Læsetid 4 min.

Adam, Jesus og Hitler: Folkets afslutning udløser tysk litteraturskandale

En afdød historikers højreradikale essays om opløsningen af det tyske folk er af prominente kritikere blevet anbefalet som en af månedens mest læseværdige bøger. Den efterfølgende skandale har udløst den perfekte bølge for bogen og Tysklands yderste højrefløj
20. juni 2017

»Politikkens ultima ratio er krigen: individets beredskab til at give sig hen til en højere sags tjeneste, for fællesskabet, til offerdøden.«

Sådan skrev den tyske historiker Rolf Peter Sieferle kort før sit selvmord i efteråret 2016. Andre steder i sine efterladte skrifter udpensler han gerne sine pointer med både højreradikalt og antisemitisk tankegods, og han opfordrer indtrængende de »indfødte tyskere« til at »sætte sig til nødværge mod det multikulturelle program«, som mainstreampolitik og medier i Tyskland står for.

At disse tanker florerer på højrefløjen – også blandt lærde historikere – ryster næppe nogen i den tyske offentlighed. At Sieferles posthumt udgivne essaysamling Finis Germania (Afslutning Tyskland, red.) er havnet på top 10 over juni måneds anbefalinger fra de fremmeste tyske litteraturkritikere, har derimod udviklet sig til en opsigtsvækkende skandale i det historiebevidste Tyskland.

Bag den prominente liste fra Norddeutscher Rundfunk (NDR) og Süddeutsche Zeitung (SZ) sidder 25 eksperter i en jury, hvor alle foretager anonyme afstemninger om nyudgivelser. De har 20 point pr. næse.

Den uskrevne regel lyder, at jurymedlemmerne bør fordele deres 20 point på mindst tre-fire forskellige bøger. Men denne gang valgte Der Spiegels kulturredaktør, Johannes Saltzwedel, at sætte alle sine 20 point på Finis Germania, hvilket han hurtigt indrømmede, da det kontroversielle valg tog turen gennem den tyske presse.

»Med anbefalingen af bogen valgte jeg bevidst at skabe debat om en meget provokerende bog fra fortolkningen af historien og samtiden,« meddelte Johannes Saltzwedel.

Valget fik den fremragende litteraturkender Jens Bisky til i protest at træde ud af juryen. Det samme gjorde efterfølgende også Saltzwedel efter pres fra NDR.

Han forsvarede samtidig Sieferles »forbitrede bog« som et værk, der er skrevet »så tæt og rasende, at man får lyst til at diskutere hver eneste sætning med forfatteren«.

Her handler det ikke bare om Angela Merkels bevidste »overmanding af den etnisk-tyske befolkning«, om at »antifascisme er antigermanisme«, og at de borgerlige partier og medier i Tyskland er »systemer uden værdier, mål og programmer«.

Myten Auschwitz

Kulturpessimisten Sieferle, der i sin ungdom befandt sig på den yderste venstrefløj, skriver også: »Nazismen, eller rettere Auschwitz, er blevet til den gennemrationaliserede verdens sidste myte (...) Jøderne, hvis Gud har sikret dem evigheden, bygger i dag mindesmærker for deres myrdede folkefæller i hele verden, hvor ofrene ikke bare tilskrives en moralsk overlegen kraft – gerningsmændene og deres symboler tilskrives samtidig den evige usædeligheds kraft.«

Samstemmende beskriver Sieferle Holocaust som en arvesynd, der ikke kan tilgives gennem nåde: »Adam Hitler kan ikke ophæves af nogen Jesus,« lyder det med historikerens kryptiske og provokerende ord. Den gammeltestamentlige Adam, arvesyndens ophavsmand i Edens have, smelter her sammen med Hitler og Holocaust, som jøderne angiveligt har gjort til menneskehedens moderne arvesynd, som ikke kan sones af nogen frelser.

Ved at vende offerfortællingen om og gøre den til et jødisk og tysk anliggende, gentager Seiferle ifølge SZ’s litteraturkritiker Gustav Seibt således »den urgamle antisemitiske fortælling om den jødiske hævn, hævntørst og nådesløshed«.

I øvrigt forholdsvist uoriginalt, siger Seibt til Deutschlandfunk og tilføjer:

»Der er tale om tilspidsede, kortere eller længere essays fra de efterladte skrifter fra en forfatter, der ikke var helt ubetydelig som videnskabsmand, men som slet ikke ville udgive dem i denne form. Derfor kommer de til at virke som forkyndelse eller en hellig tekst, der adles af forfatterens selvmord,« siger Seibt, der ellers taler varmt om Sieferles tidligere bøger om bl.a. miljøhistorie.

Udvidelse af debattonen

Beslutningen om at udgive Sieferles efterladte skrifter ved forlaget Antaios blev taget af forlagets leder, Götz Kubitschek, der regnes for at være tidens måske vigtigste intellektuelle på den yderste tyske højrefløj.

Han tænker gerne med tænkere som Carl Schmitt, der også er kendt som Det Tredje Riges kronjurist, og han taler gerne ved Pegida-optog.

Et af Kubitscheks erklærede mål er at forrykke den konsensussøgende og selvudslettende diskurs om det tyske folk og udvide debattonen. Her er Finis Germania-debatten gefundenes Fressen. I de tyske medier er valget nemlig udråbt som en skandale, mens selve værket holdes i strakt arm.

NDR har her givet bølgen mere kraft ved foreløbigt at suspendere samarbejdet med juryen bag »Månedens bog«. Hermed bekræftes mistanken om selvcensur i den tyske presse, udsprunget af en kvælende politisk korrekthed.

På højreradikale blogs som PI-News kan man derfor også læse jublende fortællinger om, hvordan der for første gang i litteraturlistens 15-årige historie overhovedet optræder en oppositionel bog – og så bliver den selvsagt udskammet.

Ved den stærkt nationalkonservative ugeavis Junge Freiheit glæder man sig eksplicit over, at spektret for det, der må tænkes og siges, nu er udvidet og ikke indsnævret »for første gang i 50 år«.

SZ’s litteraturkritiker Gustav Seibt holder alligevel fast i, at Finis Germania ikke hører hjemme på en anbefalingsliste til et bredt publikum uden forkundskaber.

Men nu er den ude, og så er der kun ét at gøre: helt uophidset at tage diskussionen – også den om selve det højreradikale indhold i bogen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Skrækkeligt, vi må ophøre med at tage de synspunkter alvorligt og diskutere ud fra dem.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Rolf Peter Sieferle hiver frem arvesyndes uhyggelige spøgelse og er det ikke det samme som at skyde hele det tyske kristne arvegods i foden eller ligefrem at krosfæste de kristne og sige der ikke er nogen anden vej...Arvesynden er et noget mystisk symbol at hive frem for, på en og anden måde at belyse fortiden mere optimistisk - arvesynden er et symbol på alt elendighed fra fortiden som den kristen tradition har trukket hen over Vestens andre traditioner for derved, at knække livskraftige traditioner og fratage dem livsmodet til fordel for en skyldbetynget underkastelse.
- Arvesynden er den ultimative dumping på alle vestlige traditioner til fordel for underkastelse af mennesker og indførelse af den livsfornægtende teosofi. De fleste intelligente mennesker skyder ikke skylden for verdenskrigene på tyskerne men på imperalisme og nazisme som det, der skabte verdenskrigene.... tyskerne var ofre for omstændighederne, det var ikke udstukket af skæbnen, at tyskerne skulle blive sat i klemme, af deres historie og de skal selvfølgelig kæmpe for deres ret som helt uskyldige mennesker.... men højrefløjen vil gerne at tyskerne skal tynges ned af skyld sådan som den kristne tradition har tynget menneskeheden med den undertrykkende bibelske historie om arvesynd, for på den måde fremmer man irrationalitet i samfundet...