Læsetid: 2 min.

Slut med cool

Her inden det britiske valg på torsdag spørger man med rette, hvad der blev af ånden Cool Britannia
3. juni 2017

I forrige weekend fortalte Otto Lerche i kulturtillægget historien om Cool Britannia og den særlige euforiske optimisme, der på hele den britiske nations vegne prægede England fra slutningen af 1990’erne.

Det handlede konkret om et boom i de kreative industrier, ikke mindst musikindustrien, hvor bands som Suede, Pulp, Blur, Oasis og Spice Girls udtrykte den nye hedonistiske tidsånd. Cool Britannia handlede i høj grad også om politik og om ikke længere at se Storbritannien som det gamle konservative, hvide kontinent, men være blevet en del af kontinentet, af Europa.

Daværende premierminister Tony Blair talte om New Labour og et nyt Storbritannien, som var internationalt orienteret, og sammen med sociologen Anthony Giddens formulerede de i et opgør med den klassiske socialdemokratiske politik ’den tredje vej’.

Her inden det britiske valg på torsdag spørger man med rette, hvad der blev af den ånd. Hvad der trådte i stedet for, og hvorfor Storbritannien igen lukkede sig om sig selv og trak sig væk fra kontinentet – og ja, stemte for Brexit.

Den britiske kunstner og ikon for YouTube-generationen Mark Leckey har opført en motorvejsbro på Statens Museum for Kunst. Den står som et monument over den fortid, der hjemsøger briterne, fortæller han
Læs også

En afspejling heraf finder man i den britiske litteratur og sangpoesi. I den anden ende af de glade 1990’er-bands står i dag eksempelvis PJ Harvey, den sjælsorte engelske sangerinde og digter med sine poetiske sange om et martret England i en verden af opbrud og krig.

Alt det gloriøse fra Cool Britannia er i hendes univers forvandlet til menneskelig håbløshed, krigens allestedsnærvær og almindelig eksistentiel skrøbelighed. Aftenen efter Brexit-afstemningen afbrød PJ Harvey sin turné for at recitere et digt af 1600-talspoeten John Donne, der udtrykker og taler isoleringen imod: »No man is an island, /Entire of itself, /Every man is a piece of the continent, a part of the main ...«

Hvis man bruger litteraturen som et mentalt pejlemærke for en nations tilstand, sådan som Tonny Vorm gør her i dagens tillæg, så er det tydeligt, at Storbritanniens isolation længe har været beskrevet i den nyere litteratur.

Her hudflettes og efterses især nationens myter og moral, hvilket forstærker fornemmelsen af en nation, der ikke rigtig kan blive færdig med at afklare sig selv i forhold til verden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu