Læsetid 5 min.

Romaer vil udfordre ældgamle forestillinger og fordomme med nyt kulturcenter

Banebrydende institut skal fremvise og promovere kunstnere og kulturarbejdere blandt Europas 12 millioner romaer og vise den kunst, der bliver ignoreret af de statslige samlinger. Nu åbner Europas første romakulturcenter i Berlin
Romaers kulturelle bidrag til Europa har nærmest været totalt overset, mener Timea Junghaus, en ungarsk romakurator og aktivist, nu direktør for European Roma Institute for Arts and Culture.
	Her ses den polske romakunstner Gosia Mirga sammen med sin søn og sine malerier.

Romaers kulturelle bidrag til Europa har nærmest været totalt overset, mener Timea Junghaus, en ungarsk romakurator og aktivist, nu direktør for European Roma Institute for Arts and Culture.
Her ses den polske romakunstner Gosia Mirga sammen med sin søn og sine malerier.

Piotr Malecki/Panos
20. juni 2017

Sead Kazanxhiu havde en enkel drøm, da han som dreng blev mobbet og diskrimineret på grund af sin romaidentitet i hjemlandet Albanien:

»At blive opfattet som ligeværdige med andre mennesker. Det var også den drøm, vores forfædre havde,« siger han. »Ikke at være nødt til at skjule vores identitet for at overleve.«

Den 30-årige kunstner, der er uddannet maler ved University of Arts i Tirana, står i spidsen for et banebrydende institut med navnet European Roma Institute for Arts and Culture, der åbnede i sidste uge i Berlin.

Det har til formål at fremvise og promovere de i vid udstrækning usynlige kunstnere og kulturarbejdere blandt Europas anslået 12 millioner store romabefolkning.

»Vi har beboet Europa i 600 år,« siger Kazanxhiu på sproget romani. »For første gang har vi nu et sted, vi kan kalde vores eget, og mulighed for at vise, hvem vi er, fremfor at andre gør det på vores vegne.«

European Roma Institute for Arts and Culture (ERIAC) skal ledes af romakunstnere, -aktivister og -forskere. Det er støttet af den tyske forbundsregering, af Europarådet og af George Soros’ Open Society Foundation og kommer til at promovere romakultur såvel som bidrage til at overvinde den grundlæggende fjendtlighed og diskrimination, som romasamfund bliver udsat for over hele kontinentet.

»I århundreder har det været ikkeromaer, som har monopoliseret den populære fremstilling af romaen,« siger Timea Junghaus, en ungarsk romakurator og aktivist, nu ERIAC’s direktør.

»Det stereotype billede af os er som romantiseret, seksualiseret og kriminelt folkefærd. Konsekvenserne er løgn og destruktion. Nu kræver vi vores ret til at repræsentere os selv,« siger hun. »Selvfremstillingen vil forhåbentlig udfordre disse ældgamle forestillinger og fordomme.«

Samler støv

Romaers kulturelle bidrag til Europa har været nærmest totalt overset, mener Timea Junghaus. Kun ét ud af de anslået 10.000 værker af romakunstnere, som statslige samlinger i Europa rummer, har været med i permanente udstillinger, siger hun.

Værket af den ungarske samtidskunstmaler István Szentandrássy hænger i romaernes parlament i Budapest.

»Det giver et hint om, hvor omfattende en forandring, der er brug for,« siger Junghaus.

Delaine Le Bas, en tværfaglig kunstner fra Worthing, uddannet ved Saint Martins School of Art i London, som kalder sig selv sigøjner, siger, at det største problem for romakunstnere er udelukkelse.

»Størstedelen af romaers kunst ligger på lagre og samler støv i museernes kældre,« siger hun. »De fleste kunstnere bliver enten fuldstændig ignoreret eller bliver som sigøjnere kun synlige på meget negative måder.«

Le Bas har sammen med sin mand, kunstneren Damian Le Bas – begge forbindes med den britiske Outsider art movement – udstillet på den første roma-kunstpavillion på Venedig Biennalen i 2007, der blev kaldt Lost in Paradise. Den udstilling, der var kurateret af Timea Junghaus, regnes for et afgørende skridt i retning af at få etableret ERIAC.

’Ikke rigtige kunstnere’

Damian Le Bas, som i sin kunst – der blandt andet omfatter globusser dækket af grafittiagtige koder – henter inspiration fra sin egen irske Traveller-arv, siger:

»Vi går ud i ukendt land her i Berlin. Vi har et meget kreativt miljø, men vi har aldrig været anerkendt som rigtige kunstnere. Det har mere været sådan, at folk godt kunne lide at høre sigøjnermusik til deres grillfest, men helst ikke have selskab af sigøjnerne selv.«

Malgorzata Mirga-Tas, en polsk maler og skulptør fra Czarna Góra i det sydlige Polen, siger, at det at blive en del af instituttet har givet hende den støtte, hun manglede i sit hjemland Polen, særligt under den nuværende nationalistiske regering.

»Polen er et meget homogent land, og romaer bliver opfattet som en trussel af mange, fordi vi ser anderledes ud,« siger hun.

Hun har mærket på egen krop, hvor stærk fjendtligheden kan ære, da en stor træskulptur – som hun havde lavet til minde om 29 romaer, heriblandt 22 børn fra Szczurowa i nærheden af hendes egen landsby, der blev myrdet under Holocaust – blev ødelagt af vandaler.

Med hjælp fra donationer er hun nu i gang med at bygge en ny skulptur.

»Efter sådan en oplevelse er det en stor styrke i en vanskelig tid at kunne slå sig sammen med andre romaer fra resten af Europa på en mere officiel måde.«

Berlin bliver anset for at være en ideel placering til instituttet, ikke kun geografisk men også på grund af den levende kunstscene og byens status som magnet for Europas ungdom.

Særlig forpligtelse

Regeringsstøtten til centret og dens forpligtelse på at bakke op om centret på ubestemt tid har været afgørende for projektets realisering. Den tyske regerings opbakning til centret hænger sammen med følelsen af at have en forpligtelse til at genopbygge romaernes kulturarv i Europa.

Under Holocaust blev anslået 500.000 europæiske romaer slået ihjel af nazisterne.

Mens Tyskland længe har forholdt sig til jødeudryddelsen, har anerkendelsen af ofrene blandt romaer været længere undervejs.

Et mindesmærke for de myrdede sinti- og romafolk blev først rejst i 2012 i Berlin efter flere års debat. Byen er hjemsted for et stigende antal romaer fra de forskellige folkeslag rundt om i Europa.

Læs også

ERIAC kommer til at fungere som samlingssted for romakunstnere og intellektuelle og som et mødested for festivaler, gallerier, museer og andre institutioner, der leder efter samarbejdspartnere eller materiale til udstillinger.

Romani Rose, der er leder af centralrådet for tyske sintier og romaer, har i årtier kæmpet for borgerrettigheder, heriblandt en lang kamp for at sikre erstatninger til ofrene for Holocaust. Rose siger, at ERIAC sender et signal til andre lande om »at behandle jeres romaer som ligeværdige«.

Han henviser til det, han kalder »rædselsvækkende, umenneskelige« forhold, særligt i dele af Central- og Østeuropa, men også i Italien og Spanien, hvor romaer bor i ghettoer ofte uden basale fornødenheder som f.eks. kloakering.

European Roma Rights Centre, en international interesseorganisation, der bekæmper racisme mod romaer, anslår, at omkring 60 procent af romabostederne i Europa er uden adgang til rindende vand. Omkring 12 procent bor i midlertidige telte og skure og flere end halvdelen bor i områder med jordveje frem for asfalterede veje.

Også segregering i uddannelsessystemet, hyppige tvangsudsættelser, diskrimination – herunder racial profilering og dårlig behandling fra politiets side – hører til dagens orden for mange europæiske romaer.

Den albanske kunstner Kazanxhiu siger, at romaerne langt om længe har erkendt, at de har noget vigtigt at bidrage med til den politiske debat, nemlig »at vise folk, at man kan række ud og omfavne andre kulturer, ligesom vi har gjort, uden at man mister sin egen kultur eller identitet.«

© The Guardian og Information. Oversat af Nina Trige Andersen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Få adgang til hele artiklen og uafhængig kvalitetsjournalistik.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Alvin Jensen
    Alvin Jensen
  • Brugerbillede for Kristen Carsten Munk
    Kristen Carsten Munk
  • Brugerbillede for Karen Grue
    Karen Grue
Viggo Okholm, Jan Weis, David Zennaro, Dorte Sørensen, Alvin Jensen, Kristen Carsten Munk og Karen Grue anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Der er også god økonomi i at uddanne romaer... ikke at bruge penge på romaer er langt fra det samme som at spare penge.
-

Brugerbillede for Dennis Jensen
Dennis Jensen

Mange Romaer er desværre svære at uddanne, fordi de foretrækker det nomadiske liv på gaderne. Det er selvsagt ikke en tilværelse, som det moderne samfund kan akkommodere.

Hans Aagaard og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Min morfar fortalte, at han havde ønskedrømme om at rejse med sigøjnerne ud i deres eventyrlige vogne, når de havde været forbi Thisted i hans ungdom. Det er altså ikke noget helt nyt fænomen.

Per Torbensen og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Jensen
Dennis Jensen

Sikke dog et fint kulturelt-emotionelt appel, men problemerne med Romaer er desværre lidt mere håndgribelige end abstrakte fordomme mod deres kultur. Deres livsform er desværre kernen af problemet; ikke en eller anden udbredt racisme (med undtagelse af Balkan, hvor man hader romaer enormt).

Det er rigtig fint med kulturelle forståelsesprojekter men det spiller ind i idéen om at det er et spørgsmål om irrational racisme, som skal "løses" ved at opdage at racisternes skal indse at romaer "ikke er så slemme" - Det er imidlertid deres status som nomader, der eksempelvis dagligt skaber gener i diverse storbyer - indtil vi gør noget ved det, kan man skyde en pil efter den "kulturelle forståelse".

Folk er jo ikke fordummede racister, der bare behøver lidt kulturel indsigt. Det er en klassisk radikal elitisme.

Brugerbillede for Viggo Okholm
Viggo Okholm

Jeg ved ikke så meget om romaer og jeg ved jeg engang blev bestjålet og ret så fikst, men hvis de skel have det bedre og anerkendes som de mennesker de er, skal vi andre jo finde det gode frem og ikke hidse os op med de øgede straffe som lige nu er vedtaget.

Brugerbillede for Dennis Jensen
Dennis Jensen

Romaer er en minoritet og jøder var også en minoritet, derfor er romaerne efterfulgt som datidens jøder. Det er en køn Erasmus Montanus logik, der under ingen omstændigheder eleverer den i forvejen uskønne sport at sammenligne alting med nazismen.

Personligt ser jeg de kulturelle forståelsesprojekter som positive men misguidede. De antager jo arrogant at folk bare ikke forstår romaner; at deres issues med dem er imaginære. Romaerne der dagligt besørger på gaden i København, slås med hjemløse og stjæler, er bestemt ikke blot kulturelt misforståede, selvom de sandsynligvis OGSÅ er kulturelt misforstået.

Vi kan jo forstå dem alt det vi vil. Det ændre bare ikke på, at deres nomadiske livsstil til stadighed vil være et problem i samfundet.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Den vestlige livsstil omhandler uddannelse. Alt som vi har, det har vi på grund at uddannelse. Vi har brudt de gamle familie strukturere op for at gøre folk uafhængige og helst så dygtige, at de er eftetraktet arbejdskraft overalt i verden.
- Der er også danskere med gode uddannelser overalt i verden og mange af dem er på farten lidt som romarne, men dansker slæber ikke deres naboer og bedsteforældre med sig rundt i verden. Vi gør det, som vi syntes der er mest humant og det er at putte dem på et plejehjem tæt på deres rødder og deres liv, hvor de kan få en forsvarlig pasning, men for to hundrede år siden havde vi også slæbt vores bedsteforældre og et par af naboerne med (ligesom mange indvandere også har gjort)....og vi havde heller ikke nødvendigvis haft uddannelse af betydning.
- Vi skal bare have romaerne til at indse, ligesom vi har gjort, at uddannelse er nøglen til mere viden om os selv og om verden og det i sidste instans også vil føre til en bedre verden - hvis vi bliver ved at stemme for, at mennesker og ikke konserner og overstatslige organisationer skal bestemme retningen for hvad vi skal udvikle os imod. - men det er måske på det punkt, at romarne mener at gennemskue, at den vestlige kæde hopper af og at vi grundlæggende opgiver vores familie strukturere til fordel for storkoncernerne og de overstastlige instituioners strukturere og magt overtagelse af samfundet..... og de har nok en pointe om at meget i vesten er fint, men i øjeblikket er der ingen der tør tage styringen fra de rige og deres dagorden og vi måske endre med at tabe mere end vi vinder på, at uddanne os.... magteliten vil hele tiden være ti skridt foran os andre med deres uhindrede magt til at styre samfund, medier m.m.