Læsetid 5 min.

Ved du, hvad en novella er?

Tolstoj, Kafka og Joyce gjorde det, skrev novellaer. Novellaen er en bastardgenre, romanens uægte lillebror. Formen har eksisteret i århundreder, uden at vi måske vidste, at det var novellaer. I anledning af en række nye novellaer på dansk dykker vi ned i en overset genre
Amerikanske Tao Lin er med sine formeksperimenterende bøger en af de forfattere. der udforsker det lidt kortere novella-format, der ligger et sted mellem en roman og en novelle.

Amerikanske Tao Lin er med sine formeksperimenterende bøger en af de forfattere. der udforsker det lidt kortere novella-format, der ligger et sted mellem en roman og en novelle.

Tine Sletting

20. maj 2017

»I believe the novella is the perfect form of prose fiction. It is the beautiful daughter of a rambling, bloated, ill-shaven giant (but a giant who’s a genius on his best days).«

Sådan skriver den engelske forfatter Ian McEwan i et essay fra 2012 om novellaen. Den store kæmpe, han hentyder til, er naturligvis romanen. Novellaen betegner nemlig et litterært prosaværk, som er kortere end en roman, men længere end en novelle.

McEwan beskriver i sit essay, hvordan novellaen på grund af sin økonomiske form presser prosaforfatteren til at præcisere og klargøre sine sætninger og til at holde et enkelt, samlet fokus.

Simon Darø Kristensen, som er redaktør på forlaget Korridor, er ligesom McEwan meget begejstret for novellaen som litterær form. Forlaget Korridor, som er kendt for at udgive eksperimenterende litteratur, har nu påbegyndt en hel bogserie af novellaer.

Novellaen som litterær form er blevet overset i Danmark og generelt i Skandinavien, mener Simon Darø Kristensen:

»Novellaen har været kendt som en bastardgenre, som romanens uægte lillebror. Hvis jeg siger til folk, at vi udgiver en novella, så er deres første spørgsmål som regel ’hvad er det?’. Deres næste spørgsmål er, ’jamen er det så en novelle?’.

Men egentlig er det ikke et eksotisk format. Det har eksisteret i århundreder. Og der findes mange vigtige forfattere, der har skrevet novellaer. Tolstoj, Kafka, Joyce osv. – de har alle novellaer i deres litterære produktion.«

Læs også

Han forklarer, at novellaen er et særligt godt format, når det kommer til læseoplevelsen. De korteste novellaer tager f.eks. kun halvanden eller to timer at læse, og derfor kan man, i modsætningen til romanen, læse dem i ét stræk.

»Det giver et fantastisk nærvær i læsningen. I modsætning til romanen behøver man ikke at lægge den fra sig – man læser den i ét go. Hvis romanen er litteraturens svar på en tv-serie over 20 afsnit, så svarer novellaen til en spillefilm.«

Simon Darø Kristensen forklarer, at han håber på at inkludere mange debutanter i serien.

»Forlagene har haft svært ved at omfavne denne genre. Hvis man afleverer sin bog på 70 sider på et forlagskontor, så beder redaktøren en om at skrive 70 mere. Romanen er sædvanligvis det, der sigtes mod, men det er jo et heftigt arbejde at lægge ud med som debutant. Det giver god mening som prosaforfatter at starte med novellaen. Men jeg tror også, formen kan fungere som en slags eksperimentarium for mere etablerede forfattere. Et sted, hvor man prøver nogle andre greb af og stiller sig mere frit end over for den traditionelle roman.«

Fire danske og fire internationale bud på novellaer:

Giovanni Boccaccio: Dekameron (1349-51)

Novellaen som form stammer oprindeligt fra Italien. Men ind til Boccaccios samling af novellaer, Dekameron, udkom, var novellaerne i den italienske middelalder formidler af en mere lokal tone: de beskrev, hvad der skete i landsbyerne, og var ofte af politisk og humoristisk karakter.

Med Dekameron psykologiserede Boccaccio genren, ligesom han gav den en strammere, mere litterær form. Værkets rammefortælling er ti unge mennesker i Firenze, som fortæller hinanden ti historier i ti dage i træk: altså 100 novellaer, som har haft stor indflydelse på litteraturhistorien siden.

Heinrich von Kleist: Marquise von O... (1808)

Som mange af Kleists novellaer har Marquise von O... et ekstremt kompliceret plot, som forløser sig elegant til sidst. Novellaen starter med den vildeste teaser, nemlig at markisen lader en annonce trykke i avisen, hvori hun efterlyser faren til det barn, hun er gravid med.

Men – spørger læseren sig selv – hvordan kan det være, hun ikke ved, hvem han er? Så går plottet ellers over stok og sten. En anden ting, der gør novellaen værd at fremhæve er, at den rummer en af litteraturhistoriens mest omtalte tankestreger. Der hvor tankestregen befinder sig i teksten, er nemlig der hvor undfangelsen finder sted. Men hvordan skete det!? Kleist var fuld af litterære virkemidler.

Steen Steensen Blicher: Brudstykker af en landsbydegns dagbog (1829)

Blichers klassiske novella, som de fleste danskere nok har læst i løbet af deres skoletid, udmærker sig ved dens – for sin tid – usædvanlige fortælleposition, den, der populært hedder den utroværdige fortæller. Kammertjeneren Morten Vinge forelsker sig lidenskabeligt i herregårdsfrøkenen Sophie, en karakter, som er baseret på den historiske person Marie Grubbe.

Gennem dagbogsnotater fra 1708 til 1753 hører vi om mere eller mindre troværdige beretninger fra Mortens liv. For at give den opfundne dagbog mere autenticitet tilføjede Blicher i starten: ’Fundet, gennemset og udgivet af S.S. Blicher’.

H.C. Andersen: Iisjomfruen (1862)

Dette eventyr af H.C. Andersen rummer både rejsebeskrivelser og naturskildringer og er i øvrigt alt for langt til at være et eventyr. Måske er det på grund af denne genreforvirring, at det ikke er specielt kendt. Iisjomfruen minder tematisk meget om det langt mere kendte eventyr Snedronningen, idet begge tekster beskriver to elskendes kamp mod en kølig, femme fatale-agtig mytefigur.

Men hvor Snedronningen er bygget op som et klassisk eventyr, hvor kampen for kærligheden lykkes for to ret stereotype hovedpersoner, er Iisjomfruens hovedpersoner, Rudy og Babette, kompleksfyldte og seksuelt uforløste væsener, for hvem en lykkelig slutning er langt sværere at nå til.

Henrik Pontoppidan: Mimoser (1886)

Pontoppidan udgav fra 1885 og frem en række værker , som han kaldte Smaa romaner. Herunder indgik Mimoser, som var Pontoppidans vigtigste bidrag til 1880’ernes sædelighedsfejde. Den beskriver to apotekerdøtre, som begge forlader deres utro mænd.

Som det ofte er med god litteratur, mente både tilhængere og modstandere af en (for 1880’erne) liberal seksualpraksis, at bogen kunne bruges til at understøtte deres holdning. Bl.a. læste Edvard Brandes bogen sådan, at den opfordrede kvinderne til at holde op med at være så sarte.

Franz Kafka: Forvandlingen (1915)

Kafkas måske kendteste værk er et oplagt eksempel på en litterær klassiker, der tilhører novella-genren. Den uhyggelige fortælling om forretningsmanden Gregor Samsa, der en dag vågner op og er blevet forvandlet til en bille, har hverken romanens udvidede plot eller novellens stramme form.

Det forunderlige ved Forvandlingen er dens evne til at være ekstremt symboltung – metamorfosen betegner Samsas skam og ydmygelse – og samtidig at beskrive denne forvandling så realistisk, at den ikke kan ses allegorisk. Forvandlingen er på samme tid et billede på virkeligheden og virkelighed. Megaubehageligt.

Arthur Schnitzler: Drømmenovelle (1926)

Den østrigske forfatter Arthur Schnitzler er ikke specielt kendt herhjemme, men det er Drømmenovelle imidlertid. Måske særlig kendt i genfortolket og filmatiseret version, nemlig den sidste film Stanley Kubricks lavede, Eyes Wide Shut fra 1999.

I Schnitzlers novella finder hovedpersonen Fridolin ud af, at hans kone, Albertine, har begæret en anden mand, og med denne nye viden vejende på sine skuldre vandrer han Wiens gader tynde og gør sig store tanker om ægteskab, kærlighed, begær og drømme.

Karen Blixen: Babettes gæstebud (1950)

Mange af Karen Blixens tekster kan placeres i novella-genren. Teksterne i Syv fantastiske fortællinger og Vintereventyr er for lange til at være noveller, men romaner er de bestemt heller ikke. Blixens måske mest kendte novella, Babettes gæstebud, udkom oprindeligt på engelsk i 1950 og siden på dansk i 1952 i forfatterens egen oversættelse.

I Blixens skæbnesfortælling tryllebinder den franske kokkepige Babette en landsby af kyske, nordnorske bønder med sine madlavningskundskaber.

Novellaerne er udvalgt i samarbejde med Lilian Munk Rösing, lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet, og Erik Skyum-Nielsen, lektor i dansk ved Københavns Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu