Læsetid: 6 min.

’Riget’, ’Veronica Mars’, og seks andre serier, der har ladet sig inspirere af ’Twin Peaks’

Titelpersonen i ’Veronica Mars’ er en begavet gymnasieelev, der hjælper sin privatdetektivfar med hans sager og på egen hånd forsøger at finde ud af, hvem der dræbte hendes bedste veninde, Lilly. Ganske som i ’Twin Peaks’ bruger serien krimigenrens forførende gevandter til at lokke seere til for så at give dem noget helt andet, end de har regnet med.

Titelpersonen i ’Veronica Mars’ er en begavet gymnasieelev, der hjælper sin privatdetektivfar med hans sager og på egen hånd forsøger at finde ud af, hvem der dræbte hendes bedste veninde, Lilly. Ganske som i ’Twin Peaks’ bruger serien krimigenrens forførende gevandter til at lokke seere til for så at give dem noget helt andet, end de har regnet med.

Robert Voets

5. maj 2017

Da tv-serien Twin Peaks havde premiere i 1990, var det lidt af en begivenhed.

David Lynch og Mark Frosts serie lignede ikke noget andet, man havde set før – en krimi, der ikke var en krimi, den fortsatte historie, de surreelle elementer, humoren, melodramaet, musikken, personerne, stemningen.

Siden da har mange andre tv-serier mere eller mindre direkte ladet sig inspirere af Twin Peaks.

Her er otte af de mest interessante, fra Riget og Veronica Mars til True Detective og Top of the Lake.

Riget (1994-97)

Umiddelbart er der måske ikke de store ligheder mellem Lars von Trier og Niels Vørsels spøgelsesserie Riget og så Twin Peaks, men Trier var blandt andet inspireret af David Lynchs udtalelse om, at Twin Peaks blev lavet med venstre hånd. Dermed ikke forstået som sjusket, men som noget anderledes og narrativt knap så stringent som ellers.

Riget var begyndelsen på en kunstnerisk og formmæssig gentænkning for Trier, og hans og Vørsels leg med genrerne – gyser, satire, komedie, romance og sæbeopera – afspejler, hvad Lynch og Mark Frost forsøgte sig med i Twin Peaks.

Det samme gør sig gældende med det kulørte persongalleri, de mindeværdige replikker og alle de skeletter, som hovedpersonerne har i skabet, og al den råddenskab, der gemmer sig under Rigshospitalets kliniske overflade. Hospitalet er et lille samfund i sig selv, præcis ligesom byen Twin Peaks.

Kan ses på DR Bonanza

Lost (2004-10)

Man kan sagtens argumentere for, at J.J. Abrams, Jeffrey Lieber og David Lindelofs spændingsserie i høj grad var inspireret af tv-serier som The Prisoner (1967-68), Kolchak: The Night Stalker (1972-75) og The X-Files (1993-2002), der alle blandede krimi- og spændingsgenren med det overnaturlige og fantastiske.

Men Twin Peaks’ fokus på menneskelige relationer og en historie, der ikke blev afsluttet i hvert afsnit, men fortsatte på tværs af sæsonerne, fandt også vej til Lost.

Serien begynder med en voldsom flyulykke og en flok overlevende fanget på en ø og bevæger sig i løbet af seks sæsoner i alle mulige og umulige retninger, som gav dedikerede fans en hel del at tænke over.

Abrams er siden begyndt at lave film, men han og Lindelof står også bag flere tv-serier, som vækker mindelser om både Lost og Twin Peaks, heriblandt Fringe, Person of Interest og The Leftovers.

Kan ses på HBO Nordic

Veronica Mars (2004-07)

Rob Thomas’ underholdende serie foregår i Neptune, en lille, fiktiv velhaver-by i Californien, hvor titelpersonen, Veronica, en begavet gymnasieelev, spillet af Kristen Bell, hjælper sin privatdetektivfar med hans sager og på egen hånd forsøger at finde ud af, hvem der dræbte hendes bedste veninde, Lilly.

Den slags snagen gør ikke ligefrem Veronica populær blandt de skolekammerater, der i forvejen tog afstand fra hende, da Lily blev slået ihjel, og Veronicas far, der dengang var Neptunes sherif, arresterede venindens egen far for mordet.

Veronica Mars er på overfladen en krimiserie, men den er også en coming of age-fortælling og et lidet flatterende portræt af et lille, fordomsfuldt, frygtsomt og klassedelt lokalsamfund, hvor alle synes at have noget at skjule.

Parallellerne mellem Rob Thomas’ serie og Twin Peaks er ikke svære at få øje på, og begge bruger de krimigenrens forførende gevandter til at lokke seere til for så at give dem noget helt andet, end de har regnet med.

Det samme kan man i øvrigt sige om temmelig mange af de serier, der henter inspiration i Twin Peaks – den kriminalistiske intrige er blot et påskud for at dykke ned i de mørkere sider af den menneskelige psyke, studere ondskaben og skildre relationer mellem mennesker og mellem mennesker og institutioner.

Desperate Housewives (2004-10)

Således også Marc Cherrys kulørte Desperate Housewives, som blander komedie og drama, og som foregår i et tilforladeligt, pastelfarvet forstadskvarter, der må være modelleret efter det, man møder i David Lynchs Blue Velvet (1986) og i Twin Peaks.

Det er et velfriseret, smalltown America med grønne, nyslåede græsplæner, fine hvide stakitter og pæne mennesker med gode manerer. Men virkeligheden bag facaden er en anden.

Desperate Housewives’ kvindelige hovedpersoner, som alle bor på Wisteria Lane i Fairview, lever – som titlen også mere end indikerer – alt andet end lykkelige, harmoniske liv.

Hver sæson af serien har et mysterium af en slags som omdrejningspunkt, men det er selvfølgelig Wisteria Lanes beboere, det handler om, og deres frygt, misundelse, sygdom, utroskab, alkoholisme, vold, selvmord og mord.

Top of the Lake (2013-)

Det er godt nok ikke et mord, men en 12-årig pige, Tuis, forsøg på selvmord, graviditet og forsvinden, der sætter gang i handlingen i Jane Campions stemningsfulde Top of the Lake. En kriminalinspektør, Robin Griffin (Elisabeth Moss), der har boet i Sydney, vender tilbage til den afsidesliggende by i New Zealand, hvor hun er vokset op, for at finde ud af, hvad der er sket med Tui.

Robins efterforskning får skabt røre i det lille samfund, hvor man helst passer sig selv, og hun kommer ikke mindst på kant med pigens far, der også er byens uofficielle overhoved og en brutal og uforsonlig satan.

Og selvfølgelig er Campion, der er kendt for sine stærke kvindeportrætter på film, lige så interesseret i forholdet mellem kvinder og mænd i et strengt patriarkalsk samfund, og i hvad der sker, når mandlig hegemoni og misogyni bliver udfordret, som hun er i at holde spændingsgryden i kog.

True Detective (2014-)

To FBI-agenters udmattende jagt på en mystisk morder i Louisianas vildnis bliver en rejse ind i mørkets hjerte i første sæson af Nic Pizzolattos stilfulde neonoir, True Detective.

Serien er spækket med hemmeligheder, og helt indtil det sidste bliver handlingen ved med at overraske. Men det er de to hovedpersoner, Cohle og Hart – fantastisk spillet af Matthew McConaughey og Woody Harrelson – og deres meget forskellige livsanskuelser, som driver serien fremad.

Den ene har mistet troen på alting, den anden kæmper for at holde fast i sin tro – hvad enten det er på sig selv, familien eller gud – og det sker ikke sjældent, at de støder sammen over tankegang og metoder. Cohle og Hart kunne næsten være to sider af Twin Peaks’ hovedperson, FBI-agent Dale Cooper, omend i en noget mere kynisk og desillusioneret udgave.

En af pointerne i True Detective er da også, at agenternes efterforskning afslører den systematiserede, institutionelle råddenskab og korruption, som i et lokalsamfund har gjort det muligt for morderen at forblive på fri fod.

Kan ses på HBO Nordic

Stranger Things (2016-)

Det er især 1980’ernes populærkultur – fra Steven Spielberg og Stephen King til John Carpenter og Alien, Goonierne og Star Wars – som Duffer-brødrene hylder i deres voldsomt populære tv-serie, Stranger Things.

Men det er også Twin Peaks’ sans for den skrøbelige balance i et lillebysamfund, hvor en mulig forbrydelse – en forsvunden dreng – truer med at rive alting fra hinanden. Den dybe, utilslørede sorg, som drengens mor, spillet af Winona Ryder, udtrykker så hjerteskærende, ligner i dén grad Sarah Palmers i Twin Peaks.

Og de rædsler, som drengen og hans venner, der leder efter ham, finder i en anden dimension vækker mindelser om den mytologi, som David Lynch og Mark Frost opbygger med lån fra de indfødte amerikaneres oldgamle kultur og spæder op med en mere universel kamp mellem det gode og det onde.

Kan ses på Netflix

Riverdale (2017-)

En fodboldstjerne bliver slået ihjel, og det skaber røre i byen Riverdale, hvor teenageren Archie prøver at finde sin plads i verden. Der er mange ting i Roberto Aguirre-Sacasas ungdomsserie, der minder om Twin Peaks, lige fra byen og persongalleriet til alle de hemmeligheder, som personerne jonglerer med, og de mange spil, der foregår mellem byens unge mennesker.

Riverdale er baseret på en klassisk amerikansk tegneserie, Archie Comics, men er noget mørkere i tonen, og hvert afsnit af seriens første sæson har titel efter film, der handler om overgangen fra barn til voksen eller om at bevare sin medmenneskelighed i en moralsk og menneskeligt korrupt verden: F.eks. A Touch of Evil, The Last Picture Show, In a Lonely Place, The Outsiders. Aguirre-Sacasa har altså ikke noget problem med at vedkende sig det kunstneriske arvegods, han nyder godt af. 

Kan ses på Netflix

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu