Læsetid: 3 min.

Friedrich Hölderlin: Samfundets, sprogets og sindets krise var tre sider af samme sag

Friedrich Hölderlin: Samfundets, sprogets og sindets krise var tre sider af samme sag

iBureauet/Rasmus Fly Filbert

22. juli 2017

I Københavns Kommunes Bibliotekers eksemplar af Hölderlins digte på dansk er den første side med poesi bestænket med pletter, som må formodes at være blod.

Hvad er der mon hændt? Har en ulykkelig elsker spejlet sig i den gale poets velformulerede skrig, leget med tanken om selvmord og som en slags forøvelse pillet sine neglebånd itu? Har en akademisk nørd af fortvivlelse over tekstens utilgængelighed gnubbet sin finsnusende næse til blods?

Har en revolutionær intellektuel engang i 1970'erne kradset sig i panden under sit forgæves forsøg på at få den marxistiske lære til at rime med digterens ekstatiske og gådefulde tale om en kommende fest for mennesker og guder?

Hölderlins skiftevis hymniske og elegiske digte er fulde af drømme om en ny, strålende tid, en guldalder, et fuldkomment menneskeligt samfund, kendetegnet ved frihed og agtelse for skønhed, og med digteren sat i en central rolle som gudernes og glædens besynger. Formmæssigt peger de tilbage mod Antikken, men i stemning og tanke befinder de sig i en på én gang forvirrende og forjættende gæringsproces, karakteristisk for årene omkring 1800.

At de så samtidig rækker ud over denne tid, har vist sig ved deres senere nedslag i beslægtede ånder, bl.a. Rimbaud, Rilke og Georg Trakl, i Norden også Gunnar Ekelöf og ikke at forglemme Morten Søndergaard.

»Mere udødelig end harm og bekymring er glæden. Vi ved, at en gylden dag dagligt venter til sidst,« skriver Hölderlin i Menons klage over Diotima. Hans tanke var, at der efter en nutidsfase af spaltning og kaos skulle indtræffe en ny epoke, hvor Antikkens idealer om menneskeværd omsider atter kom i højsædet, og hvor guderne billedligt talt vendte tilbage til jorden.

Hvorvidt nu denne vision i sin kerne var erotisk, æstetisk eller socialrevolutionær, strides de lærde om. For den første mulighed taler, at Hölderlin, der, som huslærer i Frankfurt for en bankier Gontard, forelskede sig heftigt i dennes hustru, og ved meddelelsen om hendes død fik et knæk, han aldrig forvandt, men bearbejdede (som vi vel ville sige i dag) ved at gøre hende til en hovedfigur i sin digtning under navnet Diotima, som han hentede i Platons Symposion.

At visionen (også) var kunstnerisk, vidner digterens drøm om ved åndens virke at gribe ordnende ind i tiden, og at Hölderlin samtidig kan have tænkt mere politisk, sandsynliggøres af hans fascination af Napoleon. En fjerde mulighed er den religiøse tydning: at digteren profetisk forestillede sig, at en ny Kristus måske var på vej.

Gudommeligt. At tilbringe en dag i selskab med brevromanen Hyperion er lidt som at til bringe en dag i en anden verden.
Læs også

Hvorom alting nu er, så udgår der fra hans digte en sælsom magnetisme, som Thorkild Bjørnvig beskriver præcist, når han om et af de dunkleste digte skriver:

»Dette digt har jeg vel aldrig helt forstået, i al fald ikke med hjernen, men det har altid fascineret mig heftigt og ramt noget ellers utilgængeligt i én, deraf vel det uudtømmelige i digtet, dets usvækkede virkning.«

Går man syntaktisk, retorisk og metrisk til Hölderlins tekster, fremstår de nu ellers klare og harmoniske nok. Man vænner sig hurtigt til de (oftest af rytmen dikterede) omvendte ordstillinger og til de lettere ekstatiske anråbelser, og man fortrylles uvilkårligt af hans sublime beherskelse af klassiske græske digtformer, såsom den korte alkæiske strofe (i øvrigt også en af Tomas Tranströmers favoritter) eller det elegiske distikon med et heksameter fulgt af et pentameter.

Men så er det pludselig, som om overtydeligheden i hans digteriske udtryk slår om i tågetale, måske fordi digtets (og digtningens?) inderste hemmelighed er en kunst hinsides kommunikation.

Anbefaling: 'Brød og vin og andre digte,' oversat af Thorkild Bjørnvig, 1970, forbedret udgave 1992 med titel 'Brød og vin. Digte i udvalg.'

Serie

Deutschstunde – vi giver jer Tyskland tilbage

Information tilbyder den definitive indføring i tysk kultur. Vi præsenterer de vigtigste filosoffer, digtere, romanforfattere, kunstnere, komponister og filminstruktører. Læs med og bliv dannet i tysk kultur.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu