Feature
Læsetid: 10 min.

Wonder Woman er psykologisk propaganda for den nye kvindetype, som skal regere verden

Dét var Wonder Woman-skaberens intention dengang i begyndelsen af 1940’erne. 75 år senere har verdens første kvindelige superhelt fået sin egen spillefilm. En sejr for ligestilling? Information havde en minidelegation af tegneseriefreaks med til gallapremieren
I 2017-filmudgaven af Wonder Woman er feminismen simpel. Heltinden smadrer bare al modstand med sine superkræfter

I 2017-filmudgaven af Wonder Woman er feminismen simpel. Heltinden smadrer bare al modstand med sine superkræfter

Warner Bros

Kultur
2. juni 2017

Det kommer som en overraskelse, da den danske Hollywood-skuespiller Connie Nielsen går på scenen søndag aften i biografen Imperial og siger: »Det handler ikke om at være kvinde eller mand. Det er ubetydelige forskelle. Ikke mindst når det gælder superhelte.«

Vi er forbavsede, mig og min delegation. Vi er ellers troppet op til gallapremieren på Wonder Woman for netop at undersøge filmen i dén optik. Det er trods alt den første superheltefilm med en kvindelig superhelt i hovedrollen siden 2005’s Elektra.

Og det er den første kvindelige superheltefilm instrueret af en kvinde (Patty Jenkins, der også instruerede Monster om den kvindelige massemorder Aileen Wuornos). Første nogensinde.

Måske er der ikke så stor forskel på mand og kvinde, men der bliver stadig gjort forskel. Også i Hollywood.

Vi har sat os i sæderne i den sommerlumre biograf og kastet os over vores goodiebags med øko-sour-vingummier og lakridschokoladekugler. Jeg er sammen med Sabrina Vitting-Seerup, tegneseriekender og ph.d.-stipendiat i repræsentation af minoriteter i dansk kultur på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.

Og med Halfdan Pisket, tegneserieskaber, blandt andet med den til skyerne roste Dansker-trilogi på sit cv.

På lærredet spiller Connie Nielsen Dronning Hippolyte, der regerer amazonfolket og er mor til prinsesse Diana, der vokser til Wonder Woman, spillet af israelskfødte Gal Gadot. De bebor den rene kvindeø Themyscira.

For længe siden blev de gemt af vejen i et tågelandskab af Zeus, da (den mandlige) krigsgud Ares søgte den evige krig. På øen lever de i fred og fordragelighed, mens de kamptræner for vildt til et muligt sammenstød med Ares.

Da mænd trænger igennem tågerne, er det med jagerfly og krigsskibe. De bringer Første Verdenskrig.

Wonder Woman

  • Den første kvindelige tegneseriesuperhelt.
  • Skabt af Dr. William Marston Moulton i 1941.
  • Som med mange andre store superhelte har Wonder Woman mange forskellige skabelsesberetninger, der passer til hver deres samtid. Men det ligger mere eller mindre fast, at hun voksede op som datter af amazondronningen Hippolyte på en hemmelig, oldgræsk kvindeø. Her blev hun den bedste kriger, men viste sig også at have overmenneskelige kræfter, som hun tog med ud i verden for at bekæmpe alverdens ondskab.
  • Den aktuelle film Wonder Woman er den første spillefilm med damen i hovedrollen – selv om hun har fejret 75 års-jubilæum – og det er den første kvindesuperheltefilm i 12 år.

God for børn

Skaberen af Wonder Woman, Dr. William Moulton Marston, mente også, at der var forskel på mænd og kvinder. Han mente endda, at kvinder var mænd overlegne.

Som han formulerede det i sin tid: »Wonder Woman er psykologisk propaganda for den nye kvindetype, som – mener jeg – burde regere verden.«

Tegneseriesuperhelten var et forsøg på at møde den rasende kritik, der mødte tegneseriehæfterne i kølvandet på deres undfangelse. En af pionererne var Maxwell Charles Gaines, grundlægger af All-American Comics i 1933.

I 1940 læste han et interview med Dr. William Moulton Marston, der blev spurgt, om tegneserier var gode for børn. Han svarede, at ja, det var de mestendels, fordi de handlede om realiseringer af drømme, positive drømme.

For eksempel handlede Superman om national styrke og at bruge denne styrke til at forsvare de uskyldige og de svage.

Marston havde tre doktorgrader bag sig på Harvard, herunder en ph.d.-grad i psykologi, og Gaines hyrede ham prompte. I februar 1941 leverede Marston sit manuskript, der beskrev hvordan amazonerne løsrev sig fra mændenes slaveherredømme.

»The NEW WOMEN thus freed and strengthened by supporting themselves (on Paradise Island) developed enormous physical and mental power,« forklarede han.

Og Wonder Woman fik sin debut i All-American Comics nummer otte i december 1941.

Bundet af en mand

Nå, men Wonder Womans filmgallapremiere er netop slut denne søndag aften. Vi er blevet trykket grundigt ned i sæderne af varmen og af den hæsblæsende action, der har varet i langt over to timer.

Vi er positivt overraskede, bliver vi enige om, da vi har sat os på en udendørscafe på Vesterbros Torv. Det var solid underholdning.

Sabrina Vitting-Seerup konstaterer, at filmen omgående består Bechdel-testen, der kræver, at filmen har 1) mindst to kvinder, som 2) taler med hinanden om 3) noget andet end mænd:

»Det klarede den de første 20 minutter. Der var det bare damer, der snakker med andre damer – nogle gange om noget andet end mænd.«

»Hvis man skiller den ad, så er den virkelig bevidst om, hvad den laver. Der er feminisme med, og på papiret er det helt fint,« siger Halfdan Pisket.

»Men du kunne jo også have valgt materiale med Wonder Woman, som er kanonisk korrekt, men rigtig problematisk. Dét med, at skaberen syntes, at det var rigtig vigtigt, at Wonder Woman skulle tages til fange i hvert afsnit. Fordi kvinder ifølge ham godt kan lide at underkaste sig.«

»Hendes svaghed var, at når hun blev bundet af en mand, så kunne hun ikke bryde rebene. Hvis en kvinde bandt hende, kunne hun bryde rebene,« siger Vitting-Seerup.

»Jeg husker bedst Wonder Woman fra min barndom, hvor hun hele tiden blev bundet i kompromitterende positioner. Det var meget frækt dengang,« tilføjer Pisket – og påpeger, at heltinden faktisk også bliver bundet én gang i den aktuelle film, fastholdt i et metalkorset.

Og at frigørelsen kommer gennem hendes erkendelse af kærligheden til piloten Steve Trevor. En kærlighed, der blev beseglet natten før i en idyllisk, sønderbombet fransk landsby.

»Det var lidt irriterende. Kunne de ikke bare have knaldet lidt?« siger Vitting-Seerup.

Og Pisket replicerer: »Det var i hvert fald rart, at der ikke var en sexscene, hvor hun bare lagde sig på ryggen.«

Good luck

Dr. William Moulton Marston var ret glad for bondage, ja, man kan vist kalde det en fetich. I sin bog Wonder Woman Unbound forsvarer tegneseriehistorikeren Tim Hanley tilbøjelighederne: »For Marston bondage was about submission, not just sexually but in every aspect of life

Bondage var et udtryk for, at alle måtte underkaste sig på den ene eller anden måde, for at samfundet kunne fungere. Vel en freudiansk pointe. At vi må undertrykke behov for at få civilisationen til at hænge sammen.

Hvilket dog ikke fik Marston til at undertrykke sine behov for at se sin karakter bundet eller lænket. Ja, han leverede yderst detaljerede beskrivelser af, hvordan det skulle foregå til tegneren Harry G. Peter.

Halfdan Pisket ville have slået kontra, hvis han skulle tegne Wonder Woman:

»Hun skulle nok have bundet de dér mænd, og der skulle være pisk.«

Wonder Woman-tegneserien har været en kvindekampplads i det amerikanske samfund op gennem årtierne. Og det har ikke altid været lige kønt. I 1942 blev Wonder Woman en del af superheltegruppen Justice Society.

Seriens manuskriptforfatter, Gardner Fox, gjorde hende til gruppens sekretær, og da alle de andre, udelukkende mandlige superhelte skulle i Anden Verdenskrig, så blev hun hjemme.

»Good luck boys. I wish I could be going with you!«

Det passede naturligvis ikke Marston, og det blev værre efter hans død i 1947. I 1954 blev Comics Code Authority grundlagt og nye, konservative kernefamilieværdier trådte i kraft.

Det gik ud over Wonder Woman, som psykiateren Fredric Wertham samme år i bogen Seduction of the Innocent og ved en senatshøring anklagede for at være fuldstændig uden moderkærlighed og familieværdier samt at korrumpere ungdommen via lesbianisme.

I de følgende år opgav Wonder Woman sine superkræfter og trak sig tilbage under alteregoet Diana Prince, der puslede om kæresten Steve Trevor og åbnede en tøjforretning. Ikke ligefrem et feministisk ikon. Hun trænede dog også kampsport og begyndte på mere spionlignende arbejde i disse år. Men nul superkræfter.

I 1970’erne – med den anden bølge af feminisme, især den liberale feminisme – forlod hun endelig kødgryderne til fordel for overmenneskelig action igen. Ja, den berømte feministiske journalist og aktivist Gloria Steinem smed i juli 1972 Wonder Woman på forsiden af sit Ms. Magazine, endda med ordene »Wonder Woman for president«. Et forsidevalg, magasinet gentog ved præsidentvalget 40 år senere.

Den liberale feminisme gjorde måske også Wonder Woman fordøjelig for et bredere publikum, idet den ligestillede mand og kvinde – i stedet for som Marston Moulton at sætte kvinden over manden.

I 2017-filmudgaven af Wonder Woman er feminismen simpel. Heltinden smadrer bare al modstand med sine superkræfter. Det er hendes fysiske styrke, som hun vinder klarest på, mens hun virker uinteresseret i kønspolitik.

For eksempel da Trevors sekretær nævner, at kvinder stadig savner stemmeret. Det reagerer Wonder Woman slet ikke på, hvorefter de køber kjoler til hende. Og hun virker konfus i andre, afgørende situationer.

Halfdan Pisket: »Dér, hvor hun blev smidt ud af politikermødet, undrer man sig over, at den mandlige hovedperson får lov at tage det fra hende, som vi gerne vil have. Vi vil meget hellere have Wonder Woman til at sætte alle de grå mænd i det lokale på plads.«

Sabrina Vitting-Seerup: »Men dét, at hun bliver gennet ud, det er jo mere realistisk. Dengang kunne man sige: ’Hey, jeg kan lave verdensfred i morgen’, og du ville alligevel blive smidt ud. Bare fordi du havde en livmoder.«

Pisket: »Men filmen dyrker jo ikke korrekt historiefortælling. Hvis hun alligevel skal afslutte Første Verdenskrig og redde verden og ændre historiens gang, så kunne man også godt kigge på, hvad der virker bedst for filmen. Og det ville have været den bedste scene i filmen, hvis hun havde fået lov at sætte dem på plads. At hun snakkede om noget rigtigt fremfor at ende med, at kærlighed kan besejre alt.«

Uden hår

De bånd, der binder nutidens Wonder Woman er også mere usynlige. Det er skønhedsnormerne. Hun er smuk og tilsyneladende uden kropsbehåring.

Pisket: »Det havde eddermaneme været friskt, hvis hun bare havde haft helt behårede ben.«

Vitting-Seerup: »Alle de dér amazoner var åbenbart bare skabt uden hår fra halsen og ned.«

Pisket: »De er jo skabt af en mandlig gud. Det må være derfor.«

En gud, der åbenbart meget passende har tidstypiske og hårundertrykkende kropsidealer. Noget som i marts måned skabte debat på nettet, da man i traileren for filmen kunne se Gal Gadots ene glatbarberede armhule.

Gadot forsvarede sig allerede i 2015 imod kritikken i et interview med Robot Underdog, da hun påpegede, at filmen jo ikke er mytologisk korrekt: »The true Amazons had one boob so it won’t bother them in their archery. So it’s not going to be like real Amazons.«

Men det er stadig mærkeligt, at de finder det formålstjenstligt at barbere sig.

Når først vi forlader Wonder Womans hjemø, så er der meget få kvinderoller i filmen. Der er den plumpe komiske sekretær og den diabolske giftgasudvikler Dr. Isabel Maru med et skamferet ansigt. Det er dét.

Altså ikke overvældende karrieremuligheder med indbygget kvindefrigørelse – medmindre man søger stillingen som overmenneske eller massemorder.

Er det elegant?

Den aktuelle Wonder Woman-film beskriver en kvinde, der passer perfekt ind i en moderne liberal fortælling. En dame, der kan klare sig i enhver form for mandligt domineret hierarki. En vinder, der knuser al modstand.

På Vesterbros Torv undrer jeg mig igen over Connie Nielsens tale om, at det ikke længere handler om at være kvinde eller mand. Sabrina Vitting-Seerup slår en høj latter op.

»Det minder om det, man kalder colorblind racism – her handler det bare om køn i stedet for race og etnicitet. Altså, hvor man ikke anerkender den erfaring, som folk har, og hvilket system, de er en del af. Så kan man godt sige, at alt er intersektionelt og et matrix, og at man aldrig kan sige, at alle mænd er mere priviligerede end alle kvinder. Men det er da for dumt at sige, at det ikke betyder noget, hvilket køn man har. Det gør det da alle steder på jorden. Også i Danmark.«

Og i tegneserier, kunne man tilføje.

Så kan vi overhovedet bruge den feminisme, som filmens Wonder Woman repræsenterer, her i 2017?

»Som repræsentationsforsker vil jeg sige ja, fordi jeg jo både arbejder med tilgængelighed og fremstilling,« lyder det fra Sabrina Vitting-Seerup.

»Tilgængelighed er den slags head count-ligestilling, vi kender fra United Colors of Benetton-reklamerne. Alle skal kunne komme med til festen, og det lever Wonder Woman-filmen jo delvist op til, da den giver superheltehovedrollen til en kvinde. Men fremstillingen af kvinder i filmen er lidt langt fra den feminisme, jeg kunne ønske mig, blandt andet fordi kvinderne er så få. Det er et skridt i den rigtige retning, men der er stadig lang vej hjem.«

Og Halfdan Pisket: »Kan vi bruge kvindelige helte i en film skabt af en kvinde, som rent faktisk forsøger at tage stilling til, hvad kvindekamp er? Ja, det kan vi godt bruge. Er det elegant? Siger det noget klogt? Nej.«

’Wonder Woman’ havde premiere i går. Læs Informations anmeldelse her.

Kilder: The New Yorker, Smithsonian Mag, The New York Times, The Boston Globe, bigthink.com, dcwomenkickingass.tumblr.com, Tim Hanley: ’Wonder Woman Unbound’ (Chicago Review Press), Jill Lepore: ’The Secret History of Wonder Woman’ (Knopf Doubleday Publishing)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gustav Alexander

Den her type ekstremt borgerlige "feminisme" udgør en teoretisk degeneration, der i virkeligheden løber neoliberalismens ærinde.

Hvor mange mennesker kan ærlig talt få sig selv til at se en film, der er så tyk og åbenlys propaganda? Selv hvis man er enig i budskabet, så er det simpelthen for aggraverende at blive talt til som om man er idiot, hvilket film med så grovkornet en tematik jo netop altid ender med.

Er feminisme i Hollywood at mænd er onde og dumme mens kvinder bør regerer verden? Det lyder som misandri. Er feminisme i Hollywood - eller noget andet sted - en foragt for det feminine til fordel for det maskuline? Hvorfor bliver feministiske film eller bøger så ofte til kulturelle produkter, der skal maskulinisere kvinden og lære os at den "rigtige" kvinde er maskulin og egenrådig imens de "bløde" værdier nedgøres og anses - af mange feminister - for blot at være udtryk for en internaliseret og accepteret undertrykkelse? Skal socialkonstruktivistiske parnas have lov til at bestemme om mennesket må konformere til kulturelle normer, selv hvis vi selv har lyst? Er individualismen som fordres gennem Wonder Woman, det borgerlige ideal om business kvinden etc på nogen måde frigørende eller er det blot endnu et ideologisk/kulturelt aspekt af neoliberalismen, som feministerne selv køber som "frigørelse"?

Den borgerlige feminisme præsterer på én gang at være neoliberal, misandrisk og - i lyset af dets had til feminine kvaliteter - overraskende nedtrykkende overfor de mænd, der stadig gerne vil være "traditionelle" mænd eller de kvinder, som stadig gerne vil være "traditionelle" kvinder .. Det tror jeg altså immervæk er de fleste af os.

Henrik L Nielsen

Wonder Woman er blot blikfang og har intet positivt med feminisme at gøre. Pine, og fokus på WW påklædning, ødelægger det der kunne have været godt for feminismen med en kvindelig superhelt på storskærmen.
Filmen er egentlig meget god som underholdning, men den kunne have været så meget mere.

Mette Poulsen

Man kan godt nok få meget ud lidt.
Det er en film, som er lavet fordi man regner med at kunne tjene penge på den. Og det kan man sikkert, fordi mange tegneserier har vist sig at klare sig godt på film pga effekterne/universet kommer til sin ret.
@ Dennis Jensen: kaster du dig også ud i sådanne kønnede samfundsanalyser, hver gang der kommer en ny Transformers/Batman/SinCity film? WW handler ikke om businesskvinder eller neoliberalisme - det er bare en film.

Erik Karlsen, Jens Kofoed, Niels Duus Nielsen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
David Henriksen

Vor herre bevares hvor er det dog let at få gratis reklame i dag. Filmen er skabt for at skabe økonomisk profit, ikke skubbe til kønsforestillinger. Den leger bare at det er det den vil for at inddrage et segment der normalt ikke er til superheltefilm. Nu er wonderwoman pludselig et forbillede for unge kvinder, af hvem ingen overhovedet ville kunne løfte et sværd... let alone svinge det.

Hold nu op med at lege at hollywood eller andre laver noget feministisk værk ud fra andre motiver end for at skabe profit og få gratis omtale ved at ramme en nutidig trend.

Gustav Alexander

Mette,

Ja, det kan jeg love dig for at jeg gør. Den seneste Batman film synes jeg dog mere handler om at afvise revolution som réelt virkemiddel mod undertrykkelse. Også en ganske borgerlig omgang, hvis du spørger mig. Der er såmænd intet der "bare" er underholdning uden et kulturelt/ideologisk komponent. Det tror jeg de historikere, der eksempelvis gladeligt studerer Tin Tin som kilde til synet på afrikanerne, kan bekræfte.

Niels Duus Nielsen

Dennis Jensen, man kan godt have læst Roland Barthes og alligevel nyde et stykke veludført propaganda. Just sayin'...

Gustav Alexander

Sandt nok, Niels. Der skal selvfølgelig heller ikke være noget i vejen med at nyde et fladpandet spektakel i ny og næ - det tror jeg de fleste af os har brug for. Jeg bekymrer mig blot når folk tror at der eksisterer ideologisk el. kulturelt "neutrale" produkter. Så er man i overhængende fare for at falde for systemets smukke løgne om sig selv.

Eksisterede der noget sådan som et ideologisk neutralt produkt ville det réelt betyde, at vi ikke kunne studere fortidens tekster, som beretninger om samtidige holdninger, da disse holdninger jo selvsagt måtte være "neutrale". Det tror jeg de færreste helt ærligt ville mene, hvis de lige tænkte sig om en ekstra gang.