Læsetid: 5 min.

Er det Luther, der skal takkes for den frie tanke?

For den amerikanske politolog Francis Fukuyama har Luthers teser og tænkning uden tvivl været med til at forme det moderne samfund og subjekt. Men den forbindelse har professor Frederik Stjernfelt ganske svært ved at få øje på. Han mener ikke, at Luthers indflydelse var positiv
26. maj 2017

Det er i år 500 år siden, at den tyske reformator og teolog Martin Luther bankede sine 95 teser fast på en kirkedør i Wittenberg. Det blev som bekendt startskuddet til reformationen, opgøret med den katolske kirke og protestantismens indtog i Europa. Og ifølge en lang række forskere, teologer og lutheranere, så var det altså også Luther, der såede frøene til det moderne samfund og subjekt.

Om det er tilfældet – og ikke mindst hvordan det i så fald er tilfældet – blev diskuteret i sidste weekend, da Aarhus Universitet afholdt folkeoplysningskonference om netop reformationen og det danske samfund. En af konferencens absolutte højdepunkter var den amerikanske politolog og forfatter Francis Fukuyamas oplæg om, hvordan Luther og reformationen har spillet en gigantisk rolle i udviklingen af det moderne samfund og menneske:

»Der er et moralsk budskab i Luthers teser og i reformationens grundtanke, der går på, at friheden findes i os alle. At ethvert individ er i stand til at tage frie, gode valg ­– og den frihed er ikke afhængig af ydre omstændigheder. Det er for mig at se kernen i det moderne demokrati, der som politisk system netop er bygget op omkring individer og deres frihed,« lød det fra Francis Fukuyama i Aarhus sidste søndag.

En brilliant teolog

På 50 minutter når Fukuyama igennem flere århundreders europæisk historie og Luthers, men også Calvins, indflydelse herpå. Han betonede, hvordan man bør være opmærksom på ikke at overvurdere enkelte individers indflydelse på ethvert samfunds politiske og historiske udvikling, der bestemmes af et utal af forskellige faktorer og komplekse processer. Ideerne interagerer altid med de historiske, politiske og materielle sammenhænge, de opstår i, forklarede Fukuyama. Og allerede før Luther trådte ind på den europæiske scene, var folket klar til oprør:

»Der en stor utilfredshed i mange europæiske samfund på det her tidspunkt. Luther gav folket en anledning til oprør mod den kirke og adel, de længe havde været utilfredse med. Men han havde aldrig været i stand til at overbevise folk om, at hans fortolkning af skrifterne var katolicismen overlegen, hvis han ikke også havde været en brilliant teolog,« uddyber han.

Francis Fukuyama blev i 1992 verdensberømt for bogen The End of History, der beskriver, hvordan historien, forstået som kampen mellem ideologier, er slut efter afslutningen af Den Kolde Krig, Murens fald og Sovjetunionens opløsning.

Luther i skjul for kirken i fæstningen i Wartburg, hvor han oversatte Biblen til tysk.
Læs også

I 2011 udkom så det værk, der af mange er blevet omtalt som hans nye hovedværk: The Origins of The Political Order. Her gennemgår Fukuyama den politiske historie – fra præmoderne tider til den franske revolution – for at forstå, hvad der gør en stat stærk eller svag, hvad der skaber politisk orden og stabilitet.

Og heri beskrives det ligeledes, påpeger Fukuyama i sit oplæg, hvordan reformationen har været med til at skabe komponenterne til den politiske orden og de stærke stater, Europa i dag består af.

Og det er ikke alene staternes politiske udvikling, der har været influeret af Luthers tænkning, men også det, Francis Fukuyama kalder et »moderne identitetsbegreb«, hvor den indre identitet vægtes og ses som værende adskilt fra et ydre selv:

»Luther var den første til at formulere et skel mellem en indre, troende og så en ydre, social, identitet. Han mente, at tro var noget fuldstændigt subjektivt, der foregik i individets indre – hvor det altså er frit. I hvert fald frit til at vælge Gud til eller fra,« tilføjes det. »For Luther var frihed alene et trosspørgsmål; der var altså ikke mulighed for at vælge at være hinduist eller springe ud af skabet som homoseksuel.«

Idéhistorisk fejlvurdering

Forestillingen om, at Luther og reformationen har været fordrende for den frie tankes og den moderne stats indtog, har dog mødt en del modstand på det seneste. Blandt andet fra den danske professor og idéhistoriker Frederik Stjernfelt, der tidligere i år udkom med bogen Syv myter om Martin Luther

Han har svært ved at få øje på, at Luthers tekster og tanke peger mod en indre frihed, en moderne stat og da slet ikke et moderne demokrati. Ifølge Stjernfelt er Luthers indflydelse på det moderne samfund stærkt overvurderet. Der er simpelthen tale om en idéhistorisk fejlvurdering, når så mange politiske og historiske forskere mener, at Luther og reformationen kan høste en del af æren for fremvæksten af moderne værdier, stater og individer.

Professor Frederik Stjernfelt har et par alvorsord at fortælle os om Martin Luther. For før vi kommer alt for godt i gang med fejringen af 500-året for reformationens begyndelse og skåltalerne til manden, der har fået æren for at lægge kimen til alt fra menneskelig frihed over demokrati til velfærdsstaten, bør vi tage et kritisk kig på Luthers egne ord
Læs også

»Jeg har overordnet svært ved at genkende Fukuyamas – såvel som så mange andres – tanke om, at Luther og reformationen skulle være et af de første spadestik til den moderne stat eller et moderne identitetsbegreb,« forklarer Stjernfelt pr. telefon 

»Reformationen var ganske vist med til at omstrukturere den danske stat, der dengang også omfattede Norge. Den proces foregik i tæt kontakt med Wittenberg og under direkte instruktion fra Luther selv. År 1536, hvor Danmark blev underlagt Luther, var begyndelsen på flere århundreder med ekstrem stram styring i offentligheden. Jeg har svært ved at se, at den politik, der blev ført her, skulle vægte en form for indre frihed og inderlig trosudøvelse,« fortsætter han og beskriver, hvordan trosafvigere og andre sværmere blev juridisk og fysisk korrigeret og afstraffet, forfulgt og i yderste tilfælde henrettet – efter Luthers ordre. 

Inderlighed?

Stjernfelt er med på, at han her går imod den typiske fremstilling af Luther og reformationen. Men dykker man ned i Luthers tekster, i de historiske primærkilder, så er det for ham at se ganske svært at få øje på de spæde moderne ideer:

»Der er ikke megen frihed eller lighed at hente i selve den lutherske doktrin og heller ikke i de europæiske stater, som Fukuyama fremhæver. Til det svarer teologerne jo typisk, at der er en stor sjælelig frihed hos Luther. Men den blev jo straffet og fængslet, så snart den blev ytret og ikke passede ind i Luthers doktrin,« siger Stjernfelt og fortsætter:

»For mig at se er den her frihed en myte: Luther var ikke en motor i fremsynethed og frihedstanker, han trykkede tværtimod hårdt på bremsepedalen.«

Bør vores fokus ikke være på at prøve at forstå Martin Luthers egentlige og tidløse ærinde – nemlig, at befri den enkelte fra sit eget præstationsfangenskab, så man kan tro på, at man er elsket, som man er, spørger dagens kronikør, Sørine Gotfredsen.
Læs også

Det er ifølge Stjernfelt et videnskabeligt problem, at kun ganske få ikketeologiske forskere i det her felt går direkte til Luthers tekster, men tager afsæt i andre historikere og lutheraneres udlægning af dem. Stjernfelt, der selv har læst sig igennem primærteksterne, undrer sig over Fukuyamas fortolkning:

»Mit gæt er, at Fukuyama har læst de lutheranere, der betoner inderligheden i Luthers tekster, og altså ikke har læst Luther selv. Og det er jo en fuldstændig legitim og videnskabelig metode, som jeg også selv benytter mig af nogle gange. Men det er også en metode, der kan lede til den form for idéhistoriske fejlvurderinger, der for mig at se præger det her felt.«

Vil vi forstå, hvor det idéhistoriske fundament til moderne stater og individer egentlig blev lagt, bør vi ifølge Stjernfelt se mod oplysningstidens tænkere. Det betonede Fukuyama også i sit oplæg i søndags, så måske kan de to mødes dér? Ikke helt.

For Fukuyama ser eksempelvis oplysningsfilosoffen Immanuel Kants friheds- og fornuftsbegreb som en slags ikkereligiøs videreførelse af Luthers tænkning. For Stjernfelt er der snarere tale om et decideret brud med reformationens doktrin og i oplysningsfilosofiens værdisæt. Mon ikke debatten vil fortsætte et par århundreder endnu?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu