Læsetid: 1 min.

Gid det var mig: Pia Tafdrup

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun havde skrevet – og forklarer hvorfor
10. juni 2017

Pia Tafdrup ville ønske, hun havde skrevet:

»En kugle har jeg støbt til dig
for at ramme dig i mit hjerte
Den er af sten, hugget af straffefanger
Den er af bly, dyppet i blod
Den er af jern, dyppet i honning
Den er af malm, hugget
med grove takker
for at flænse mere
for at du skal mærke
hvad døden af kærlighed betyder«

Fra Gunnar Ekelöfs Dīwān över Fursten av Emgión (1965) – her i Karsten Sand Iversens oversættelse fra Fyrsten af Emgión. Udvalgte digte fra 1996.

Begrundelse

Stærke følelser er på spil, uden at digtet er patetisk, det har derimod en klædelig hårdhed. Et mandligt jeg ønsker det kvindelige dus kærlighed ved at gå til angreb. Der sigtes mod den læsende, som kuglen sendes af sted mod med stor præcision.

Digtet rummer en sær ligevægt mellem hårdt og blødt: sten, bly, jern og malm over for krop og flydende honning, mellem skarphed og rundhed: takker, der skal flænse hjertet. At stenen er hugget af straffefanger, signalerer det at være slave af sin kærlighed.

Fordi digtet er så afgrænset i sin form, kan det være ekstremt bevidst om sin idé. Det tager Ekelöf 33 sekunder at læse det op. Han læser med en mildhed, der rører hjertet, men det står i luften som et piskesmæld. Rammer og mærker sjælen for altid.

Jeget befinder sig på afstand af den tilbedte, jeget vil ikke myrde kvinden, han vil vinde hendes kærlighed på paradoksal vis ved at ramme hende, så hun forelsker sig i ham, giver ham kærlighed. Hun skal via kuglen fornemme, hvor voldsomt han er ramt. Når kærlighed slår ned sådan, er den »døden af kærlighed«. Inspireret af suffimystikeren Ibn Arabī tales der om at give, hvad der ikke kan gives og om at leve med risiko for at tabe sig selv. Sådan ville jeg gerne kunne tale til den elskede.

Serie

Gid det var mig

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? I serien 'Gid det var mig' fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor.

Seneste artikler

  • Gid det var mig: Lars Husum

    13. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver danske forfattere hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Inge Pedersen

    6. januar 2018
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, de ville ønske, de selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
  • Gid det var mig: Sebastian Bune

    30. december 2017
    Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun selv havde skrevet – og forklarer hvorfor
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu