steder syede man også selv konfirmationstøjet, men det ser man nu ikke her på billedet.«

1980’erne: En kontrastfyldt yuppie-tid

»Prinsesse Diana og prins Charles blev gift i 1981 ved et storstilet royalt bryllup, som fik en romantisk bølge til at skylle ind over Danmark. I modsætning til de to forrige billeder, hvor pigerne er portrætteret med en salmebog i hænderne, sidder de nu med buketter i skødet og ligner små brude.«

Konfirmander 1986-87, Jetsmark Kirke, Pandrup.

Bent Foto, Pandrup

»80’erne er et sjovt årti, fordi det er så kontrastfyldt. På den ene side får vi yuppie-trenden, hvor kvinderne begynder at gå i jakkesæt med store vatskuldre, og på den anden side har vi den her meget romantiske strømning med flæser og pynt og blonder. Flere af pigerne har sågar handsker eller muffedisser på.

»Drengenes stil er også yuppie-præget, og tøjet kan næsten minde om golftøj: cardigans med V-udskæring i stærke, klare pastelfarver. Ligner de små voksne, er der ikke noget at sige til det. I 80’erne var ungdomsgenerationerne meget mindre end i 60’erne og 70’erne, og derfor begyndte modeskaberne at lave tøj til voksne i stedet. Der var ikke så stor fokus på ungdomsmode som i de to tidligere årtier.«

1990’erne: Et broget årti

»På billedet fra 1994 er drengene meget maskulint klædt med skulderpuder i jakken, som får dem til at se mere bredskuldrede og mandige ud. Flere af dem står i deres farverige blazere med blomstrede slips og ligner små forretningsmænd.

Konfirmander 1993-94, Vejgaard Kirke, Aalborg.

»I 90’erne var udtrykket generelt mere broget end i de uniformerede 80’erne, og der er da også nogen, der har sagt om 90’erne, at sloganet dengang var: Anything goes!«

»Ser vi på pigerne, kan vi se, at kjolerne igen er begyndt at blive kortere. Man taler ofte om, at moden går i ring, og for kjolernes vedkommende i en maxi-, midi-, minicyklus. I 70’erne fik vi de gulvlange kjoler, i 80’erne blev anklerne igen fri, og her i 90’erne er de nået til midt på læggen. Kaster vi et hurtigt blik frem til i dag, kan vi se, at de helt korte kjoler igen er tilbage som i slutningen af 60’erne.«

2000’erne: Konfirmationen bliver et showoff

»I 00’erne begynder vi for alvor at se hud på pigerne. Men det foregår på en elegant måde, som man også ser hos tidens sangerinder med Beyoncé i spidsen, der dyrker et partielt kig ind til kroppen i form af blondestoffer, der kun delvist dækker den bare hud nedenunder.«

Konfirmander 2001-02, Kristrup Kirke, Randers.

Privatfoto

»Generelt er konfirmationstøjet blevet mere forskelligartet her i 00’erne, også mere end i 1994, omend flere af drengene har valgt at klæde sig i blå og sandfarvede nuancer. Man kan se, at der ligger en stor investering bag tøjet. Der er blevet brugt rigtig mange midler til at få de her unge mennesker til at tage sig godt ud, hvilket stemmer helt overens med konfirmationernes generelle udvikling, der er gået i retning af et stadig større showoff.«

»Når man skulle holde konfirmation i 60’erne, flyttede man møblerne ud af stuen og dækkede et fint bord. Men her i 00’ernes højkonjunktur bliver det et stadig større projekt, hvor man bestiller lokaler og mad årevis i forvejen.«

2010’erne: Feministisk flade sko

»Det første, der springer i øjnene, er, at alle pigerne har sneakers på fødderne. I 60’erne kaldte man dem for træningssko, fordi man kun brugte dem til at træne i. I 90’erne kaldte man dem for kondisko, fordi man brugte dem til at løbe i. Men de her unge piger tænker ikke sport, når de tager deres sneakers på. Det er deres fine sko. Det er højeste mode.«

Konfirmander 2016-17, Bangsbostrand Kirke, Frederikshavn.

»Der har altid været meget fokus på kvinders fodtøj, og moden har ofte virket direkte hæmmende på kvinders bevægelsesfrihed. Så på en måde er det lykkeligt at se, at de unge piger nu vælger sko, som de kan komme fremad i verden med. Det er et andet signal, end at gå i sko, der gør én sårbar, fordi de forhindrer, at man kan bevæge sig frit. Det synes jeg som kvinde, at der er noget positivt ved.«

»Endelig er det værd at bemærke, at der fra 1990’erne og frem stort set ikke er nogen piger, der holder en salmebog i hånden på deres konfirmationsbillede. Det kunne man vælge at se som et udtryk for, at det kristne budskab i konfirmationen gradvist er gledet i baggrunden til fordel for festen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Karl Aage Thomsen
Karl Aage Thomsen

Sjovt at se Vor Herre og Modeindustriens Konfirmahær paradere med deres sortklædte præst. Typisk at Vor Herre ikke har givet hans underdanige tjenere lov til at følge tidens mode, men stadig kun må gå klædt som i den katolske tid, som ellers var gode til at klæde deres præster i alle former og farver for Narredragter og sjove hatte. Hvorfor i det hede hule kristendom er der så mange der efter at have stået ret i konfirmahæren, der forlader kirkens røvkedelige og farveløse ceremonier. Der kunne modeskaberne lige tage en dialog med Vor Herres tjenere, så kirken også fulgte med i tidens trend af
Moderigtig design. Nej fy da føj for en modbydelig ukristen tankegang.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Konfirmation handler vist om noget andet end tøj mode.
Husk også det, før næste artikel om udviklingen i den tidstypiske konfirmationsgave.

Brugerbillede for Karl Aage Thomsen
Karl Aage Thomsen

Gør den nu også det. M.K.N. Nå, ja, da også om gaver og fester, sagde min gamle Fafar, der var præst i det nordjyske.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Nå ja, jeg glemte fester. Hvordan har festen udviklet sig.
Idag så jeg et hold unge mennesker passere højlydt gennem kasse slusen i en Fakta Butik medbringende et anseligt antal varer af mærket: - øl. Rigtig mange. Tanken slog mig: Blå mandag. Vi var først på eftermiddagen, og lidt senere genså jeg hele holdet ovre i parken slå sig ned på bænke og starte det festlige indtag. Pigerne, der havde overladt øl-hentningen til drengene, var hoppet ud i det skønneste forårs kostume, med bare ben og det hele, så man måtte håbe, at konfirmationen ikke endte med en frygtelig forårsforkølelse.

Nå ja, lad dem dog.

Brugerbillede for kenneth jacobsen
kenneth jacobsen

Karl Aage, præstekjolen er en almindelig borgerdragt fra 1600-tallet. Altså solidt på den anden side af reformationen. Og den var netop almindeligt tøj (for borgere), da pointen var at lægge afstand til særlige (katolske) præstedragter. Siden blev den nærmest kodificeret som præstedragt, givetvis ud fra en stille erkendelse af at man i virket som præst har gavn af en form for uniform. Fordelene er mange, feks kan nævnes, at den bevirker, at menigheden slipper for at tage stilling til præstens tøj hver gang, de er i kirke. For præsten selv er kjolen meget gavnlig ved feks begravelser, om du forstår. Men det gælder såmænd ved alle kirkelige handlinger. Farven kan man sagtens diskutere. Og varmen om sommeren er et rent helvede. Men jeg tror, at de fleste præster nødigt vil undvære præstekjolen. Jeg tror også, at modeindustrien har meget lidt at gavne på det felt.

Brugerbillede for Karl Aage Thomsen
Karl Aage Thomsen

Måske, men grim er den, og minder mig altid om den sorte skole og ondskaben i kristendommen. Du har ret i, at den gør sig godt ti begravelser, men sgu ikke til barnedåb, Konfirmationer og bryllupper. Har lige været til et barnebarns bryllup, og syntes nærmest, at den yndige præstepige virkede komisk og uhumoristisk bare ved synet af sortheden.