Læsetid: 2 min.

Heinrich Böll var Tysklands næstekærlige humanist

Heinrich Böll blev med sin lettilgængelige realistiske prosa de undertryktes og udstødtes stemme i tysk efterkrigslitteratur
Heinrich Böll blev med sin lettilgængelige realistiske prosa de undertryktes og udstødtes stemme i tysk efterkrigslitteratur

Jesse Jacob/iBureauet

6. juli 2017

I tider som nu, hvor den aktuelle danske litterære debat endnu en gang berører naboskabet mellem æstetik og etik, fremstår Heinrich Böll med ekstra tydelighed som eksponent for den engagerede, samfundskritiske brug af fiktionen.

Han trådte oprindelig frem som frontskikkelse i den såkaldte 'ruinlitteratur', og det var i denne egenskab, at han i 1951 modtog Gruppe 47’s pris. Da han i 1972 modtog Nobelprisen i litteratur, var det for et solidt prosaforfatterskab, som han konsekvent satte i medmenneskelighedens tjeneste.

Kontinuiteten hos Böll består i hans realisme og i hans insisteren på motiver og tematikker, som alle kunne identificere sig med. Men man kan sige, at han fra de tidlige noveller, f.eks. i samlingen Wanderer, kommst du nach Spa… (1950) og til de sene romaner, som Gruppebillede med dame (1971) og Katarina Blums tabte ære (1974) udvikler sig til en klarere, mere åbenmundet forfatter.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu