Læsetid 8 min.

Selv når Brian ikke synger, minder han om John Mogensen

Det kan være svært at se forskel på halassistenten Brian Arnold og den folkelige legende John Mogensen, og det har drevet Brian Arnold til at starte kopibandet Danmarks John. Brian er nærmest blevet en reinkarnation af John, og ligesom John havde sine nedture, er det ikke altid, Brian slår til. Information tog med Danmarks John på tour i Rønne
Det er ikke altid lige let at trække publikum op, selv ikke som reinkarneret John Mogensen

Det er ikke altid lige let at trække publikum op, selv ikke som reinkarneret John Mogensen

Sille Veilmark
3. juli 2017

Han sidder på et værtshus, langt fra Gammel Strand. Klokken er midnat, og han lader fingrene glide gennem fuldskægget. Ud af sine dybe, mørke øjne kan han se de omkring 25 gæsters blikke hvile på sig, som han sidder der i sort skjorte og røde seler og med dyb stemme synger »Så længe jeg lever«.

Ved hans fødder står en ølkasse med en rød dug over sig, og på det improviserede bord er et fotografi af en smilende John Mogensen. Også han har dybe, mørke øjne, buskede øjenbryn og et fuldskæg, hvor overlæbens hår er spidsede ud til hver sin side. Begge ligner de noget fra en svunden tid, men kun for billedet i sort-hvid er det tilfældet.

Manden på scenen er Brian Arnold, og til dagligt er han halassistent i en idrætshal i udkanten af Odense. Her vasker han gulve, kridter fodboldbaner og maler lidt hist og pist. Men lige siden han for tre år siden lod sit skæg gro og folk på gaden begyndte at kalde ham for John Mogensen, har han gjort det til en livsstil at ligne den gamle Four Jacks-sanger og ølhund fra Københavns bodegaer.

Med sit band Danmarks John rejser han hver weekend landet rundt for at spille John Mogensens musik. De er et kopiband, der hylder John Mogensen, og som slår sig op på at have en troværdig lookalike som forsanger. I aften spiller de på Palæ-cafeen i Rønne.

Sille Veilmark

Fascinationen af John Mogensen har nærmest rituel karakter. Inden Brian Arnold tog færgen til Bornholm, gik han en ’Mogensen-tur’ på Christianshavns »skumle beværtninger«. For udover at have læst samtlige bøger om sangeren, har han også hørt et gammelt radiointerview fra 1970’erne, hvor John Mogensen står plørefuld midt i ’minefeltet’ af værtshuse på Christianshavn.

»Jeg kan lige forestille mig, hvordan han gik rundt der og fik en pilsner fra sted til sted. Så tænkte jeg at gå samme steder som ham – en John Mogensen-pubcrawl,« siger Brian Arnold.

Når Brian Arnold ikke spiller musik, ligner han stadig John Mogensen. Og når Brian er på internettet, så er han også en reinkarneret John. På sin facebookprofil er flere af profilbillederne rekonstruktioner af gamle fotografier af folkemusikanten. F.eks. et, hvor de begge står i et studie med et vaskebræt og en smøg i munden. Og det er helt bevidst, at Brian Arnold forsøger at ligne John Mogensen, for jo mere han har studeret ham, jo flere fællestræk dukker der op mellem halassistenten fra Odenses udkant og idolet.

»Og det er ikke først begyndt med John Mogensen-ræset for tre år siden. Hold kæft, vi er jo nøjagtigt samme stjernetegn også. Han døde samme år, jeg blev født, og hold kæft mand, når man går i dybden med hans ting og sager – det er nøjagtig en afspejling af mig selv. Fuldstændig. Det er fandme uhyggeligt. Det er faktisk grimt, for jeg havde engang lavet en sætliste. Jeg har aldrig set Johns sætliste, men så kom jeg til en lydmand, der også havde arbejdet med ham, og han sagde, at de første fem sange lå placeret nøjagtigt som på Johns,« siger han.

Sille Veilmark

Selvtilliden

At optræde for høj og lav med Danmarks John har vist sig at blive et selvrealiseringsprojekt for Brian Arnold. Før Brian blev johnkopi tog han aldrig ud i weekenden, han blandede sig aldrig, når andre tog beslutninger eller talte om ting, der ikke vedkom ham. Han fulgte med strømmen. Men efter han begyndte at optræde som John Mogensen, har han fundet noget, han er god til. Og så begyndte han med egne ord at blomstre.

»Det her har hjulpet meget på min selvtillid. For ellers havde jeg aldrig turde gøre sådan noget. Det giver også kanon selvtillid privat og på arbejdet. Jeg er begyndt at elske at tale med folk, og jeg åbner mig endnu mere op nu end før. Det har smidt meget af min generthed væk,« siger han.

»Jeg har fundet den, jeg gerne vil være. Og ham tager jeg med på scenen. Det er ikke et skjold, jeg tager på. Det er den generte dreng, der åbner sig. Det er pisse fedt.«

Mellem hver sang fortæller Brian Arnold en anekdote fra John Mogensens liv. Specielt én sang kræver en uddybende forklaring. For selvom hittet »Danmarks jord for de danske« er fra 1972, beskriver den stadig i dag den politiske dagsorden og debat i 2017. Den EU-kritiske sang kan med linjer som »Vi har ejendomsretten, værn om hver mark og hvert skel. Danmarks jord for de danske for vi har pløjet den selv,« fortolkes som en fremmedfjendsk sang, og det har flere gange bragt Danmarks John i problemer.

Blandt andet på et bodega i hjembyen Odense, hvor Brians John Mogenske’ anekdote op til sangen blev for voldsom for en tilskuer.

Sille Veilmark

»Jeg sagde, at vi skulle værne om det at være dansk, og vi skal fandme stå ved at være danske og ikke bare finde os i hvad som helst. Men så var jeg fandme racist, råbte en kvinde. Så sagde jeg: ’rolig lille frøken, kom herop på scenen’ og fortalte hende, at det ikke havde noget med muslimer at gøre. John Mogensen syntes bare, at vi skulle bevare den rødhvide dug, alt hvad det var dansk, en nabobajer over hækken. Så forstod hun det sgu godt.«

Brian Arnold kan genkende mange af sine egne politiske holdninger i John Mogensens sange, som f.eks. »Danmarks jord for de danske«.

»Man skal støtte sit fædreland. Og den får lige en tand ekstra nogle steder. Hvis man er i en klub, der godt kan lide den sang, så bliver man fædrelandskærlig. Så går jeg hen og tager fat i danebro og nusser det lidt og er stolt af det. Og holder ved det. Det gør jeg sgu,« siger han.

Han ved ikke meget om politik, det har aldrig interesseret ham, men de bløde værdier kan han forholde sig til. Som John Mogensen er han EU-skeptiker. Og derfor nyder han at synge om Danmarks jord.

»Jeg bryder mig ikke om, at der er nogen i Bruxelles, der skal bestemme, hvad vi skal sælge i Brugsen. Eller hvor meget vi skal ryge og drikke. Nøjagtigt alle de forbud, vi får. At det ikke er vores egen statsminister eller medborger, der skal bestemme det,« siger Brian Arnold.

Genvejen

Bandmedlemmerne Ole på bas, Poul på keyboard og Martin på trommer havde inden koncerten i Rønne set deres snit til at bruge Kristi himmelfartsferien til en forlænget weekend på Bornholm. Brian ville først komme et par timer inden koncerten fredag aften – han skulle jo gå sin John Mogensen-rute på Christianshavns værtshuse.

Trommeslager Martin Thorsen er spændt, men ikke nervøs, da han sætter sit Ludwig-trommesæt fra 1962 op. Trommeslageren med over 25 års erfaring med stikker i hænderne havde sine betænkeligheder ved projektet, da han mødte Brian Arnold for første gang. Den kommende John Mogensen-imitator havde jo aldrig sunget før.

»Men han kæmper bravt derudaf, og det går bedre og bedre. Der er stadig steder, hvor han falder igennem: Hvis han skal op i tonerne og ramme det rent, når han f.eks. synger »Så længe jeg lever«. Men han charmer sig igennem. Det gør han altid. Sker der en bøf, ja så sker der en bøf,« siger Martin Thorsen, mens han drikker en Tuborg Classic og Ole kører lydprøve på sin bas i baggrunden.

Sille Veilmark

Martin Thorsen har længe spillet covermusik af blandt andet Kim Larsen, men ved siden af Danmarks John har han også et band, der spiller musik, de selv har komponeret. De mødes dog kun for at spille koncert en gang om året, og det meste af sin tid bruger han på at planlægge Danmarks Johns koncerter og at spille dem.

Men er det forbundet med samme stolthed og status, når man spiller musik, man ikke selv har komponeret? Ikke hvis man spørger Martin Thorsen. For ham handler det udelukkende om at sprede glæde blandt tilskuerne.

»Med kopimusik er vi et skridt foran, for folk kender numrene. De synger med fra første vers. Folk er med dig. Når man spiller sin egen musik, kender de den ikke og møder ikke så talstærkt op, som når man spiller kopi,« siger Martin Thorsen, mens hans børn kommer rendende ind i den endnu tomme bar.

– Ville der være mere følsom kontakt til musikken, hvis du lavede dit eget musik?

»Det har jeg prøvet. Der var meget mere at arbejde med i øvelokalet. Vi skulle øve to-tre gange om ugen. Det kan tage resten af livet,« siger han.

Autopilot

Til midnatskoncerten på Palæ-cafeen finder den samme kvinde gang på gang vej til dansegulvet med en ny dansepartner. De bornholmske mænd er dog ikke meget for at danse og forsvinder hurtigt igen. I stedet sidder de fleste mænd og synger sporadisk med, og en enkelt hamrer gentagende sin øl i bordet i et forsøg på at ramme rytmen.

Brian Arnold lever musiklegenden John Mogensen helt igennem, og indimellem får han også publikum til at leve med.

Sille Veilmark

Mellem hver sang hiver Brian Arnold en anekdote frem fra John Mogensens liv. Den om bilen, der drev ham til at skrive sangen »Automobil«, den om kære kvinder eller den om drukturene. Men tilhørerne lader ikke til at sætte pris på hans fortællinger. De taler ind over anekdoterne, og den ønskede fællessang udebliver.

John Mogensen havde en mindre deroute efter Four Jacks-perioden, hvor han spillede klaver på Oslo-færgen. Det var et hårdt liv, og det finere musikmiljø ville i begyndelsen ikke anerkende hans musik. Brian Arnold mærker til aften lidt af den samme modgang. Det er, som om Bornholm ikke helt vil lege med. Som om han ikke helt slår til på Palæ-cafeen.

Efter lidt over en times spil holder Danmarks John en pause i settet. Ude på gågaden foran værtshuset samler de kræfter og lægger en slagplan for resten af aftenen.

»Det er op ad bakke. Det er det lige nu. Men nu skyder vi bare nogle hits af, og så ser vi, hvad der sker,« siger bassisten.

Brian Arnold vil skrue ned for anekdoterne. Han har indset, at de ikke fanger publikum, som de ellers plejer at gøre.

Sille Veilmark

For at opildne publikum spiller de lidt Shubidua og hitsangen »Der er noget galt i Danmark« to gange. Klokken bliver 02, og efter tre timers koncert kan bandet resignere til bardisken. Et langt stræk er overstået, men sådan ser livet som covermusiker også ud. Ikke alle job er med lige intense folkemængder, men Brian Arnold har svært ved at skjule, at han ikke har det godt med det lave fremmøde og den svage indlevelse fra publikums side. Det rammer ham hårdt på personligheden.

– Kan man se forskel på jer til en større koncert?

»Det kan man på mig. Jeg er jo ikke bedre end publikum.«

– Du er jo genert; er det vigtigt for dig at mærke anerkendelsen?

»Ja, for hvis man mærker den, så forsvinder genertheden. Heldigvis er der ikke knald på hele tiden. For hvis man skal nyde en god koncert, så skal man også have prøvet dårlige koncerter for at mærke forskellen.«

Højsæson for coverbands

Sommeren er med sine byfester og musikfestivaler højsæson for coverbands.

Bookingbureauet beretter om en stigende interesse for orkestre, der spiller andre kunstneres musik, og Information er taget ud i landet for at følge og forstå tre vidt forskellige kopibands.

I denne serie kommer vi  til Dyrehavsbakken, hvor Die Herren spiller U2’s musik – på deres helt egen måde, til Rønne, hvor Danmarks John hylder John Mogensen, og vi kommer til Skive Festival, hvor High Voltage efterligner AC/DC.

Seneste artikler

  • De er ikke de bedste musikanter, men de er de bedste til at være AC/DC

    8. juli 2017
    Du skal ikke tage til koncert med High Voltage, fordi de er ekstraordinære musikanter. Men fordi de skyder røg ud af kanoner, fordi guitaristen stripper, og forsangeren løber rundt blandt publikum. Det er i hvert fald derfor, de selv mener, at de er Danmarks bedste efterligning af AC/DC
  • Bono skal have 70.000 mennesker på et stadion. Die Herren har nok i Bakken

    27. juni 2017
    Der er ting, som kun U2 kan. Og så er der ting, som kun kopibandet Die Herren kan. Og de ting skal ikke blandes sammen, når Danmarks efter sigende eneste fuldtidscoverband spiller irernes musik. Information var med på forreste række og bag scenetæppet, da Die Herren spillede på Dyrehavsbakken
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Randi Christiansen
    Randi Christiansen
  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
Randi Christiansen og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer