Analyse
Læsetid: 6 min.

Roskilde 2017: Den politiske sang er en vred, sort rapper

Forbered jer på farmænd med hængerøv og kasket arm i arm med skater-sønner. Generationskløften på årets Roskilde Festival bliver overvundet af gamle, sorte rappere, ikke endnu ældre hvide rockmusikere. Det er et skelsår på Dyrskuepladsen. Og det er betimeligt, for hiphop-kulturen er den stærkeste og politisk mest engagerede ungdomsmusikkultur lige nu
Det er i hiphoppen, at de udsatte og undertrykte kommer til orde. Her ses den legendariske rapper Ice Cube, der er et af hovednavnene på åres Roskilde Festival.

Det er i hiphoppen, at de udsatte og undertrykte kommer til orde. Her ses den legendariske rapper Ice Cube, der er et af hovednavnene på åres Roskilde Festival.

Simon Fals

Kultur
28. juni 2017

De skriver vrede tekster om krænkelser af borgerrettigheder. De engagerer sig i samfundsdebatten og giver fuckfingre til det politiske etablissement. De taler med ungdommens stemme.

I dag er musikkens samtidsdebattører ikke rockmusikere, men rappere. Det er ikke politiets mord på hvide studerende på Kent State University, Ohio, der får dem til at fare i blækhuset. Det er politiets mord på sorte, ubevæbnede mænd i Ferguson, i Miami Gardens, i New York City.

I en intersektionel tid kan race og køn ikke adskilles fra andre sociale, kulturelle, økonomiske og politiske skævvridninger af muligheder og rettigheder. Og i denne tid taler de afroamerikanske rappere med klarest stemme. Det kan også høres på årets Roskilde Festival.

Da festivalen åbnede for allerførste gang den 28. juni 1971 som en todags-festival – under navnet Sound Festival – var det med en blanding af rock, blues og folk i det rent danske program. Sebastian, Povl Dissing, Alrune Rod og Burnin Red Ivanhoe var der.

Roskilde Festivalen er rundet af ånden fra '68: Rock og singersongwriting som bevidsthedsudvidende, guitaren som en fascistdræbende maskine.

Sådan er det ikke længere, og det kan man se i årets program for Dyrskuepladsens udskejelser. Væk er dannelsestidsrejserne tilbage til sen-60'erne med navne som Dylan, Neil Young, Paul McCartney og Stones. I stedet kommer generationskløften i år til at blive overvundet af rap-stjerner fra de sene 1980'ere og fra 1990'erne, nemlig Nas og Ice Cube.

Forbered jer på farmænd med hængerøv og kasket arm i arm med skater-sønner. Hiphop er blevet vor tids centrale fællesnævner, især hos ungdommen. Men den er også gammel nok til at rumme flere generationer af fans.

Et skelsår

Siden sit udspring i New York City omkring 1977 har hiphoppen gennemgået et væld af mutationer og genreforgreninger. Stjerner er kommet og gået, genrer er blomstret og afblomstret, blevet revitaliseret eller viderefortolket.

Og genren har fået sine egne generationsopgør, hvor yngre rappere i følge ældre rappere udviser manglende respekt for eller kendskab til historien – akkurat som vi kender det fra for eksempel rock og jazz. Og netop dét gøres der altså noget ved på Dyrskuepladsen i år med to skelsættende rapperes besøg.

Det kunne ligne et skelsår på Roskilde. Og det er betimeligt, hvis festivalen ønsker at følge med tiden og ikke svælge i – meget dyre og stadig mere rustne – ikoner fra en svunden storhedstid. Og lige nu er hiphop-kulturen den stærkeste og politisk mest engagerede ungdomsmusikkultur.

Den politiske sang er i dag en sort, vred rapper, ikke længere en hvid, indigneret sanger. Det skyldes, at hiphoppen mere effektivt end nogen anden populær genre har formået at give taletid til alverdens udsatte borgere, og fordi ulighed og udstødelse er et oprindeligt grundtema – der pt. er i gang med en forrygende renæssance i amerikansk hiphop.

»All you Black folks, you must go

All you Mexicans, you must go

And all you poor folks, you must go

Muslims and gays, boy, we hate your ways

So all you bad folks, you must go«

A Tribe Called Quest: »We The People« (2016)

En Trump-kritisk bredside fra endnu et stort 90'er-hiphop-navn, som desværre måtte aflyse deres optræden på Roskilde i år. Og ord, som Ice Cube (tidl. medlem af den skelsættende gangstarap-gruppe N.W.A.) og Nas givetvis nikker anerkendende til, også selvom deres tilgang til politik ikke så meget er foregået på nationalt plan som fra ghettoens socialrealistiske myreperspektiv med fødderne i asfalten.

»A young nigga got it bad ‘cause I'm brown

And not the other color, so police think

They have the authority to kill a minority«

N.W.A.: »Fuck Tha Police« (1988)

I år er det 25 år siden L.A. Riots, som brød ud i lys lue efter frifindelsen af politibetjentene, der gennembankede Rodney King. Dengang havde byens gangstarap, herunder Ice Cube og N.W.A., i flere år raset mod politivold – selvsagt ikke en mindre presserende sag i dag.

Men gangstarapperne er i mellemtiden blevet modne og kan også tale voksent og forklarende i stedet for at rappe rasende og indigneret. Det stod klart for nogle uger siden, da en rolig og velformuleret Ice Cube besøgte talkshow-værten Bill Maher og irettesatte ham for at have brugt N-ordet.

»Det er vores ord nu, og I må ikke få det tilbage. Det er ikke cool. Når mine homies siger ordet, føles det ikke som gift. Men når jeg hører en hvid person sige det, er det som om, jeg får stukket en kniv i mig, selv hvis de ikke mener noget ondt med det.«

Fra rasende rapjournalist til velafbalanceret debattør. Og en anfægtet far på 48 år.

Det er i hiphoppen, at de udsatte og undertrykte kommer til orde. Her ses den legendariske rapper Nas, der er et af hovednavnene på åres Roskilde Festival.

Det er i hiphoppen, at de udsatte og undertrykte kommer til orde. Her ses den legendariske rapper Nas, der er et af hovednavnene på åres Roskilde Festival.

Josh Brasted/Getty Images

’This is England’

Nas er 43 og fra den modsatte kyst, fra New York City, hvor han i 90'erne kæmpede med Jay-Z om den uofficielle titel som rapkonge af New York. Hans hovedværk er Illmatic fra 1994, der står som en milepæl i amerikansk rappet socialrealisme.

»I’m trying to get this money, God, you know the hard times, kid

Shit cold, be starving make you wanna do crimes, kid

But I’m a lamp, ‘cause crime couldn’t beat a rhyme,

Niggas catching 3 to 9’s, Muslims yelling ’Free the mind’«

Nas: »One Time 4 Your Mind« (1994)

Nas og Ice Cube har sat sig spor. Tag bare ligeledes Roskilde-aktuelle, britiske Kano, der et par årtier senere giver dette skudsmål af sit hjemland:

»This is England, this is England

Where you could be a villain or a victim

Where you make money, make it out, avoid pen

That's the idiot's guide to the manor, my friend«

Kano: »This Is England« (2016)

Vi kan også få lov at opleve den amerikanske conscious-rapper Mos Def, der havde sin storhedstid omkring årtusindskiftet og i dag går under navnet Yasiin Bey. Han optræder sammen med nigerianske Seun Kuti og hans afrobeat-orkester, der viderefører faderen Fela Kutis over 40 år gamle politiske arv.

Bey har de seneste år gjort sig bemærket med politisk aktivisme. I 2013 lod han i protest mod USA's praksis på Guantánamo-basen sig udsætte for waterboarding. I videoen brød han sammen efter fem minutter.

I 2016 blev Bey også forvist fra Sydafrika i fem år efter at have opholdt sig der på et World Passport, et falsk pas, som oprindelig blev lanceret i 1954 for at fremme en verden uden grænser.

Lever på højtryk

Og på årets Roskilde må vi bestemt heller ikke glemme amerikanske Princess Nokia med rødder i Puerto Rico.

»I'm that Black a-Rican bruja straight out from the Yoruba

And my people come from Africa diaspora, Cuba

And you mix that Arawak, that original people

I'm that Black Native American, I vanquish all evil«

Princess Nokia: »Brujas« (2016)

Bevares. Der er da også andre tværgenerationelle muligheder undervejs på Roskilde. Ikke mindst danske The Savage Rose, der jo har rødder i flower power-generationen, men også er et velkendt nationalklenodie. Og der er Slowdive og Jesus & Mary Chains' genoplivninger af egen storhedstid i begyndelsen af 90'erne. Men det er nichefænomener sammenlignet med hiphoppen.

Ligeledes fra 90'erne har vi det kedsommelige trækplaster Foo Fighters og fra 80'erne electropop-duoen Erasure. Ingen af dem virker stærkt aktuelle endsige nødvendige at minde folk om. Det er Nas og Ice Cube til gengæld.

Hiphoppen er blevet en gammel, ærværdig genre, men den lever fortsat på højtryk takket være dens billige produktionsmetode (en computer er alt rigeligt) og grundet dens appel til marginaliserede i ghettoer verden over. Som talerør, som ventil, som nyhedskanal og som perfekt soundtrack til rådvilde og rastløse unge – og knap så unge.

God, indigneret festival!

Anbefalinger: 7 indgange til Roskilde 2017

1. Horisontudvidelse

  • Nicolas Jaar
  • 75 Dollar Bill
  • Hamid El Kasri Ganoua Ensemble feat Justin Adams
  • Boujeloud
  • Debashish Bhattacharya
  • Hieroglyphic Being
  • Mats Gustafsson's Nu Ensemble "Hidro Zap"
  • Basokin

2. Elektronisk dans

  • Lorde
  • Moderat/Modeselektor
  • The Weeknd
  • Icona Pop
  • Tinashe
  • Justice
  • Noisia 'Outer Edges'
  • Clams Casino
  • Cashmere Cat
  • Rüfüs

3. Alternativ dans

  • Group Doueh & Cheveu
  • Seun Kuti & Egypt 80 feat. Yasiin Bey
  • The Avalanches
  • 47Soul
  • Acid Arab
  • Alsarah & The Nubatones
  • Ifriqiyya Electrique
  • Janka Nabay & The Bubu Gang
  • Romperayou

4. Hiphop og deslige

  • Princess Nokia
  • Noname
  • Kano
  • Freddie Gibbs
  • Gucci Mane
  • Young M.A
  • Bryson Tiller
  • Playboi Carti
  • Wiki
  • Residente
  • Popcaan
  • 67
  • Emil Stabil

5. Strengestorm

  • Slowdive
  • Neurosis
  • Pig Destroyer
  • Oathbreaker
  • Pert Near Sandstone

6. Tværgenerationelt

  • Savage Rose
  • Nas
  • Ice Cube
  • Erasure
  • Elza Soares

7. Voksen følsomhed

  • Solange
  • Jenny Hval
  • Arcade Fire
  • Father John Misty
  • Angel Olsen
  • Hun Solo
  • Kevin Morby
  • Nils Bech
Serie

Roskilde Festival 2017

Gennem røg, damp, skybrud og uoverskuelige mængder af musik og andre former for sansebombardementer strider Informations udsendte og udsatte medarbejdere sig gennem Roskilde Festivalen.

Mudderfarvede fordybelser i det vilde økosystem af ny musik. Kritisk og passioneret stillingtagen til stjernerne. Interviews med de skarpeste tunger. Reportager fra et utopisk anlagt orgie. Følg Informations dækning her.

Seneste artikler

  • Voldtægtsdebatten viser, at Roskilde Festival burde gøre mere for at oplyse om samtykke

    6. juli 2017
    Den næste måned tager hundredtusindvis af danskere på musikfestivaler rundt i landet. For langt de fleste vil lejrlivet blive et tiltrængt frirum fra hverdagen, men enkelte vil med statistisk sandsynlighed blive voldtaget.
  • Festivalen har også et ansvar for, at roskildesygen spreder sig

    5. juli 2017
    Roskildesyge er en smitsom viruslidelse, der kommer pludseligt med opkastninger, diarré og mavesmerter. I den forløbne uge har medierne været fyldt med historier, der giver de samme symptomer. Men medierne overser, at Roskilde Festival også har et ansvar for, at sygdommen spreder sig
  • De rigtige holdningers holdeplads

    2. juli 2017
    Åndeligt er Roskilde Festivalen en gedigen bjørnekrammer. Festen er i de bedste øjeblikke en hjemkomst. Men det er også en galvanisering af på forhånd vedtagne holdninger. Informations musikredaktør har indsigelser og kærlighed til overs efter fire udmattende dage
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her