Sag: Ny udvikling i politkernes billedsprog
Aktører: Mette Frederiksen, Alex Ahrendtsen, Kristian Jensen
En efterhånden etableret måde at beskrive politiske samarbejder på er at sammenligne dem med kærlighedsaffærer. Metaforen blev slået fast i en dansk kontekst tidligere i år, da Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet legede med tanken om at danne regering sammen.
Politiken kaldte tilnærmelserne en »pardans«, DR beskrev »DF- og S-flirten«, mens BT’s politiske kommentator Jarl Cordua ikke mente, der var tale om »den hedeste romance«.
Men hen over de seneste måneder er der sket en ny udvikling i brugen af amorøst billedsprog til at beskrive dansk politik. Denne gang er det way beyond sammenligninger med ting som flirtage og danseri: Vi er kommet helt ind i soveværelset, hvor politikernes handlinger beskrives som ønsker om underkastelse og bondage-sex.
I sin 1. maj-tale i mandags var Mette Frederiksen (S) nemlig ude at sige, at de radikales flirt med Kristian Jensen minder om noget fra den erotiske roman Fifty Shades of Grey. Hun opremsede finansministerens nedskæringer på radikale kerneområder og konstaterede, at »hvis det er kærlighed for de radikale, så er det da vist noget, der egner sig til Fifty Shades«.
For to måneder siden lavede Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen i et debatindlæg i Fyens Stiftstidende en lignende sammenligning. Han mente, at venstreorienterede kvinder, når de byder indvandrermænd velkommen i Danmark, i virkeligheden er styret af en undertrykt seksuel drift, »draget som de er af et lønligt håb om en omgang Fifty Shades of Grey«.
Efter Ahrendtsens debatindlæg var det måske endnu diskutabelt, hvorvidt det er i orden at bruge E. L. James’ erotiske romaner til at forklare de masochistiske bevæggrunde for andres politik.
Men Mette Frederiksens brug af metaforen er en blåstempling. Det er nu acceptabelt at sammenligne sine politiske modstanderes ideer og handlinger med den 21-årige Anastasia Steeles ønske om at blive domineret seksuelt.
Nu kan vi – enten med forargelse eller slet skjult begejstring – spørge os selv, hvor metaforikken mon bliver taget hen næste gang.
