Læsetid: 3 min.

En forening i Danmark: Dansk Fodgænger Forbund

I Danmark er der omkring 70.000 foreninger. Der er foreninger for racekaniner, sejlsportsinteresserede, amatørarkæologer og for håndtrykkets fremme, fodgængere og fodboldspillere. Mens mange traditionelle fællesskaber er under opløsning, klarer foreningerne sig godt. I denne serie fortæller en række danske frivillige, hvordan de holder foreningsdanmark i gang
8. juli 2017

Dansk Fodgænger Forbund

Grundlagt 2005
170 medlemmer
Ullaliv Friis, direktør

Dansk Fodgænger Forbund er 11 år gammel. Den burde være meget ældre, for der har altid været fodgængere. Cyklistforbundet fejrer for eksempel 200-årsjubilæum i år, selv om vi kun har haft cykler i nogle hundrede år.

Jeg har altid boet i København og gået meget. Men på et tidspunkt lagde jeg mærke til, at det ikke var lige så rart at gå på gaden som tidligere, fordi cyklerne var begyndt at tage mindre hensyn til os på fortovet. Jeg har ikke noget imod cyklister, cyklen er et fantastisk transportmiddel, men jeg er modstander af den måde, man cykler på i dag.

Man cykler på fortovet og i fodgængerfeltet, man cykler bare. Going, going, som om man kørte slalom ned ad en skibakke. Det er udviklingen. Det kan godt virke som en lille ting, men jeg er 72 år, og det ødelægger glæden ved at gå tur eller ved at gå på fortovet, hvis der kommer nogen cyklende lige ind foran en. Man bliver usikker. Så da jeg hørte om Fodgængerforbundet, meldte jeg mig ind.

Foreningens formål er at skabe bedre vilkår for fodgængerne. Der sker mange trafikuheld med fodgængere, og det er vor vigtigste opgave at få nedbragt antallet af de uheld. Ellers behøver det ikke at gå meget videre, end at færdselsloven skal overholdes. Jo, selvfølgelig skal fortovene være i orden.

Vi har også arbejdet for at få en national fodgængerstrategi. Det kunne være noget med, at man ikke må cykle i gågaderne, og at fortovene skal have de og de dimensioner, og at nogen skal stilles til ansvar. Nu ser det ud til at ske, og det er vi meget tilfredse med. Så kommer der lidt respekt omkring fodgængerne.

Inden for de seneste fire år har vi fokuseret på, hvordan vi får mere indflydelse politisk, og for to år siden kom vi med i Færdselssikkerhedskommissionen. Det var virkelig en anerkendelse af vores forening. Vi er også med i Rådet for Sikker Trafik og deltager i møder med Vejdirektoratet. 

Jeg har blandt andet været med til et møde, hvor vi diskuterede, om det skulle være lovligt for cyklister at dreje til højre ved rødt lys. Det var vi meget imod. Rødt lys betyder stop, og hvis man begynder at slække på det, så mister det sin betydning.

Senest har vi oprettet en lokalafdeling i København, som blandt andet skal arbejde med at skabe større tryghed på gangstien langs Søerne, hvor der også er cykelsti.

Vi ser også på det stigende problem med udeservering, hvor caféborde og -stole breder sig langt ud over fortovet og skaber problemer med at færdes som fodgængere. Et andet voksende problem er færdsel med ladcykler, elcykler og mountainbikes i parker, på kirkegårde og i anlæg, hvor det ikke er tilladt at cykle.

Som jeg startede med at sige: Vi er alle fodgængere. Men ingen identificerer sig selv som fodgængere i dag, og det er vores problem i foreningen. De, der cykler, er bevidste om, at de er cyklister, og de, der kører bil, er bevidste om, at de er bilister. Men ingen identificerer sig som fodgængere.

Man er simpelthen ikke bevidst om, at man går, selv om man går hele tiden. Fra opgangen ud til bilen eller fra parkeringspladsen hen til huset eller fra supermarkedet til bilen. Man går rigtig meget i løbet af en dag, og det har vi i Danmark ikke været gode nok til at fortælle om.

Danmark er foreningsdanmark. Der har været foreninger de seneste mange hundrede år, og det er en del af demokratiet, at vi kan finde sammen og forsøge at få noget ændret. I nogle tilfælde ender man med at få ting ændret, og andre gange kan man bare mødes og sidde og være enige. 

Serie

En forening i Danmark

I Danmark er der omkring 70.000 foreninger. Der er foreninger for racekaniner, sejlsportsinteresserede, amatørarkæologer og for håndtrykkets fremme, for fodgængere og fodboldspillere. Mens mange traditionelle fællesskaber er under opløsning, klarer foreningerne sig ifølge undersøgelser godt. I denne serie fortæller en række danske frivillige, hvordan de holder Foreningsdanmark i gang

Seneste artikler

  • En forening i Danmark: ’I dag sker der ikke så meget herude i vores område’

    29. juli 2017
    Det bliver sværere at holde gang i de små foreninger i Danmark, mener Jens Peder Kristiansen, formand for Frøbjerg Gymnastikforening på Fyn. ’Førhen gik man til gymnastik, hvis det var det, der var i den lokale gymnastiksal. I dag kører forældre deres børn langt, så de kan gå til det, de gerne vil.’
  • En forening i Danmark: ’Racedueforeningen er det halve af mit liv’

    22. juli 2017
    Der er problemer i racedue- og brevdueverdenen, fortæller Poul Erik Helweg, medlem af Danmarks Racedueforening og museumsleder for DRF’s Historiske Arkiv og Duemuseum. ’Ungerne dør som fluer. Det er en virus, der angriber dem,’ siger han
  • ’Vi har staten som det helt overordnede, og mellem borgerne og staten har vi foreningerne’

    15. juli 2017
    I Danmark er der omkring 70.000 foreninger. Der er foreninger for racekaniner, sejlsportsinteresserede, amatørarkæologer og for håndtrykkets fremme, for fodgængere og fodboldspillere. Mens mange traditionelle fællesskaber er under opløsning, klarer foreningerne sig ifølge undersøgelser godt. I denne serie fortæller en række danske frivillige, hvordan de holder foreningsdanmark i gang
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu