Læsetid: 9 min.

Hvad der er på spil i fransk politik, er ikke specielt fransk. Vi lever i en efterpolitisk tilstand

Emmanuel Macron har ikke begået noget fadermord. Han har ikke be­gå­et andet end den geni- eller svinestreg, som består i at lægge af­stand til den kendte form for politik med partier og fløje. Valget i Frankrig viser med al tydelighed, at vi nu i den vestlige verden lever i en efterpolitisk tilstand, hvor den eneste politik, der kan føres er en ikkepolitik
Den nuværende præsident François Hollande rækker ud efter den kommende præsident Emmanuel Marcon under en ceremoni tirsdag for afslutningen af Anden Verdenskrig. Marcon vandt det franske præsidentvalg ved at lægge afstand til den kendte form for politik med partier og fløje

Den nuværende præsident François Hollande rækker ud efter den kommende præsident Emmanuel Marcon under en ceremoni tirsdag for afslutningen af Anden Verdenskrig. Marcon vandt det franske præsidentvalg ved at lægge afstand til den kendte form for politik med partier og fløje

Francois Mori

9. maj 2017

De har stemt i Frankrig. Men franskmændene har ikke haft andet valg end valget mellem pest og kolera. For så vidt minder valget om andre valg, amerikanske, italienske, ja selv danske.

Man beskylder Emmanuel Macron for at have begået fadermord. Det var ellers hans modkandidat, Marine Le Pen, som smed sin egen far, Jean-Marie Le Pen, ud af Front National, det parti, far dér selv havde stiftet. Skyldes offentlighedens blindhed mon en opfat­tel­se af, at kun mænd kan være fadermordere?

Marine Le Pen fik sin far ekskluderet, fordi han var blevet en belastning for partiet. Han var f.eks. kommet med antisemitiske ud­talelser og dømt for at have kaldt nazisternes jødeudryddelser for en detalje i historien.

Så der gik han fejl af sin tid. Der er ikke stemmer i jødehad; nu er det muslimerne, man har lov til at hade. Marine Le Pen er en dygtig politiker, som vil have et tids­svarende parti. Det er ikke særlig bemærkelsesværdigt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
  • Torben K L Jensen
  • Peter Andreasen
  • Niels Duus Nielsen
Michael Friis, Torben K L Jensen, Peter Andreasen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Emil Eiberg-Jensen

Ingen detaljer er små, og her er den historiske detalje som ikke bliver italesat, - og som mangler tekstlig praksis i offentligheden, - at det især er de økonomiske forhold der driver befolkningernes politiske ønsker frem i en konkret praksis, - i form af love, eller i form af andre politiske aktiviteter.
Fx vil historiske befolkningsforøgelser, - som et samfund ikke kan levere husly, fødevarer og sikkerhed til, - fx på grund af dårlig ledelse, - være en af de vigtigste en de vigtigste menneskelige naturkræfter som bestemmer et områdes politik.
Overbefolkning og materiel mangel, gav i det 19 århundrede i Rusland og Kina de kommunistiske revolutioner, - i Spanien, Tyskland, Italien og i Grækenland, fascisme, nazisme og militærdiktatur.
I det nuværende århundrede, griber de sultne og trængsels fortrykte overbefolkninger i Mellemøsten, Nordafrika og Asien til religion, - og samler dem i blodig sympati for Islamisk Stat.
I disse år balancerer Egypten og Tyrkiet på randen af borgerkrige.

Det er i dette lys valget i Frankrig skal ses. - Frankrigs økonomi er åbenbart nu så dårligt omkring husly og fødevarer, at et flertal af befolkningen vil have en ny ledelse.
Spørgsmålet er om regeringen i Frankrig, - som modtager stadigt flere menneske fra Mellemøsten, Nordafrika og Asien, - i de næste år kan varetage befolkningens sikkerhed. 'Charlie Hebdo angrebet i 2015' (17 dræbte, 18 sårede), 'Terrorangrebene i Paris november 2015' (130 dræbte, 433 sårede), 'Massakren i Nice 2016' (85 dræbte, heraf 10 børn, 434 sårede).
Ingen detaljer er små, - og det gælder for samfundsvidenskabelige debattører især for værkstedsfaget historisk demografis detaljer, - som fx kan ses i World Population Review:
http://worldpopulationreview.com/countries/

Michael Friis

EU er en stabiliserende faktor der er med til at gøre politik mindre vigtigt eller endda ligegyldigt - og de nationale parlamenter giver endnu mere magt til Brussels. Umuligt at forstå. MEN en vigtig årsag til at de såkaldte populistiske partier vinder frem.
Jeremy Corbyn i UK virker ægte men alligevel ødelægges af sine egne - undtagelsen var da han - halvhjertet pludselig var Remainer.
Herhjemme er Uffe Elbæks populær blandt eliten - men interessant nok ikke en populist (!?). Jeg har meget sympati for Uffe netop fordi han vil noget andet. Befolkningerne er trætte af det samme og vil have nye modeller - ikke kun mindre justeringer. Flere nationer i EU har meget stor ledighed. Uønsket ledighed. Dette medfører brain drain og håbløshed. Farlig udvikling.

Niels Duus Nielsen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Charlotte Svensgaard

@Michael Friis; EU - KUNNE - være en stabiliserende faktor, men det er EU ikke, slet, slet ikke. Med Schengen og osv er det med til at destabilisere EU.
Ef og tanken bag EF, som jeg selv ville have stemt ja til hvis det ikke lige var fordi jeg var nyfødt på det tidspunkt, er en ganske anden sag. Men EU viser sig i al sin afmagt og vælde at det ikke fungerer.
I den indeværende immigrant krise bliver det virkeligt sat i et blålys, hvor EU ævler og kævler og påstår at "de ydre grænser" bliver sikret - vel gør de ej!!!!. OG EU plapre bare videre i ( hvornår de nu i dag vælger at have hoved sæde).
Frontex er til grin og nationer er nødsaget til at sige at i afmagt skal grænse kontroller opretholdes i det omfang det er muligt.
Hvis EU gerne vil blande sig i fks immigrant spørgsmålet - horfor F**** handler EU så ikke for EU's medlemslande? EU, i min opfattelse - tror at det er en nation i sig selv og har hånds og råde ret over borgerne i EU - faktisk findes borgene ikke, det er kun til betaling til fks IMF at borgere er en nødvendighed - det er enevælden og stavns binding om igen.

Touhami Bennour

Velstand skabes af handel, og landbruget har spillet den afgørende srart til Industrialiserig af et land. Danmark er stadig væk baseret på landbrugs produkter og fødevarer produkter omend productionen et modern, Egypten Der har stor population i forhold til produkion, dette skyldes ikke kun dårlig ledelse men også eller især mangel på handel. Mens Israel kan exportere over alt produktetr fra de besattte område så arabiskes landbrug kan ikke exporteres frit. Egypten producere mere en halvanden milliard kilo dadler i landet, 21% af verden produktion. Dandler er for arabere som produktion af svin i Danmark. Det siger sig selv at her kan ikke exporteres til hinanden. Der mangler fri export i de arabiske lande, og de har været et problem alrid,. Tænk at Danmark er bekymret i øjeblikket på grund af nationalismen i handel, og det er det i høj grad i de arabisk lande. Tænk at Egypten producare 1.502 milliard kilo dadler for at ernære sin befolkning, 90 procent er solgt i landet. Alle arabisk lande, også olie lande producere dadler, og Saudi Arabien er den største producent per indbygger.

Touhami Bennour

Alt hvad der ligger over er banlyst. Om det er over befolkning, over produktion eller overskud. Et skjult problem i EU er det nemlig "overskud", mange europeiske lande ønsker at Tyskland fordeler sit overskud fra handel. Og jeg mener at det er et reel problem i EU. Det skinner af mange kommentarer og media artikler om at Tyskland skal hjælpe Macron med at afskaffe overskuddet. I øvrigt hvorfor ikke fordele også "over folket".