Læsetid: 8 min.

Vil meningsdannere som kulturkritikere føre til et fald i saglighed og kvalitet?

Debatredaktør og kommende kulturredaktør på Berlingske

Debatredaktør og kommende kulturredaktør på Berlingske

Simon Fals

3. juli 2017

Det er på tide, at der kommer lidt rav i kulturdebatten, for den har været stendød i 25 år. Det er mantraet bag en ny kulturstrategi på Berlingske, hvor avisens borgerlige debattørkorps skal fungere som kritikere og anmeldere af kulturprodukter. Det har vakt kritik fra anmeldere og kulturpersonager og skabt debat om, hvorvidt Berlingske sætter overfladiske holdninger over faglighed og forståelse.

Hans Hauge 

Borgerlig debattør i blandt andet Berlingske, tidligere anmelder og lektor emeritus i dansk og engelsk.

Jeg har ikke noget imod, at man også i anmeldelser kan se en holdning. Jeg tror ikke på en faglighed og saglighed, der er fuldstændig renset for ideologi – en 100 procent saglig anmeldelse. Det mener jeg er et falsk ideal, og det ville blive kedelige anmeldelser.

Man kan og bør aldrig undgå at blande saglighed og værdidomme, både etiske og politiske domme.

Det eneste nye, jeg kan se, er, at man nu er så tydelig om overlappet mellem holdninger og kritik. Det vil sige anmeldelser. At man gør noget implicit eksplicit. Det har jeg ikke noget imod.

Hans Hauge.

Ole Lind

Jeg har været anmelder på Jyllands-Posten samtidig med, at jeg var debattør på avisen. Der blandende jeg selvfølgelig holdninger ind i anmeldelserne. Det kan man slet ikke lade være med. I f.eks. bedømmelse af musik og bøger vil ens politiske ståsted altid spille ind, det kan man ikke skjule. Og det er bare at være ærlig om, at det sker alligevel. Jeg kan sagtens se problemstillingen. Og der er holdningsmæssig forskel på anmeldere i de forskellige aviser.

Informations Tue Andersen Nexø ville nok ikke skrive i Jyllands-Posten, og der finder da en holdningsbaseret udvælgelse af anmeldere sted. Du vil jo ikke ansætte en, der hader alt med kirke og kristendom, til at anmelde for Kristeligt Dagblad. Selv om det ikke er tydeligt annonceret.

Nu bliver det hele blot mere eksplicit. Hvis man skal tage den nye politiske kunst alvorligt, kan man ikke lave en anmeldelse, der er en neutral, faglig beskrivelse, når den genstand, man anmelder, selv tager stilling og er politisk. Det var lettere i 80’erne, hvor kunsten var upolitisk, men svært i 70’erne hvor kunsten var politisk.

– Men er der en risiko for, at anmeldelserne bliver usaglige, hvis anmelderen ikke har faglig viden på området?

Må en, der ikke er ekspert i canadisk litteratur (det er jeg faktisk), ikke anmelde Margaret Atwoods ’Tjenerindens fortælling’? Jo, naturligvis.

Man behøver heller ikke være uddannet i musikhistorie for at anmelde musik, og der er mange anmeldere, der ikke selv har en uddannelse i musikvidenskab. Jeg kunne sagtens anmelde musik. Så det er ikke noget problem. Vi er jo en slags amatører alle sammen.

Sven Holm

Forfatter og dramatiker.

Jeg er delvist positiv.

En ny viden om noget kan være interessant. Om det så er, at man satte en tandlæge til at anmelde Leif Panduros romaner. For hvis man ved noget om litteratur – og samtidig noget om en tandlæges liv, så kan det kun være en ekstra ting, der kommer med ind.

Det er ikke givet, at det bliver bedre, men det bliver mere omfattende. Det kan det blive, fordi anmelderen har flere sider at drage ind, når anmelderen f.eks. skriver om litteraturen. Det må komme an på en prøve.

– Men er der en risiko for, at anmeldelserne bliver usaglige, hvis anmelderen ikke har faglig viden om området?

Den risiko er der. På den anden side er der også en tilbøjelighed til, at anmeldelsen bliver så vældig akademisk og uhumoristisk. Men jeg synes ikke, at litteraturanmeldelse-niveauet er særlig højt, så jeg ser det som en mulighed. Men jeg er ikke sikker på, at det bliver godt, det indrømmer jeg. Helt umiddelbart tænkte jeg, ’hvad er det nu for noget’, men da jeg fik drejet hjerneklappen lidt tænkte jeg, at det jo ikke kan blive værre.

Sven Holm

Niels Hougaard

Nu må man se, hvad det ender med, men jeg er mest lun på at se, hvad der kan komme ud af det. Det forudsætter dog, at den specifikke anmelder har et forhold til kunstarten og skriver interessant – og måske ligefrem begavet.

– Et eksempel, Berlingske har nævnt, er, at man kunne sætte filosofiuddannede Eva Agnete Selsing til at anmelde en Nik & Jay-koncert. Er det en god idé?

Der er en fare ved det. Men der er også det modsatte, for det kan blive indgroet med den gamle metode, som når en musikprofessor anmelder Pelle Gudmundsen Holmgreens musik. I den situation kan det være frugtbart, at det måske var en filosof eller et andet lyst hoved, der sådan set interesserer sig for musik, men ikke er ekspert i det.

Peter Rønnov-Jessen

Forfatter og tidligere underviser i litteratur på Aarhus og Københavns Universitet

Det vil tilsidesætte fagligheden, men det er jo et generelt problem i dag. Det er ikke længere så vigtigt at vide noget, det er vigtigere at mene noget.

Men hvis det bare drejer sig om at præsentere meninger, uanset om de meninger så er funderet i viden og indsigt eller ej, er det udtryk for en total mangel på respekt for diskussionens genstand – billedkunsten, musikken, litteraturen, hvad det nu kan være.

Man kunne jo også sætte mig til at anmelde arkitektur. Og selvfølgelig har jeg da meninger om arkitektur. Men mine meninger er bare... meninger. Jeg har ingen særlig indsigt eller viden på området.

– Hvorfor er det et problem?

Man prøver på at lave clickbait, hvad enten det er på skærm eller på papir, og man vil ikke tage kunsten alvorligt. Det er vigtigere at lave lidt rav i den, og det er en udvanding af dagbladskritikken, mener jeg. Og en underkendelse af enhver faglighed. Det er meget underligt, at det netop er Berlingske, som jo ellers har stået for den solide borgerlige dannelse, der finder på sådan noget.

– Men kan debattørerne ikke komme med nogle friske betragtninger?

For at føre tanken ud i sin yderste, absurde konsekvens: Hvis viden og indsigt er ligegyldige, kunne man jo også lade nogle friske LA’ere bedømme medicinske doktordisputatser. Jeg synes, det er meget mærkeligt, at fagligheden skal underkendes på den måde.

Peter Rønnov-Jessen

Ritzau Foto

Det er meget karakteristisk ved tiden lige nu, at den barnlige umiddelbarhed dyrkes – alle vil lege Klods-Hans, der på sin gedebuk rider ind på kongens slot med sin krage i lommen og siger tingene ligeud – ’som det er’.

Men det, at man ved noget om tingene, betyder jo ikke, at man ikke kan sige tingene ligeud. Det betyder bare, at man har et mere kvalificeret grundlag for at sige tingene ligeud. Jeg kan ikke forstå, at umiddelbarheden, den umiddelbarhed, som bunder i uvidenhed, skulle være et mål i sig selv på en kulturbærende avis.

– Men har enhver anmelder ikke sin egen smag og holdning?

Jo, og der er stor forskel på anmeldere, men der må gerne være en vis viden. Der må godt være en faglighed. Hvis man smider fagligheden væk, og som Anne Sophia Hermansen bare gerne vil have kendte mennesker fra medierne og samfundsdebatten til at udtale sig, så kunne det lige så godt være TV3. Det er synd for Berlingske.

Jens Christian Grøndahl

Forfatter og uddannet filminstruktør og i filosofi

I forhold til den balance mellem faglighed og bredde, synes jeg, det virker som et forfaldstegn. I de senere år har vi set, at kritikerne bliver mere akademisk snæversynede, og det virker som om, man primært skriver til universitetskolleger.

Katrine Marie Guldager var inde på det forleden i en klumme, der handlede om hendes skuffelse over bøger, som Politiken havde overstrøet med stjerner.

Litteraturen er i forvejen under kommercielt pres, og samtidig har den intellektuelle kritik opgivet tanken om at være almen.

På baggrund af den snæversynede tendens, kan man godt forstå, at Berlingske synes, der skal ske noget.

– Hvad er så problemet i det, Berlingske gør?

Det er, at man fortsætter tendensen. De her debattører har jo ikke nogen særlig litterær kompetence. De mangler de gamle anmelderes belæsthed og udsyn. Jeg kan godt forstå, at man siger, man vil gøre noget nyt, for det er blevet for forudsigeligt. Jeg tror bare ikke, det er rigtigt at fokusere så meget på holdninger og debat.

Det var netop det, vi gjorde oprør mod i 1970’erne, hvor man havde en meget holdningsbaseret måde at vurdere litteratur på. Der var forventningen, at kunsten var marxistisk og satte problemer under debat.

Vi ville ikke lade os reducere til at være et talerør for et politisk syn. Så der er noget ironisk ved, at det er den gamle borgerlige avis, der lægger an til at genopfinde et litteratursyn, man skal tilbage til 70’erne for at finde.

Jens Christian Grøndahl

Ritzau Foto

Det er også synd for læserne, for litteraturen åbner et frirum for os, som ikke handler om holdninger, og hvor vi ikke behøver mene noget som helst. Hvor vi kan glemme, hvad vi mener, og bare møde livet med de nuancer, kun litteraturen har sprog for.

Det valg, der er truffet, ligner en udvanding af dagbladskritikken som journalistisk genre. Historisk har der været tale om, at kritikerne havde en vis akademisk tyngde, samtidig med at de evnede at formidle bredt til den almene læser.

Anne Sophia Hermansen. 

Debatredaktør og kommende kulturredaktør på Berlingske

Min kulturforståelse hviler på den opfattelse, at kulturprodukter korresponderer med verden. Og den verden skal en anmelder kunne aflæse.

Når jeg så har bebudet, at jeg sender flere meningsdannere ind i kulturdebatten, så skyldes det, at de er velbevandrede i f.eks. tørklædedebatten, danskhedsdebatten, hvad der rør sig af politiske diskussioner, og hvor værdikampe og ideologiske brudflader befinder sig. Jeg mener, at de er klar til at forny genren og åbne værkerne, så læserne i højere grad vil interessere sig for dem.

Simon Fals

– Hvor meget kommer en meningsdanners kompetencer til at spille ind på, hvad de skal anmelde?

Vores meningsdannerkorps er særdeles godt uddannet, og bedre end mange andre anmeldere på konkurrerende aviser. Asger Aamund er meget velbevandret i de politiske debatter, og derfor har han anmeldt Anders Fogh Rasmussens nye minimalstats-bog.

Vi kommer fra tid til anden til at lave kryds, som f.eks. at Eva Selsing kan anmelde Nik & Jay, men mest kommer vi til at se på, hvor en anmelder matcher et værk. Det vil sige, at hvis vi har en, der er ph.d. i statskundskab, er det oplagt, at vedkommende skal anmelde debatbøger. Har vi en, der er uddannet i litteraturvidenskab, som f.eks. Mette Høgh, så vil hun sagtens kunne gå ind og anmelde digtsamlinger.

Vi kommer også til at bringe andre genrer i spil. F.eks. skal vi anmelde værtshuse, blogs, youtubere, og vi kommer muligvis også til at anmelde facebook-debatter. For det er nye kulturprodukter.

– Er det et tiltag for at skaffe flere clicks til jeres hjemmeside?

Det er et tiltag, der har til hensigt at involvere folk i kulturlivet. Den danske folkesjæl er fyldt med fladskærme og fiskefilet, og folk er ikke særlig engagerede i kulturprodukter. Det skyldes måske ikke mindst, at folk får præsenteret dem på en blodfattig og usaftig måde.

Det her er en måde at lukke værkerne op for folk på. Vi vil gerne have, at vores ting bliver læst. Vi vil gerne have, at det vi laver engagerer folk og beskæftiger folk, og den her forestilling om, at folk endelig ikke må klikke på ens artikel, er misforstået.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Viggo Okholm

Måske en ide at lade to anmelde en bog, en film eller en koncert? En med den faglige uddannelse i det pågældende emne og så en "almindelig mand/kvinde" kendt eller ukendt som gerne må fortælle kort sit menneskesyn.

Mikkel Kristensen

som sådan undre jeg mig vel ikke - Berlinske har længe sværtet deres gode avis til i spytte hoveder, som enten sparker ned, bruger muslimkortet eller forsøger, at komme med noget spetakulært / fræk som alligevel er lidt inden for skiven...totalt ligegyldigt, meningen er ét idag og imorgen er den noget andet. Berlinske er desværre blevet hadsk rygklapper avis (ihvertfald på nettet) - nu for kulturen så også en tur med de samme NEJ-Hatte, man må håbe, at de blinde Berlinske læsere nu for øjnene op...

Curt Sørensen, Karsten Aaen, peter juhl petersen, Hans Larsen, Ole Frank og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Læser den kun i weekenden menBerlignske's debat og kultur sektion er landets måske dårligste og helt sikkert en af de værste ekkokamre. Der mangler dækning af helt centrale samfundsdebatter for tiden som fx. salget af overvågningsteknologi, "ændringen/præciseringen" af regler for førtidspensionen samt en mærkelig tendens til at overlade komplekse udfordringer til overfladiske værdifikserede tale hoveder som Asger Aaamund, "ASH" og Selsing.

Må dog give dem, at deres dækning af klimaforandringerne er glimrende. De mangler kun at sige bogstaveligt at vores ledere gør alt for lidt og helt elementært ikke forstår videnskaben bag.

peter juhl petersen, Hanne Ribens, Ole Frank og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Der er en risiko for, at det bliver de sædvanlige travheste, der trækkes af stalden, Fx. Søndagsfrokostens deltagere etc., eller at anmeldelse bliver erstattet af selvpromovering. Jeg hørte, at Lars Bukdahl er imod ideen, men det er måske af potentiel brødnid. Informations anmelder ekspert sagde det godt i et P1-indslag, at en anmeldelse skal kunne åbne værket for læsernes øjne. Jeg vil tilføje: - og loyalt videregive de holdninger, det menneskesyn, den ideologi, der ligger i værket uden at pådutte det noget, og uden at gøre det bedre selv.

Mads Berg, Per Torbensen, Flemming Berger, Karsten Aaen, ulrik mortensen, Mihail Larsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Meninger kan sælges i kilovis til små penge - man kan ingen gang blive fri for dem nogle steder.
Produkterne og især løsningerne på tidens problemer kniber det med!

René Arestrup

Det ene udelukker vel ikke det andet. I virkeligheden vil det måske ligefrem revitalisere kulturdebatten. At det etablerede anmelderkorps besværer sig over, at nogle nu trænger sig ind på deres enemærker, er helt forudsigeligt, men nu får de jo en enestående mulighed for at synliggøre kvaliteten af faglig tyngde.

Lise Lotte Rahbek

Den danske folkesjæl er fyldt med fladskærme og fiskefilet, og folk er ikke særlig engagerede i kulturprodukter.

Kulturprodukter. Et opslag på Den Danske Ordbog definerer at: "genstand eller stof betragtet som en vare især om (industrielt) forarbejdede varer, men også om råvarer til industri og husholdning."
Og nu har vi så altså kulturprodukter.
Kæft hvor det lyder kedeligt.

Grethe Preisler, Flemming Berger, peter juhl petersen og Annemette Due anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Hvorfor er det anmeldere der skal vitalisere kulturdebatten, det burde være kunstnerne/kunstværkerne, der var der var vitale.
Vi har allerede for mange ukvalicerede meninger på nettet, meninger udtrykt af mennesker der ikke har nogen særlig viden om det område de skriver om.

Mange anmeldere af navn har da bragt det så vidt, at de kan skrive ”har læst … på KU” i deres normalt blodfattige CV – det må være nok som kulturel spinatfugl … ;-)
https://ing.dk/indhold/152610

Anne Eriksen, Karsten Aaen, Hans Aagaard og ulrik mortensen anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Hermansen vil have nogen, der ligner hende selv

Hendes egen vej frem i dansk presse har overvejende bestået af 'meninger' om ditten og datten uden nogen særlig kompetence, ofte med direkte afsæt i egne oplevelser. Jeg bliver allerede træt ved tanken om flere af hendes slags. Endnu en god grund ti at fravælge Berlingeren, hvis man vil være velorienteret. Derimod holder Weekendavisen fanen højt og demonstrerer, at man god kan have stærke personlige holdninger og samtidig skrive kvalificeret om kunst og litteratur.

Mads Berg, Per Torbensen, Jan Weis, Karsten Aaen, Henrik Brøndum, ulrik mortensen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Kultur - hvad fanden er det? Et det elitens måde at aflede opmærksomhed fra det essentielle - magten over virkeligheden?

Michael Kongstad Nielsen

Har lige hørt Hermansen på Radio24Syv. Og jo, fokus flyttes fra kunsten til de nye anmeldere. Som bliver Asger Aamund, Uffe Ellemann, Eva Selsing og sådan nogle. Deres meninger interesserer læserne sig nemlig for, siger Hermansen, i modsætning til de tungt begavede kulturanmelderes, som ingen læser eller klikker på.

Jeg tænkte det nok. Gab.

Mads Berg, Per Torbensen, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Mihail Larsen

Den herskende kultur er den herskende klasses kultur

- hævdede Marx. Det giver øjensynligt god mening her. Bag den floromvundne hensigt om at skabe større bredde gemmer sig (akkurat som med Foghs angreb på 'smagsdommerne') en vilje til at styre kulturen ideologisk ved at skifte de professionelle ud med partisoldater.

Hans Larsen, Flemming Berger, Karsten Aaen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Siden hvornår har bemeldte meningsdannere for en bestemt population af kulturløse parvenuer været kendte for saglighed og kvalitet – det er da ikke noget, man hidtil har brugt i de kredse – med enkelte undtagelser …

Hvis man kommer til at tænke over det, så kunne man givetvis prise sig lykkelig over, ikke frivilligt at skulle læse den kommende produktion af dansk såkaldt skønlitteratur og føle dyb medlidenhed med de, der skal - og så oven i købet skrive om sine oplevelser … ;-)

Thomas Krogh

Er dagbladene i krig om læserens gunst? Hvorfor offentliggøre Berlingske så sin strategi på forhånd? Det synes for mig en kende tumpet. En Mussolini. Dersom indholdet vil være anæmisk velkendt og formen alene tilbage som omdrejningspunkt for kritik.