Læsetid: 2 min.

Kleist var den mest radikale stilist

Heinrich von Kleist ændrede det tyske sprog og foregreb de store temaer i det 20. århundrede som historiens meningsløshed, skrøbelig identitet og kønsidentitet
Heinrich von Kleist ændrede det tyske sprog og foregreb de store temaer i det 20. århundrede som historiens meningsløshed, skrøbelig identitet og kønsidentitet

iBureauet/Jesse Jacob

7. juli 2017

Kleist må være den mest kompromisløse og radikale forfatter, som den tyske kultur har fostret. Han havde sit korte virke midt i de store politiske og samfundsmæssige forandringer omkring år 1800. Han var midt i det hele og hverken-eller. Han hører hverken rigtigt til omkring den tyske romantik eller i den tyske klassik.

Kleist, der voksede op i Frankfurt an der Oder, var ud af en preussisk adelsfamilie med stolte militære traditioner – og krigen og militæret er til stede som uomgængelige elementer i alt det, Kleist skrev, på samme måde som retsvæsenet og bureaukratiet er det i Kafkas værker.

Den store Goethe vidste ikke, hvad han skulle stille op med Kleist. Han anså ham for at lide af en uhelbredelig sygdom og taler om en »forvirring af følelserne« hos Kleist, der ikke længere tillader »en ny form for organisation«. Uden helt at have sans for det, får Goethe derved sat ord på det, der er det moderne i Kleists værker, nemlig det mislykkede forsøg på at skabe orden.

Kleist var både glødende oplysningstænker og tysk nationalist. I anden halvdel af 1800-tallet blev han forsøgt stiliseret som »den tyske nations digter«, og i den nationalsocialistiske kulturpolitik blev han i 1935 set som »den stafet, der rækkes videre fra Kant og Goethe til Bismarck«.

Men Kleist var også så meget andet. Han skrev i det første årti af 1800-tallet de dristigste værker, der foregriber mange af de store temaer i det 20. århundrede, temaer som stadig optager os. Det gælder den enkeltes møde med forestillingen om retfærdighed og et uoverskueligt bureaukrati i den store fortælling Michael Kohlhaas, det nationalt bestemte massemyrderi i dramaet Die Hermannschlacht, de skrøbelige kønsidentiteter i dramaet Penthesilea, historiens meningsløshed i Jordskælvet i Chile, forstandens fallit i Den skårede krukke og i de fleste af hans værker den radikale sprogskepsis i forhold til en verden i en »skrøbelig forfatning«.

Overalt i Kleists værker er grundtonen en oplevelse af verden som kaotisk og uigennemskuelig. Forstanden kommer til kort, den farer vild, hvilket kommer til udtryk i de menneskelige relationer, og når nationer bekriger hinanden.

Dertil kommer den allestedsnærværende seksualitet, underbevidsthedens egetliv og jeg’ets emancipation. Mange har fremhævet, hvordan både Kafka og Freud står i stor gæld til Kleist. Det samme gælder vores egen Karen Blixen.

Men først og fremmest sætter Kleist ord på nye erfaringer, og han bringer det tyske sprog steder hen, hvor det aldrig har været før. Han er den evige uro i sproget; med sine parataktiske sidestillinger af tilsyneladende modsætninger og sin abnorme tegnsætning er han paradoksets mester. Han mimer et kancellisprog, men presser det samtidig i helt nye retninger. Det tyske sprog er aldrig blevet helt det samme igen efter Kleists amokløb på det.

I sit private liv var Kleist også en radikal, men mest af alt ulykkelig og deprimeret. Han tog sig af dage i en alder af bare 34 år sammen med veninden Henriette Vogel en novemberdag i 1811 ved Wannsee i udkanten af Berlin. To skud i natten.

Anbefaling:

Kleist: Marquise von O., 1808

Serie

Deutschstunde – vi giver jer Tyskland tilbage

Information tilbyder den definitive indføring i tysk kultur. Vi præsenterer de vigtigste filosoffer, digtere, romanforfattere, kunstnere, komponister og filminstruktører. Læs med og bliv dannet i tysk kultur.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu