Læsetid: 9 min.

Underklassen lever igen i samtidslitteraturen – vi overser det bare

Klasseperspektivet er tilbage i dansk samtidslitteratur, der i stigende grad giver stemme til den underklasse, der ikke kan imødekomme konkurrencestatens krav om produktivitet og omstillingsparathed. Men litteraturkritikken overser klasseperspektivet og læser hellere efter køn, identitet, globale kriser og klimaforandringer, lyder en kritik
Klasseperspektivet er tilbage i dansk samtidslitteratur, der i stigende grad giver stemme til den underklasse, der ikke kan imødekomme konkurrencestatens krav om produktivitet og omstillingsparathed. Men litteraturkritikken overser klasseperspektivet og læser hellere efter køn, identitet, globale kriser og klimaforandringer, lyder en kritik

Thomas Iburg/iBureauet

13. maj 2017

Klasseperspektivet er for alvor kommet tilbage i dansk samtidslitteratur. Flere og flere værker giver stemme til den underklasse, der ellers overhøres, ignoreres eller helt afskrives i offentligheden, og i løbet af det sidste årti er der sket en bemærkelsesværdig stigning i antallet af værker, der på forskelligvis portrætterer livet på samfundets bund.

I næste uge udkommer Jonas T. Bengtssons socialrealistiske roman Sus, om en ung kvinde, der bor alene i sin barndoms boligblok i den hårdkogte ende af København NV. Hendes far sidder inde for manddrab på moren. Sus lever på en stram diæt af hash og dåsemad, besøger sin bror, der er indlagt med en granatsplint i hjernen på intensiv, mens hun forbereder sig på farens løsladelse – og hvordan hun vil dræbe ham, når han vender tilbage til blokken.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Lise Lotte Rahbek
  • Eva Schwanenflügel
Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Det er ikke kun i litteraturen, at klasseskel negligeres som ubetydelige for samfundsdebatten.
Blindheden gennemsyrer også medierne, og vi kommer aldrig rigtig ind i selve substansen, når uligheden konstant individualiseres. I det forholdsvis nye program på TV2 News, News & Co, er det bemærkelsesværdigt at de fleste paneldeltagere er repræsentanter for den højere middelklasse, med et par få undtagelser. I DRs Debatten er 'stemmerne fra det virkelige liv' ofte ren staffage, som sjældent kommer til orde i mere end et par minutter, og dertil tit må lægge ryg til ubehagelige oplevelser med de allestedsnærværende politikere, jævnført fx. Jens Phillip Yasdani og Martin Henriksen, og en alenemor på kontanthjælp overfor Joachim B. Olsen.
I diverse dokumentarer fokuseres udelukkende på individet, og hvordan han/hun 'coper', men man savner i den grad helikopterperspektivet og systemkritiken. Hvilket igen resulterer i, at selv de mennesker det drejer sig om, i mange tilfælde selv køber præmissen om, at det nok er deres egen skyld de befinder sig på samfundets bund.
Alt er for pokker politisk.

Carsten Wienholtz, Ebbe Overbye, Steffen Gliese, Johnny Winther Ronnenberg, Egon Stich og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Man hører lige præcis i dag ofte problemer blive skubbet over til den enkeltes ansvar - hvor det imidlertid ville være muligt og hensigtsmæssigt i stedet at løse det strukturelt.
Vi hænger fast i alt for mange forestillinger, der bl.a. handler om at kæmpe os frem i konkurrence med andre; men det forekommer mig, at tiden må være løbet fra det, ærlig talt.
Skolen bør handle om at hjælpe børnene til de færdigheder og den viden, som vores samfund bygger på og værdsætter, det er den bundne opgave i stedet for at grov- og finsortere. Vi har brug for alle kræfter i det fælles samfund - og endnu vigtigere: alle har berettiget krav på at kunne deltage i samfundslivet (som er noget helt andet end arbejdslivet, der til gengæld bør begrænses mest muligt).

Carsten Wienholtz, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes nu der er lang vej til noget i moderne litteratur, der bare minder om Martin Andersen Nexø.