Læsetid: 10 min.

’Syng med mig: The future is female’

Den amerikanske trommeslager, rapper og producer Madame Gandhi vil have et budskab ud: Fremtiden tilhører de kvindelige værdier. I onsdags spillede hun på Roskilde Festival for et tætpakket publikum bestående af, ja, primært kvinder. Information mødte hende på festivalen til en snak om at være feminist i det 21. århundrede ’under et undertrykkende, trumpiansk regime’ og en mandsdomineret musikbranche
Den indisk-amerikanske rapper og aktivist Madame Gandhi optrådte onsdag aften på Roskilde Festival. Hun begyndte sin musikalske karriere som trommeslager for kunstneren M.I.A.

Den indisk-amerikanske rapper og aktivist Madame Gandhi optrådte onsdag aften på Roskilde Festival. Hun begyndte sin musikalske karriere som trommeslager for kunstneren M.I.A.

Jakob Dall

1. juli 2017

En elektronisk stemme lyder ud i den mørke hal, hvor festivalgæster står tæt op og ned ad hinanden.

»This indian/American producer and activist is indeed political,« præsenterer den elektroniske stemme, hvorefter Madame Gandhi træder ind på scenen iført en stram gamachedragt med 80’er-mønster, lyserøde solbriller og en hvid kasket. Hun går om bag sit trommesæt og siger i takt til slagene:

»Roskilde make som motherfucking noise!«

Det er onsdag aften på Roskilde Festival, og den indisk/amerikanske rapper Madame Gandhi har indtaget scenen foran et publikum, der, efter at dømme på køen ind til koncerten, består af overvejende unge kvinder.

Som Information beskrev i denne uge, er musikprogrammet på årets festival domineret af hiphop. Rappen har for alvor vundet indpas i ungdomskulturen, og i dag er musikkens samtidsdebattører ikke hvide rockmusikere, men mandlige, afroamerikanske rappere, der farer i blækhuset over politimord på sorte, ubevæbnede mænd i de store amerikanske byer.

Men hiphoppen kan også protestere mod andet end racisme og politivold. Og selvom der er langt mellem dem, kan genrens frontfigurer også være kvinder. Det er 27-årige Madame Gandhi et eksempel på.

»This song is about celebrating female leadership,« begynder hun, mens beatet går i gang foranlediget af en anden kvinde på scenen, der har indtaget trommesættet. 

»If you feel it in the air then appoint her,« synger Madame Gandhi på sangen Her, som hun skrev i anledning af det amerikanske præsidentvalg som en støtte til Hillary Clinton.

Madame Gandhi med det borgerlige navn Kiran Gandhi begyndte sin musikalske karriere som trommeslager for kunstneren M.I.A. I 2015 gennemførte hun London Maraton friblødende, og den begivenhed blev skelsættende for hendes karriere. Billeder af hende løbende med en stor, mørkerød plet mellem benene på sine træningsbukser gik verden rundt og sparkede en global debat i gang om menstruationstigmatisering. 

»Det gik op for mig, at når bare én kvinde med en form for magt har modet til at sætte fokus på en undertrykkende norm i samfundet, så har det potentiale til at sparke en verdensomspændende debat i gang, der rører millioner af kvinder,« siger hun dagen efter koncerten, da Information møder hende på festivalpladsen.

Siden London Maraton 2015 har hun derfor viet sin karriere til et soloprojekt, der har til formål at »løfte og fejre den kvindelige stemme«. I dag producerer og skriver hun sine egne elektroniske sange, der er inspireret af hiphop- og bluesgenren og kredser om feministiske temaer.

Der kom for alvor gang i Madame Gandhis solokarriere som undergrundsmusiker og aktivist i kølvandet på det amerikanske valg i november sidste år og demonstrationerne mod Donald Trump. I januar, hvor kvinder verden over gik på gaden for at protestere mod USA’s nye præsident og det berømte ’grab them by the pussy’-citat, nåede hendes sang The future is female op på en ottendeplads på Spotifys liste over de mest streamede numre.

For den 27-årige musiker og aktivist er der ingen tvivl: I dag er det vigtigere end nogensinde før i nyere tid at kæmpe kvindernes sag. Madame Gandhi taler ligefrem om »den generelle undertrykkende tilstand af at være kvinde under det 21. århundredes trumpianske regime.«

»I mit land er Trump i gang med at annullere lovgivning, der har med basale kvinderettigheder at gøre. Det handler om barsel, abort og Obamacare, der har været særligt vigtig for mange kvinder. Trump-administrationen er systematisk i gang med at ødelægge vores liv,« siger hun og fortsætter i en hurtig strøm af ord, så de lyder som rap:

»Vi kvinder vil ikke spilde tiden på at kæmpe for vores rettigheder. Vi vil gå ud og være kunstmalere, sangere, musikere, politikere, advokater, læger. Kvinder bruger en disproportioneret del af deres tid på at kæmpe for at få adgang til alt det. Det er spild af tid. Det i sig selv holder os tilbage fra at blive i stand til at nå vores fulde potentiale.«

En indigneret madame

Opskriften på hiphop rummer en grad af indignation, og Madame Gandhi har nok at være indigneret over, og indigneret ser hun også ud, som hun står på scenen onsdag aften. Den erklærede feminist læner sig med en insisterende, løftet pegefinger ud over scenen og råber endnu højere end før:

»The future is female.«

Når hun synger, at fremtiden tilhører kvinderne  – eller de kvindelige værdier – mener hun i alle aspekter af samfundet, men indignationen kommer fra hendes egne erfaringer i musikbranchen. For ganske rigtigt, som hun påpeger, er det overvejende mænd, der laver musikken.

Selv på Roskilde Festival, der har et mål om at have lige mange mænd og kvinder på Dyrskuepladsens scener, kan efter eget udsagn ikke booke lige så mange kvindelige kunstnere, der matcher de mandlige.

»Det er et kæmpe problem for ligestillingen, for mandlige producere laver musik, der rummer en mandlig fantasi. Det er fint, men hvis der så samtidig er uproportionelt mange mænd, der laver musik, så kommer mandlige fantasier til at fylde det hele. Og det er altså fantasier om de her meget ensidede, stereotype kvinder, hvor mændene har magten,« siger hun.

Madame Gandhi vil derfor lave musik, der rummer »en tredimensionel kvinde«. En kvinde, der er både vred, fyldt op med kærlighed, visionær, magtfuld og sårbar på én gang.

– Oplever mænd ikke i lige så høj grad at være underlagt stereotyper?

»Nej, slet ikke. De har kontrol over sig selv. De er subjektet af deres egne lyster og deres egne tekster, fantasier, musikvideoer – jeg ved ikke, hvad du taler om!? Mænd er i fuldstændig kontrol over deres egen portrættering,« siger hun og fortsætter, inden jeg når at forklare mig.

»Samtidig portrætterer de kvinder på en måde, der gør kvinderne underdanige, og gør dem til genstande. Kvinder, der har meget lidt tøj på, der danser omkring en enkelt mand. Selv kvindelige musikere, der laver musikvideoer, har flere kvinder end mænd i deres overseksualiserede film, og jeg tror, at de er opfordret af de mænd, som sidder bag det hele og finansierer deres musik.«

– Beyonce har ofte ikke særlig meget tøj på i sine musikvideoer og spiller på sin seksualitet, men hun bliver kaldt en af vor tids største feminister. Kan man ikke være let påklædt og en god feminist samtidig?

»Der er forskel på at være genstanden for seksuelle lyster og så at være den seksuelle lyst. Og Beyonce bruger sin seksualitet på en meget positiv måde, hvor hun taler om at knalde sin mand, mens hun er fuld, at knalde med ham og have god sex, mens de er gift, at nyde sine børn, sin familie, sine smukke bryster og sit smukke udseende.«

»Det er meget anderledes end en mand i en rapvideo, der siger, ’hyr ti modeller og sørg for, at de ikke har noget tøj på, mens de serverer alkohol for mig.’ Det er en helt anden energi.«

Vil bestemme selv

Madame Gandhi står på scenen og kigger ud over menneskemængden i et øjebliks sjælden ro. Med kvindelig beskedenhed siger hun, at hun ikke havde forestillet sig at have »et så stort publikum i Danmark.«

»Det her projekt handler om, at jeg altid har ønsket at se badass kvinder rocke på scenen, killing it lige så meget som drengene,« råber hun til sit publikum og går om bag sit trommesæt, spiller en vild og ustyrlig solo og farer ud på scenen igen. Synger en sang om at være sårbar. Rækker fuck-fingeren, stage diver i publikum, læser op af sit feministiske manifest og skriger endnu engang »the future is female«.

Der er ikke nogen, der skal have kontrol over Madame Gandhi. Parallelt med sin musikalske karriere har hun læst en master på Harvard Business School og lært forretningsdelen af musikbranchen at kende. I dag producerer hun sin egen musik.

»Jeg vil aldrig komme i en situation, hvor jeg er afhængig af et hold af mænd, der kan korrumpere den kunst, jeg vil lave. Når jeg kender musikindustrien ind og ud, er jeg uafhængig.«

– Hvad er det helt præcist, du vil være uafhængig af?

»Lige nu presser medierne og branchen os til at bruge al for meget tid på at være tynde, bruge makeup, have det rigtige tøj på. I udgangspunktet har kvinder og mænd lige meget tid, men kvinderne skal bruge meget længere tid og mere af deres tid på at se ud på den rigtige måde.«

»Det tager tid fra, at de kan øve i studiet, lære at spille trommer eller forske i laboratoriet. Det er derfor, at kvinder i så lang tid er blevet holdt tilbage i at nå det næste niveau. Og det er så unfair. Mit ønske er at få kvinder til at føle sig så frie, at de er respekteret for det arbejde, de laver, og ikke hvordan de ser ud.«

– ­Ser du en forandring i den branche, du selv befinder dig i?

»Ja, selvfølgelig. Bare tag sådan en som Princess Nokia (Roskilde-aktuel rapper, red.), Hun inspirerer mig så meget. Hun synger om sin store mave og sine små bryster og omfavner begge dele. Det er det bedste shit ever. Det er så frigørende. Alle os kvinder, der lytter til det, siger yeah sis! Vi har det, vi har, og vi er stadig fantastiske.«

At dømme efter de jublende, hoppende, skrigende festivalgængere, der er kommet for at høre Madame Gandhi, er hun også selv i gang med at skabe forandring.

»Syng med mig,« opfordrer hun, og alle synger med på hendes sidste nummer, der ikke efterlader meget plads til fortolkning:

»To me, ’The Future is female’ means that no longer will female qualities be subordinated to male qualities«

»I want to live in a world that is collaborative. A world that is emotionally intelligent A world in which we are linked and not ranked!«

Interview med publikum

Kunstnere som Madame Gandhi skal vise »en anden vej i en mandsdomineret branche og kan inspirere til nye tanker i mødet med publikum,« siger Roskildes programchef Anders Wahrén til BT. Information har spurgt tre kvinder, hvad de mener om Madame Gandhi, hendes musik og det feministiske projekt.

Sara Elisabeth Lund Thorsen, 21 år, lærervikar på en folkeskole

– Hvorfor skal du høre Madame Gandhi i aften?

»Det, at hun ikke bare er en god musiker, men også har fokus på feminisme, gør hende megasej. Hun er et talerør for en masse kvinder. Hun inkorporerer sin holdning i musik og laver et statement, som jeg er enig i. Det, tror jeg, gør en stor forskel. Jeg har for eksempel en masse venner, der skal høre hende i aften, og hun kan måske plante nogle tanker i dem.«

– Er det nødvendigt at sætte fokus på ligestilling mellem kvinder og mænd i dag?

»Ja. Jeg hører tit mange – især mænd – der siger, at feminisme ikke er en ting i dag. At mænd og kvinder har lige rettigheder i Danmark, men folk, der siger, at der er ligestilling, lyver.«

– Hvorfor?

»Vi kan ikke ignorere, at kvinder er understillede mænd. På arbejdsmarkedet, men også i hverdagen. Det ligger dybt i vores kultur. Måske har vi ligestilling på papiret, men i virkeligheden er det anderledes. Jeg arbejder for eksempel på en skole, og der oplever jeg ikke, at det går fremad, når jeg hører små drenge tale nedsættende til pigerne. Jeg bliver ked af det, når en lille drenge kalder en pige for en bitch.«

Karoline Amalie Severinsen, 22 år, studerende

– Du så koncerten. Hvad synes du om den?

»Jeg tænkte på det med the future is female. Nogle vil være pissed over, at hun siger sådan noget. Men jeg synes, at det er okay at sige, at nu skal vi også på banen. Altså ikke for at feje mændene væk. Men det, tror jeg heller ikke, er det, hun mener.«

– Hvorfor er det kvindernes tur?

»Det er fyrene, der får de seje roller i teaterstykkerne, og dem, der bliver instruktører. De dominerer. Madame Gandhi viser, at kvinder kan være lige så dygtige. Hun er sindssyg på trommer. Vi har fået at vide, at vi skal passe ind i bestemte bokse, og det er nok derfor, jeg aldrig har set en kvindelig trommeslager på scenen før.«

– Hvad er den moderne kvindekamp for dig?

»Det er børneopdragelse. Hvis en lille pige får at vide, at hun er en sød, stille mus, kommer hun nok aldrig til at male graffiti. I Sverige modarbejder man aktivt kønsstereotyper i institutioner. Den praksis burde man også have i Danmark.«

Alice Topsøe, 22 år, studerende

– Hvorfor var du inde og høre Madame Gandhi?

»Jeg gik herop for at se Marching Church (dansk band, mandlig frontfigur, red.). Men min veninde sagde, at det ville være opløftende for mig at se kvinder på scenen – og så især instrumentalister, fordi det godt nok er sjældent at se kvinder spille på instrumenter.«

– Hvad gjorde koncerten så ved dig?

»Det er virkelig opløftende at se så meget kvindelig power på scenen. I dag er det sådan, at manden altid er den første, og så kommer kvinden. Det ligger i os alle sammen. Når jeg f.eks. skal tænke på, at jeg skal høre en rockkoncert, så tænker jeg på en mand, der står på scenen. Men sådan bør det ikke være. Jeg går ind for kvindekvoter – også her på Roskilde Festival. Som et værktøj, indtil vi har fået ændret vores indstilling til mænd og kvinder.«

– Hvad er den moderne kvindekamp for dig?

»Ligeløn. Penge og magt er nogle af de vigtigste ting i vores samfund, og problemet er, at lige nu er det mændene, der har begge dele. Det skal der laves om på.«

Serie

Roskilde Festival 2017

Gennem røg, damp, skybrud og uoverskuelige mængder af musik og andre former for sansebombardementer strider Informations udsendte og udsatte medarbejdere sig gennem Roskilde Festivalen.

Mudderfarvede fordybelser i det vilde økosystem af ny musik. Kritisk og passioneret stillingtagen til stjernerne. Interviews med de skarpeste tunger. Reportager fra et utopisk anlagt orgie. Følg Informations dækning her.

Seneste artikler

  • Voldtægtsdebatten viser, at Roskilde Festival burde gøre mere for at oplyse om samtykke

    6. juli 2017
    Den næste måned tager hundredtusindvis af danskere på musikfestivaler rundt i landet. For langt de fleste vil lejrlivet blive et tiltrængt frirum fra hverdagen, men enkelte vil med statistisk sandsynlighed blive voldtaget.
  • Festivalen har også et ansvar for, at roskildesygen spreder sig

    5. juli 2017
    Roskildesyge er en smitsom viruslidelse, der kommer pludseligt med opkastninger, diarré og mavesmerter. I den forløbne uge har medierne været fyldt med historier, der giver de samme symptomer. Men medierne overser, at Roskilde Festival også har et ansvar for, at sygdommen spreder sig
  • De rigtige holdningers holdeplads

    2. juli 2017
    Åndeligt er Roskilde Festivalen en gedigen bjørnekrammer. Festen er i de bedste øjeblikke en hjemkomst. Men det er også en galvanisering af på forhånd vedtagne holdninger. Informations musikredaktør har indsigelser og kærlighed til overs efter fire udmattende dage
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu