Læsetid: 8 min.

I sjette klasse bruger 65 procent Snapchat og én procent DR

I løbet af det kommende halvandet år skal politikerne forhandle en ny medieaftale på plads. Som en del af forberedelserne til de politiske forhandlinger tog kulturminister Mette Bock (LA) i denne uge ud i landet for at spørge danskerne, hvilke medier de gerne vil have i fremtiden. Men ministeren bør ifølge flere eksperter også spørge, hvilke medier danskerne har brug for som borgere i et demokrati
Kulturminister Mette Bock (LA) indledte mandag, hvad hun kalder en ’generationsrejse’ rundt i landet for at tale med befolkningen om deres ønsker til, brug af og holdninger til fremtidens danske medieindhold. Første stop var hos sjetteklasserne på Fællesskolen Hammelev Sct. Severin i Haderslev.

Kulturminister Mette Bock (LA) indledte mandag, hvad hun kalder en ’generationsrejse’ rundt i landet for at tale med befolkningen om deres ønsker til, brug af og holdninger til fremtidens danske medieindhold. Første stop var hos sjetteklasserne på Fællesskolen Hammelev Sct. Severin i Haderslev.

Tycho Gregers

15. juni 2017

Christian fra sjette klasse kan godt lide at se ting på Youtube. Især challenges.

Han står i et klasselokale på skolen Hammelev Sct. Severin i Haderslev. I en lyseblå skjorte og helt nyklippet. Foran ham sidder omkring 80 skolekammerater fra sjette klasse i en hestesko og lytter.  

»En challenge er noget, hvor man får en rigtig dum idé, og så siger man, at det skal man gøre.«

Midt i hesteskoen sidder kulturminister Mette Bock (LA), som er kommet til Haderslev for at høre ham og de andre elever fortælle om deres medievaner. 

»Det kan for eksempel være sådan noget her med en mand, der hopper ned i en kaktus.«

Christian vender sig om mod et lærred. I et kort klip fra Youtube ser man en ung mand i røde badeshorts og bar mave stille sig op på en bil. Han tager et kort tilløb. Hopper så direkte fra motorhjelmen ned i en to meter høj kaktus og ligger helt stille.

Mette Bock følger med.

Man behøver ikke at være for eller imod iPads i børnehaven, for de er der alligevel, siger lektor Klaus Thestrup. Derfor bør man i stedet fokusere på, hvordan man bruger dem bedst. På Fasangårdens Børnehave i Kokkedal bruger man iPads som pædagogisk værktøj, mens de er bandlyst i de fleste Rudolf Steiner-børnehaver.
Læs også

I denne uge var kulturministeren på besøg på skolen i Haderslev for at deltage i det første af en række arrangementer, hvor hun mødes med danskerne for at høre om deres medieforbrug. Møderne er en del af forberedelserne til de politiske forhandlinger om en ny mediepolitisk aftale, som begynder til efteråret og skal munde ud i en ny aftale inden udgangen af 2018.

»Der er bred politisk enighed om, at vi gerne vil sikre et niveau af dannelse og oplysning i befolkningen. Men det skal være på en ny tids præmisser. Og når vi ikke kun har DR, TV 2 og papiraviser, men unge med helt andre medievaner, hvordan sørger vi så for, at den dannelses- og oplysningstradition kan blive ført videre? Det er opgaven,« siger Mette Bock.

Hun tilføjer:

»Jeg har ikke svaret.«

Og derfor er hun i Haderslev.

To tvillinger i et boblebad

Klokken er syv.

En time inden mødet kommer pedellen gående med to flag. Han stiller dem foran indgangen til sjetteklassernes lokaler i en lav rødstenbygning i den ene ende af skolegården, et på hver side af døren, og går derefter ind for at hjælpe sin kollega med at rykke en scene. Kulturministeriets medarbejdere vil gerne have den flyttet inden arrangementet. 

Imens ankommer borgmesteren i Haderslev og en del journalister. DR1 følger kulturministeren hele dagen på hendes tur.

Mødet i Haderslev er det første af i alt syv møder, hvor ministeren i løbet af sommeren tager rundt i landet for at tale med danskerne. Hun skal blandt andet møde børn på de laveste klassetrin på en skole i Sorø, voksne på en værktøjsvirksomhed i Sunds, unge på et gymnasium i København og ældre i Vordingborg.

Mette Bock ved i forvejen en del om danskernes medieforbrug. Men mest fra rapporter.

»Og det er noget helt andet at høre børnene fortælle,« siger hun.

Mødet starter klokken otte.

Kulturministeriet har hyret Keld Reinicke, som er konsulent og tidligere chef på Danmarks Radio og TV 2, til at lave et oplæg om medieudviklingen. Derefter fortæller eleverne: Emilie kan godt lide Episode, som er en mellemting mellem at læse tegneserier og lege med påklædningsdukker på internettet, og på Youtube følger hun to tvillinger, som sidder i et boblebad og fortæller hemmeligheder til hinanden.

Marta følger youtuberen Alexander Husum og viser en video, hvor han klistrer sin søsters værelse til med gule post its og overrasker hende. Jasmin fortæller om Snapchat.

»Den kender de fleste.«

På et lærred ved siden af hende toner et billede af Snapchats logo frem.

»Det er en anden måde at kommunikere med hinanden på, som foregår via billeder og videoer og chat. Så kan man også lave forskellige ting derinde med sit ansigt og sådan noget,« siger Jasmin.

Ministeren lytter.

Jasmin bruger Snapchat hver dag. Hun læser ikke avis eller ser fjernsyn og bruger stort set heller ikke SMS, medmindre hun skal i kontakt med sin far eller »ældre mennesker«.

65 procent af eleverne har Snapchat som et af de tre medier, de bruger mest. Det viser en gennemgang af elevernes svar på spørgsmålet om, hvilke medier de bruger mest, som alle eleverne i sjette klasse på skolen har lavet inden ministerens besøg. Én procent har Danmarks Radio.

»Jeg var godt klar over, at der var en generationskløft. Men der er virkelig en generationskløft,« siger Mette Bock.

»Da jeg var barn og gik i sjette klasse, fulgte man med og så TV-Avisen mange aftener om ugen. Det var ligesom det, familien var samlet om. Men det er en total illusion at tro, at vi som politikere kan styre disse børns medieforbrug, og det skal vi heller ikke gøre. Vi kan i stedet for at holde fast i en diskussion om at være for eller imod DR forsøge at finde ud af, hvordan vi kan få indholdet derud, hvor de unge er.«

– Kan det lade sig gøre?

»Det tror jeg helt sikkert. Men forældre har et ansvar, skolen har et ansvar, og de statsstøttede medier har et ansvar.«

– Men kun en procent af eleverne har DR blandt deres tre foretrukne medier.

»Jamen, det er også rigtig, rigtig svært.«

– Så hvad bygger du optimismen på?

»Hvis jeg nu gav op og sagde: Det der kan vi lige så godt opgive, så synes jeg faktisk ikke, at jeg lever op til mit ansvar som kulturminister. Det er en samfundsopgave at sikre, at vi har en oplyst, myndig befolkning, som kan træffe valg for deres egne liv. Det lyder meget støvet og gammeldags, men det er en meget vigtig opgave, og den kan forældrene ikke løse alene, skolen kan ikke løse den alene, Christiansborg kan ikke løse den alene, og medierne kan sikkert heller ikke.«

Hvad har danskerne brug for?

Kulturministeren har to spørgsmål med rundt i landet: Hvilket medieindhold vil danskerne gerne have – og hvordan vil de gerne se og høre det?

Det er ifølge flere medieeksperter gode spørgsmål. Men et mindst ligeså vigtigt spørgsmål for ministeren er, hvilket medieindhold danskerne har brug for.

Ansvarshavende chefredaktør på Kristeligt Dagblad, Erik Bjergager, skrev i en leder i slutningen af maj, at kulturministerens rejse rundt i landet »formentlig« vil bekræfte, at unge og mange voksne gerne vil betale for at blive underholdt med musik eller film, men ikke for at blive klogere. Derfor skrev han:

»Debatten på kulturministerens folkelige mediemøder bør ikke kun handle om, hvad borgerne kunne tænke sig af indhold i medierne. Den bør også handle om demokrati og nødvendigheden af en oplyst befolkning.«

Medieforsker og lektor ved Københavns Universitet Henrik Søndergaard er enig. Han synes »grundlæggende, det er fint«, at en bredere del af befolkningen involveres i drøftelserne af, hvordan mediepolitikken skal udformes.

»Men det ser ud til, at borgerne først og fremmest bliver bedt om at forholde sig til medieindholdet som forbrugere snarere end som borgere. Og det er mindst lige så vigtigt, at der findes medieinstitutioner, som er i stand til at nå ud til befolkningen og sikre, at indhold, der tjener samfundsmæssige formål, faktisk bliver brugt og derved kommer samfundet til gode.«

Mette Bock er enig. Men som hun siger: Mange prøver allerede.

Dagbladene prøver at få de unge til at læse avis, Danmarks Radio forsøger allerede at få børn og unge til at se Ultra og DR3, forældrene forsøger at få de unge til at lægge deres telefoner fra sig, og skolerne prøver det hele på en gang.

»Der var en af eleverne, der sagde, at de havde fulgt det amerikanske præsidentvalg, og det syntes de faktisk var ret spændende. Det er jo den opgave, voksengenerationen har – at sige: Prøv lige at høre, det kan godt være, det er interessant at se alle dem, der falder på en sjov måde, men der er faktisk også noget, der er vigtigt.«

- Men hvis det er opgaven at give dem noget vigtigt, hvorfor så tage rundt og høre dem tale om Snapchat?

»Jamen, jeg skal jo lytte til, hvordan deres forbrug er. Jeg kan ikke få virkeligheden til at gå væk. Den forsvinder ikke, uanset hvad vi laver af lovgivning. Men vi kan prøve at sætte nogle rammer, så det medieindhold, vi gerne vil have stillet til rådighed for de unge, bliver stillet til rådighed de rigtige steder.«

De voksne ser TV 2 for at se, hvordan vejret bliver

Efter mødet bliver der taget et gruppebillede af alle eleverne og kulturministeren.

En pressemedarbejder fra ministeriet beder dem om at række hænderne i vejret og råbe hurra. 

Det gør eleverne:

»Hurra!«

Efter fotograferingen forsvinder eleverne ud i klasselokalerne og skolegården. Jasmin synes, det var »fedt« at få muligheden for at fortælle kulturministeren, hvad der betyder noget i hendes hverdag.

»Vi bruger jo ikke DR1 og TV 2 og alt det der. Det er noget, de voksne ser for at se, hvordan vejret bliver. Vi har alt muligt andet i vores hoveder, end de ældre har. Vi tænker mere på, hvad vores venner laver.«

Selv om voksne også tænker på, hvad deres venner laver, og derfor bruger Facebook og andre sociale medier i deres hverdag, så bruger en stor del –  95 procent af danskerne – en eller flere af DR's tilbud hver uge, fremgår det af den seneste public service-redegørelse. Jasmin ser nogle gange DR1 eller TV 2 sammen med sin mor, for eksempel nyhederne eller Matador. Men så sidder hun for det meste med sin telefon.

»Vi unge sidder meget mere med vores telefon. Hvis jeg nu ser noget med min mor, så sidder jeg med min telefon imens, for nyheder interesserer mig ikke.«

Enkelte i klassen er interesseret i politik. Da Mette Bock spørger, om nogen blandt eleverne læser avis, rækker omkring ti hånden op. Jasmin interesserer sig ikke for politik, men hun kan godt forstå, hvorfor ministeren spørger.

»Men når man går i sjette klasse, har man bare ikke andet inde i sit hoved end sine venner. Man tænker meget på, hvad de laver, og om de har noget at sige til en, og hvis nogen siger, at man skal se nyheder, så er man sådan lidt … ja ja.«

I dag lukker de jo bare op

Klasselæreren Susie Klaustrup er lidt bekymret.

Hun står sammen med de andre klasselærere for sjetteklasserne bagerst i lokalet og drikker te og spiser frugt.

»Jeg tænker meget på, hvordan vi får børnene sporet ind på nogle seriøse medier, for jeg kan godt blive lidt bekymret, hvis de baserer deres viden på de der ting, som ikke har været igennem nogen former for filter. Der kommer ting ud, som er decideret forkerte. Det sker meget på de der meget frie medier, og så tænker jeg, hvad jeg kan gøre for at hjælpe dem.«

Hun har været folkeskolelærer i 20 år. Den største ændring er ifølge hende, at eleverne har fået adgang til langt flere medier end dengang.

»Hvis jeg skulle finde noget, som bare var en smule pornografisk, så skulle det jo nærmest være et tilfælde. Men i dag lukker de det jo bare op. Og det bekymrer mig.«

– Men var der mere seriøst indhold for 20 år siden?

»Det stod vi faktisk lige og snakkede om i lærergruppen. Men alene det, at vi ikke havde adgang til særlig meget, gjorde, at vi ikke fik en masse vrøvl. Men jeg læste da ikke mange aviser, da jeg gik i sjette klasse.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Underligt at drage TV2 ind i billedet da kanalen kun kan ses af en del af befolkningen efter den er blevet en betalingskanal der som minimum kræver en tv pakke til flere hundrede kroner om måneden.

Mads Jakobsen

Artikel synes at opstille en deling mellem dumme videoer på youtube på den ene side og relevant og vigtig information fra DR på den anden.

Men grunden til at folk ikke gider at se DR er jo netop at deres "nyheder" ikke føles relevante og vigtige. For deres nyheder er produktet af de dagsordner som forskellige fraktioner i over-Danmark ønsker fremmet. Interesseorganisationerne lægger materialet til rette, andre organisationer med andre interesser laver modkampagner og vupti! Et fem minutters indslag om skat på el-biler eller grænsekontrol.

Hvis en sag ikke har en presseafdeling på hver side der kan stille sound-bites til rådighed, så kan DR jo ikke finde ud af hvor den bløde middelvej ligger, og hvad skal de så gøre? Hvordan skal de kunne synkronisere konformitet uden professionelle parter der aktivt arbejder med på at det er det vi skal have?

Folk zapper væk fra DR ligesom de zapper væk fra reklamer. Fordi der er hvad DR er.