Læsetid: 3 min.

Siden 1934 har Lego produceret den samme klods og stået for de samme værdier. Men i denne uge kom Lego under pres

Når vi fortæller børn om verden og opdrager dem til at begå sig i den, så er det i en retfærdig verden, hvor noget er rigtigt og andet forkert, hvor man opfører sig ordentligt og ikke mobber, er en god kammerat og deler sit slik og rækker hånden op og bliver spurgt efter tur og ikke springer over i køen
16. juni 2017

Jeg har mit eget Lego.

Det står på de to øverste hylder på reolen. På den nederste er der et parkeringshus med bilvask og en Shell-tankstation, på den øverste er der et fragtskib med mast og en del figurer med gule hoveder og store smil. Det har stået der i flere år.

Selv om det er fra slutningen af 1980’erne, har det de samme dimensioner som de nye klodser og kan bygges sammen med dem, og sådan har det været med Lego i årtier. Lego er i dag, som Lego var i 1980’erne og 1990’erne eller for ti år siden.

Siden 1934 har Lego bedre end de fleste andre virksomheder i verden formået at skabe en succes ved at blive ved med at gøre det samme: at producere det samme (en klods) og stå for det samme (at ville skabe en ramme om den gode leg).

Lego taler selv om en »filosofi«.

»Den gode leg beriger et barns liv – og det efterfølgende voksenliv,« skriver virksomheden på sin hjemmeside.

Klodsens filosofi

Selv om det kan virke højstemt at tale om produktion af plastikklodser som en filosofi, så er det for mange danske forældre klart, at Lego ikke bare er en legetøjsproducent, men en værdibaseret virksomhed.

En virksomhed, som i årtier har fastholdt de samme dimensioner på klodserne, som har holdt fast i den samme filosofi bag produktionen, og som har taget et såkaldt corporate social responsibility, mange årtier før det blev moderne.

En virksomhed, som de fleste forældre kender, fordi de selv har leget med klodserne som børn, og som de ønsker at give videre til deres egne børn, fordi de bakker op om virksomhedens værdier.

Jeg er en af dem – og det er folkeskolelærer Julie Leisner også. I denne uge skrev hun i et læserbrev i Politiken om et besøg i Legoland, som har skabt debat om Lego som institution.

Helt kort: Julie Leisner var i slutningen af maj i Legoland sammen med sin familie, og det var en dag med godt vejr og mange mennesker, så der var ventetider på op mod 25 minutter til forlystelserne. Det er lang tid at stå i kø.

»Men det er præmissen,« skriver hun.

De voksnes verden

Hvad der ikke burde være præmissen for at være i Legoland er, at det er muligt at betale for at springe køen over køen. For 600 kroner kan man springe køen helt over.

»Det gør mig vred,« skrev hun. 

For et mindre beløb kan man springe halvdelen eller en fjerdedel af køen over, og det er »næsten endnu mere usmageligt«.

Hvorfor bliver vi vrede?

Som voksne lever vi jo i forvejen i en verden, hvor man kan købe sig til bedre mad i flyet, en bedre plads i toget, en logeplads til fodboldkampe, bedre udsyn til koncerterne og i teatret, for sådan er det i de voksnes verden.

Vi tænker ikke, at det kunne være anderledes, og det skal det måske heller ikke være.

Men det er det i børnenes verden. Når vi fortæller børn om verden og opdrager dem til at begå sig i den, så er det i en retfærdig verden, hvor noget er rigtigt og andet forkert, hvor man opfører sig ordentligt og ikke mobber, er en god kammerat og deler sit slik og rækker hånden op og bliver spurgt efter tur og ikke springer over i køen.

I børnenes verden kan man nemlig ikke komme foran i køen. Det sørger de voksne for.

Men med muligheden for at springe over i køen bliver børnenes verden en verden på de voksnes præmisser. Og det rammer os, fordi det udstiller en grundlæggende uretfærdighed i vores egen verden og minder os om, at afstanden mellem barn og voksen også er en moralsk afstand.

Og at der er brug for nogen til at holde fast i det moralske. For eksempel Lego.

I efteråret nægtede LEGO at levere klodser til et værk af den kinesiske kunstner Ai Weiwei, og LEGO udtalte, at man »afholder sig fra at engagere sig i eller støtte brugen af Legoklodser i projekter med en politisk dagsorden«. Men nu har koncernen skiftet kurs
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Holger Madsen
  • Niels Duus Nielsen
Holger Madsen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikael Velschow-Rasmussen

Advarsel: Stærkt sarkastisk og dystopisk indlæg !

Det er nok naivt at tro, at der vil ske noget som helst baseret på denne her historie og tilhørende "shit-storm". LEGO vil fortsætte uændret på præcis på samme måde.

Jeg efterlyser stadig en historie, hvor der er blevet ændret noget baseret på "shit-storme".
Disse fungerer tilsyneladende blot som folkets klynk over at der alligevel ikke sker noget.
Efter et par dage, uger eller måneder er alt tilbage ved det gamle og ingen brokker sig over, at der ikke er sket noget.

Et par eksempler:
- VW, Løkkes underbukser, Nordea, Panama papers, Lux leaks, Snowden,

I en anden aktuel sag - med salg af overvågning til autoritære decideret anti-demokratiske lande - går der vel heller ikke så lang tid, før vi igen 'accepterer' dette.
Det er jo ikke fordi den samlede vestlige verden alligevel ikke fylder alle despoterne og terroristernes kasser med både 'funding', penge, våben og rådgivning. Og det finder vi os jo i i geo-politikkens navn.

Konceptet CSR er selvfølgelig ligeledes en gang propaganda manipulering. Igen er der vel ikke nogen der kan pege på, at ægte CSR skulle være hændt nogen som helst steder, hvor det ikke udelukkende har været uden at man kunne score en højere profit.
At en 'Corporation' af sig selv skulle definere CSR som en værdi eller vision eller lignende er mildest talt blot grinagtigt. CSR er udelukkende et reklame og marketings 'stunt', som bli'r trukket tilbage i det øjeblik det ikke påvirker profitten positivt.

Jeg synes faktisk at det er en lille smule tragikomisk, at nogen tror, at det vil hjælpe at sige fy, fy til LEGO.

Folk stemmer jo frivilligt (dog godt hjulpet på uvidenhed og manipulering) på de 'blå' partier - som alle som en (inkl. SOCDEM) går ind for konkurrencestaten, neoliberalismen og 'austerity'.

For at vi kan hjælpe dette vanvid på vej, kan vi vel ligeså godt lære børnene uretfærdighederne fra starten.

Niels Monberg

Jeg kan næsten ikke udtrykke hvor meget Lego fortjener at blive shamet ud over dette tiltag.

Niels Duus Nielsen

"Min yngste søn kommer til at lære, at fordi far og mor ikke er rige, så kommer han til at tilbringe dagen med at stå i kø, og sådan lærer han, at han bare kunne have tænkt sig om, da han blev undfanget, og sørge for at det var sket hos rige forældre. Samtidig kommer han også i bedre form, når han skal stå i kø i timevis, og dermed bliver han ret beset sundere end rige menneskers børn, som må nøjes med at sidde på en bænk og spise dyre is, mens de venter på, at deres Kø-robot melder, at det er deres tur."

https://www.avisen.dk/blogger-tak-legoland-i-ruster-mit-barn-til-det-vi_...