Læsetid: 4 min.

Anoushka Shankar leverede Sting-spiritualitet som svar på flygtningekrisen

Ved Copenhagen Jazz Festivals åbningskoncert forsøgte Anoushka Shankar at komme med et musikalsk svar på flygtningekrisen. Det blev desværre et meget mondænt et af slagsen, mere eller mindre blottet for den dybe visdom, der ligger i de gamle indiske musiktraditioner, som hun blev skolet i af sin far, Ravi Shankar
Anoushka Shankar griber projektet an ved at blande klassisk indisk musik med jazz, electronica, nogle gange flamenco, og i den proces går hun ofte væk fra det dronebaserede, fra de lange musikalske meditationer, som mange af hendes fars kompositioner er bygget op omkring

Anoushka Shankar griber projektet an ved at blande klassisk indisk musik med jazz, electronica, nogle gange flamenco, og i den proces går hun ofte væk fra det dronebaserede, fra de lange musikalske meditationer, som mange af hendes fars kompositioner er bygget op omkring

Kristoffer Juel

8. juli 2017

Lange esoteriske klange ligger og summer, mens Anoushka Shankar sætter sig med sin sitar, det instrument, som hendes far, Ravi Shankar, promoverede i Vesten, og som hippierne – ikke mindst dem fra The Beatles – tog til sig og gjorde til en del af deres psykedeliske oprørsprojekt.

Ind over grundklangen begynder hun at spille smukke løb, hvor strengene på sitaren til tider får lov at skurre metallisk. Indtil fløjtespilleren, der sidder i skrædderstilling, tager over. Hans fløjte ligner noget, en slangetæmmer fra en tegnefilm ville blæse i, men han spiller en rørende klagesang mere end forførelseskunst for de koldblodede og hvirvelløse.

Så fører Anoushka Shankar nummeret i en ny retning, hun lirer toner af i spaghetti-western-løb, mens perkussionisten bygger et elektronisk beat op, for så til sidst at spille et tordensvejrs-fill, der nedbryder det hele igen. Og så glider de over i det næste nummer.

Der var sådan set både smukke og imponerende øjeblikke, da sitarvirtuosen Anoushka Shankar optrådte i DR’s Koncerthus til Jazzfestivalens ’store åbningskoncert,’ som den blev kaldt i introduktionen. Men det var så som så med kunsten, der ofte druknede i klichéer og stivnede i sin form, ja, som ligefrem fejlede i sit projekt.

For Anoushka Shankar præsenterede selv numrene ved koncerten – numre fra hendes nyeste plade, Land of Gold – som et musikalsk svar på flygtningekrisen. Men hendes svar var, som det er på pladen, yderst mondænt. Det var en formidling af oplevelsen af at sidde i et trygt hjem, i et af de finere kvarterer i London eller København – eller i en tryg koncertsal for den sags skyld – og høre om flygtningestrømmene i nyhederne.

Og selv hvis det var tænkt som en meditation fra dette perspektiv, var det en meditation, der alt for ofte fortabte sig i flimmer og letkøbte temaer, som fortabte sig i en slags Sting-spiritualitet, og som var blottet for den dybe visdom, der ligger i de indiske musiktraditioner, som hun er opflasket med. En visdom, der er vigtig i tider som denne, hvor verdenssamfundet står over for udfordringer, som det ikke kan finde løsninger på.

Jimi og Ravi

Ravi Shankar var efter sigende ikke særligt fornøjet med at blive associeret med hippiernes psykedeliske projekt. Det var ikke oprøret imod en vestlig borgerlighed, der var hans sigte, når han promoverede klassisk indisk musik i vesten, og han blev mest af alt chokeret, da han så Jimi Hendrix brænde sin guitar på den legendariske Monterey Pop Festival i 1967.

Men Ravi Shankar var interesseret i at føre den klassiske indiske musik ind i nye kontekster, og det arbejde viderefører Anoushka Shankar, der af mange betragtes som den retmæssige arvtager af titlen som verdens dygtigste sitarspiller efter hendes far døde.

Anoushka Shankar griber projektet an ved at blande klassisk indisk musik med jazz, electronica, nogle gange flamenco, og i den proces går hun ofte væk fra det dronebaserede, fra de lange musikalske meditationer, som mange af hendes fars kompositioner er bygget op omkring.

De fleste af de kompositioner, Anoushka Shankar spiller i Koncerthuset, er således skåret over former, som minder om hendes halvsøster Norah Jones’ sange, samtidig med, at de i deres instrumentationer og med deres temaer lyder som nogle af Stings soloplader.

Og det har altså den konsekvens, at selvom flygtningekrisen er konstant nærværende i rammesætningen af koncerten og af numrene, så er det presserende ved flygtningekrisen og den visdom, som vi har brug for i dette historiske moment, fuldstændigt fraværende i musikken.

Kan vi finde bedre svar?

Det er fraværende på nummeret »Boat To Nowhere«, der med sin titel knytter an til de mange drukneulykker på Middelhavet, men som med sit tema stivner i en forsimplet melodisk fortælling, der hverken efterlader mig klogere eller berørt.

Og det er fraværende på nummeret »Land Of Gold«, som Anoushka Shankar ved koncerten introducerer ved at fortælle om, hvordan hun oplevede at være nybagt mor i London, mens hun var bevidst om, at der var mødre, der flygtede med deres børn andetsteds i verden. Et nummer, som næsten lyder som en Disney-sang, kønt for så vidt, men ikke så meget mere end det, indtil det så glider over i temaet fra førnævnte »Boat To Nowhere«.

Det er også fraværende på nummeret »Jump In (Cross The Line)«, hvor de har samplet popsangeren M.I.A., der også i sin egen musik har reageret kunstnerisk på flygtningekrisen. Ligesom det er fraværende når de afspiller forskellige nyhedsindslag om flygtningekrisen.

Og Anoushka Shankars koncert ved dette års Copenhagen Jazz Festival efterlader mig mest af alt med en lyst til at dykke ned i Ravi Shankars materiale. For man må simpelthen kunne komme op med et bedre og mere vedkommende musikalsk svar på flygtningekrisen, og jeg tror, at det giver god mening at lede efter sådan et svar i den klassiske indiske musik. Det viser Anoushka Shankar sådan set selv i de få momenter, hvor hun lader dronerne ringe.

Anoushka Shankar spillede i DR’s Koncerthus fredag den 7. juli.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer