Læsetid: 8 min.

I den tyske middelklasse blomstrer hverdagsracismen under overfladen

Den brede, tyske middelklasse ser sig selv som åben og tolerant. Men under overfladen blomstrer hverdagsracismen, mener den prisbelønnede marokkanske journalist Mohamed Amjahid. Hans roste bog ’Unter Weißen’ piller ved den tyske selvopfattelse og er af kritikere og medier blevet modtaget som et vigtigt indspark i integrationsdebatten
I september 2015 kom tusindvis af flygtninge til Europa. I Tyskland blev de mange steder mødt af velkomstskilte og smilende tyskere – men også af en masse fordomme, mener forfatter.

I september 2015 kom tusindvis af flygtninge til Europa. I Tyskland blev de mange steder mødt af velkomstskilte og smilende tyskere – men også af en masse fordomme, mener forfatter.

Markus Schreiber

10. juni 2017

September 2015: Et stort antalt asylansøgere har netop fået adgang til Tyskland, og hundredevis af velmenende tyskere står klar på hovedbanegården i München for at tage imod dem. Mohamed Amjahid er mødt op som journalist for at interviewe repræsentanterne for den tyske ’Wilkommenskultur’. Imod ham kommer en ældre kvinder iført en t-shirt med påskriften ’Refugees Welcome’.

»Soap is goooooood,« råber hun og vifter ham om næsen med et stykke sæbe indpakket i blåt plastic.

Amjahid forsøger at fortælle hende, at han ikke er flygtning, men på reportage for avisen Die Zeit. Men kvinden vil ikke høre.

»Soap is goooood,« gentager hun.

For sådan er den tyske ’Wilkommenskultur’ også, skriver Amjahid i sin bog Unter Weißen. Was es heißt, privilegiert zu sein (’Imellem hvide. Hvad det vil sige at være privilegeret’) – den kammer ofte over i en pinlig og nedladende idé om, at man som privilegeret menneske skal lære mindre privelegerede, hvordan de skal agere.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Kristen Carsten Munk
  • Grethe Preisler
Niels Duus Nielsen, Kristen Carsten Munk og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arvesynden genopstået som ’intellektuel araber’.
Man kender efterhånden melodunten – ’det hele er Jeres egen skyld’ – altså alle ’de hvide’, så naturligvis også tyskerne …

Bente Simonsen

"I den tyske middelklasse blomstrer hverdagsracismen under overfladen."

Gør den ikke også det i både Danmark og Sverige, fornemmer det.

Niels Duus Nielsen

Jan Weis, her i kommentarsporene har vi en del glimrende eksempel på denne "blomstrende" racisme, som forsøger at afværge enhver kritik ved at trivialisere den og gøre grin med den. Så det er ikke kun tyskerne, men også i høj grad danskerne, der er ramt af dette onde. Og fordi noget er trivielt, er det jo ikke nødvendigvis usandt.

Som der står i artiklen er vi alle racister i et eller andet omfang, og kunsten må vel være at acceptere denne naturlige og biologiske reaktion på alt ukendt og forsøge at kontrollere den, ikke at negligere den eller at nære den, for så risikerer vi bare, at den vokser sig så stor, at vi ikke længere kan styre den. Vi er vel civiliserede mennesker, ikke sandt, Jan Weis?

Johannes Brandt González

Man kan jo også gøre alt til racisme i det er et hvid/brune møde. Hvis en hvid, havde spurgt en hvid, om denne vidste, hvor Nürnberg lå, havde det jo ikke været racisme/nedsættende? Eller hvis en hvid havde probbet vingummibamser ned i munden på et hvidt barn, til trods for forælderen frabad det, så var det vel heller ikke blevet opfattet som racisme/nedsættende?