Læsetid: 5 min.

Konfirmationsbilleder er aldrig bare konfirmationsbilleder. De er også tidsbilleder

Konfirmander 1986-87, Jetsmark Kirke, Pandrup.

Konfirmander 1986-87, Jetsmark Kirke, Pandrup.

Bent Foto, Pandrup

15. maj 2017

Som en usynlig tråd løber historien gennem det fine tøj og sladrer om tidens tanker og strømninger.

Information har bedt Tove Engelhardt Mathiassen, museumsinspektør i Den Gamle By og ekspert i dansk tekstilhistorie, om at beskrive og fortolke seks årtiers konfirmationsmode:

Hvilken historie fortæller kjolernes skiftende længde? Hvad siger drengenes jakker om tidens mandeidealer?

Og kan fodtøj gemme på en feministisk pointe?

1960’erne: Den store ungdomsgeneration

»Holdet her er fra 1969-70, og man kan tydeligt se, at slut-60’ernes æstetik stadig hersker. I 60’erne fik man for første gang i historien en stor og købedygtig ungdomsgeneration, hvilket betød, at modeskaberne som noget nyt begyndte at designe tøj direkte til unge mennesker.«

Konfirmander 1969-70, Sankt Peders Kirke, Holsted.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Nielsen
Niels Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karl Aage Thomsen

Sjovt at se Vor Herre og Modeindustriens Konfirmahær paradere med deres sortklædte præst. Typisk at Vor Herre ikke har givet hans underdanige tjenere lov til at følge tidens mode, men stadig kun må gå klædt som i den katolske tid, som ellers var gode til at klæde deres præster i alle former og farver for Narredragter og sjove hatte. Hvorfor i det hede hule kristendom er der så mange der efter at have stået ret i konfirmahæren, der forlader kirkens røvkedelige og farveløse ceremonier. Der kunne modeskaberne lige tage en dialog med Vor Herres tjenere, så kirken også fulgte med i tidens trend af
Moderigtig design. Nej fy da føj for en modbydelig ukristen tankegang.

Michael Kongstad Nielsen

Konfirmation handler vist om noget andet end tøj mode.
Husk også det, før næste artikel om udviklingen i den tidstypiske konfirmationsgave.

Karl Aage Thomsen

Gør den nu også det. M.K.N. Nå, ja, da også om gaver og fester, sagde min gamle Fafar, der var præst i det nordjyske.

Michael Kongstad Nielsen

Nå ja, jeg glemte fester. Hvordan har festen udviklet sig.
Idag så jeg et hold unge mennesker passere højlydt gennem kasse slusen i en Fakta Butik medbringende et anseligt antal varer af mærket: - øl. Rigtig mange. Tanken slog mig: Blå mandag. Vi var først på eftermiddagen, og lidt senere genså jeg hele holdet ovre i parken slå sig ned på bænke og starte det festlige indtag. Pigerne, der havde overladt øl-hentningen til drengene, var hoppet ud i det skønneste forårs kostume, med bare ben og det hele, så man måtte håbe, at konfirmationen ikke endte med en frygtelig forårsforkølelse.

Nå ja, lad dem dog.

Kenneth Jacobsen

Karl Aage, præstekjolen er en almindelig borgerdragt fra 1600-tallet. Altså solidt på den anden side af reformationen. Og den var netop almindeligt tøj (for borgere), da pointen var at lægge afstand til særlige (katolske) præstedragter. Siden blev den nærmest kodificeret som præstedragt, givetvis ud fra en stille erkendelse af at man i virket som præst har gavn af en form for uniform. Fordelene er mange, feks kan nævnes, at den bevirker, at menigheden slipper for at tage stilling til præstens tøj hver gang, de er i kirke. For præsten selv er kjolen meget gavnlig ved feks begravelser, om du forstår. Men det gælder såmænd ved alle kirkelige handlinger. Farven kan man sagtens diskutere. Og varmen om sommeren er et rent helvede. Men jeg tror, at de fleste præster nødigt vil undvære præstekjolen. Jeg tror også, at modeindustrien har meget lidt at gavne på det felt.

Karl Aage Thomsen

Måske, men grim er den, og minder mig altid om den sorte skole og ondskaben i kristendommen. Du har ret i, at den gør sig godt ti begravelser, men sgu ikke til barnedåb, Konfirmationer og bryllupper. Har lige været til et barnebarns bryllup, og syntes nærmest, at den yndige præstepige virkede komisk og uhumoristisk bare ved synet af sortheden.