Læsetid: 2 min.

Heinrich Böll var Tysklands næstekærlige humanist

Heinrich Böll blev med sin lettilgængelige realistiske prosa de undertryktes og udstødtes stemme i tysk efterkrigslitteratur
Heinrich Böll blev med sin lettilgængelige realistiske prosa de undertryktes og udstødtes stemme i tysk efterkrigslitteratur

Jesse Jacob/iBureauet

6. juli 2017

I tider som nu, hvor den aktuelle danske litterære debat endnu en gang berører naboskabet mellem æstetik og etik, fremstår Heinrich Böll med ekstra tydelighed som eksponent for den engagerede, samfundskritiske brug af fiktionen.

Han trådte oprindelig frem som frontskikkelse i den såkaldte 'ruinlitteratur', og det var i denne egenskab, at han i 1951 modtog Gruppe 47’s pris. Da han i 1972 modtog Nobelprisen i litteratur, var det for et solidt prosaforfatterskab, som han konsekvent satte i medmenneskelighedens tjeneste.

Kontinuiteten hos Böll består i hans realisme og i hans insisteren på motiver og tematikker, som alle kunne identificere sig med. Men man kan sige, at han fra de tidlige noveller, f.eks. i samlingen Wanderer, kommst du nach Spa… (1950) og til de sene romaner, som Gruppebillede med dame (1971) og Katarina Blums tabte ære (1974) udvikler sig til en klarere, mere åbenmundet forfatter.

I årene omkring 1970, hvor Tyskland var voldsomt polariseret, og venstreradikale tilmed valgte at forvandle sig til kriminelle i verdensrevolutionens navn, tog Böll som førhen parti for de fattige og de udstødte, men han forsvarede samtidig med åben pande romaer, husbesættere og atomkraftmodstandere. Derfor måtte han og hans hustru da også opleve den tvivlsomme ære at få huset i Eiffel gennemrodet af sikkerhedspolitiet.

Hvad ransagerne fandt, forlyder der vist ikke noget om. Men mon ikke de overalt fandt spor af et bankende kristent hjerte og af den med årene stadigt skarpere pen, som vi kender fra forfatterens artikler og essays?

Selv lærte portrættets forfatter Heinrich Böll at kende for (på en sommer nær) nøjagtig et halvt århundrede siden. Jeg havde i matematisk gymnasium valgt tysk i stedet for engelsk og blev af vores litteraturelskende lærer præsenteret for ikke blot ruinnovellerne (f.eks. Steh auf, steh doch auf), men også satirerne såsom Dr. Murkes gesammeltes Schweigen fra 1955.

Det er den historie, hvor en radiomedarbejder samler små stumper bånd med tavshed, og hvor en biskop efter Anden Verdenskrig kommer med sine prædikener fra nazitiden og vil have ordet »Gud« erstattet med »hint højere væsen, som vi tilbeder« i nominativ, akkusativ, genitiv og dativ.

Jo, Heinrich Böll havde blik for genopretningens mere komiske sider. I levende live opnåede han status som den i tiden mest læste inden- og udenlandske forfatter. Og hvis æsteter og avantgardister rynkede på deres kræsne næser ad ham, tillod han sig den luksus at være ligeglad. Valget af dagligsproget og henvendelsen til enhver var og blev for ham altafgørende.

Anbefaling:

De sorte får og andre noveller fra 1947-51

Serie

Deutschstunde – vi giver jer Tyskland tilbage

Information tilbyder den definitive indføring i tysk kultur. Vi præsenterer de vigtigste filosoffer, digtere, romanforfattere, kunstnere, komponister og filminstruktører. Læs med og bliv dannet i tysk kultur.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu