Læsetid: 14 min.

Som 19-årig var hun byens førende heroinpusher

En ung kvinde og en privilegeret læge levede vidt forskellige liv i West Virginia, USA. Til fælles havde de en dyb afhængighed af såkaldte opioider, receptpligtig smertestillende medicin. Titusindvis af amerikanere er afhængige, og eksperter taler om en regulær epidemi
Breanne McUlty med sit barn. Løsladt fra fængslet prøver hun på at hjælpe andre ud af deres misbrug. Men der er ikke megen efterspørgsel efter hendes råd i Petersburg, West Virgina.

Breanne McUlty med sit barn. Løsladt fra fængslet prøver hun på at hjælpe andre ud af deres misbrug. Men der er ikke megen efterspørgsel efter hendes råd i Petersburg, West Virgina.

Chris McGreal

22. juni 2017

Breanne McUlty havde hørt om dr. Rajan Masih, længe før hun mødte ham. Breanne McUlty var stadig teenager, afhængig af whisky og methamfetamin og heroinpusher in spe, da hun første gang stødte på lægens navn.

Dr. Rajan Masih var en succesrig, velanset leder af en akutmodtagelse og dertil familiemenneske. Men Breanne McUlty vidste fra sine venner – hvis foretrukne rusmiddel var en særlig type smertestillende piller, de såkaldte opioider, der er en lovlig form for heroin – at Rajan Masih også var den læge, man gik til for at få udskrevet opioider i Grant County, West Virginia.

»Han var kendt som den førende pusher her i området,« siger Breanne McUlty. »Måske blev han grådig. Alle begår fejl, ligesom jeg gjorde. I dag er han et anstændigt menneske og forsøger at gøre det godt igen.«

Rajan Masih var ikke bare pusher. Lægen var selv afhængig af de opioider, han udskrev til andre.

Flere år senere mødte Breanne McUlty og Rajan Masih hinanden, da de kort efter hinanden blev løsladt efter at have afsonet flere års fængsel. Under prøveløsladelsen havde de meldepligt til samme opsynsbetjent, som skulle føre tilsyn med dem. Og de havde også begge en overbevisning om, at fængselsdommen havde reddet dem fra en for tidlig død.

»Ellers ville jeg ikke være stoppet,« siger Rajan Masih. »Mit misbrug var en lang nedadgående spiral.«

Breanne McUlty var 25 år gammel, da hun for to år siden vendte tilbage til sin hjemby Petersburg, hovedbyen i Grant County. Masih var 51, da blev løsladt fra fænglset et par måneder forinden, uden lægeautorisation og uden at vide ret meget om, hvordan hans fremtid skulle forme sig i den lille landsby med omtrent 2.500 indbyggere.

Flere dør af en overdosis i West Virgina end noget andet sted i USA, dødeligheden er her dobbelt så høj som det nationale gennemsnit i USA. Og opioider slår flere ihjel i West Virginia end våben og biluheld tilsammen.

Misbrugene tæller både forhenværende kulminearbejdere og studerende. Læger i staten ser dog en tendens til, at unge går direkte til heroin, mens ældre foretrækker opioider på recept.

Både Breanna McUlty og Rajan Masih ønskede efter endt afsoning at bekæmpe det misbrugsproblem, de selv havde lidt under.

»Jeg kom hjem fra fængslet og tænkte, at jeg ville gøre en forskel,« siger Breanna McUlty. »Jeg var  ikke længere den samme, og andre ville kunne indse, at også de kunne forandre sig, når de så mig. Men det var som et slag i ansigtet, da alle reagerede med et ’fuck dig, du tror, du er bedre end os nu’. Jeg tror, at de har accepteret deres skæbne. Ingen ønsker hjælp. Dem, jeg virkelig gerne vil nå, vender mig ryggen.«

’Ville have mit liv tilbage’

Rajan Masih er født i Chicago og gift med en forhenværende politibetjent. Han arbejdede på en akutmodtagelse, da han for ti år siden kom alvorligt til skade med ryggen i et racerløb. Han selvmedicinerede sig med en smertestillende pille kaldet hydrocodone.

»Det var ufatteligt. Ikke nok med at smerterne forsvandt, jeg fik det fantastisk og tænkte: Jeg elsker mit job. Jeg elsker at snakke med folk. Jeg bliver ikke irriteret over patienterne hele tiden,« fortæller han.

Rajan Masih begyndte at udskrive falske recepter i sin mors, sin kones og sine børns navne.

»Efter et par måneder røg jeg derhen, hvor jeg trak mig tilbage fra alt, hvis jeg ikke fik pillerne hver fjerde til sjette time. Jeg blev energiforladt. Alt gjorde ondt, jeg kunne ikke tænke en sammenhængende tanke. Kun pillerne kunne hjælpe.«

Rajan Masih kendte til risiciene ved at tage pillerne og tjekkede jævnligt sin lever for skader. Men han blev ved med at tage pillerne og blev stadig mere følelsesmæssigt afkoblet.

»Jeg ville have mit liv tilbage. Jeg så andre lege med deres børn og slappe af på verandaen. Det eneste, jeg tænkte på, var de næste piller,« siger han.

Ekstremt vanedannende

På det tidspunkt var Rajan Masih også blevet pusher. Han udskrev opioider på recept i den stat, hvor efterspørgselen på opioider er størst. I dele af West Virgina drev læger deciderede ’pillemøller’, hvorfra de udskrev opioider for millioner af dollar.

På blot fem år, fra 2007-12, solgte medicinalvirksomheder 780 millioner smertestillende piller i en stat med blot 1,8 millioner indbyggere ifølge en undersøgelse foretaget af Charleston Gazette-Mail.

Det fysisk anstrengende arbejde i kulminerne var med til at drive efterspørgslen. Minearbejderne har i årtier brugt en cocktail af såkaldt moonshine (hjemmedestileret brændevin, red.), hash og receptpligtige piller for at kunne klare presset.

Da hydrocodone og oxycodone væltede ind på markedet i 1990’erne, skabte det et forbrug af hidtil uset omfang. Få var klar over, hvor vanedannende pillerne var.

Men medicinen kunne snart findes i stort set alle husholdninger, og unge fik færten af et hurtigt kick. Efterhånden blev pillerne en konkurrent til methamfetamin, som ellers længe havde været det foretrukne rusmiddel til at kompensere for den hårde livsførelse i marginaliserede samfund.

»Stoffer som oxycodone og hydrocodone kan bruges til at dulme alle livets smerter,« siger Rajah Masih. »Smerten ved at være alenemor. Ved at være arbejdsløs. Ved at blive mobbet. Ved at være homoseksuel. Det handler mere om social angst end om fysisk smerte. West Virginia er marginaliseret på alle måder, og stofferne er en udvej.«

Men den udvej er forbundet med særdeles høj dødelighed.

Alt faldt fra hinanden

Omtrent samtidig med at Rajah Masih blev afhængig af opioider, begyndte Breanna McUlty at pushe. Hendes far tog kokain og methamfetamin og alkohol, husker hun. Siden begyndte han på opioider.

»Uden dem kunne han ikke komme ud af sengen,« siger hun.

En dag gik han i koma og blev han indlagt på hospitalet, og Breanna McUltys mor rejste væk med hendes lillesøster. Hun var alene i et hus uden mad. Til gengæld frekventerede stofbrugere og pushere flittigt huset.

Stoffer var så stor en del af hverdagen, at det ikke virkede mærkeligt at bede en 15-årig om at sælge lidt morfin. Inden længe drak Breanna McUIty også tæt.

Hun blev ikke anholdt for at sælge narkotika, men blev dømt for at stjæle et par sko. Hun blev også smidt ud af skolen for at lave ballade. Som 16-årig var hun hjemløs og blev gravid.

»Min far fandt mig på gaden og sagde: ’Du skal møde i retten’. Nogen havde anmeldt mig til myndighederne.«

Retten pålagde Breanna McUlty at flytte ind på et herberg for teenagemødre, men hun stak af til Maryland, hvor hun fødte sin datter. Så tog hun tilbage til Petersburg og genoptog sin livsstil.

»Jeg havde ingen idé om, hvordan man kunne gøre tingene anderledes,« siger hun.

I en periode fandt Breanna McUlty sammen med datterens far igen. Men han var storforbruger af stoffer, og de skændtes meget. Hun flyttede ind hos bedsteforældrene og begyndte at bruge og sælge methamfetamin.

»Man får virkelig megen energi af det, men efter et stykke tid begynder man at blive psykisk syg. Man bliver meget tynd, og tænderne begynder at falde ud. Din hjerne bliver helt sær. Det er forfærdeligt, men umuligt at holde op med,« siger hun.

West Virgina har en langt højere dødelighed fra stoffer end det amerikanske gennemsnit. På blot fem år solgte medicinalvirksomheder 780 millioner smertestillende piller i en stat med blot 1,8 millioner indbyggere ifølge en undersøgelse foretaget af Charleston Gazette-Mail.

Antonio Zambardino

Udskrev piller

For Rajah Masih kom redningen, da en kollega meldte ham til USA’s narkotikapoliti, Drug Enforcement Administration (DEA). Bevæbnede DEA-agenter anholdt ham i akutmodtagelsen.

»De udspurgte mig om en person, som var død af en overdosis. Jeg havde udskrevet piller til ham,« siger Masih.

Tre af de 16 personer, som døde af en opioidoverdosis i området i de to år op til Rajah Masihs anholdelse, var hans patienter.

Rajah Masih blev anklaget for 136 forhold, men tilstod og indgik en aftale med myndighederne, så han alene blev dømt for at have udskrevet opioider til en patient, han vidste tog dem med kanyle. Rajah Masih blev idømt fire års fængsel og blev frakendt sin autorisation.

»Jeg tager 100 procent ansvar for, hvad der skete med mig,« siger han.

Mange i Petersburg taler rosende om Rajah Masih, og hundredvis af borgere skrev under på en anmodning om at få ham løsladt. Andre er mere skeptiske, heriblandt den lokale sherif, der mener, Rajah Masih var skyldig i langt mere, end han blev dømt for. Men sheriffen anerkender, at Rajah Masih siden da har ændret kurs.

Rajah Masih siger, at han udskrev pillerne »uansvarligt«, men ikke intentionelt.

»Jeg var selv på pillerne og var åbenlyst ikke i en rationel tilstand.«

Han føler sig ikke ansvarlig for dødsfaldene.

»Jeg er klar over, at mange blev afhængige af stoffer på grund af mig. Jeg tror på, at folk har taget overdosis af piller, jeg har udskrevet. Men det var mennesker, som allerede var på stoffer, udskrevet af andre læger. Jeg fortsatte groft sagt bare det, deres tidligere læger havde gjort.«

Fordærvede sjæle

Da Rajah Masih kom i fængsel i 2010, var myndighederne langt om længe begyndt at sætte ind mod epidemien og slå ned på ’pillemøllerne’. Priserne røg i vejret, og i stedet opstod et sort marked med billig heroin.

Breanna McUlty slog pjalterne sammen med mexicanske pushere i Columbus, Ohio, fem timers kørsel mod vest.

Heroinmisbrugerne Ozzy (t.v.) og John forbereder deres morgendosis i en parkeringsgarage i Chicago.
Læs også

»Det var meget nemt. Jeg havde ’æsler’ med til Ohio. De stoppede heroinen ind i kondomer og op i sig selv. Vi brugte nogle af stofbrugerne til arbejdet, de var villige til at gøre hvad som helst,« siger hun.

»Man kan lave så mange penge i West Virginia, at det er rimelig svært at slippe, når først man har fået smag for det.«

Breanna McUlty vurderer, at hun var en af de førende heroinpushere i Petersburg, da hun var 19. På det tidspunkt havde hun ikke megen kontakt til sin datter. De mexicanske pushere i Ohio var at regne for hendes familie. Hun tog selv methamfetamin.

»Jeg var ved at gå fra forstanden.Folk omkring mig gik i opløsning, og jeg vidste, at det samme ville ske for mig. Selv den sødeste, mest lykkelige person vil få en sort sjæl. Begynde at stjæle og gøre andre fortræd.«

En dag stoppede politiet hende på vej fra Ohio i en bil fuld af heroin og piller.

»Alle røg med i faldet, og alle sagde: ’Det er ikke mit’,« siger hun.

Et par måneder senere fandt Breanna McUlty ud af, at en af de andre kvinder i bilen samarbejdede med politiet. Hun sende hende et brev med trusler om mord og brandstiftelse.

»Jeg tror nok, jeg ville have gjort noget alvorligt, hvis jeg havde haft chancen. Men jeg havde nok ikke brændt deres hus ned,« siger hun.

Breanna McUlty fik også en fængselsdom på fire år.

»Det blev min udvej. Jeg blev voksen i fængslet.«

Hun begyndte at prioritere kontakten til sin datter over alt andet.

»Jeg sendte hende digte og tegninger.«

Men McUlty fik ikke lov at se hende. Bedstemoren, som tog sig af datteren, lukkede ned for kontakten.

Fakta: Opioider

  • Opioider er fællesbetegnelsen for en gruppe af smertestillende lægemidler som f.eks. morfin, kodein og metadon.
  • Det købes ulovligt under navnet heroin.
  • I USA taler man nu om en opioidepidemi, der har sine rødder i en eksplosiv vækst af de receptpligtige, smertestillende piller.
  • Mellem 1991 og 2011 steg antallet af opioider på recept fra amerikanske apoteker fra 76 mio. til 219 mio.
  • I 2002 tog en ud af seks brugere en pille kraftigere end morfin. I 2012 var det en ud af tre.
  • Stater har slået ned på receptpligtig opioidmisbrug, skabt lægemiddelovervågningsprogrammer og arresteret læger, der dealer. Men efter det er blevet sværere at få smertestillende midler, har mange misbrugere i stedet slået sig på heroin, som er billigere, og der er mere af.
  • I 2015 steg antallet af dødsfald relateret til de smertestillende piller med 15 pct. og heroindødsfald med 23 pct. Det svarer til henholdsvis 20.101 og 12.990 dødsfald. Til sammenligning dør 38.300 amerikanere i trafikken.

Kilde: The Economist

Undervist af sælger

Det var i fængslet, at Rajah Masih indså, hvor omfattende epidemien var. Den forhenværende læge blev oplært af andre indsatte i kunsten at ’lægeshoppe’ med falsk ID og let ændrede navne for at få nye recepter og undgå registrering.

Men det var pusherne, som var mest organiserede. De fyldte busser op med ældre mennesker og sendte dem til lægen for at få opioidrecepter og betalte dem et par hundrede dollar for halvdelen af pillerne. De transporterede købere ind fra andre stater i busser.

»Lægeverdenen har ingen anelse om, hvor organiseret det her er, det kan man ikke se fra sit kontor,« siger Rajah Masih.

»Der er ingen grænser for, hvordan man kan snyde og lokke recepter ud af læger.«

Rajah Masih siger, at medicinalvirksomhederne også snyder. De har markedsført opioider, designet til at lindre kræftssyges smerter, som behandling af langt mindre alvorlige lidelser. Alt sammen med myndighedernes velsignelse.

I dag finder Rajah Masih det ubegribeligt, at han har fået det meste af sin uddannelse i smertebehandling af en sælger fra medicinalindustrien.

Rajah Masih har fået efteruddannelse i diagnosticering af hovedpine, hudkræft og terminalbehandling, men siger, at han fik sin viden om opioider fra en repræsentant for firmaet Purdue Pharma, der fremstiller de stærke OxyContin-piller, der er centrale i epidemien.

Sælgeren, der ikke havde nogen lægefaglig uddannelse, kom forbi Rajah Masih med pizza en gang om ugen for at forsikre ham om, at rygterne om afhængighed var overdrevne, og for at overtale ham til at udskrive flere piller.

»Jeg fik hovedparten af min viden om opioider fra medicinalindustriens glittede brochurer. Det var en meget aggressiv kampagne,« siger han.

Statslige efterforskere fandt senere ud af, at en af Purdues taktikker var, at få sælgerne til at true med at støtte anklager mod læger, som afviste patienters ønske om at få udskrevet OxyContin.

»Det opleves som et massivt forræderi,« siger Rajah Masih. »De her virksomheder har misrepræsenteret forskningen og pyntet på virkeligheden. Det er en tragedie. Disse mennesker har tjent styrtende på at få lægerne til at udskrive medicinen.«

DEA’s efterforskning af Rajah Masih førte til anklager mod et lokalt apotek, Judy’s Drug Store, der havde udstedt falske recepter. Apoteket betalte to millioner dollar i bøde i 2014. Sagen førte til yderligere efterforskning af medicindistributøren McKesson for ikke at have opfyldt sin pligt til at registrere, hvor meget receptmedicin de enkelte apoteker fik udleveret. McKesson betalte 150 millioner dollar i bøde tidligere på året.

Efter løsladelsen er Rajah Masih fast besluttet på at bruge sin nye viden.

»Fængslet har forandret mig. Jeg føler stor taknemmelighed. Jeg har et formål nu, jeg ønsker at give noget tilbage. Jeg har forårsaget stor skade,« siger han.

Begynde forfra

I dag holder Rajah Masih foredrag om, hvordan opioidepidemien kan bekæmpes. Han har skrevet to lærebøger om sine erfaringer med, hvordan pushere og stofbrugere får fat i stofferne, og hvordan de florerer i fængslerne.

Det var ikke nemt at finde arbejde som tidligere straffet, men sidste år fik han job som leder af en afvænningsklinik i Petersburg.

»Der sker nu det, at de her ældre folk, som begyndte med narkotiske smertestillende piller nu er gået over til heroin, fordi det ingenting koster. Så er der de unge, som går direkte på heroin. De er begyndt at ryge det. Meget hurtigt bliver det til kanyler,« siger han.

Hvad der gør Masih mest bekymret, er, at på trods af alle de politiske udmeldinger om at bekæmpe opioidepidemien, så kan han ikke få øje på nogle reelle forandringer i lægeverdenen.

»Intet har forandret sig. Alles radar er indstillet på problemet, men i sidste ende kan vi konstatere, at antallet af recepter er steget fra 2015 til 2016.«

McUlty har også fået en bedre forståelse af epidemien nu, hvor hun ikke står midt i den.

»Mange af dem, jeg har talt med, er begyndt på stoffer på grund af deres situation. Det er et resultat af nogle ting i deres miljø eller noget ubehageligt, der er sket med dem, og de prøver bare at komme ud af depressionen. Nogle gange er de på jagt efter underholdning. Det er det, det går ud på at være amerikaner. Jeg tror, at folk bare lever for at feste og ikke tænker på de ting, der virkelig betyder noget,« siger hun.

»Jeg kender mange, som virkelig begyndte at blive afhængige af smertestillende piller, fordi i mange af de job, man kan få i West Virginia, kommer man ofte til skade. Det er hårdt arbejde. Lægerne udskriver bare medicin som slik. Det blev bare værre og værre. Og deres børn begyndte også.«

McUlty har bygget sit liv forfra. Hendes datter bor nu sammen med hende igen. Sidste år fik hun et barn mere, en søn, sammen med sin forlovede, som også er stofbruger på afvænning. Hun har haft vanskeligt ved at finde arbejde på grund af dommen, men har fundet et job på en kyllingefabrik, hvor hun renser kyllingerne til 9,50 dollar i timen.

Hun er halvvejs gennem et fotokursus og arbejder på en film om sine erfaringer. Hun er også frivillig i en flygtningemodtagelse. Hendes far forsøger også at komme væk fra stofferne. Han har fået ordentlig medicinering i stedet. Tragedien stoppede dog ikke, da McUlty kom ud af fængslet. Siden har hun måttet se sin bror Bryan dø af en hjertesygdom, som han fik af at bruge beskidte kanyler.

McUlty arbejder for at fortælle om stoffer til enhver, der gider lytte, men hun siger, at det er der ikke mange, der gider.

»Det virker, som om der er meget mere håbløshed, end én person kan ændre. Jeg prøver,« siger hun.

Hun er ikke optimistisk på Petersburgs vegne.

»Du kan ikke stole på nogen i den her by. Den er et vrag. Hvis du vil være clean, skal du holde dig for dig selv,« siger hun. »Jeg ved ikke, hvad man kan gøre ved det her. Jeg tror ikke på, at man kan stoppe det med loven, for folk finder altid en vej. Selv i det lokale fængsel var folk skæve. De smugler det ind. Piller. Hash.«

McUlty har planer om at rejse efter sommeren og flytte til Atlanta, hvor hendes forlovede har fået arbejde for et rengøringsfirma.

»Da jeg var teenager, var man ingen, med mindre man havde stoffer på lommen. Jeg vil ikke have, at mine børn skal vokse op i den situation. Jeg ved, at der er stoffer alle steder, men her tager alle stoffer. Jeg vil væk fra det,« siger hun.

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mette Poulsen
  • Eva Schwanenflügel
Mette Poulsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rune Rasmussen

Hun er da helt usædvanligt smuk. Det er det, der sker, når man for alvor kommer ud af et misbrug: man begynder at lyse indefra. Jeg ønsker hende alt godt.

Søren Jacobsen

Jo, det private erhvervsliv er til for dig. 100%. Helt uden grænser. helt uden hæmninger. Glæd dig til det "moderne" Løkke land.