Læsetid 3 min.

Ups

At se nogen se, at det er blevet set, at de blamerede sig, er dobbelt pinligt. Det kunne man opleve, da Søren Krarup i ’Debatten’ på DR2 kom til at kalde Frankrigs kommende præsident for en lille bøssedreng
At se nogen se, at det er blevet set, at de blamerede sig, er dobbelt pinligt. Det kunne man opleve, da Søren Krarup i ’Debatten’ på DR2 kom til at kalde Frankrigs kommende præsident for en lille bøssedreng

Miriam Dalsgaard

10. maj 2017

Egentlig ville Søren Krarup bare sige, at den vigtigste kamp for ham lige nu er at sikre de europæiske folk hver sin nationalstat, som de kan være i fred i. Det var det forhenværende folketingsmedlems gennemgående budskab mandag aften i Debatten på DR2 om søndagens franske præsidentvalg.

Derfor ville han have stemt på EU-modstanderen Marine Le Pen, hvis han havde kunnet stemme ved præsidentvalget. Om ikke andet så for at forhindre Emmanuel Macron: »Jeg ville aldrig have stemt på den der lille pæne … øh … bøssedreng, er jeg lige ved at sige. Som jeg ikke overhovedet kan tage alvorligt.«

På tilskuerrækkerne bag Krarup bider en kvinde sig i underlæben. Hendes sidekammerat holder sig for munden og griner. En mand smiler et afværgende smil, en kvinde på rækken foran gør store øjne.

Enhedslistens Pernille Skipper sidder der også med korslagte arme og ben og sænker øjenlågene, mens hun hæver øjenbrynene. Det er det voksne velopdragne menneskes udgave af øjenrulning. Pinligheden er akut, og det er den store pakke, hvor den pinlige godt selv ved, han er det.

Søren Krarup ved godt, at han ramte forkert, da han famlede rundt i sit ordforråd efter en nedsættende betegnelse for Frankrigs næste præsident. Da Clement Kjersgaard spørger, hvorfor han bruger sådan et udtryk, indrømmer Søren Krarup, at han hellere skulle have kaldt Macron »en artig skoledreng«.

Ufrivillig selvudlevering

Det sker en gang i mellem, at medlemmer af Dansk Folkeparti kommer med rabiate udtalelser, som først forarger og så bliver forklaret som en misforståelse og trukket tilbage.

Man får på den måde luftet synspunkter, som, flertallet mener, er umoralske og illegitime, samtidig med at man med tilbagetrækningen distancerer sig fra den chauvinisme, udtalelsen har rod i.

Søren Krarups fortalelse i Debatten er en anden sag: Man kalder ikke en nyvalgt statsleder for ’lille bøssedreng’ for at blive populær. Heller ikke for at skabe respekt om sin modstand mod EU og tro på nationalstaten. Det var ikke meningen, at Søren Krarup skulle lufte sin foragt for en befolkningsgruppe, hvis ve og vel hans parti ikke er for fine til at bringe på banen, hvis homofobien vel at mærke kommer fra muslimer.

Tolerance over for seksuelle minoriteter er normalt et parameter, man bedømmer graden af civilisation i et samfund ud fra. At bruge ’bøssedreng’ som skældsord er locker room talk af den slags, man lufter i en lukket kreds og ikke kan stilles til ansvar for.

Det var ufrivillig selvudlevering, og de tilstedeværendes forskellige flove grimasser var et udtryk for det alarmberedskab, der går i gang, når man ser noget, man ikke skulle have set. At homofobi findes, vil de færreste betvivle.

De fleste kan nok også blive enige om, at det ikke hører til så langt fremme på scenen som et debatprogram i bedste sendetid i munden på en markant politisk stemme. Selv Søren Krarup – det var ikke den side af sig selv, han skulle have vist lige der.  

’Fred være med det’

At se nogen gøre noget, man ved, de håber, at ingen ser, er grundlæggende tåkrummende. At se hvordan vedkommende opdager, at nogen har set ham eller hende blamere sig, er double trouble.

I tilfældet med Søren Krarup kan man ty til forargelse – for selvfølgelig er det fejt sådan henkastet at nedgøre en seksuel minoritet, der bliver forfulgt i forskellige grader over det meste af verden – men i mandagens tv-udsendelse var der også noget, der inviterede til resignation.

Manden er 79. Måske tyder kontroltabet på, at han snart skal pensioneres fra samfundsdebatten.

Det mest interessante ved episoden var formanden for LGBT Danmark, der til dr.dk sagde »fred være med det«. Homoseksuelle har større problemer at tage sig af. Det skal ikke nødvendigvis forstås sådan, at homofobi i bedste sendetid er noget, man bør finde sig i, fordi det trods alt er værre at være homoseksuel i Tjetjenien.

Det var en effektiv måde at lade udtalelsen stå for sig selv uden at anerkende dens plads i en fornuftig diskussion. Det er ikke at lade homofobien være i fred, men at lade den udstille sig selv.  

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Per Klüver
    Per Klüver
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Ole Henriksen
    Ole Henriksen
Niels Nielsen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel og Ole Henriksen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Per Jongberg
Per Jongberg

Det er jo nok ikke helt tilfaeldgt, at den tidligere funktionaer i den Danske Folkekirke, fik fumlet sig frem til netop dét ord. Mon ?

Jette M. Abildgaard, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Alvin Jensen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Roed

Der er stødende kommentarer
Der er frastødende mennesker
Søren Krarup er leveringsdygtig i begge kategorier

Jette M. Abildgaard, Karsten Aaen, Søren Jensen, Tino Rozzo, Niels Nielsen, Per Klüver, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Alvin Jensen, Nette Skov, Ivar Nielsen, Arne Lund, Hanne Ribens og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ole rasmussen
ole rasmussen

DF definerer uden tøven tilgængere af EU som bøssedrenge. Det er ikke så tit de siger hvad de tænker, men det gjorde Søren Krarup i sandhed. Sjov nok er selv EU tilhængere blevet nervøse for Macrons linje.

Brugerbillede for Torben Siersbæk
Torben Siersbæk

Når hovedet er fuldt af lort, kommer der lort ud af munden.
Kan Søren Krarup virkelig undskylde sig med at Clement Kjærsgaard presser ham til ikke at tænke sig om før han lukker sin svinesti ud?

Tino Rozzo, Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen, Alvin Jensen, Nette Skov, Ivar Nielsen, Ole Frank, Arne Lund, David Henriksen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Meyer

Hvad Krarups slamkiste rummer,
det fik han her vist med sit nummer.
Det slap ud af munden
- ret ærligt i grunden -
gad vidst om han tæerne krummer?

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Nette Skov og René Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Henriksen
David Henriksen

Odd Bjertnes. Du kan også se det på den måde at de fleste arter har homoseksualitet i en vis grad. Kan det beskrives som et handicap hvis det er normalt forekommende?

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Ak Herre Je...
- pastor emeritus Søren Krarup har da brugt betegnelser, som var værre end 'bøssedreng' om medlemmerne af nogle af de minoriteter, vi stadig har iblandt os, mens han selv var medlem af DF's folketingsgruppe, uden af den grund at blive irettesat og kritiseret for det af DF's partiledelse.

Det var før DF blev stuerent nok, til at V-K-regeringen godt kunne bruge deres stemmer til at melde os ind i 'the coalition of the willing' under Irak-felttoget sammen med den neoliberale engelske premierminister Tony Blair og den tørlagte alkoholiker og genfødt kristne USA-præsident George Walker Bush, som Anders Fogh Rasmussen gerne ville stå sig godt nok med til at sikre sin egen videre politiske karriere, når hans tid som regeringschef i lilleputstaten Danmark var slut.

Efter hvilke kriterier 'eksperterne' i Clement Kjersgaards debatpaneler udvælges, ved jeg ikke. Men det var da godt nok underligt, at både næsformand Søren Espersen og pastor emeritus Søren Krariup fra Seem var til stede i studiet. Når både DF's udlændingeordfører Martin Henriksen og Venstres integrationsminister Inger Støjberg brillerede ved deres fravær i anledning af, at Frankrigs præsident Hollande nu er blevet udskiftet med den indtil for nylig i Danmark ret ukendte præsident Macron fra det spritnye parti 'En Marche', som endnu ikke har haft andre repræsentanter siddende i Frankrigs lovgivende forsamling.

Jette M. Abildgaard, Karsten Aaen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Ole Frank og Per Jongberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for odd bjertnes
odd bjertnes

David Henriksen : biologisk set nej, psykisk set virker det sådan. Procentdelen af homoseksuelle af begge køn, der 'søger hjælp' dertil synes høj - i mediebilledet ^^. Tallet for hvor mange homoseksuelle der producerer eget afkom udenom sundhedsvæsenet kan sikkert anslåes med en rimelig sikkerhed af nogen, men den nogen er ikke mig ;-)

Brugerbillede for Arne Lund

At bruge Krarups alder som et argument mod ham er plat og fordomsfulde. Vi er stadig mange i den høje alder der både tænker og taler fornuftigt. Så det er ikke her problemet ligger - næh det Krarups generelt nedladende attitude overfor alt det der ikke ligner ham selv, eller som kan rumme i den en-dimensionelle han opstiller som det sande (tidehverske) liv. For nogle år siden fortalte en af farmands neurose-døtre hvordan familien havde været i vildt oprør fordi hendes søster ikke ville læse teologi, men sprog. Det så papa som mangel på respekt. Og for nu at slutte af med Krarups holdning til homoseksuelle, så kunne Louise Frevert fortælle om hvordan hun blev mopper tidligt og silde og hvordan Krarup var en af dem der førte an. Når han kalder Macron for en lille bøssedreng, da er kun udtryk for hvad Krarup indeholder: Fordomme.

Jette M. Abildgaard, Karsten Aaen, Kristen Carsten Munk, Tino Rozzo, Niels Nielsen, Olaf Tehrani, Per Klüver, Erik Jensen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Benny Larsen, Carsten Mortensen, Pia Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen og René Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Politik er det muliges kunst.

Man skal kunne tælle til halvfems for at blive en succesfuld politiker med ministerambitioner i Danmark, og derfor er fordomme blevet noget snavs, som alle andre er befængt med. Sine egne fordomme kalder man sædvanligvis standpunkter, når man er professionel politiker, og man har jo som bekendt kun et standpunkt, til man tager et nyt ... ;-)

Jette M. Abildgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Frank

For ikke så længe siden var Krarup ude og forsvare Messe-drengen i et ynkeligt indlæg i Berlingske Tidende. Der er noget dobbelttydigt med Krarup og drenge.

Jette M. Abildgaard, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Come on, Grethe Presiler - dén er for letkøbt. Der er fa'ens til forskel på fordomme og standpunkter./holdninger, eller hvad de nu kaldes. Fx er der mange Venstre-folk eller Sosser, der har synspunkter/holdninger/ meninger mv. som jeg absolut ikke deler, men jeg kunne da ikke drømme om, at kalde dem fordomme. I hvert fald ikke altid. Og mon ikke der er andre end mig, der har det på samme måde.
Så det udsagn slipper du nu ikke af sted med.
Hvad de 90 mandater og succesfuld minister har med denne tråd at gøre - æh? Krarup blev jo ikke minister - heldigvis. Og desuden kan en minister jo sagtens hentes udefra, og uden at være medlem af Folketinget, senest Jørn Neergård Larsen, der hverken var MF'er eller succesfuld.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Ingen regel uden undtagelse, Arne Lund

Når pastor emeritus Søren Krarup ikke blev minister, men måtte nøjes med at hæve sit folketingsvederlag 'som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i Seem', har det muligvis mere at gøre med, at Dansk Folkeparti ikke har ambitioner om at påtage sig noget bindende ansvar for regeringsførelsen i DK, før de selv råder over mindst 90 mandater i Folketinget og kan regere enevældigt sammen med 'Majestæten'.

Så fine fornemmelser har vendekåberne i Liberal Alliance og stumperne af Det Konservative Folkeparti aldrig haft. De tog, hvad de kunne få fingre i af ministerposter som 'kompensation' for at 'kravle ned fra træet' og holde liv i Lars Løkke Rasmussens Kabinet, da lejlighed gaves.

Og hvis du spørger mig, hvor længe Lars Løkke Rasmussen kan blive siddende i statsministeriet, så tror jeg godt, vi kan indstille os på, at han bliver siddende lige så længe som Helle Thorning Schmidt sad, før han bliver 'væltet' igen, med mindre der sker et mirakel .... ;o)

Ole Frank, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Rasmussen
Rune Rasmussen

DF = Diskriminerende Folkeparti. - Hvad mener I egentlig i DF? - Her bag lettere lukkede døre kan jeg afsløre, at vi faktisk ikke mener noget. Vi diskriminerer bare ud fra et altid uoplyst, fordomsfuldt og hetzende udgangspunkt, fordi ... ja, det føles bare så lækkert! Som et lille fix af en virkelig svag identitet. En lille antiintellektuel hapser til dagen og vejen. Fordi, hvorfor have standpunkter når man kan opfinde syndebukke, der kan aflede opmærksomheden fra netop manglen på substans og visioner? Ups, sagde jeg virkelig det højt? Høhøhahahu, udtaler et medlem af DF, inden endnu et stykke hjemmebag ryger ned i halsen.

Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Krarup-familien er altid god for tåkrummende synspunkter. Det er muligvis fordi de er født gamle og lever i fortiden? De udtrykker jo også bare hvad DF i virkeligheden mener, men ikke siger højt mere. For så kan DF jo få svært ved at bruge deres egne synspunkter til at sværte andre.

Jette M. Abildgaard, Ole Frank og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for David Henriksen
David Henriksen

Eva det er helt klart at de taler sådan om andre mennesker til daglig. Krarup lavede en "fejl" ved at sige det offenligt.

Jette M. Abildgaard, Ole Frank, Niels Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Hvad hjertet er fuld af, løber munden over med.

Jette M. Abildgaard, Ole Frank, Niels Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Grethe - Men det borgerlige sammenrend - også kaldet VLAK-regeringen - de råder jo ikke over 90 mandater. De sidder der kun fordi vi her i landet har en negativ parlamentariske - dvs. de har ikke Folketinget imod sig. Så det der med de 90 mandater skal ikke altid tages for pålydende, jvfr. den smalle Hartling-regerings 22 mandater.
Og selvom det skulle ske det forfærdelige, at Dansk Flæsk skulle få 90 mandater, så råder de ikke over 2/3 af medlemmerne dvs. at der kan være et blokerende mindretal, hvis det hele bliver for broget. Og her kan 40 pct. af MF'erne sende forslag til Folkeafstemning.

Hvad jeg synes man skal være (mere) opmærksom på, er dels den glidning mod højre, der er sket i dele af embedsværket i de senere år. De fleste dep.chefer og topembedsmænd er blevet udnævnt af Fogh- og Løkke-regeringer. Det samme gælder højesteretsdommerne. I løbet af få år udgør 3/4 dele af højesteretsdommerne af V-udnævnte dommere.
Hertil kommer så mediernes hyppige medløb. Jeg har det sådan, at når jeg læser om hvad der foregår på Slotsholmen og omegn, så tænker jeg på Preben Wilhjelms "spørgsmål journalisterne aldrig stiller".
Det er det medløb (og andet naturligvis), der har været med til at gøre Dansk Flæsk store.

Jette M. Abildgaard, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Niels Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Der er vi skam ikke uenige, Arne Lund.

Det tog tid og krævede slid, flid og forsagelse af vores afdøde olde- og tipoldforældre at opbygge den solidariske 'danske model'. Det tog ikke nær så lang tid at kondemnere og rive den bygning ned, som vores fattige olde- og tipoldeforældre rejste til værn i vor nød, da arvingerne efter pionererne i Det Kgl. Danske Socialdemokrati besluttede, at nu måtte det være det deres tur til at komme til fadet og føre sig frem som Elite i lilleputstaten Danmark efter dennes fusion med de gamle stormagter i Det Nye Europa efter afslutningen af 2. verdenskrig.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Lund, Niels Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Jeg synes det mest interessante ord i Søren Karup udtalelse er "lille" - har han måske en karriere på vej som en ny Biskop Absalon, der kan hugge med et svær og slå på trynen som en del af udstyret?

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

P.S, Are Lund,
Finanslovsforslagene, som både skal finansiere velfærdsordningerne, ministergagerne og folketingsmedlemmernes'erstatning for tabt arbejdsfortjeneste', kan ikke sendes til folkeafstemning.

Brugerbillede for Tom W. Petersen
Tom W. Petersen

Henrik Brøndum - det hedder EN svær!
Iøvrigt er det en grundlæggende fejl ved det danske demokrati, at tredelingen af magten (Montesquieus model) ikke er gennemført. Folketingsmedlemmer (den lovgivende magt) burde ikke kunne være medlemmer af regeringen (den udøvende magt), fordi deres bestilling er at holde øje med regeringen og de dermed uvægerligt vil komme i loyalitetskonflikter mellem dem, der har valgt dem til lovgivere og den magt, de skal kontrollere. Og som regel vælger de at rette ind efter regeringen; det er de næsten nødt til, hvis de fortsat vil være ministre.
Derved svigtes befolkningen, men ingen siger det højt.

Peter Andersen, Henrik Brøndum, Eva Schwanenflügel, Egon Stich og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nike Forsander Lorentsen
Nike Forsander Lorentsen

Tja, Krarup er vel en slags ekstremist på højrefløjen og hans udtalelse berør alle bøsser og lesbiske for det er jo hans egne holdninger og DF holdninger Krarup udtrykker. At så LGBT lægger sig flad...hm, de er jo optaget af vigtigere ting som Trans og Queer kulten som i dag er deres agenda.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Gad vide om foreningen LGBT's målgruppe (bøsser og lesbiske m.fl. 'afvigere' fra det vedtaget 'normale flertal' af såkaldte 'cis-kønnede') ikke er lige så forskellige som alle andre stemmeberettigede danske borgere, når det handler om, hvilket af de opstillingsberettigede politiske partier, de sætter deres krydser ved på stemmesedlen til kommune- og folketingsvalgene?

Tænk, jeg tror det, og ville i hvert fald meget have mig frabedt, at der fulgte en forpligtelse til at stemme på bestemte politiske partier og gå i en stor bue udenom andre, hvis jeg skulle finde på at melde mig ind i en forening af f.eks. 'ligesindede modstandere' af X-Factor og andre harmløse underholdningsprogrammer i den bedste sendetid på public-servicekanalen DR-TV/p1. - Kanalen du er tvunget til at betale licens til, hvis du ikke vil risikere at få en bøde for sortseeri, når du åbner din computer og går på internettet ...... ;-)

Brugerbillede for Arne Lund

Grethe P - For år tilbage - da mor var dreng, eller var det omvendt - da var der en forening, der hed Bøssernes Befrielsesfront. De sloges virkelig for deres sag, de var skarpe, velformulerede og frække, og de fik rokket ved en del.
Så sætte borgerligheden ind i 80'erne, og så endte det med, at de valgte Louise Frevert til næstforkvinde i "1948-foreningen, og det hele gik med tiden op i mokkafarvede sofapuder.
Nu fordeler LBTG sig vist over hele spektret, og sådan bør det vel også være.
Privat undres jeg over, at der er LBTG der kan få sig selv til at stemme på Dansk Flæsk, det er jo ikke et parti der vil dem det godt.
Nå, livet er fuld af overraskelser.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Arne P,
- Da 'mor her' var dreng i de glade tressere i forrige århundrede før studenter- og kvinderevolten i '68, eksisterede Dansk Folkeparti slet ikke endnu.

Først kom 'vi danskere' med lodder og og trisser ind i EF i 1973, og kort efter kom oliekrisen som følge af OPEC-landenes over night-forhøjelse af priserne på råolie. Og aldrig så snart var regeringen Anker Jørgensens krisepolitiske tiltag for at afværge de værste akutte følger af samme begyndt, før oprøret mod 'skattetrykket' i Danmark brød ud i lys lue i form af nul-skatte-advokaten Mogens Glistrups succes som stifter at det spritnye 'Fremskridtspartiet'. Tæt fulgt op af mediedarlingen Erhard Jacobsens sortie fra Socialdemokratiet til fordel for formandsposten i hans eget nystartede parti ''Centrumdemokraterne'.

Centrumdemokraterne gik efter et passende åremål i sig selv og døde i skønhed, da partiets gamle vælgere så småt begyndte at vende tilbage i folden hos hhv, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Retsdagsforbundet og hvor de ellers var kommet fra, mens Fremskridtpartiets forpjuskede rester anført af Mogens Glistrups suppleant på tinge, Pia Kjærsgaard under hans fravær p.g.a. afsoning af en fængselsstraf for skatte- og mandatsvig, samlede stumperne af 'Fremskridtspartiet' op og sammen med et par mindre farverige medlemmer af liste Z' folketinggsgruppe fik kørt 'landsbytosserne' ud på et sidespor og, dannet deres eget 'Dansk Folkeparti' på de rygende ruiner af 'Fremskridtspartiet' efter landsmødet i 1995.

Resten af historien om 'Fremskridtspartiets' transformation fra landsbytossepartiet for skattenægtere og islamofober til 'Dansk Folkeparti' og stuerene parlamentariske støtte- og forligspartnere for Venstre og De Konservative siden 'systemskiftet i 2001' turde være også yngre læsere af denne 'den mindst ringe avis' bekendt, og skal derfor ikke rippes op i af overtegnede jubelolding for nærværende.

Søren Lystlund, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

R ikke SL
Søren Krarup "kom til at kalde Frankrigs kommende præsident for en lille bøssedreng".

Det er dog utroligt, hvor "uheldig" Søren Krarup var i Debatten. Ville han have sagt det samme i kirken? Skulle det mon være muligt, at han har udiagnostiseret tourette, eller tilhører han bare gadens parlament.

Brugerbillede for Martin Rytzel
Martin Rytzel

Søren Krarup har, mildest talt, aldrig været blandt de skarpe redskaber i skuffen. Han er mere som den træske sønnikke lavede i sløjd i 5.klasse - praktisk taget ubrugelig men umulig at slippe af med, uden at såre barnet.
Udover underholdningsværdien, der selvfølgelig er svær at benægte, hvad kan dog være DRs begrundelse for at invitere denne skinhellige demagog med i et program som debatten - der dog forsøger at illuderer seriøs TV ?

Brugerbillede for Søren Lystlund
Søren Lystlund

Martyn Rytzel
R ikke SL
Søren Krarups datter sidder nu i DR's bestyrelse. DF har altid "underholdt" i DR.
DR har faktisk skabt DF, ved uafbrudt at invitere Pia Kjærsgaard og andre DFere i TV, hver eneste gang hun/de var personligt forarget over noget.

Fornyligt var der en reklame fra DF på alle togstationer vedrørende sundhedpersonale. Det interessante er, at de reklamerer for mindre besparelser i sundhedssektoren, men stemmer næsten altid for besparelser i diverese sektorer.
De stemmer for besparelser og efterfølgende, hvis besparelserne bliver kritiseret, råber de og himler op om, hvor forkerte disse besparelser er, vel vidende at de selv stemte for. Mange mennesker har en usigelig kort hukommelse.

Enkelte gange trækker de deres støtte til besparelser tilbage og siger så , at de er blevet forkert vejledt.

Så er det, at man kan spørge, er befokningen fortjent med politikere, der ikke kan "gennemskue" lovforslag, som de selv er med til at stemme igennem, eller ret og slet drejer på en tallerken? DF er et vindbøjdelparti.

Clement er med sine invitationer, herre over hvad, der bliver fremført i tv og hvilke partier får taletid. Således er TV en betydningsfuld aktør i vores demokrati og i vores valg af politikere.

Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

@R Lystlund: 12. maj 2017 - 12.00
-helt korrekt bortset fra en enkelt detalje.

Clement Kjersgaard er ikke, som anført af dig, selv herre over, hvilke kendisser fra presselogen på Christiansborg og andre vandingshuller for de politikere og gentlemen of the press m/k, der går igen som som Tordenskjolds soldater i de programmer på DR-TV, hvor han udfolder sit ikke ringe talent som studievært og sprogrøgter.

Så hvis nogen enkelt person skal klandres for udvælgelsen af de 'debattører' udefra, der oftest optræder som 'indbudte gæster' i 'Deadline' og 'Vi ses hos Clement', må det være redaktøren (programchefen) i den afdeling af mediemastodonten, hvor de programmer, hvor Clement Kjersgaard optræder på slap line som studievært, planlægges og produceres.

Søren Lystlund og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tom W. Petersen
Tom W. Petersen

Henrik Brøndum
Jeg var godt klar over, at det bare var en slåfejl og hvad du mente. Men somme tider falder jeg for min hang til pjank!