Læsetid: 7 min.

Hvis du stiller dig under broen, kan du høre lyden af et England, der lever i fortiden

Den britiske kunstner og ikon for YouTube-generationen Mark Leckey har opført en motorvejsbro på Statens Museum for Kunst. Den står som et monument over den fortid, der hjemsøger briterne, fortæller han
Rummet under Mark Leckeys motorvejsbro på SMK skal føre publikum tilbage til slutningen af 1960’erne og starten af 1970’ernes senindustrielle England

Rummet under Mark Leckeys motorvejsbro på SMK skal føre publikum tilbage til slutningen af 1960’erne og starten af 1970’ernes senindustrielle England

Jakob Dall

9. maj 2017

Tværs gennem udstillingsrummet på Statens Museum for Kunst går en motorvejsbro, støttet af store betonpiller plastret til med plakater fra slutningen af det 20. århundrede. Den dominerer hele lokalet. Pillerne er så høje, at selve broen ligger helt oppe under loftet, og gamle gadelamper kaster et orange lys ud i hulrummet under broen.

Fra riste i broen kan man høre den engelske kunstner Mark Leckeys stemme. Han fortæller, hvordan han i 1970’erne plejede at ligge under broen i den lille by Ellesmere uden for Liverpool og suge lyde til sig fra bilerne, der susede over ham.

»I can smell blood and petrol. Violence is in the air,« siges der dystert, mens høj støj brager i baggrunden.

En forskel fra dengang til nu er, at broen fra det vestlige England ikke er blevet flyttet med til Indre København. Broen på museet er lavet af træ og pudset med cement. Den står som hans bardomsminde. Cementen om træsøjlerne er patineret så sirligt, at det ser ud, som om trækonstruktionen reelt har lagt asfalt til industriområdets lastbiler i fem årtier.

Rummet under broen tager gæsten tilbage til slutningen af 1960’ernes og starten af 1970’ernes senindustrielle England, hvor en ung Mark Leckey hang ud og var »uartig« på skråningen mellem broens loft og jorden – alkoven, som han kalder det. Broen er en tidsmaskine, et »modernistisk emblem«, der har stået fast, mens England har udviklet sig omkring den.

Udviklet sig til at være et land styret af spøgelser fra fortiden, som lever i en forældet virkelighed kredsende om Englands storhed og suverænitet. Udstillingen er hjemsøgt, og motorvejsbroen i rummet skal føre gæsten med ind i den forestilling. Så kontant og samtidig flyvsk er Mark Leckeys fortælling om sit arbejde og sit værk.

Mark Leckey supplerer sin motorvejsbro med digte og lyde, der strømmer ud af metalriste i broen.

Du ligner noget fra 1960’erne

Nutidens teknologi gør, at vi kan leve i flere tider og i flere dimensioner på samme tid. På den ene side er internettet moderne, futuristisk og skubber os videre mod nye fremskridt. Men internettets bagside er ifølge Mark Leckey, at det kreerer og vedligeholder fantomer og spøgelser, når man kan genspille fortiden hvert øjeblik, det skal være.

Han peger på Informations udsendtes sko og tøj.

»Du ligner noget fra 1960’erne.«

Mark Leckey siger, at jeg med mine Dr. Martens sko, jeans og en Fred Perry-polo ligner en skinhead.

»Internettet er et stort arkiv, og det betyder, at andre tider sameksisterer med i dag og andre tider endda. Ligesom dig, du sameksisterer i 1960’erne og nu. Det er et spøgelse,« siger han.

– Men er det negativt at bevare fortiden?

»Ikke udelukkende, men det kan det være. Det producerer en fast tilstand, fordi man ikke udvikler sig.«

– Bidrager du ikke til det ved at lave kunst og installationer af fortidens minder?

»Haha, jo, jeg gør så. Jeg fortæller historier om spøgelser. Det er, hvad jeg gør. Broen er en spøgelseshistorie. Det handler om at blive hjemsøgt. Jeg er et meget negativt menneske. Jeg er fuld af negativitet. Det er der en selvtilfredshed i, og det forsøger jeg ikke at ændre,« siger han.

Spøgelserne fra fortiden hjemsøger briterne, og det har haft den konsekvens, at landet meldte sig ud af EU.

»Regeringen forsøger at bevæbne disse spøgelser. Den forsøger at vække ånden fra fortiden til live ved at tale om Englands storhed og suverænitet. Som et land fyldt af frygt er det det eneste, vi er efterladt med. Vi er efterladt med disse ubrugelige spøgelser, som taler i en uendelig cirkel om suverænitet og Englands storhed. Som bare lever i fortiden,« siger han.

Klipper i VHS-bånd

På morgenen for udstillingens åbning tropper den 53-årige Mark Leckey op på museet i røde joggingbukser, hvide Reebok-sneaks og en T-shirt med Hawaii-mønster. Han har øreringe og flere halskæder. Udstillingens chefkurator, Marianne Torp, følger ham rundt og holder styr på hans tidsplan.

Da kuratorerne begyndte dialogen med Mark Leckey for over et år siden, havde de egentlig kun regnet med, at han ville vise en mindre videoinstallation i et hjørne af museet. Derfor var begejstringen stor, da han foreslog at kapre et helt udstillingsrum med en motorvejsbro. Han ville prioritere Statens Museum for Kunst højt. »Et scoop,« mener kuratorerne.

Mark Leckey er nemlig installations- og videokunstner af højeste internationale standard. I 2008 vandt han den prestigefyldte Turner-pris, der ofte tildeles kunstnere, som udfordrer den gængse kunst. Og for nylig har den britiske avis The Guardian udråbt ham som forbillede for en helt ny generation af videokunstnere.

Den massive motorvejsbro, som er opført inde i x-rummet, er en replika i fuld størrelse af underafsnittet af motorvejsbroen M53 i Ellesmere Port tæt ved Liverpool, som Mark Leckey voksede op i.
Læs også

Det var en sampling af videooptagelser af dansere og modetrends fra 1970’erne, der gjorde Mark Leckeys navn kendt i kunstkredse. Fiorucci made me hardcore hedder værket fra 1999. Leckey havde brugt to år på at indsamle VHS-bånd fra 1970’erne og klippe dem sammen til en 15 minutters lang fortælling om æstetikken på den tid.

Den fremgangsmåde har gjort ham til et ikon for en ny generation af videokunstnere, der finder materiale på internettet – af nogen kaldet Youtube-generationen. Mark Leckey lavede værker bestående af videoklip, før man kunne søge sig frem til det på YouTube. I stedet gik han i arkiver, og folk sendte VHS-bånd til ham. 

»Han har siden slutningen af 1990’erne foregrebet den kunst, der bliver lavet i dag i post-internetfeltet, hvor yngre kunstnere, der er vokset op med internettet, interesserer sig for, hvad nettet gør ved os. Hvad det gør ved den måde, vi ser og oplever verden på med den adgang, vi nu har til informationer og alt muligt materiale,« siger Marianne Torp.

Installationen på Statens Museum for Kunst, He Thrusts his Fists against the Posts but Still Insists he Sees the Ghosts, har et lidt andet fokus, men et klassisk Mark Leckey-træk ved udstillingen er, at han inkluderet et lydklip fra et af punkbandet Joy Divisions koncerter i Liverpool i 1979, hvor han tilfældigvis befandt sig.

Mark Leckey mener at kunne høre sig selv og hans ven tale under koncerten på den gamle optagelse. Og derfor har han sat lydklippet ind i soundtracket til motorvejsbroen, der flyder ud af ristene i den falske cement, for at understøtte ideen om, at broen er en tidslinje. En bro gennem tiden.

»It’s done with the bass amp, Mark,« sagde vennen til Mark Leckey, hvortil han svarede: »Dunno

Forarbejdet

Siden kuratorerne tog kontakt til Mark Leckey for lidt over et år siden, har Marianne Torp med sin medkurator Tone Bonnén været i London, New York og Napoli for at se og vurdere hans udstillinger.

På kunstmuseet MoMA PS1 i New York havde Mark Leckey allerede opført motorvejsbroen i forbindelse med opførslen af et andet værk, videoen Dream English Kid AD 1964-1999, der er en fortælling om hans minder, og hvori broen står som et monument gennem skiftende tider. Det var lidt tilfældigt, at broen skulle bevæge sig fra hans fortid til at have en central rolle i filmen og derfra til en genopførelse i København.

»Jeg ville bygge en udstilling, der henviste til videoen, og et af rummene var kæmpe stort. Jeg vidste egentlig ikke, hvad jeg skulle gøre med det, så jeg tænkte: Hvorfor putter jeg ikke en bro ind i det? Det ville virkelig fylde rummet ud,« siger Mark Leckey.

Han er meget optaget af en teori, som den nyligt afdøde britiske forfatter Mark Fischer beskæftigede sig med. At definitionen på noget underligt er, når noget optræder i en kontekst, det ikke burde optræde i.

Jakob Dall

»Broen er en fremmed genstand, der er faldet ned ovenfra. Jeg ville fremkalde den der underlighed, når folk gik ind i rummet og blev suget ind i det fremmede element,« siger han.

Selvom ideen med broen altså ikke er ny og unik for Statens Museum for Kunst, fremhæver de to kuratorer, at det er Mark Leckeys første store soloudstilling i Skandinavien, og i København udstilles broen sammen med et nyt lydværk. Det er ikke nogen skam, at flere af elementerne i udstillingen allerede er blevet vist frem for verden i andre sammenhænge. Motorvejsbroen i X-rummet er alligevel historieskrivning.

»Der er mange kunstnere, der arbejder med mere organiske udstillinger og værker, hvor en ting glider over i en anden.  Mark Leckey har f.eks. arbejdet med de her gule lys i flere år. Både lamperne og andre features i hans produktion dukker hele tiden op på nye måder,« siger Marianne Torp.

Hader broen

På væggen ved siden af motorvejsbroen hænger originale motorvejslamper med natriumlys fra 1970’ernes England. Deres orange skær har en specifik funktion. De skal gøre betragteren skæv, som Mark Leckey selv har været så ofte.

»Når du tager svampe, er det første, du lægger mærke til, at alt omkring dig bliver meget mere orange og rødt. Og ved at installere lamperne, udjævnes alle andre farver, så føles det, som om man har bevæget sig ind i en anden dimension, en anden virkelighed,« siger Mark Leckey.

»Jeg forsøgte at skabe en skulptur, der er psykedelisk. Lydene i installationen er mest en guide til følelserne, men den rigtige effekt er lydene sammen med lyset. Det sætter dig i en tilstand, der er ligesom at være høj på stoffer.«                                                                                        

Den hjemsøgte bro er ikke nødvendigvis en hyldest til fortiden, den er snarere et udtryk for kritik af spøgelserne.                                           

»Jeg vil egentlig gerne slippe for broen. Jeg hader den bro, jeg kan ikke lide den. Den er som en knude bagerst i mit kranie.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Oluf Husted
Niels Duus Nielsen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu