Læsetid: 2 min.

Ugens Person: Kasper Hvidt sætter loyalitet over alt

Den 41-årige håndboldmålmand Kasper Hvidt har vundet bunkevis af medaljer for landsholdet og klubhold. Nu har han spillet sin sidste håndboldkamp
Den 41-årige håndboldmålmand Kasper Hvidt har vundet bunkevis af medaljer for landsholdet og klubhold. Nu har han spillet sin sidste håndboldkamp

Sofie Amalie Klougart

5. maj 2017

Hvad er lykke for dig? At vågne op med min familie.

Hvad er din største frygt? At der skal ske min familie noget.

Hvilket karaktertræk kan du mindst lide ved dig selv? Jeg har et problem med at give slip, så ting bliver en besættelse for mig.

Hvilket karaktertræk kan du mindst lide ved andre? Illoyalitet.

Hvilket levende menneske beundrer du mest? Barack Obama eller Buffon, den italienske fodboldmålmand.

Hvilken dyd synes du er den mest overvurderede? At føle, at man skal sige sin ærlige mening hele tiden.

I hvilke situationer lyver du? Jeg lyver ikke.

Hvad kan du mindst lide ved dit udseende? Stort set gennemsigtig hudfarve om vinteren.

Hvordan vil du beskrive din nuværende sindstilstand? Velafbalanceret og lykkelig.

Hvilken egenskab kan du bedst lide hos en mand? Loyalitet og intelligens.

Hvilken egenskab kan du bedst lide hos en kvinde? Loyalitet og intelligens.

Hvilke ord eller vendinger bruger du overdrevent ofte? ’Det korte af det lange er ...’

Hvor og hvornår var du gladest i livet? Jeg har været så heldig at være i omstændigheder, hvor jeg har kunnet være glad det meste af tiden.

Hvilket talent ville du allerhelst besidde? Sangtalent.

Hvis du kunne ændre én ting ved dig selv, hvad skulle det så være? Jeg føler egentlig, at jeg er i konstant udvikling og hele tiden ændrer ting ved mig selv.

Hvad synes du selv er din største præstation? At charmere min kone, så hun valgte mig. Og at jeg har vist, at alder ikke er nogen hindring for præstation.

Hvilken ejendel værdsætter du mest? Min cykel.

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse? At være sammen med familien.

Hvad sætter du størst pris på ved dine venner? Godt humør og intelligens – og god vinsmag.

Hvem er din yndlingsforfatter? P.t. Orhan Pamuk.

Hvilken historisk person identificerer du dig mest med? Jeg har ikke rigtigt prøvet at identificere mig med nogen anden end mig selv, men der er mange mennesker, der har inspireret mig gennem tiden.

Hvem er dine helte ude i virkeligheden? Alle de frivillige rundt omkring.

Hvad fortryder du mest? De få gange, jeg kunne have handlet, men ikke gjorde det.

Hvordan vil du gerne dø? Lykkelig.

Hvad er dit livsmotto? Smil – det smitter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu